Amnesia - 5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 13 apr. 2015
  • Status: Færdig
For Ashton Irwin er kærligheden ikke just en dejlig og fortryllende ting. Året forinden, i sommeren 2013, blev han efterladt af sin daværende kæreste, da hun grundet sine forældres nye erhverv, måtte flytte fra Australien og om på den anden side af jorden. England var hendes nye hjem. Til trods for de løfter de tidligere lavede, må Ashton indse, at alt dette hører fortiden til. Han må nu lære at leve i nutiden, og derved også tænke på hvad der vil ske i fremtiden. Dog er det svært, da han stadig ikke er klar til at give slip på det de havde sammen. Han er ikke klar til at give slip på hende. Så med tankerne rettet mod deres tid sammen, ender den 19-årige australske dreng med at befinde sig på sit livs eventyr, for at jagte den kærlighed han længtes efter. Den kærlighed han har brug for at kunne føle sig hel.

87Likes
46Kommentarer
12853Visninger
AA

8. Six



Måske det ikke undrede nogen, at klokken viste halv tre om eftermiddagen, da jeg for første gang kiggede på mit vækkeur. Det var første gang i lang tid, at jeg havde sovet så længe som jeg i dag havde.

”Lad være med at rykke så meget på dig, god dammit,” sagde en hæs og træt stemme ved min side. Luke var kommet over dagen forinden, som han havde lovet. Dertil havde jeg også holdt mit ord, og vi havde sammen set Mean Girls til klokken et-to stykker i nat. Som et rigtigt hold veninder ville gøre. Problemet var bare at Luke og jeg ikke var veninder, men derimod venner. Så var det underligt hvis jeg havde følt mig lidt piget dagen forinden? Det eneste vi i princippet manglede var den bamsede pyjamas, popcornene og en pudekamp.

Disse tre punkter havde vi alligevel sprunget over med vilje, af personlige årsager. Vi skulle helst ikke stemples som tabere af Australien.

”Jeg ser aldrig pigefilm med dig igen,” indrømmede jeg, efter at have ladet alle de pigede tanker rende gennem mit hovedet. Ærligtalt var det simpelthen for tøset.
For hvor mange drenge ville se Mean Girls sammen, uden overhovedet at have så meget som én eneste pige til stede? Godt nok var Lindsay Lohan noget af en godbid at kigge på, men at bruge det som undskyldning for at se den, var måske alligevel for langt ude.

”Klager du over mit valg af film? For du skulle nødigt snakke. Det er dig der altid vil se ”I Am Number Four”. Måske han alligevel havde en pointe i det han sagde.

”Whatever,” halvmumlede jeg bare, inden jeg valgte at rejse mig, for nu endeligt at tage et bad. Mest af alt gjorde jeg det fordi håret stadig klistrede sig fast til mit ansigt, og fordi jeg ikke mente at jeg kunne tillade mig overfor Luke, at lugte så meget af drengehørm som jeg gjorde.

★★★

Efter at have taget et bad, og efter at have sprunget i nyt tøj samt havde fået fikset mit hår, begav jeg mig igen ind på mit værelse. Synet der mødte mig overraskede mig ikke just.
Luke så stadig i sengen og dasede den af, mens han havde min mobil i hænderne.
Egentligt gik det mig ikke yderligt på, at min ven sad og tjekkede min mobil igennem. Det var noget jeg efterhånden var blevet vant til, da både Calum og Michael også til tider gjorde det. Samme gjaldt for mig. Vi kendte alle hinandens koder til vores iPhones, sådan at vi altid havde adgang til indholdet på dem.

Mange ville måske syntes at det var underligt. Men for os bekendtgjorde og viste det også bare, at vi intet havde at skjule. At vi var åbne og ærlige overfor hinanden.

”Hvad kigger du på?” valgte jeg alligevel at spørge Luke om, da jeg smed mig ned i sengen ved siden af ham. Uden at svare mig, kunne jeg se at han hurtigt fik trykket på hjemmeknappen, sådan at han gik ud af hvad end han tidligere havde kigget på.

”Luke?” sagde jeg, i håb om at han ville besvare mit spørgsmål ærligt.

”Intet, Ash.” Løgn.

”Bare sig det. Du ved jeg intet gemmer for dig, så du burde egentligt bare besvare mit spørgsmål ærligt. Desuden er det også min telefon du snooper rundt i, så hvad end du kiggede på, er forhåbentligt noget jeg selv har set før.” Min underlige konstatering og hentydning fik mig selv til at grine. Ret kikset. For hvem griner at sine egne jokes?

Luke sukkede kort. ”Jeg spillede bare Flappy Bird,” halvmumlede han i et toneleje, jeg nemt kunne bedømme var nemt som en konstatering til ham selv.

Eftersom at han ikke gad at være ærlig overfor mig, endte mit ellers så gode humør også med at dale lidt. ”Kom nu bare ud med sproget.”
Jeg kom til at vrisse lidt af ham, hvilket virkede til at komme bag på ham. Så meget bag på ham, at han rent faktisk valgte at fortælle mig sandheden.

”Jeg kiggede bare dine billeder igennem.”

”Hvilke billeder?”

Endnu en gang sukkede han. ”De billeder Mac sendte til dig. Du havde gemt dem under et album på din telefon, så jeg kom tilfældigvis til at kigge på dem.”

Selvfølgelig skulle han bringe min eks på banen. Det virkede til at alle elskede at bringe hende på banen her for tiden, og at alle elskede at få mig til at savne hende. For uanset hvor hen jeg kiggede, eller uanset hvad jeg lavede, var det altid et eller andet som mindede mig om hende.
Der var altid et eller andet som gav mig deja-vu om ting vi sammen havde lavet, og altid ansigter som lignede hendes.

”Ash, det var ikke for at snage eller for at få hende frem i dine tanker og minder.” Luke prøvede hurtigt på at gøre det godt igen, ved at komme med en masse undskyldninger. Dog bar jeg den ikke af overfor ham. Han havde i princippet ikke gjort noget forkert, og jeg burde i princippet eller være irriteret over det faktum, at billederne stadig var på min telefon.

”Vil du give mig min telefon, Luke?” Han nikkede kort, inden han så rakte den til mig.

Ret spontant valgte jeg at tage en beslutning, jeg ikke før havde troet jeg ville tage. Billederne kiggede jeg igennem, men måtte dog stoppe halvvejs, da jeg så hvordan jeg kiggede på Maquenzie og hvordan hun kiggede på mig. Der var så meget kærlighed indblandet i vores blikke, og så meget lidenskab at det burde være ulovligt. Billederne havde hun sendt til mig mens vi stadig var sammen. Det var en normal ting at gøre for os.
Til tider havde jeg også sendt billeder af os to til hende, sådan at vi sammen kunne dele vores minder med hinanden.

Minder jeg ikke længere ville mindes og huske.

Derfor trådte jeg også i karakter én gang for alle, da jeg markerede alle billederne i albummet, for derefter at trykke på skraldespanden på min skærm. De billeder skulle væk fra mit liv, lige så vel som hun skulle.

”Det er slut med triste minder nu.” Med de ord accepterede jeg at slette dem, og så så at albummet var tomt.
Dog var det ikke ligefrem det jeg fokuserede mest på.

Mit blik blev fanget af Luke, som jeg kunne se smilte stort af min handling.

Et smil der fik en glad følelse til at gå gennem mig. Endeligt havde jeg gjort noget stort, og noget nyttigt for at komme mig over min eks.

Ashton Irwin ville nu for eftertiden træde i karakter og gøre alt for at blive et bedre og gladere menneske, der ville bruge alt sin tid med sine pals og med sin familie. Der skulle ikke være nogen dikkedarer overhovedet, og der skulle ikke være nogle stunder jeg senere ville fortryde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...