Supernatural

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2015
  • Opdateret: 19 jun. 2016
  • Status: Igang
Rosalie Ewell flytter fra sine forældre, til Washington. Hun er færdig med High School og College, og nu laver hun ikke rigtigt andet end bare flytte ind i en ny by, og starte forfra. Læs med og se, hvad der ellers kommer til at ske.

16Likes
17Kommentarer
6073Visninger
AA

24. Kapital 24.

 

 


 

Efter et par timers shopping, bliver Cynthia endelig træt nok til, at gå med mig hen til smykke butikken. Jeg kommer ind i butikken og der er en anden mand, som står ved kassen. Han her ser meget yngre ud end ham, som stod der før. Faktisk, så ser han ud til, at være på min alder. Jeg går hen til ham, læner mig lidt forover og ser ham dybt i øjnene. ''Du følger mig lige hen til smeden.'' siger jeg. Han ser hypnotiseret ud, som den ældre mand gjorde, så ved jeg at det virkede. ''Kom med.'' siger han. Han går hen til en dør, åbner den og holder den for mig. Jeg ser tilbage til Cynthia, som hviskede at jeg skulle skynde mig. Jeg nikkede og gik ind i det nye rum. Det er enormt, med en masse kæmpe tykke rør og dæmpede lys. Jeg ser rundt i rummet og ser en mand komme halvt løbende hen til mig. 

Det er manden fra tidligere i dag. Han ser skræmt ud og jeg begynder med, at fortryde at jeg hypnotiseret ham til, at gøre det der. Jeg har lyst til, at tage en fortrydelses pille. Han kommer foran mig og tvinger et smil frem. ''Jeg er lige blevet færdige med dem, så derfor ligger de i de her metal æsker. I posen har du to andre æsker, som du bare kan sætte dem i, når de ikke er varme mere. Du skal lade dem blive i æsken i ca. en times tid.'' siger han og ser på mig. Jeg ser ned i posen og får øje på de to metal æsker han snakker om og to andre. Den ene æske er blå og den anden er lilla. Begge æsker har hvide sløjfer på og det ser virkeligt sødt ud. ''Tusind tak.'' siger jeg og uden, at tænke på det giver jeg ham et kram. ''Det var rigtigt sødt af dig. Tusind tak igen.'' siger jeg og smiler. Han nikker og smiler et ordenligt smil denne gang. ''Det er jeg glad for, at du synes. Du må have en fortsat god dag.'' siger han og går ned af gangen igen. Jeg vender mig og går ud igen. Cynthia har sat sig på gulvet. Hun sidder med nogle aviser og ser ret koncentreret ud. Cute. 

''Cynthia, let's go, girl.'' Hendes blik finder hurtigt mit og hun rejser sig, som et lyn ved hjælp af sin magi. Jeg skynder mig at se rundt om nogen så hende, men det var der heldigvis ikke. ''Hvad skal vi nu?'' spørger Thia. ''Home.'' siger jeg og smiler. Vi går ud af shopping centret og ind i bilen. ''Vi skal bare lige forbi min mor og sige farvel til hende.'' siger jeg og starter bilen. ''Selvfølgelig.'' siger hun og skruer op for musikken. Der er en del trafik og klokken er ved, at være mange. Det begynder at være skyet og jeg kan fornemme, at der bliver dårligt vejr på vej til Washington. Vi siger ikke rigtigt noget i bilen, men vi bevæger os heller ikke ret meget. ''Thia, please brug din magi til, at løse det her.'' siger jeg og sukker tungt. Jeg er også ved, at være sulten og ting omkring mig går mig hurtigt på nerverne. Jeg tror godt, at Thia ligger mærke til det, for hun åbner vinduet og peger sine håndflade og fingerspidser mod trafikken. Hun trækker armen ind igen og jeg kigger bare nysgerrigt hen mod trafikken. Der sker ikke noget, så jeg sukker og ser hen på Thia. ''Rose, det tager ligesom noget tid for folk at rykke sig.'' siger hun. Det havde hun godt nok også ret i, for i det samme øjeblik begynder bilerne at rykke sig og begynder, at køre i den normal hastighed. 

Jeg overhaler en del biler og jeg sidder i min egen verden. Jeg snakker ikke med Thia, men hun ligner også en, som sidder i sin verden. Vi kommer hurtigere hjem til min mor end jeg havde forventet. Jeg tager min mors gaver ud af bagagen og går ind i huset. Thia er lige bag mig. Min mor sidder og ser tv og har en kop te i hånden. Hun ser hen på mig og smiler. ''Hyggede i jer?'' spørger hun. ''Yes! Jeg har købt dig en gave.'' siger jeg. Hendes ansigt stråler med glæde og hun rejser sig og krammer mig. ''Årh min skat, det skulle du ikke have gjort!'' siger hun. ''Åben den.'' siger jeg smilende. Thia havde sat sig på sofaen da vi kom ind, men rejser sig hurtigt da hun kommer i tanke om, at hun skal finde flasker frem til mig og pakke sine ting. Min mor åbner sin gave, som er en halskæde, som jeg faktisk betalte for. Den var rimelig dyr, men det er det hele værd, når jeg ser hendes smil. ''Hold da helt op, hvor er den smuk, Rose!'' siger hun. ''Er du glad for den?'' spørger jeg og smiler. ''Ja! Den er så fin. Tusind tak, min pige!'' siger hun og krammer mig. ''Det var så lidt, mor. Men hey forresten, så smutter mig og Cynthia igen her lige om et par minutter. Vi tager til Washington.'' siger jeg og ser på hende. ''Det er helt okay, min pige. Du ringer bare, hvis der er noget.'' siger hun. Nu hvor hun også siger det, så kommer jeg i tanke om, at jeg ingen telefon har mere. Cynthia kommer ned af trapperne med tasker i hånden. ''Er vi klar til, at gå?'' siger hun. ''Yep. Mor, min telefon er væk, men jeg køber en ny telefon og ringer til dig med det samme imorgen.'' siger jeg. Hun nikker og smiler, går hen og krammer Thia og kommer hen og krammer mig farvel. ''Hvordan kommer i hjem?'' spørger min mor på vej ud. ''Vi tager en taxa.'' siger jeg smilende. ''Han henter os længere nede af vejen.'' siger jeg igen og får det dårligt af, at skulle lyve for hende. ''Okay.'' siger hun bare. Hun krammer os farvel igen og vi tager vores tasker og går lidt ned af vejen, hvor min mor ikke kan se os fra huset. Thia gemmer sine tasker inde i en busk og ser på mig. ''Lad os komme af sted.'' Jeg samler mine tasker op og lader hende hoppe op på min rygge. ''Husk, at lukke øjnene.'' siger jeg og mit hjerte reagere på minderne, af alle de gange Harry sagde det til mig. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...