Letters to Liam ∞ Liam Payne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2014
  • Opdateret: 17 jul. 2014
  • Status: Færdig
Fra det øjeblik jeg så dig, vidste jeg, at du ville blive noget specielt. Jeg vidste det bare. Men man kan ikke altid få, hvad man ønsker, eller hvem man ønsker, kan man? Nogle ting er ikke skabt til at være. Det var vi aldrig, Liam. Aldrig.
Kun din, Phoebe

11Likes
0Kommentarer
719Visninger
AA

5. Fourth Letter: Breakups

Kære Liam,

Jeg troede… jeg troede ærligtalt, at alt ville blive bedre, når touren sluttede, at jeg ikke ville være sammen med dig, og at jeg derfor kunne glemme alt om dig og komme videre med mit liv. Jeg troede… jeg troede, at jeg ikke skulle være i nærheden af dig igen, men jeg tog fejl.

Hvorfor tager jeg altid fejl?

Men hvis vi blev nødt til at mødes igen, hvis jeg blev nødt til at ringe til dig, var det ikke, fordi jeg havde lyst… jeg mener, jeg havde lyst, men jeg vidste, at det ikke var klogt, men efter det her blev jeg nødt til det, og det var virkelig svært, men det var et nødstilfælde. Seriøst, da jeg tænkte, at Alex opførte sig mærkeligt, forestillede jeg mig aldrig, at noget som det her ville ske, og for at være ærlig har jeg aldrig set hende sådan her før. Hvordan er det muligt, at hun slog op med Niall, når hun elsker ham så meget? Jeg forstår hende ikke, jeg sværger, det gør jeg ikke.

Jeg mener… hvis jeg var i hendes sted, selvom jeg godt ved, hvor forskellige vores liv er, ville jeg aldrig opgive dig. Hvis hun føler, som jeg føler for dig, hvordan kan hun så give slip på ham? Jeg ved, at hun har grædt, jeg har hørt hende om aftenen, og hun er ikke den samme. Lyset i hendes øjne er gået ud, og hun kan ikke smile ægte længere. Hun er som en zombie! Hvis det her gør hende så ulykkelig, hvorfor gør hun det så?

Nu forstår du -selvom jeg vidste, at det ville gøre ondt, selvom jeg vidste, at det ikke var godt for mig- hvorfor jeg besøgte dig i dag. Hun er min bedste ven, jeg kan ikke klare at se hende sådan her, og jeg blev nødt til at gøre noget, og du var den eneste, der kunne hjælpe mig.

Ja, det gjorde ondt at se dig igen, at se hvor bekymret du var ikke kun for mig, men for vores venskab. Du ved, at tingene har ændret sig, du ved, at jeg har undgået dig af en eller anden grund, du ikke kan gennemskue. Jeg er sikker på, at hvis jeg ikke havde insisteret så meget på at fikse det her mellem Niall og Alex, ville du have skubbet mig til at give dig nogle svar.

Men mine følelser betyder ikke noget nu, hvad der er sket mellem os, betyder ikke noget nu. Selv hvis vores venskab er ovre, betyder det ikke noget, for vores venner har brug for os nu. Vi kan ikke lade det her fortsætte. Hvis det, du fortalte mig, er sandt, er Niall ikke bedre end Alex, og hvordan kan vi bare lade dem være ulykkelige? De elsker hinanden, de har, hvad vi ikke kan have, hvad jeg ønsker at have med dig, men hun smider det væk. Det kan jeg ikke lade hende gøre! Jeg ved… jeg ved, hvad det vil sige, at ville have en så meget, men samtidig vide at det aldrig vil ske, og hun har det, hun har –havde- Niall, men skubbede ham væk. Noget så værdifuldt som det, de havde, kan ikke være ovre.

Jeg kan ikke lade det her ske. På den ene eller den anden måde, får jeg hende til at se lyset.

Da hun var sammen med ham, var Alex så glad. Der var et glimt i hendes øjne, der aldrig havde været der før, og jeg har kendt hende siden børnehaven! Hun har haft et par kærester, og hun fortalte mig, at hun elskede dem, men aldrig som det her. Aldrig som hun elsker Niall. Jeg har aldrig set hende lykkeligere, end da hun var sammen med Niall, og nu er det som om, hun er død. Jeg sværger, jeg kan næsten ikke kende hende, og det sårer mig så meget at se hende sådan.

Men på samme tid gør det mig så sur!

Jeg ønsker, at hun kunne åbne sine øjne og se, hvor dumt alt det her er. Hun har noget smukt, noget unikt, den slags kærlighed du kun finder i bøger (og det kan jeg fortælle dig, jeg ved alt om bøger), men hun smed det væk.

Der er så mange af os, der ville give alt for at få, hvad hun havde med Niall, men hun smider det væk, giver op hvad hun elsker mest. Jeg vil få hende til at se, at hun har brug for ham, hun elsker ham, og hvis de ønsker at være sammen, så kan de være det! Hvordan hun ser ud betyder ikke noget, hvad han laver betyder ikke noget, hvor forskellige deres liv er, er det mindst vigtige. De har den mest vidunderlige ting i livet, og det er derfor, de bliver nødt til at få det til at fungere.

Og hvis for at få det til at fungere, for at hjælpe dem, jeg bliver nødt til at være i nærheden af dig igen,og se dig og mærke den her smerte, vil jeg gøre det. Jeg kan ikke få dig, du vil aldrig elske mig tilbage, men de kan og, i det mindste, kan jeg hjælpe med det. Jeg vil gøre det for min bedste veninde og efter det, når alt det her er fikset, kan jeg fortsætte med mit liv og blive ved med at prøve at glemme alt om dig, indtil det lykkes.

Indtil da er Alex alt, der betyder noget. Jeg vil have, at min ven skal være glad igen. Jeg håber, at det, vi har talt om i dag, hjælper dem. Jeg skriver snart til dig, når alt er godt igen, tror jeg. Det her kan ikke være mit sidste brev, vel?

Kun din, Phoebe

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...