Supernatural

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2015
  • Opdateret: 19 jun. 2016
  • Status: Igang
Rosalie Ewell flytter fra sine forældre, til Washington. Hun er færdig med High School og College, og nu laver hun ikke rigtigt andet end bare flytte ind i en ny by, og starte forfra. Læs med og se, hvad der ellers kommer til at ske.

16Likes
17Kommentarer
6072Visninger
AA

12. Kapitel 12.

 

Da jeg vågner igen, er jeg i et helt lyst værelse. Solen skinner ind af nogle kæmpe vinduer, og det ligner at jeg ligger i en stue. Mit hoved banker, og jeg føler at det kan springe i hvert sekund. Jeg ser til min venstre side, og personen som sidder der, har hendes rygge vendt mod mig. Hun har langt sort gyldent hår, og hendes former er lidt bredde. Hendes tøj minder mig om noget, som folk plejede at gå i, i gamle dage. 

''Hvordan har du det?'' siger hun, og vender sig om. Hendes øjne finder med det samme mine, og jeg kan ikke sige noget i nogle sekunder. Hun er så smuk. Store brune øjne, tydelig kindben, fint bryst og en lidt stor mave, men hold da op, hvor er hun smuk. Ingen makeup, men alligevel noget af det smukkeste jeg har set. ''Jeg har det bedre.'' siger jeg, og mener det faktisk. Jeg kan ikke mærke nogen smerte, så ja, jeg har det bedre. ''Jeg er Cynthia.'' siger hun, og holder stadig øjenkontakten. ''Du må være Rosalie.'' siger hun. Jeg nikker. Der høres en lang tone udenfor. Først kan jeg ikke helt høre, hvilken tone det er, men efter få sekunder, lægger jeg mærke til, at det er et horn. ''Oh, det er nu. Jeg må se, at gøre dig klar.'' siger Cynthia. 

Hun skynder sig hen til en væg, sætter hånden på en lille hvid plade, og flytter sig til siden. Det var dog en klog ide, for ellers ville hun blive face-palmet af skabets dør. Skabet er enormt. Fyldt op med alle mulig slags kjoler. Hun finder en kedelig sort kjole til mig og giver tegn til, at jeg skal tage den på. Jeg går ind på toilettet, som jeg fandt efter fem minutter. Da jeg har skiftet, går jeg ud igen og Cynthia står klar med sorte stilletter. 

Hun tager min hånd, og uden at sige noget går hun ud af den så kaldte lejlighed. Alt er så mærkelig og forvirrerende i den her verden. ''Hvor er vi på vej hen?'' spørger jeg, og ser rundt på de andre flok skabninger, gå i samme retning som os. Hvor var de andre? Harry og resten af drengene? Er de okay? ''Vi er der snart.'' siger Cynthia og skubber sig igennem folk. Alle er klædt i sort. Vi træder ind i en kæmpe sal. Salen er fyldt op med stole, som er sat på i etager. Det er næsten ligesom vi er trådt ind i en stadion eller en kæmpe arena. De fleste af stolene er allerede taget, men Cynthia når lige, at tage en af de første rækkers sæder til os.

Mine øjne søger efter de brune store krøller, eller en af de andres ansigter, men de er ikke til at finde. ''Rosalie, jeg er en af de mest magtfulde hekse i den her verden. Eller ikke hekse, mere magikere eller troldkvinder. Kald det hvad du vil.'' siger hun, ud af det blå. ''Oh okay. Cynthia, hvad laver vi her? Hvor er de andre?'' spørger jeg. ''Vi skal bare se et show.''

Ti minutter efter, har jeg stadig ikke set nogen af min normale squad. Lyset dæmpes og hele salen er fyldt op. ''Mine damer og herre. Velkommen.'' høres der fra højtalerne. Der er en mand, som står op på en balkon. Han har to vagter ved siden af, og han kigger ud over hele salen. ''Det er sådan, at I alle sammen ved, at der er regler i den her verden. Hvis man overtræder reglerne, bliver man straffet. Det kommer selvfølgelig an på, hvad man har gjort. Det er sådan, at en af mine tætteste folk har brudt reglerne, og derfor skal straffes. Som I alle også ved, så bliver grunden til straffen ikke officielt gjort. Det bliver mellem mig og dem der straffes.'' Der lyder en mumlen, og alle de mærkelige skabninger rundt omkring lyder chokeret.

Inde i midten af salen, har gulvet åbnet sig og nedefra bliver der trukket et bur op. Da buret er helt oppe, blive gulvet lukket og buret bliver sat ned på gulvet. ''Alle sammen! Stille.'' bliver der sagt i mikrofonen. ''Dem der skal straffes idag er Zayn Malik og Perrie Malik. De har brudt loven og straffes derfor. Deres straf er, at de starter med at blive brændt i buret, derefter bliver de lukket ned i fængslet og får lov til at lide af sult i 50 år. Ingen besøg, ingen behandling og ingen mad.'' siger manden. Der er nogle rør på buret, og jeg vil tro, at det er der ilden skal komme fra.

Jeg kender ikke de her to personer, men jeg synes, at der alligevel er lidt synd for dem. Cynthia bliver ved med, at se hen på mig, men jeg ignorer hende. ''Hvem er de?'' spørger jeg hviskende. ''Dine to gamle vampyr venner.'' siger hun. ''Ja, sikkert Cynthia. Jeg tror godt, at jeg selv ved, hvem jeg er venner med. Mine venner er vampyrer, ja, men jeg kender ikke de to, der skal til at brændes.'' siger jeg. ''Jeg fortæller dig det hele, når vi kommer hjem til mig.'' siger hun. ''Jamen, hvornår får jeg lov til, at se mine venner?'' spørger jeg. ''Først om syv måneder.'' siger hun, og ser ned på sine lår. ''Hvad!?'' spørger jeg chokeret. ''Jeg fortæller dig det hele, når vi kommer hjem.'' siger hun stille. 

Under hele showet, ser jeg mine gamle venner brænde og kan ikke lade være med at tænke på, hvad der sker i mit liv lige nu. To af mine gamle venner er lige brændt foran mine øjne. Min hund er alene hjemme, og hvem ved om han er død af sult eller ej. Mine venner er.. jeg ved ikke hvor. Jeg må først se dem om syv måneder af en eller anden grund og ja.. Jeg sidder med en random troldkvinde heks ved siden af mig, med hundrede tusind andre mærkelige skabninger. Hold da op. Jeg kan ikke vente til, at komme hjem til Cynthia. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...