Supernatural

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2015
  • Opdateret: 19 jun. 2016
  • Status: Igang
Rosalie Ewell flytter fra sine forældre, til Washington. Hun er færdig med High School og College, og nu laver hun ikke rigtigt andet end bare flytte ind i en ny by, og starte forfra. Læs med og se, hvad der ellers kommer til at ske.

16Likes
17Kommentarer
6069Visninger
AA

19. Kapitel 19.


 

Der går ikke længe før mig og Cynthia står foran mit gamle hjem. Hun kravler ned fra min rygge og jeg vender mig for, at se på hende. Hun ser på mig forvirret. ''Dine tasker, C.'' siger jeg og ruller med øjnene. ''Når ja.'' siger hun og begynder med at mumle. Få sekunder efter står hendes tre store tasker på jorden. ''Super, så er det gjort. Hvis de spørger om spørgsmål, så bare læs mine tanker og så skal jeg nok fortælle dig, hvad du skal svare. Og lad mig snakke.'' siger jeg og ser på hende med et smil. Hun nikker og sukker. Hendes puls hastighed bliver hurtigere og jeg ved, at det er fordi hun er nervøs. 

Jeg løfter min hånd og banker på døren. Hvis vi gik et par år tilbage, så ville man kunne høre King komme løbende hen til døren og gø et par gange. Nu er der bare helt stille. Jeg lytter efter for, at høre om der er noget snak, puls eller vejrtrækning, men der er intet. Der er helt stille. Jeg ser på Cynthia, som står og vipper nervøst frem og tilbage på sine fødder. Jamen dog. ''De er ikke hjemme. Jeg tager lige ekstra nøglen.'' siger jeg og går hen til en vase, som vi har til at stå udenfor. Jeg løfter den og lige som jeg havde forestillet mig, så kan jeg mærke det kolde jern. Jeg sætter vasen på plads og går hen til døren. Cynthia bekymre mig en smule, for hun har ikke rigtigt sagt noget. Det kan være, at hun bare er typen, som er enormt generet. 

Jeg åbner døren og træder indenfor, med min taske over den ene skulder. Jeg sætter tasken ned og nøglen på det lille bor, som vi har stående, når man kommer ind. Jeg vender mig mod Cynthia og tager en af hendes tasker. Hun har stadig ikke rigtigt sagt noget. Da jeg er færdig med, at hjælpe Cynthia informere jeg hende om, at jeg går rundt i huset lidt. Hun nikker bare. Jesus, hvad skal der ske. Mine forældre har af en eller anden grund altid haft pengene. Jeg blære mig ikke, men pengene er vel grunden til, at vi har sådan et stort hus. Jeg starter med, at gå rundt nedenunder. Alt er som det var, da jeg flyttede herfra. Jeg går ovenpå, hvor mit værelse er. Da jeg træder ind, er der næsten tomt. Det første, som fylder mine næsebor er duften af ny vasket sengetøj og de friske blomster på min vindueskarm. 

Jeg ser rundt i mit værelse. Mit gamle lille skab står tilbage, med tøj jeg havde glemt med vilje. Tøjet er til, når jeg kommer på besøg, behøves jeg ikke bekymre mig om, hvor meget tøj jeg har til rejsen frem og tilbage. Min king sized seng står der også. Så er der mit skrivebord, spejl og min cd hylde. Jeg skal til, at gå hen til vinduet, men noget lyseblåt fanger min opmærksomhed. Det er Kings 'seng'. Hans seng er lige ved siden af min, men man kan ikke se den over fra døråbningen. Jeg kan mærke tårerne prikke i øjnene, men jeg vil ikke til at græde. Jeg sætter mig hen på min vindueskarm og nyder udsigten. Jeg har så mange forskellige følelser kørende i mig lige nu. Alle de minder jeg har fra den her by. Jeg sidder og nyder udsigten lidt, men vælger at rykke videre hen til mit skrivebord.

I mit skrivebord, har jeg en masse skuffer, som kan låses. Jeg har ikke alle mine låst, men fire af dem er låst og de andre fire er ikke. Jeg havde delt det op sådan, at de første fire, som var låst, skulle være til hemmelige ting og sager. Teenager stuff, som mine forældre ikke måtte se. De andre fire, som ikke var låst, skulle være til ting som skolebøger eller andre ting. Jeg tog den lille sparegris fra mit skrivebord og åbnede den. En masse mønter og sedler fald ud, men det var ikke det jeg ventede på. Jeg ventede på nøglen. Kort efter falder nøglen ud og jeg sætter den ud til siden, mens jeg sætter mønterne og sedlerne tilbage i grisen igen. Da jeg er færdig, tager jeg nøglen og åbner min første skuffe. Jeg fniser lidt over, hvor mange ting jeg har her. Den første skuffe, var lidt ligesom en filskuffe hos politiet. I den her skuffe, var der en masse 'file' om andre folk. Især de populære drenge fra high school og college. 

Jeg går igennem et par file og smågriner af mig selv. Jeg ligger filerne tilbage i skuffen og går igennem de andre skuffer. Da jeg kommer til den sidste skuffe, får jeg en mærkelig følelse i maven. Jeg sætter nøglen i og drejer den. Der høres et let klik og jeg åbner langsomt skuffen. Der ligger den. Min dagbog. Det var en tyk bog, med en masse hemmeligheder og beviser på ting og sager. Jeg tager den i min højre hånd og læner mig tilbage. Jeg beslutter mig spontant for, at løbe nedenunder til Cynthia og fortælle hende, at jeg vil have lidt tid for mig selv oven på. Jeg lader mine sanser tage over og jeg løber i retningen af hendes duft. Jeg finder hende liggende på sofaen i stuen. Hendes vejrtrækning er rolig og det samme er hendes puls. Nu når jeg tænker på hendes puls, så bliver jeg lidt nervøs for, hvad jeg kan gøre ved hende. ''Cynthia!'' siger jeg med en lidt for høj tone, som får hende til at springe lidt op. 

Hun ser op på mig med alt for trætte øjne. ''Jeg er sulten.'' siger jeg. Jeg havde virkeligt brug for mad. Eller ikke mad, men min nye slags mad. Hun lukker øjnene og tager en dyb indånding. Så lægger hun sig ned igen, klipser med fingrene og ligger sig godt tilpas igen. Jeg ser ned på bordet, som er placeret lige ved siden af mig. Yes, der var min mad. To flasker. Jeg tager dem i en hånd og løber ovenpå. Jeg lukker forsigtigt døren, så jeg ikke vækker Cynthia igen. Derefter går jeg hen og sætter mig godt tilpas på min seng, med mine to flasker og dagbog. Let's begin. Jeg åbner dagbogen og lader mine fingre glide forsigtigt hen over stoffet af bogens kanter. Det var en gammel og slidt bog. Grunden til, at jeg havde ladet den blive her er fordi, at jeg flyttede til Washington for at 'starte på ny'. Hvis jeg havde taget min dagbog med, så ville jeg ikke rigtigt kunne starte på ny, so I left it all behind. 

Måske skulle jeg ikke læse den igennem alligevel? Altså, min dagbog beskriver alt det, der er sket i min fortid. Jeg vil ikke gå tilbage til de dårlige minder, som min dagbog for det meste handler om. Jeg siger ikke, at min dagbog ikke har nogle happy moments, for det er der bestemt, men der er bare flere dårlige end gode moments. Jeg vælger, at lade være med at læse den, så jeg lægger den væk. Jeg åbner den ene flaske og bunder den uden nogle problemer og det samme gøre jeg med den anden. Jeg smider flaskerne ned på gulvet og putter mig godt til. Jeg kaster et hurtigt blik på klokken, henne på min væg. Den er kun lidt over to. Jeg kan godt nå, at tage et lille nap. Jeg lukker øjnene og lader mig selv falde i søvn. 

 

''Rose.'' siger Cynthia, mens hun rusker i mig. Jeg åbner øjnene forsigtigt og forventer, at blive brændt i øjnene af det stærke sollys, men bliver overrasket, da det allerede er mørkt. Hvor lang tid har vi lige sovet? Jeg ser hen på Cynthia. ''Du skal spise.'' siger hun og giver mig en flaske. Hun havde i forvejen åbnet den for mig, så jeg drak den med det samme. ''Hvad er klokken?'' spørger jeg og giver hende flasken tilbage. ''Lidt over syv.'' siger hun. Jesus Christ. ''Hvad gør vi?'' spørger jeg og ser på hende. ''Jamen, hvor er dine forældre? Kan du ikke ringe til dem?'' spørger hun. ''Jeg ved det ikke. Har ikke snakket med nogen af dem i noget tid nu og jeg mistede min telefon i din verden.'' siger jeg og ser på hende. ''Jeg skal nok lave en fortryllelse, men jeg skal bruge noget, som f.eks. hår, tøj eller blod, men det kan du jo ikke få lige nu.'' siger hun. ''Jeg skal nok lige give dig noget af mit mors hår.'' siger jeg og løber nedenunder på toilettet. Jeg finder hendes børste frem og tager en håndfuld af hendes hår. Der var ikke så meget på børsten, men jeg tog alt det der var. 

''Tak. Jeg tror ikke, at jeg behøver noget, som din far ejer, for de er nok sammen.'' siger hun, da jeg vender tilbage. ''Okay. Er der andet jeg skal hjælpe med? Og hvor lang tid tager det?'' spørger jeg. ''Nej, du kan bare lægge dig til, at sove igen. Jeg skal nok vække dig, når jeg er færdig. It might take some time.'' siger hun smilende og går ud af døren. Jeg ser på klokken og den er 7:15. Jeg lukker øjnene og falder i søvn endnu engang. 

Jeg bliver vækket af et kæmpe brag udenfra. Det første jeg hører er regn. Og så endnu et brag. Jeg stønner irriteret og kaster min hoved ned i puden igen. Hvorfor kan jeg aldrig bare sove uden, at skulle blive vækket af alle mulige dumme grunde? Jeg ser hen på klokken og bliver endnu mere irriteret over, at jeg kun har sovet i seks minutter. Hah, skønt. Great. Jeg kaster irriteret dynen af mig, smider benene hen over kanten og går nedenunder. Jeg går ind i stuen, hvor jeg ser Cynthia rejse sig. ''Oh, jeg skulle lidt til, at gå op og vække dig. Jeg har fundet dem. Skal vi komme afsted nu eller vil du gøre det imorgen?'' spørger hun og ser på mig. ''Hvornår vil du?'' spørger jeg. ''Jeg er ligeglad. Altså, hvis du gerne vil nu, så lad os komme afsted. Vi skal hen på et hospital, som ligger omkring 3 minutter herfra. Jeg vil gætte på, at vi når derhen hurtigere, hvis du løber.'' siger hun. Min hjerte begynder og hamre hurtigere, da hun nævner hospitalet, men jeg vil ikke tænke på det nu. Jeg skulle bare derhen hurtigst muligt. ''Lad os komme afsted så.'' siger jeg og løber oven på for, at tage noget lidt varmere og tykkere tøj på. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...