Call Me At The Kickoff

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jul. 2014
  • Opdateret: 23 sep. 2014
  • Status: Igang
Tag dén her, lille Giullermo Ochoa x3
Jeg er den 23-årige Gabriella Tower. Jeg har aldrig før hørt om dig, men min mor, Valentina Tower, arbejder som manager for dig, har kontakt med dig. Til min 24-års fødselsdag inviterer hun dig med til festen, uden at jeg ved det. Jeg bliver lidt for fuld til festen og bliver voldelig. Min mor bliver sur over min opførsel og låser mig inde på toilettet, til jeg er kommet på bedre tanker. Du aner ikke, hvad du skal gøre, så du går hjem. Din kæreste er ikke hjemme. Hun har lagt en besked. Hun er skredet. Du føler dig rastløs, og du ved ikke, hvad du skal gøre. Du ringer til min mor, da du vil snakke, men du får fat i mig i stedet for. Du lægger på, men ringer igen et par timer efter. Du begynder at spørge mig ud. Jeg svarer dig. Vi aftaler at mødes til en kamp. Min mor begynder at blive mistænksom, da jeg går uden at sige farvel. Han henter mig på hans motorcykel . Nu kan kampen begynde. Men hvordan vil det gå? Vil de vinde eller tabe?

4Likes
2Kommentarer
1021Visninger
AA

16. Gyserfilm

Vi byggede en hyggehule med tæpper, dyner og puder rundt om fladskærmen, så vi var skærmet fra nysgerrige blikke, inden vi fik sat filmen på. En pige, der bor alene med sin far på et stort slot. Hendes mor var blevet myrdet af et ukendt monster. Pigen finder sin mors lig på loftet, men så kommer hun til at fortryde, at hun gik derop, for hun slipper onde, usynlige ånder løs, der vender op og ned på hendes liv og ender med at dræbe hendes far et kæmpe blodbad...

Starten af filmen var blodig og ekstremt voldelig. Jeg var nødt til at putte mig ind til Guillermo og bide hårdt i hans trøje for ikke at skrige højt af skræk. Maria så ud til at have det endnu værre end mig, for hun var krøbet om bag Miguel og sad med armene klynget om hans hals, mens hun hyperventilerede med vidåbne øjne.

 

Efter en time begyndte filmen at blive kedelig og ensformig. Der var kun det klassiske, klicéagtige kysseri tilbage. Man skulle næsten have en superhukommelse for at kunne huske, hvor i filmen hun mødte ham fyren, hun havde så voldsomme følelser for, at hun følte sig forpligtiget til at dele mundvand med ham. Jeg havde altid synes, at sådan noget var ækelt ud over alle grænser, så jeg lukkede øjnene og prøvede at falde i søvn på Guillermo's bryst, hvilket han ikke så ud til at have noget imod.

Jeg faldt da også i søvn, for jeg vågnede en halv time senere med et plystæppe svøbt om mig, mens den intense musik til rulleteksterne skar sig ind i min hjerne som en sav.

Pludselig slukkede fjernsynet, og der blev helt mørkt ud over de lamper, min mor havde insisteret på at have i hvert hjørne "for hyggens skyld".

De hjalp ikke særligt på mit syn. Jeg så dårligt i mørke, men jeg kunne fornemme, at noget kom nærmere.

 

Pludselig mærkede jeg noget tungt lande på mig med et brøl. Jeg prøvede af alle mine kræfter at komme fri, men tingen oven på mig var for tung. Jeg besluttede mig for sjov at kilde den, så den ville rulle af mig i et latteranfald og i bedste fald afsløre sit ansigt.

Jeg beskuede situationen nærmere ved at sætte mig halvt op. Den, det, lå over mine ben, så jeg ikke kunne rejse mig.

 

Lyset var dårligt, så jeg kunne ikke se, hvor jeg begyndte at kilde, men det virkede.

Et splitsekund efter lød der et hvin fra tingen, som ganske rigtigt vred sig for at komme væk. Det var et tæppe, indså jeg nu. Altså måtte det være en person. 

Det var helt sikkert Maria. Jeg kunne se en brun hårtot stikke ud fra tæppet.

Jeg smilte triumferende og begyndte at kilde igen, denne gang lidt længere nede.

Dét sted var åbenbart ikke så godt igen.

"Auvf.. aarh..!"

Tæppet begyndte at vride sig, og inden længe kom et ansigt til syne.

Det var altså en person.

 

Men det var ikke Maria. Det var Guillermo.Jeg begyndte at blive rød i hele ansigtet. 

"Du ved godt, sat du lige rørte ved min..?" stammede han forpustet.

"Åh.. for.." Jeg bed mig i læben.

"Undskyld! Undskyld!" Jeg var tæt på at græde. Det var slet ikke meningen.

Jeg troede jo, at det var Maria, og hun kan sagtens tage de ting med et grin, men hvordan ville Guillermo reagere?

Ville han gå?

Var det hele slut nu?

 

Han smilede. "Åh.. jamen.. det.. er vel okay."

Jeg sukkede lettet og rejste mig fra hulen. "Ved du, hvor Maria er?"

Jeg havde ikke set Maria den sidste time, og det betød, at hun kunne være hvorsomhelst i huset.

"Nej.." sagde Guillermo tøvende, "Måske er hun ude på badeværelset?"

"Tak." 

Jeg gik hen og bankede på døren til badeværelset. "Maria?"

Jeg fik ikke noget svar. "Maria?"

Jeg tog i dørhåndtaget. Døren var åben.

Jeg vidste, jeg ikke burde gøre det her, men min hånd ville ikke adlyde mig. Jeg åbnede døren i et snuptag.

 

Guillermo havde ret.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...