Call Me At The Kickoff

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jul. 2014
  • Opdateret: 23 sep. 2014
  • Status: Igang
Tag dén her, lille Giullermo Ochoa x3
Jeg er den 23-årige Gabriella Tower. Jeg har aldrig før hørt om dig, men min mor, Valentina Tower, arbejder som manager for dig, har kontakt med dig. Til min 24-års fødselsdag inviterer hun dig med til festen, uden at jeg ved det. Jeg bliver lidt for fuld til festen og bliver voldelig. Min mor bliver sur over min opførsel og låser mig inde på toilettet, til jeg er kommet på bedre tanker. Du aner ikke, hvad du skal gøre, så du går hjem. Din kæreste er ikke hjemme. Hun har lagt en besked. Hun er skredet. Du føler dig rastløs, og du ved ikke, hvad du skal gøre. Du ringer til min mor, da du vil snakke, men du får fat i mig i stedet for. Du lægger på, men ringer igen et par timer efter. Du begynder at spørge mig ud. Jeg svarer dig. Vi aftaler at mødes til en kamp. Min mor begynder at blive mistænksom, da jeg går uden at sige farvel. Han henter mig på hans motorcykel . Nu kan kampen begynde. Men hvordan vil det gå? Vil de vinde eller tabe?

4Likes
2Kommentarer
1024Visninger
AA

2. Fødselsdag

Hvori jeg opdager, at min mor har inviteret gæster til min fødselsdagsfest, uden at jeg vidste noget om det.

 

"Hvordan kunne du gøre det?" 

Jeg stirrede vredt på mine cornflakes og bagefter op på min mor, der stod i døren, chokeret efter mit pludselige udbrud. Hun trak vejret tungt. "Det er din fødselsdag i dag. Du.. har haft læseferie fra gymnasiet i flere måneder, hvor du ikke har mødt nye mennesker. Jeg tænkte bare, at du.." 

Jeg afbrød hende. "Det er ikke fair! Vi aftalte, at vi skulle holde den sammen, bare vi to.. vi skulle ud at bowle.. sammen.." 

Jeg bed mig i underlæben. Min mor gik hen til mig og lagde sin hånd på min skulder.

"Skat, jeg tænkte bare, at du er blevet så asocial, siden du.. det er godt for dig at.."

Jeg lagde hovedet i hænderne, tæt på at græde. "Jeg er aldeles ikke asocial. Jeg bliver voksen i dag, mor, og du behandler mig som en seksårig.."

Min mor gloede irriteret på mig. "Jeg behandler dig som en seksårig, fordi du opfører dig som én. Seksårige som dig har brug for deres mor længe endnu. Du burde takke mig for alt det, jeg har gjort for dig. Jeg havde glædet mig til denne dag." Hun pustede ud og gik. Jeg sukkede og begyndte tøvende at spise mine cornflakes.

~~~

Jeg låste mig inde på værelset og kastede mig på min seng. Et par minutter stirrede jeg op i loftet, mens jeg lyttede til min mor, der gik op af trappen med tunge skridt. Hun lød træt. Jeg hørte, hvordan hun gik hen til min dør. Hun bankede forsigtigt på. "Gabriella, luk op nu." Jeg undlod at svare i håb om at hun ville gå. "Gabriella, jeg ved du er derinde. Vær nu sød at lukke op. Jeg tager ud at købe ind nu. Okay?" Jeg gemte hovedet i dynen.Jeg hørte hende gå tøvende ned af trappen. Så rejste jeg mig fluks fra sengen, løb hen til døren, låste den op og styrtede ned af trappen, ned i favnen på hende. Jeg lagde armene om hende i et hedt kram. "Undskyld, mor. Jeg har været så dum i dag. Jeg glæder mig til at møde de gæster, du har inviteret. Er.. du okay?" stammede jeg. Hun lagde gengældte mit kram. "Tak, søde. Du er tilgivet. Det var også min fejl." Jeg nikkede og trak mig langsomt ud af krammet. Mor smilede og fandt sin jakke frem. "Vil du med? Vi skal have købt en masse." Jeg smilede lettet over hele ansigtet. "Det vil jeg da." 

Min mor hankede op i sin taske. "Tager du de tre poser derhenne? Så er vi klar til at gå."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...