Supernatural

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2015
  • Opdateret: 19 jun. 2016
  • Status: Igang
Rosalie Ewell flytter fra sine forældre, til Washington. Hun er færdig med High School og College, og nu laver hun ikke rigtigt andet end bare flytte ind i en ny by, og starte forfra. Læs med og se, hvad der ellers kommer til at ske.

16Likes
17Kommentarer
6085Visninger
AA

11. Kapitel 11.

 

''Hvor er vi på vej hen?'' spørger jeg. Der ingen, der når at svare, for der lyder et ekstremt højt brøl, på vores højre side. En varulv. Shit, den er stor. Den har pæne iskolde blå øjne, og har hvid tyk pels. ''Blaez!'' råber Perrie, og løber hen til varulven. Hun lægger armene om dens tykke pels, og smiler. ''Blaez er hendes fætter. Spørger mig ikke, hvordan en vampyr og varulv, kan være i familie sammen.'' siger Harry, og griner. Der kommer en varulv, hen imod os og ser på mig. Harry giver slip på min hånd, og løber over og tackler den sorte varulv. ''Woah! Harry!'' råber jeg, og skal til at løbe hen til dem, men Liam tager min hånd, og smiler til mig. ''Det er en af vores venner, rolig Rosie.'' siger han. ''Hvem er det?'' spørger jeg. ''Det er Caleb.'' siger Liam, og ser hen på Harry og Caleb, som slåsser mod hinanden. 

''Er vi ved varulvene?'' spørger jeg, da jeg lægger mærke til alle de ulve der efterhånden har omringet os. ''Ja.'' siger Liam. I et split sekund, er der en ulv, der kommer bagfra og overfalder Liam. Jeg skriger, men bliver afslappet sekunder efter. Liam bruger sin evne på mig. ''Det er okay, Rosie. De er alle vores venner.'' siger Zayn. ''Ham der leger med Liam, er Felan.'' siger Zayn. ''Hvordan ved I, hvem der er hvem?'' spørger jeg. ''De har alle hver deres lugt, og alle har hver deres blodtype. Det er den måde, vi kan mærke dem på. De fleste har også forskellige farve pels, og øjne.'' siger han, og smiler. Elli flyver hen over jorden, med en varulv i nakken på hende. ''Før du siger noget, så er det en af vores veninder. Det er Otsanda.'' siger Zayn. Han kaster et blik, hen på Perrie, som står og leger med Blaez. Lou, Niall og Sophia bliver taget bagfra, og tacklet til jorden af tre ulve. ''Og ham som overfalder Niall, det er Boris. Ham der overfalder Sophia, er Connor. Og ham på Lou, det er Edon.'' siger Zayn. 

Indtil videre, så ved jeg at Perrie leger med Blaez, Harry med Caleb, Liam med Felan, Elli med Otsanda, Niall med Boris, Sophia med Connor og Lou med Edon. Sekunder efter, står jeg alene. Zayn bliver overfaldet, og det sammen gøre Bel. Jeg aner ikke, hvad ulvene hedder, som overfalder Zayn og Bel, men jeg er en smule bange. Zayn skubber ulven væk fra sig, og hopper på dens rygge. Det hele ser så alvorligt ud. Perrie, har blod på hænderne. Om det er hendes eget blod, eller Blaezs har jeg ingen ide om. Men det vigtigste, det er at de griner, og har det sjovt. Før jeg kan reagere, bliver jeg selv væltet omkuld, og falder på den hårde jord. Et støn forlader min mund, og jeg åbner langsomt øjnene. Over mig, står en gigantisk ulv og ser ned på mig. Han eller hun, blotter med tænderne. En anden ulv kommer løbende hen til os, og brøler af ulven over mig. ''Faolan! Forsigtigt, min ven. Hun er ikke vores type.'' siger Bel, og skubber blidt til ulven over mig. 

''Det er jeg ked af, Salie. Faolan er stadig en baby ulv, og er ved at lære en masse ting. Han kunne måske ikke lugte på dig, at du er et menneske. Er du okay?'' siger hun, mens hun vifter med hånden til Faolan, så han skal gå sin vej. ''Ja, jeg har det fint. Er du sikker på, at han er en baby? Han ligner overhovedet ikke en baby, med den størrelse, han har.'' siger jeg, og ser på Faolan. Bel griner. ''Ja, han vokser meget hurtigt. Det gøre ulve altid.'' siger hun, og smiler. ''Det er fiiiint.'' råber Bel. De andre hører ikke, og fortsætter med deres slåskampe. ''Cuan!'' råber Bel, og sekunder efter lyder der et ekstrem brøl, fra den største ulv, jeg har set idag. Alle ulvene stopper med at lege med drengene og pigerne, og skynder sig væk. Drengene og pigerne, samler sig henne ved os, helt forpustet og blodige. De heler hurtigt, så de tørre bare blodet af deres tøj, og griner. ''Okay alle sammen. Det her er Rosalie. Hun er et menneske, hvis I ikke har lagt mærke til det. Rosalie, det her er vores venner, som vi har kendt i årevis.'' siger Lou, og smiler til mig. Jeg nikker og ser ud til ulvene, der har sat sig til at lytte til os. 

''Cuan, er den ældste ulv. Han har levet her i næsten 200 år. Det er ham, der lægger derover.'' siger Liam, og peger på en ulv, med grå hvidt pels. 'Gå hen til ham, og hils på ham. Det er den måde, du viser din respekt på.' siger Harry. Jeg træder nervøst hen mod Cuan. Også selv om han lægger ned, så er han næsten større en mig. Shit. Vi får øjenkontakt, og jeg kan ikke læse hans øjne. Jeg sætter mig på hug ved siden af ham. ''Hej Cuan. Jeg er Rosalie.'' siger jeg, og lægger blidt min hånd på hans pels. Pelsen er meget tør, og slidt. Det er nok klart, når han næsten er 200 år gammel. Han hilser igen, ved at bøje hovedet, og se på mig. ''Skal vi komme videre?'' råber Perrie. Jeg nikker, og ser en sidste gang på Cuan. ''Vi ses nok igen, Cuan.'' siger jeg, og klapper ham blidt op ryggen. Han ser mig i øjnene, og de viser glæde. Jeg smiler, vender ryggen til og går hen mod de andre. 

''Hvor skal vi hen nu?'' spørger jeg. ''Hjem til os.'' siger Harry, og tager min hånd. Vi går ned af trapper, og op af trapper igen, og ind i nogen smalle stier, og endelig når vi frem til at sted. Folk ser helt normale ud. Smilende, glade og unge. Der sidder en gruppe drenge på min alder, og shit de ser godt ud. Det er til at dø over. Holy fuck man. Pigerne hernede er som prinsesser. De er freaaaking smukke alle sammen. ''Piger!'' råber en smuk og ung pige. ''Delia!'' råber Sophia tilbage og krammer pigen. Pigen ser mig med det samme, og smiler til mig. ''Hej, jeg er Cordelia.'' siger hun, og giver mig hånden. Jeg smiler til hende, og giver hende hånden. Jeg skal til at præsentere mig selv, men stopper da hendes øjne bliver helt sorte, og hun ligner en dæmon. Jeg bliver bange, og vil trække hånden til mig, men hendes faste greb om min hånd, gøre det umuligt. Jeg ser hen på Liam, og så snart hans øjne finder mine, føler jeg mig i sikkerhed, og alt min frygt forsvinder. 

''Hvad laver hun?'' spørger jeg, mens jeg kigger på Cordelia. ''Det er hendes evne. Når hun rører dig, lære hun alt om dig. Alt fra din barndom, og alt det du ved, ved hun også nu. Hun kan læse dig som en bog, men bare på to sekunder. Hun kender alle informationerne om dig nu.'' siger Harry. Cordelia lukker øjnene, og da hun åbner dem igen, er de helt normale. ''She's a keeper, Harry!'' siger hun, og smiler stort til Harry. ''Det ved jeg.'' siger Harry, og griner. ''Hola brothers!'' råber en fyr. ''Darius!'' siger Niall, og går hen og krammer den såkaldte Darius. ''Hvor fanden er de andre?'' spørger Niall, og ser på Darius. En helt flok drenge, står sekunder efter bag Darius. ''Lige her.'' siger Darius, og griner. ''Drenge!'' råber Bel og går hen krammer den tætteste. ''Alle sammen, det her er Rosalie.'' siger Zayn, og lægger armen om mine skulder. ''Endnu en dame, Malik? Var det ikke nok med Pez?'' råber en af drengene, som får alle til at grine. ''Hun er Harrys.'' siger Liam, med en seriøs tone. De stopper med at grine, men bliver ved med at se på mig. ''Introducer jer selv.'' siger Harry, og holder min venstre hånd. 

''Hej Rosalie, jeg er Darius.'' siger han, og står lige foran mig. Han giver mig hånden, og jeg giver ham min. ''Rosalie.'' siger jeg, og smiler. ''Rosalie, jeg er Colin. Velkommen her til.'' siger en lidt ældre fyr. Jeg smiler til ham, og nikker.  

Da de alle har introduceret dem selv, går vi ind på en bar. Ja, der er masse af normale ting her. Så faktisk også en indkøbs butik. Vi sætter os over i et hjørne, og beslutter os for hvad vi skal have. Der er ikke ret meget, at vælge for mig. Dog er vi i vampyrenes del af denne overnaturlige verden, og derfor er der kun en rette til menneske racen, men alligevel ikke. En sandwich med blod sauce i. Det eneste jeg kan drikke er øl og vand. Ellers tak. ''Rose?'' siger Sophia. Jeg kigger op fra menuen, og smiler til hende. ''Jeg skal ikke have noget, ellers tak.'' siger jeg. Der bliver grinet lidt, og pigerne fniser. ''Vi skal nok skaffe dig noget menneske mad, når vi lige har spist.'' siger Liam. Jeg smiler bare, og nikker. Mens der bliver ventet på maden, ser jeg rundt i baren. Jeg ser hen i en af hjørnerne, og pisser næsten mig selv i bukserne af skræk. En mand med ryggen vendt til mig, har skubbet en yngre kvinde op af en væg og sat tænderne i halsen på hende. 

Kvinden ser bleg ud, og hendes læber er blå lilla. Der kommer dæmpet støn ud af hendes mund, som er dækket af mandens hånd. Hendes øjne finder mine, og de skriger efter hjælp. Tårene prikker i mine øjne, da hun stille og roligt forsvinder. Der er ikke liv i hendes øjne mere. Der er blevet stille ved bordet, og jeg har fået mine venners opmærksomhed. ''Jeg skal på toilet.'' siger jeg, og tørre mine kinder hurtigt. Beli skal til at rejse sig, men jeg når at stoppe hende, ved at fortælle hende, at jeg gerne vil derud alene. Jeg ser rundt i baren, og finder et slidt skilt, hvor der står med utydelig bogstaver, hvor toilettet er. Jeg følger skiltet og går ned af nogen trapper. Der er et dæmpet lys, som gøre det meget svært for mig, at se hvor jeg skal hen.

Jeg føler, at jeg er efterfulgt, men jeg ignorer det og går videre. Jeg når ikke, at reagere men jeg bliver skubbet hårdt ind i en væg, som jeg ikke engang havde lagt mærke til. Min hænder er over mit hoved, og jeg kan ikke se personens ansigt. Mit hjerte banker hurtigt, og jeg er bange for at det snart hopper ud af takten. ''Sshh.'' siger stemmen. Jeg har aldrig hørt den før. ''Jeg skal bare smage en smule.'' siger stemmen. Jeg kan høre, at det er en mande stemme. Jeg kan ikke gøre noget. Jeg kan ikke bruge armbåndet, da manden holder mine hænder over mit hoved, men kun hans ene hånd. Den anden hånd lægger han over min mund. Oh shit. Det her bliver min sidste dag. ''Bare en lille smagsprøve.'' siger han, og sætter tænderne i min skulder. Jeg skriger i hans hånd. Jeg kan bogstaveligt talt mærke, hvordan han suger blodet ud af min skulder. Manden stønner, og han lyder tilfredsstillet. 

Musikken ovenpå, gøre det nemmere for manden af slippe for at blive banket af drengene. Han trækker langsomt hans lange hugtænder ud af min skulder, og jeg føler at jeg knæene ikke kan holde til mig. ''Du kan gå nu.'' siger han. Jeg ved, at han ikke er her mere. Jeg skynder mig hen til toilettet, og vaske mit åbne sår og dække det med mit hår. Jeg kan ikke styre mine tårer, som falder ud af mine øjne som et vandfald. Jeg ryster og er chokeret. Jeg er lige blevet overfaldt af en vampyr. Jeg trækker vejret dybt nogle gange, og tørre mine kinder. Jeg går ovenpå, så hurtigt som overhovedet muligt og jeg snubler næsten over mine fødder. 

Da jeg kommer ovenpå, sætter jeg mig. ''Tog da godt nok lang tid.'' siger Zayn og griner. De alle griner, og jeg smiler bare så overbevisende som jeg kan. Jeg ser ned på deres mad, og det er for det meste kun blod. Deres krus er fyldt med blod, og deres tallerkener er der blod i, som de spiser som suppe. ''Er du okay?'' spørger Pez. Jeg nikker bare, og smiler. ''Du er bleg.'' ''Du skal have noget mad.'' Okay, nu har jeg deres opmærksomhed igen. Det begynder at svimle for mig. ''Rose?'' siger Harry. ''Holy fuck, fjern hendes hår fra hendes skulder.'' siger Niall. Jeg er svag, så jeg sidder bare og ser ud i luften. Perrie på min anden side fjerner mit hår, og kaster det om på ryggen. De gisper efter vejret. ''Rosalie! Hvem gjorde det?'' siger Niall vredt. Jeg trækker på skulderne og lader tårene trille ned af mine kinder igen. Jeg var ligeglad, med hvem der så mig sådan. Blodet løber ned af mit bryst, og nu forstår jeg, hvordan Niall havde lagt mærke til at jeg var blevet bidt. 

''Lad os få hende ud herfra!'' siger Harry vredt. Alle fra bordet rejser sig, og finder vejen hen til den dør, som vi gik ind af. Alt går så stærkt. ''Rosalie, luk øjnene.'' siger Harry. Jeg er i hans arme, og jeg ingen ide, om hvordan jeg er kommet herop. Jeg gøre som han siger, og lukker mine tunge øjenlåg. Jeg ved ikke, hvad der sker, men alt bliver stille og sort. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...