Zombie apocalypse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2014
  • Opdateret: 26 jul. 2014
  • Status: Igang
#zombie

Jeg deltager i zombiekonkurrencen og har valgt at skrive valg nr. 2 en verden med zombier.//
Mia parker er 18 år og starter en ny verden. En verden der er skabt til at dø. Hun går gennem en hårrejsende rejse for at bekæmpe zombierne, hun ved med egen vilje slipper løs. Mange liv går tabt.

Advarsel:
Indebære hårde sener!
Håber at i vil kunne lide den

2Likes
3Kommentarer
354Visninger
AA

1. eliksiren

Forholdet til de afdød, frygten for det ukendte og fortællingen om hvad væsnerne var i stand til. Spørgsmålet var nu om der var en chance for at kommikere med de døde, se verden for deres øjne og deres lidelser. Min far var opsat af denne nye eleksier der kunne bringe en død til live, han havde endelig fuldent eliksiren og nu skulle den bare afprøves. Et laboratorie hold skulles samles ved en begravelse, men de vil vende op på det og få den døde mand der skulle ligge i kisten til at genopstå. Jeg havde for føreste gang fået lov til at komme med til et af min fars eksperimenter som, jeg havde ventet på for spæd. Men nu hvor jeg var fyldt 18, syndes min far det var på tide at oplære mig på hans eksperimenter som, jeg engang skulle overtage og videreproducere.

Jeg var spændt og kunne næsten ikke sidde stille i bilen på vej til kirken, så da vi ankom sprang jeg som den føreste ud af bilen. Jeg var hurtig og tog eliksirerne og gik oprejst og kongeligt op ad det stejle trapper, for at gøre min far stolt. Han gik bag mig med sin notesbog og skrev notater ned, de fleste ville gøre alt for at læse hans viden. Men selv jeg vidste, at notater ikke kunne hamle op med alt hans viden i hovedet. Jeg håbede på at jeg kunne overtage hele hans firma, og blive lige så succesrig som ham. Men før jeg kunne overtage noget af hans, skulle jeg overbevise hans firma-medabejdter om at, jeg vil blive lige så flittig som ham. Da jeg trådte ind i kirken med eliksirerne i favnen, slog laboratorie-folket et blik over på mig. Kisten blev åbnet og alle trådte ind i en cirkel om den, min far og jeg trådte ind i cirklen. Min far åbnede munden på den døde mand i kisten. Laboratoriefolkene trådte en skidt nærmer og strakte hovedet ud, for at holde skarpt øje med den døde mand i kisten. Jeg gav min far en af eliksirerne i hånden, han kiggede nøje på den og lænede sig ned over den døde mand.

Første dråbe rørte den døde mands læbe, og derefter blev resten hældet i munden på ham. Den døde man lå muse stille, intet skete. Laboratorie-folket sukkede, og gik lidt tilbage, og så opgivende ud. Jeg inorerede dem og gav min far enu en eliksir, og så forhåbnings fuldt på ham. Han kiggede bedrøvet på mig, men et lille smil på hans låbe kom, da han så mig stå og trippe af spænding. Han hældte eliksiren i den døde mand,og igen skete intet. Laboratoriefolket begyndte ligeså stille at pakke deres ting sammen, og samme gjorde min far. Jeg stod alene tilbage ved kisten, med den døde mand. Jeg kunne mærke at vreden inde i mig over at det ikke virkede blussede op, jeg tog hårdt fat i den døde mands arm og ruskede kraftigt i ham så hele hands krop sprællende. Jeg stoppede med at ruske i ham, og lagde hans arm roligt ned igen.

Pludselig tog den døde mand fat i min arm, så jeg begyndte at skrige. Hele laboratorie-folket og min far løb op til mig. De holdte den døde mand nede, mens jeg prøvede at vride hans finger op. Min arm kom fri, men fordi det døde mand var meget agressiv blev de ved med at holde ham nede. Jeg kiggede på min arm, et rødt mærke var kommet der hvor han havde grebet fat om min arm. Jeg kiggede på den døde mand igen, han var ligeså agressiv som før, og ikke mindre eller mere. Hans hud blev mørk og skaldede af, hans hår visnede og han lugtede kraftigt af råddent kød. Jeg vidste at han ikke var levet op med fred, men med had. Min far trak en nål med noget antimedicin op ad lommen, som han havde lavet en af til nødtilfælde. Han gennem borede nålen ned i brystet på den døde mand, og kort tid efter var den døde mand visnet og kun støv log tilbage fra ham. Min far så oppustet på mig, han bedte om eliksirerne. Jeg smuttede en enkel eliksir ned i lommen, uden nogle så det og gav ham resten. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...