Adopted-One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2014
  • Opdateret: 5 dec. 2014
  • Status: Igang
Lily Allan er 12 år, og bor på et børnehjem. Hvert år når hun skal skrive til julemanden, er det eneste hun skriver på ´Please find nogen søde mennesker der gider at adoptere mig!´ Men evigt og altid ender det med en latterlig dukke, eller en noget tøj.
En dag sker der noget uventet, men hvem er det der adoptere hende?

36Likes
24Kommentarer
4933Visninger
AA

5. Shopping Makes You Tired

Lilys synsvinkel

”Hvor skal jeg stille mine ting?” spurgte jeg om, mens jeg kiggede rundt i entréen. Entré passede ikke på hvad rummet var. Hall, var nok mere passende. ”Øhh… Du kan bare stille dem her indtil videre” svarede Niall mig. ”Ja gør det, så får du lige en rundvisning i hele huset” sagde Louis lidt efter. Jeg nikkede, og satte min taske på gulvet. ”Skal vi komme i gang?” spurgte jeg om, og sendte dem alle et smil.  De nikkede alle sammen, og Eleanor tog min hånd. ”Så går vi prinsesse” sagde Louis.

Vi sluttede rundvisningen af med at gå ind i et gæsteværelse. ”Det er dit værelse indtil vi har fået lavet dit eget” sagde Louis, og smilede til mig. Jeg nikkede, og gik ind og smed mig i sengen. ”Sengen ka´ man i hvert fald godt blive vant til” sagde jeg, og begyndte at grine. ”Skal du have den seng med ind på dit værelse?” spurgte Zayn, mens han stadig grinte en smule. Jeg nikkede ivrigt. #Det vil rigtig gerne, hvis jeg altså må” svarede jeg. ”Selvfølgelig må du det” sagde Eleanor, og kastede sig ned på sengen til mig. Der var ikke gået 2 sek. før vi alle sammen lå i sengen, og grinede. For at være ærlig havde jeg ingen anelse om hvad vi grinede af, men sjovt var det.

*Næste dag*

”Godmorgen solstråle” sagde Harry da jeg kom ned i køkkenet. ”Godmorgen” sagde jeg, og satte mig ned ved siden af ham. ”Hvad vil du have til morgenmad?” spurgte han, og rejste sig op. ”Det ved jeg ikke… Hvad har i?” svarede jeg ”For det første hedder det ikke i, men vi, og for det andet, så har jeg lige bagt pandekager, hvis det kunne friste” svarede han, med et kæmpe smil på læben. ”Jeg elsker pandekager” svarede jeg. ”Godt så er det vi har” svarede han.

”Godmorgen” var der en søvndrukken stemme der lød bag os. Det var Eleanor. ”Godmorgen” svarede Harry og jeg i kor. ”Hvad er der til morgenmad?” spurgte hun, og satte sig der hvor Harry havde siddet før. ”Pandekager” svarede jeg, og gav hende kort kram. ”Hvorfor fik jeg ikke sådan et?” spurgte Harry om lod som om han var fornærmet. Jeg begyndte at grine. ”Det gjorde du ikke, fordi du er ikke min nye mor” svarede jeg ham. Han rystede bare på hovedet, og begyndte at finde de ting frem, som vi skulle bruge til vores pandekager. Ikke lang tid efter var alle samlet ved bordet, og vi begyndte at spise.

”Hvad skal vi lave i dag?” spurgte jeg dem om, mens stadig sad og spiste. ”Shoppe” svarede Eleanor. ”Vi skal både have købt tøj, ting til dit værelse, og andre ting og sager” fortalte Louis. Jeg nikkede. Jeg elskede at shoppe, men det behøvede de ikke at vide…

”Er alle klar?” råbte Louis gennem huset. Jeg skyndte mig at kaste et sidste glimt i spejlet, inden jeg bevægede mig ned mod de andre. ”Er vi her så alle sammen?” spurgte Louis. Selv om man altid havde hørt, at han var den sjove, og egentlig ret ligeglade med hvordan tingene stod til, lød det som om at det var ham der havde overblikket. ”Jeg foreslår at Eleanor, Lily, Zayn, og jeg kører i den ene bil, og Harry, Liam og Niall kører i den anden bil. Nogle indvendinger?” Alle rystede på hovedet, og vi begav os hen mod bilerne.

Da vi kom vi kom hen til centeret, var alle meget hurtige til at tager en slags forklædning på. For at være ærlig kunne jeg ikke lade være med at grine ved synet. Det var min familie. En stor flok originaler. ”Hvad griner du af?” spurgte Liam om, og løftede mig op over hans skulder. ”Ikke noget!!! Please sæt mig ned Liam!” Liam satte mig hurtigt ned, og trak mig ind til ham. ”Skal vi gå?” spurgte Eleanor om, og tog min hånd. Jeg nikkede.

”Hvad synes du om denne her farve?” spurgte Harry om. Vi var gået ind i en farvehandler for at købe maling til mit værelse. ”Harry, for sidste gang… Jeg vil ikke have at mit værelse skal have en eller anden vildt mærkelig farve! Det skal bare være hvidt” sagde jeg til ham. ”Men så bliver det jo ikke lige så personligt” svarede Harry. Jeg sukkede. ”Harry der er massere af andre ting der kan gøre det personligt” og med de ord, tog jeg den hvide maling, og gik op til kassen.

”Hey Lily, prøv lige at komme” det var Eleanor det kaldte på mig. Vi var inde i en eller anden vildt fed tøjbutik, og jeg var bogstaveligt talt gået helt amok, da Louis fortalte mig at jeg måtte få alt de tøj jeg ville have. Jeg gik hen til Eleanor. Hun stod med en virkelig sød hvid kjole. ”OMG! Hvor er den bare sød!” udbrød jeg. Eleanor nikkede, og holdte den op foran mig. ”Den ville godt nok klæde dig godt” mumlede hun. ”Skal vi kigge videre?” spurgte hun om et kort øjeblik efter. Jeg nikkede, og så begyndte helvede ellers.

Hold op hvor var jeg bare træt! Vi havde været ude at shoppe hele dagen none stop. Jeg mener, vi havde ikke engang fået frokost.

”Hvad skal vi have til aftensmad?” spurgte jeg om, og døsede om på sofaen. ”Lasagne” svarede Niall, da det åbenbart var ham der stod for aftensmaden i aften. ”Lækkert” svarede jeg. Men desværre nåede jeg ikke at smage den. To minutter efter jeg havde sagt ´lækkert´, faldt jeg i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...