Adopted-One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2014
  • Opdateret: 5 dec. 2014
  • Status: Igang
Lily Allan er 12 år, og bor på et børnehjem. Hvert år når hun skal skrive til julemanden, er det eneste hun skriver på ´Please find nogen søde mennesker der gider at adoptere mig!´ Men evigt og altid ender det med en latterlig dukke, eller en noget tøj.
En dag sker der noget uventet, men hvem er det der adoptere hende?

36Likes
24Kommentarer
4922Visninger
AA

3. Geting Adopted

Lilys synvinkel

 

”Lily, kommer du ikke lige nedenunder?” Lina stod med sin krop halvt inde i værelse. Jeg kiggede op på hende. ”Selvfølgelig” svarede jeg, og gav hende et smil.

Da jeg kom nedenunder, fik jeg besked på at gå hen på kontoret. Jeg bankede på, og ventede på at blive kaldt ind. ”Er det dig Lily?” hørte jeg James stemme lyde inde fra kontoret. ”Jep.. Må jeg komme ind?” svarede jeg. I det jeg svarede, blev døren åbnet. ”Godt du kom” sagde James, og pegede på en stol. Da jeg satte mig ned, gik det op for mig at der var andre i rummet end James og jeg. ”Hvad laver de her?” spurgte jeg nysgerrigt om. ”Dette her Lily, er Louis Tomlinson og Eleanor Calder. Louis og Eleanor er dine nye forældre” svarede James. Jeg kiggede på dem alle med store øjne. ”Mine nye forældre?” sagde jeg. Louis grinede lidt for sig selv. ”Det er rigtig Lily. Eleanor og jeg har adopteret dig” Lige så snart ordene kom ud af hans mund, sprang jeg op af min stol, og løb hen og krammede dem begge. ”Ej hvor er det bare fantastisk! Hvornår tager vi af sted?” udbrød jeg, hvilket fik dem begge til at grine endnu mere end Louis havde grinet før. ”Lige så snart du har pakket” svarede Eleanor med et kæmpe smil på læben.

 

Eleanors synsvinkel

”Hvornår tager vi af sted?” udbrød Lily. ”Lige så snart du har pakket” svarede jeg glad. Allerede nu, vi var ikke engang kommet hjem endnu, var hun vores lille dejlige prinsesse. Jeg kunne allerede sige nu at den pige ikke kom til at mange det mindste. Hun ville få alt hvad hun pegede på, lige meget om det var en kjole eller en hest. Jeg ved godt at vi sagde at vi gerne ville havde at hun så os som søskende, men sådan har jeg det ikke længere. Jeg ville blive over lykkelig hvis hun begynde at kalde mig for mor, og Louis for far.

”Er du ikke sød at hjælpe mig med at pakke?” spurgte Lily mig om. ”Selvfølgelig vil jeg det” svarede jeg, og tog hendes hånd.

Da vi kom ind på hendes værelse var der utroligt rent. Var det ikke meningen, at 12 åriges værelser skulle ligne bombede lokummer? ”Hvad skal jeg tage med?” spurgte hun mig om. Jeg trak på skuldrene. ”Det ved jeg ikke… Tøj til de næste par dage, for så tager jeg dig med ud og shopper” svarede jeg hende. Hun kiggede på mig med et kæmpe smil. ”Jeg finder lige min sportstaske” sagde hun. Jeg nikkede, og gik hen til hendes klædeskab, og fandt noget tøj, jeg syntes hun skulle have med.

 

Louis synsvinkel

Jeg stod i døren og kiggede på Lily og Eleanor der pakkede. De så søde ud sammen. Vi havde valgt det rigtige barn. Det var helt sikkert. Jeg glædede mig til at skulle ud at shoppe med pigerne. Det ville blive kanon hyggeligt. Jeg var ikke en af de slags mænd der blev virkelig irriteret på alle og en hver, når jeg selv havde fundet hvad jeg skulle bruge, og andre ikke havde. Jeg havde lidt ondt af de kvinder der havde den slags kærester. ”Har i fundet alt hvad du skal have med?” spurgte jeg om. Begge pigerne vente sig om, og kiggede forbavset på mig. ”Jep” svarede Lily, og gav mig et smil gik hende helt op til ørene. ”Godt” sagde jeg, og gik hen og tog hendes hånd, og derefter også Eleanors hånd.

”Skal du sige farvel til de andre?” spurgte jeg Lily om. Hun nikkede, og gik ind ad en dør, som jeg gik ud fra var en fællesstue af en art. ”Jeg ommer til at savne dig helt utroligt meget!” kunne jeg høre hende sige inde fra stuen. I det mindst var hun ikke en af de børn som man hørte om, som boede på børnehjem, der ingen venner havde, og bare isolerede sig selv.

Lily kom gående ud af rummet med en dame i hånden. ”Så er det vel farvel” sagde damen. Jeg kunne se at Lily fik tårer i øjnene. ”Jeg vil ikke sige farvel Lina!” sagde hun. Jeg gik hen og lagde mine arme rundt om hende. ”Ikke græd prinsesse!” sagde jeg til hende. Hun kiggede op på mig, og tørrede så sine øjne. Hun krammede derefter damen en sidste gang. ”Jeg kommer til at svane dig Lina!” mumlede hun ind i damens trøje. Damen nikkede. ”Jeg kommer også til at savne dig Lily!” svarede hun, nu med en grødet stemme. ”Vi bliver nødt til at gå nu” brød Eleanor ind, og trak Lily over i sine arme. Jeg tog hendes hånd, og så begav vi os ud mod min Mercedes.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...