Call Me At The Kickoff

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jul. 2014
  • Opdateret: 23 sep. 2014
  • Status: Igang
Tag dén her, lille Giullermo Ochoa x3
Jeg er den 23-årige Gabriella Tower. Jeg har aldrig før hørt om dig, men min mor, Valentina Tower, arbejder som manager for dig, har kontakt med dig. Til min 24-års fødselsdag inviterer hun dig med til festen, uden at jeg ved det. Jeg bliver lidt for fuld til festen og bliver voldelig. Min mor bliver sur over min opførsel og låser mig inde på toilettet, til jeg er kommet på bedre tanker. Du aner ikke, hvad du skal gøre, så du går hjem. Din kæreste er ikke hjemme. Hun har lagt en besked. Hun er skredet. Du føler dig rastløs, og du ved ikke, hvad du skal gøre. Du ringer til min mor, da du vil snakke, men du får fat i mig i stedet for. Du lægger på, men ringer igen et par timer efter. Du begynder at spørge mig ud. Jeg svarer dig. Vi aftaler at mødes til en kamp. Min mor begynder at blive mistænksom, da jeg går uden at sige farvel. Han henter mig på hans motorcykel . Nu kan kampen begynde. Men hvordan vil det gå? Vil de vinde eller tabe?

4Likes
2Kommentarer
1020Visninger
AA

17. Overraskelse

"Hvad.. Qué diablos está pasando?"

Chokket fik mig til at bande grovt på spansk. En dum vane, som jeg havde forsøgt at lægge på hylden længe, men som jeg aldrig fik gjort noget ved. Det var en indgroet vane efter at have tilbragt tre måneder som udvekslingsstudent hos en spansk-portugisisk familie, der havde behandlet mig som en rotte. Da jeg kom hjem igen, bandede jeg i tide og utide, selvom jeg havde lovet min nu afdøde far aldrig at bande. Han havde bildt mig ind, da jeg var helt lille, at væggene i huset havde ører, som kunne opfatte alt, hvad jeg sagde og sende det videre til el gran padre, den store Fader, der talte mine ord. Hvis jeg bandede for meget, endte jeg i fuego sin fin, den endeløse brand.

 

Hele livet havde jeg passet på ikke at reagere sådan, men dét, jeg så nu, tæskede alle vægge med ører. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne.

 

Maria og Miguel stod i brusekabinen og kyssede. Og ikke nok med det, Miguel så ud til at nyde det. Han havde endda lagt en hånd på hendes numse.

Jeg var tæt på at brække mig. Meget havde jeg set på mit badeværelse, men intet overgik det her.

Der ignorerede mig. Jeg så målløst til, mens Maria purrede op i Miguels hår og fik det til at falde ned i øjnene ned på ham, så han praktisk talt ikke kunne  se noget. Men Miguel smilede bare forfjamsket og greb fat i en lok af Marias hår, som han kørte ud og ind mellem sine fingre.

 

Guillermo kaldte på mig, og spurgte, om jeg var okay. Jeg råbte, at jeg var på toilet og lukkede døren bag mig, inden jeg langsomt bevægede hen mod dem, der så ud aom om de ikke sansede andre end hinanden.

De så på en måde så søde og fredfyldte ud, men noget dybt inde i mig fik mig til at skubbe følelsen i baggrunden for brutalt at rive badeforhænget fra.

Maria trak sig chokeret væk fra Miguel og rettede på sin bluse, inden hun klodset trådte ud af brusekabinen og satte sig på toilettet med et tomt blik. Miguel stirrede forbløffet fra Maria til mig, inden han selv gik ud og lænte sig op af vasken, mens han kikkede genert ind i væggen.

Maria trak vejret tungt. Hun sukkede. "Undskyld.. du ved ikke.."

Jeg afbrød hende. "Hvad skulle det her forestille?"

"Gabri.. nej.. nej." Hun rejste sig brat op, så toiletsædet knirkede faretruende.

Jeg sendte hende et nådesløst blik. "Jeg vil gerne have en forklaring."

"Det skal du også få.. Maria.. fortæl." Miguel blandede sig forsigtigt i samtalen.

Maria sukkede igen. "Mig og Miguel har kendt hinanden længe. Eh.. da jeg så, at han var ovre hos dig, så.. var der et eller andet inde i mig, der gik amok. Jeg skulle tisse, så jeg gik på toilet.. men Miguel var derinde.. så jeg.."

"Så du gik ind og afbrød han i hans tisseri, og så blev han vild med dig og hev dig med ind i brusekabinen, right?"

Miguel rødmede. "Ja.. sådan cirka det.."

Jeg prøvede at tvinge et lille smil frem.

"Okay. Så forstår jeg bedre. Men til næste gang, så vær søde at gøre det et andet sted, ikke?"

Maria og Miguel nikkede flovt.

 

Efter et par minutter med pinlig tavshed begyndte Miguel at gå hen mod døren. 

"Eh... jeg går hjem. Jeg har en aftale med.."

Jeg nikkede. "Ja. Gå du bare." Jeg viftede af ham.

Han kastede et forsigtigt blik mod Maria.

"Øh.. vil du..?" 

Jeg rystede på hovedet, før Maria kunne reagere. "Jeg skal lige tale med Maria. Du går bare."

Miguel sukkede. "Okay.. så går jeg bare.. Tak for i aften."

Så gik han ud og lukkede forsigtigt døren efter sig. Jeg sikrede mig, at han var gået ned af trappen, inden jeg vendte mig mod Maria.

"Den fulde version af sandheden, tak."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...