Alt er intet uden dig

William har dumpet Juliet hos sin mor og sit helvede af en lillesøster for over et halvt år siden. Juliet er savner stadigvæk Julie, William og Emma, og hun ved slet ikke hvad hun skal gøre. Selvom hun er kommet over det værste, er der stadig lang vej til at glemme dem helt.
Men ville hun kunne gøre det? Eller vil hun fortsætte med at tro at hendes familie vender tilbage (ihvertfald to af dem)?

0Likes
3Kommentarer
304Visninger
AA

5. Tre C.

“Tak for idag, allesammen”, siger læreren og alle stormer ud af klasseværelset.

“Selv tak!” siger Bella.

Hun er kraftedme ogs’ så høflig.

Bella rejser sig og smider sin taske over skulderen.

“Kommer du?” spørger hun.

“Nej jeg skal lige noget…” siger jeg og trækker på skuldrene.

Jeg vil ned og se om klaveret i musik lokalet virker godt. Eller om det at spille klaver, har den samme effekt på mig som den havde for nogle år siden.

Dengang mine forældre blev skilt, gik jeg til klaver. Det var en meget underlig og følelsesmæssig tid i mit liv og dengang hjalp det altid på mine nerver og sorger at spille klaver.

“Jeg venter udenfor”, siger Bella bestemt og jeg ved at der ikke er noget at gøre. Når Bella har bestemt noget, er det meget sjældent at hun går med til at det bliver lavet om. Godt at hun tit tænker rationelt og fornuftigt.

Jeg nikker til hende og går ud af klasseværelset og i gennem skolens gange og ned af nogle trapper for at finde musiklokalet.

Det var sært. Døren indtil musiklokalet står på klem og jeg kan høre bløde toner fra klaveret derinde.

Jeg skubber døren lidt op og kigger ind.

Johan sidder ved klaveret og han ser ud til at være helt opslugt af klaveret.

Hans øjne er ikke engang åbne og han lægger tydeligvis ikke mærke til mig.

... ‘coz I won’t give up on us, even if the skyes get rough…” synger han stille, mens jeg træder ind i lokalet.

Jeg stiller mig hen foran klaveret og kigger på ham.

I’m giving you all my love”, synger jeg til ham og ser på, mens han forskrækket slår øjnene op.

“Det lyder godt”, siger jeg og smiler et lille smil til ham.

“Hvad vil du?” spørger han.

“Jeg vil gerne have 10.000 kroner og en husbåd i middelhavet, men hvis jeg ville have spurgt dig om det, ved jeg godt, at jeg bliver slemt skuffet”, siger jeg jokende til ham.

“Jeg mener det Juliet. Du vil gerne have, at jeg holder mig fra dig, men hvorfor opsøger du mig så?” spørger han og hans øjne ser faktisk lidt ud kede af det ud.

Jeg sukker og glider ned ved siden af ham på skamlen.

“Johan… det vil jeg heller ikke have, at du gør. Jeg vil faktisk rigtig gerne være hos dig. Rigtig gerne. Hele tiden. Faktisk føles det, som om, at… jeg savner dig når du ikke er hos mig. Du er menneskekender helt ind til benet og når du er sammen med mig, bliver jeg glad.” siger jeg til ham.

Han kigger på mig med et udtryksløst ansigt.

“Juliet… du er ikke til at finde rundt i”, siger han og smiler til mig.

Jeg kigger væk. Det er han ikke den første, der siger.

“Det ved jeg godt.” siger jeg.

“Skal vi ikke køre en tur sammen senere idag? Bare dig og mig?” spørger han med et smil.

Jeg kigger på ham og smiler.

“Det vil jeg meget gerne.”

“Jeg henter dig om et par timer, ved banegården.” siger han og kigger glad på mig.

“Så ses vi der!” siger jeg og rejser mig.

“Ses der!” råber Johan efter mig, mens jeg går hurtigt ud af døren og den lange vej ud til Bella.

Har jeg lige fået en date?

Det tror jeg desværre, ja.

“Hey, det tog ikke lang tid, hvad skete der?” spørger hun og rejser sig fra bænken.

“Årh det… det ingenting”, siger jeg og smiler fjoget.

Hun kigger på mig med et lille smil og vi går mod Ribe busstation.

“Okay hvad skete der lige i musiklokalet?” spørger hun, som om jeg lige har fået et stykke med Johan.

“Jeg mødte Johan og… vi snakkede og han inviterede mig på en måde ud på en køretur i eftermiddag”, siger jeg og prøver på ikke at få det til at lyde som noget stort.

Jeg kaster et blik på Bella og ved at jeg allerede har tabt.

“Ej hvor vildt! Det er jo stort! Åhh jeg er så glad på jeres ve-”

“Bella, Bella, Bella. Vi skal køre en tur, vi skal ikke giftes.” afbryder jeg hende.

“Nej fordi så ville jeg være første brudepige. IK?!” siger hun agressivt og kigger på mig, som om hun kunne slå ihjel.

“Første? Bitch please, du ville være min eneste.”

Bella kigger glad på mig.

“Dig og mig, Julle.”

“Dig og mig, Bells.”

 

***

Har du slet ikke tænkt dig at gøre dig klar?

Hvad mener du? Jeg har da lagt et ekstra lag mascara og sprøjtet lidt parfume?

Det er det jeg mener! Har du ikke tænkt dig at skifte tøj, gå i bad, lægge øjenskygge? Et eller andet?

Nej, hvorfor fanden skulle jeg dog det? Johan ved da godt, hvordan jeg ser ud.

Arj kom nu! Gør dig lækker! Du ligner jo lort pigebarn.

Jamen tak for ingenting, tænker jeg og griner.

Jeg burde virkelig holde op med at snakke med min indre stemme. Jeg burde slet ikke have en. Men den har nu været nyttig i mange situationer.

Jeg spreder mig ud over min seng og kigger ud over mit værelse.

Gad vide hvad William ville have ment om det her?

Åhh William. Jeg savner ham.

Tænk på Johan.

Johan. Jeg smiler ved tanken om ham.

Ud over William, er han den første dreng jeg nogensinde har haft så meget lyst til.

Ikke til at knalde med ham, men til bare at være tæt på ham. At mærke hans krop helt tæt til min. At mærke mine arme om hans nakke og hans om min talje. At mærke hans læber. At se hans øjne helt tæt på.

Damn girl. Jeg tror du er forelsket.

Hva’? Nej nej. Jeg kan bare godt lide ham.

Jeg forstår ikke hvorfor han egentlig gider mig… jeg har aldrig nogensinde kunnet forestille mig nogen som helst der rent faktisk er interesseret, eller sågar kan lide mig.

Jeg har aldrig troet at det ville ske på et eller andet tidspunkt, men jeg har ikke kunnet forestille mig det.

Og nu skal jeg på date. Det er ikke til at tro. Jeg fylder meget snart 16 år og jeg skal ud på min første date, med en fantastisk fyr.

Jeg kigger på uret og ser at jeg skal til og af sted.

Endelig. Jeg rejser mig og ser mig i spejlet der hænger på min dør og er tilfreds med hvad jeg ser. Mine grønne øjne stråler, mit mørkeblonde hår sidder præcis, som det skal og min høje, lidt kraftig-byggede krop bærer min yndlings oversize sweater og skinny jeans perfekt.

Jeg tager mine sneakers på og tager en dyb indånding.

At komme ud af huset uden at tiltrække mig opmærksomhed.

Jeg skal lige fortælle min mor hvor jeg skal hen, men Nadja skal helst undgå at opdage mig.

Jeg trækker ned i håndtaget og træder ud af mit værelse.

Inde i stuen kører tv’et og skynder mig derind og ser min mor ligge på sofaen og sove.

Jeg tripper lidt i døren. Når hun sover skal man helst ikke vække hende.

Jeg skynder mig at hente blyant og papir og skriver i hånden, mens jeg går ind i stuen.

Er ude og køre en tur med en ven fra Ribe.

Hjemme om et par timer højest (Kl. 16. 45 nu)

Juliet

Jeg lægger den på sofabordet og nærmest løber ud af huset.

You made it!

Døren bliver smækket i og jeg vender mig mod indkørslen og smiler.

Nu er det bare mig og Johan i et par timer.

Det snurrer i mine fingre ved tanken.

Jeg skynder mig at gå mod banegården og kan ikke holde op med at smile.

Jeg smiler og siger hej til alle. Jeg nynner melodien til ‘your song’ og håber på at jeg kan komme til at kysse Johan idag.

Når han rører mig snurrer det i mine fingre og det er som om at han får alt andet til at holde kæft i et øjeblik når han ser mig i øjnene.

Jeg snurrer en rundte da jeg kommer op ad tunnelen ved banegården og er lige ved at støde ind i en gammel dame.

“Åhh! Det må du meget undskylde!” siger jeg og smiler til damen, der øjeblikket efter taber sin pose med indkøbsvarer.

“Nu skal jeg hjælpe dem!” siger jeg og begynder at samle alle de ting hun har tabt.

“Mange tak.” siger hun og bøjer sig ned efter sin pose.

Heldigvis var der ikke så meget i posen så jeg kan tage alle hendes ting i mine to hænder og putte dem i hendes pose på en gang.

“Mange tak unge dame”, siger hun og smiler til mig.

“Årh ingen årsag. Kan de nu have en rigtig god dag”, siger jeg og smiler venligt til hende.

“I lige måde”, siger hun og går forbi mig.

Jeg kigger hen ad fortovet og ser Johan stå og kaste sin nøgler op og ned i hans hånd.

Jeg kunne se ham stå der i flere timer.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...