One Direction | Remember Me { Færdig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jul. 2014
  • Opdateret: 12 aug. 2014
  • Status: Igang
Det er ikke sjovt, at blive droppet. Af sin bedste ven, er det endnu værre. Efter mere en 10 års tillid, smutter Louis Tomlinson til berømt land, og efterlader pigen Shay Malone i Doncaster, ene og alene. Shay pakker sig ind, og lukker andre ude. Men kan det have konsekvenser? Og hvad med Louis? Finder de hinanden? Og kan Louis overhovedet huske Shay? Hvad så med det, at blive forelsket i sin bedste ven, det er jo så cliché. Men det sker, og måske sker det også for Shay.

199Likes
192Kommentarer
10908Visninger
AA

12. Kapitel 12.


 

Jeg trykker nervøst ind på logoet med Twitter fuglen på, og lander inde i meddelelser. 

 

Hey.. Du må undskylde det med Eleanor, vi har haft et meget presset forhold på det seneste. Du skal vide, at det slet ikke er din skyld! Elsker dig - bedste ven(inde)! @ShayMalone 

 

 

Btw, hvorfor var du ikke på sættet idag? Jeg ville rigtig gerne snakke med dig, og Harry ville også gerne sige noget til dig. Håber ikke du er sur! @ShayMalone

 

Faktisk, så tænker jeg meget på dig. Jeg er så glad for, at du tilgav mig. @ShayMalone

 

Jeg er sikker på, at vi kan indhente alt det forsømte! Måske vil du med på vores næste Tour? @ShayMalone

 

Jeg læser den sidste besked et par gange, inden jeg klør mig lidt i nakken. Aner ikke hvad jeg skal tænke, for slet ikke at tale om, hvad jeg skal skrive tilbage. Tour?

"Shaaaaaaay." Min lillebrors klagende stemme, afbryder mine tanker. Jeg slukker telefonen, selvom jeg helst har løst til at blive ved med at kigge på beskederne. 

"Jeg er her nu!" Siger jeg, og sætter mig ned ved siden af far. De stirrer begge to på fjernsynets store skærm, mens jeg, bare glor ud i luften. Ingen anelse om, hvor langt i filmen vi er, og hvornår morderen dør eller døde, men med en masse spørgsmål til alting. 

 

 

"Hej Shay. Du var ikke i skole idag?" Jeg rykker telefonen helt tæt på mit øre, mens jeg sætter mig ned på sengen. Felix's undrende stemme, lyder i den anden ende, og jeg overvejer at sige, jeg var syg. 

"Nej, det var jeg ikke.." Starter jeg ud, og trækker vejret en smule tungt. 

"Jeg.. - havde det skidt." 

"Nederen! Det var nemlig skide skægt! De One Direction drenge, er ikke helt dumme alligevel!" Griner han kort, inden jeg siger, at jeg skal i seng.

"Well, så goodbye." Jeg kan næsten fornemme hans tandpasta smil, for dernæst at høre den irriterende 'dut-dut' lyd. Jeg krymper mig selv ned under min dyne, og går dernæst ind på Twitter, på min iPhone. Min startside og mine meddelelser er fuld af hatebeskeder, som sædvanlig. Jeg bider mig trist i læben. Det hele er for meget. Jeg havde det skidt før alt det her, og nu har jeg det forfærdeligt. Gud vil åbenbart straffe mig, hvilket jeg må acceptere. Men hvorfor gud vil straffe mig, ved jeg ikke.

 

 

En rusken får mig til at slå øjnene op. De møder min fars, og jeg gaber kort.

"Shay, du skal op."

Jeg gaber igen, og denne gang føler jeg, at min kæbe ryger af. Praktisk talt.

"Ja, i know." Vrisser jeg, og sætter mig op. Mine ben svinger jeg ud over kanten af sengen, og ned på det kølige gulv. Far betragter mig i nogle minutter, inden han smutter ud af døren. Ren rutine.

Jeg finder et outfit, som er et par hvide leggings og en blomstret croptop. Mine sko er converse - som altid, og mit hår er i to fletninger. Jeg skynder mig også lynhurtigt, at få ligget noget naturligt makeup, inden jeg går ud af mit værelse. Min far sidder i sofaen denne morgen, hvilket er en smule sært. Jake sidder ved spisebordet, og mumler utydelige ting til sin bolle. Det første der falder mig ind er, at der er noget galt.

"Shay, hej." Fars smil er venligt, som altid. Han virker ikke stresset eller vred.

"Shay, vi har noget meget vigtigt at s-"

"Du har!" Jake afbryder ophidset far, og jeg kigger underligt på far, der ser en smule træt ud nu.

"Ja okay, Jake. Jeg har." Retter han sig selv, og klapper ved siden af sig, som tegn på, at jeg skal sætte mig ned. 

 

Min mave fornemmelse er ulden, men jeg gør som han hentyder. Noget er helt galt. Alligevel prøver far at spille sød først, det må betyde, at det kan ødelægge alting. Jeg skæver hen til Jake, der stadig sidder ved spisebordet. Han ser vred ud, men samtidig skrøbelig. Mit hjerte sidder næsten helt oppe i halsen, da far åbner munden.

 

"Shay, det er en stor beslutning jeg har taget, og jeg ved, at du ikke vil bryde dig om den med det samme. Men bare rolig, det hele skal nok gå, ikke?" 

Jeg stirrer skræmt på far. Det hele svinger lidt, og jeg frygter meget, hvad han vil sige. 

 

"Shay.. Vi skal..

 

 

✻✻

 

 

Nyt kapitel, jaaa :D!

Ved godt det kom lidt senere end forventet, men har haft ret travlt!

Husk at bliv fan af mig, da jeg har mumbler om, hvornår der kommer kapitler,

og hvis det nu ikke kommer den dag jeg har sagt det, osv. :)

Btw, tusind tak for alle de favoritlister! <3 

I. LOVE. YOU. GUYS.

 

Btw, hvad tror i  Shay's far vil sige? SKRIV JERES GÆT!

 

 

Mysh xx

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...