English Love Affair | Luke Hemmings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 feb. 2015
  • Opdateret: 13 jun. 2016
  • Status: Igang
England. Drømmedestinationen for mange unge. Heriblandt finder du Elena Rhodes, en syttenårig pige med meget håb og mange drømme. Da hun beslutter sig for at tage til England i tre måneder, har hun sine forældres fulde opbakning. Uskyldig som hun er, regner hun ikke med at der sker det helt store og at alt går efter planen. Hun er den type der altid følger reglerne, men når hun lige pludselig skal til at spille et spil, som hun ikke kender, så går det galt. Regler bliver brudt, forbudte følelser opstår og Elena finder sig selv udenfor sin comfort zone.

97Likes
195Kommentarer
61075Visninger
AA

8. 7

 

7

"You look nice."

 

Elenas synsvinkel

 

De sidste par dage var fløjet forbi. Jeg havde gjort det sædvanlige (været ude at løbe, hygget mig med Jill indenfor og generelt bare slappet af), men for en gangs skyld havde jeg også lavet noget andet.

Siden Luke var taget med mig ind til centrum, for at hente den der pakke til Jill, havde vi snakket sammen næsten uafbrudt. Godt nok havde vi ikke set hinanden siden den dag, da han havde en hel del planer med hans venner, men det gjorde ikke noget. Selvom vi ikke brugte tid sammen fysisk, kunne jeg alligevel mærke, at vi langsomt var i gang med, at bygge et venskab op.

Jeg lænede mig frem og lagde begge mine hænder rundt om den varme kaffekop, der stod overfor mig. Lige nu fandt jeg mig selv placeret på sofaen i stuen, foran fjernsynet med et tæppe liggende henover mig.

Klokken nærmede sig ni om aftenen, og jeg havde ikke det helt store at lave. Jill skulle hjem til en gruppe af hendes veninder og ville højest sandsynligt ikke komme hjem i aften. Det betød at jeg ville have hele huset for mig selv.

Normalt så stod jeg ikke i den her situation meget ofte. Når mine forældre en gang i mellem havde planer som jeg ikke var involveret i, så ville jeg enten ringe til Ashton eller skrive til nogle veninder, men siden jeg hverken havde Ashton her, eller nogle veninder, så var jeg fortabt.

I teorien kunne jeg godt ringe til Ashton og høre hvad han lavede, men jeg vidste at han havde travlt og nok ikke ville have tid til at underholde mig hele aftenen. Vi havde heller ikke snakket sammen siden den nat jeg havde endt med at bruge på sofaen, så jeg gik ud fra at han havde meget at lave, da der normalt ikke gik så lang tid mellem vores samtaler. Et eller andet sted gjorde det heller ikke så meget, for jeg vidste at han ville være der når jeg kom hjem. Jeg tog jo også herhen for, at prøve noget andet og for at komme lidt væk fra min normale hverdag.

”Jeg smutter nu, Elena!” råbte Jill ude fra gangen, inden hun stak hovedet ind ad døren til stuen og vinkede kort.

Jeg var hurtig til at vinke tilbage med et smil på mine læber. ”Hyg dig.”

Efter kort at have informeret mig om, at jeg skulle skrive til hende hvis jeg fik brug for det, forsvandt hun ud af døren i løbet af få sekunder og forlod dermed huset.

Jeg havde stadig ikke nogen idé om, hvad jeg skulle foretage mig. Det sidste jeg havde lyst til, var, at gå i seng tidligt og jeg havde heller ikke rigtigt lyst til at se endnu en film, eftersom det var det eneste jeg egentlig foretog mig.

Et frustreret suk forlod mine læber i takt med, at min mobil vibrerede højlydt. Den første tanke der slog mig, var, at det nok bare var Jill, der havde glemt et eller andet, men jeg tog fejl.

 

Luke: heeyyyyy.

 

Et lille grin forlod min mund, mens mine fingre gled henover de små taster.

 

Elena: hey Luke.

 

Luke: kommer du ikke hjem til Calum?

 

Jeg rynkede mine bryn ved Lukes spørgsmål og genlæste beskeden. Hvorfor ville han have mig med hjem til Calum? Jeg kendte ikke en gang Calum, jeg havde kun hørt lidt om ham, da Luke og jeg snakkede om vores venner. Jeg havde hørt fra Luke da vi skrev sammen tidligere, at han skulle hen til Calum i aften, men han havde ikke spurgt mig, om jeg ville med der.

 

Elena: jeg kender jo ikke Calum. Jeg ved heller ikke hvor han bor, så tror bare jeg bliver hjemme. Hvorfor?

 

Der gik ikke mere end et halvt minut før jeg fik svar tilbage.

 

Luke: det kunne bare være fedt hvis du dukkede op, jeg kan godt hente dig hvis det skulle være?

 

Før jeg overhovedet nåede at tænke på at svare, dukkede Lukes navn op på min skærm og selvom jeg tvivlede en smule, besvarede jeg dog opkaldet.

”Hej Luke,” Jeg kneb øjnene sammen ved lyden af den høje musik i baggrunden.

”Hej Elena!” råbte Luke ind i telefonen, nok også på grund af musikken.

Jeg kom hurtigt frem til den konklusion, at der var fest hjemme hos Calum, og det overraskede mig ærligt talt, at jeg ikke kunne høre det. Godt nok vidste jeg ikke hvor han boede, men jeg vidste at han boede et eller andet sted i det her kvarter og hvis du spurgte mig, så var musikken høj nok til at kunne blive hørt helt ind til byen.

”Er du til fest eller sådan noget?”

Selvom jeg godt kendte svaret, så spurgte jeg alligevel. Det undrede mig at han – af alle mennesker – havde spurgt mig om jeg ikke ville med til fest. Det var jo egentlig det han havde spurgt om.

”Mhmm,” mumlede Luke, inden et lille, ukontrolleret grin forlod hans læber. ”Kommer du ikke herover?”

Jeg havde ikke været til så mange fester og jeg var ikke helt glad for kombinationen af høj musik og mange mennesker. ”Jeg ved ikke helt Luke-”

”Please?” kom det fra ham, i en bedende tone og jeg kunne næsten se ham, med et lige så bedende ansigtsudtryk.

Jeg slog en lille kort latter op og tog hans ord til overvejelse.

Jeg havde ikke noget at lave; ingen at skrive til. Jeg var helt alene og ville være det til i morgen. Godt nok brød jeg mig ikke om fester, men jeg havde ikke noget andet valg, end at kede mig resten af aftenen. Og det var helt sikkert udelukket.

”Elena?”

”Jeg kommer.” fastslog jeg, og prøvede at lukke følelsen af fortrydelse ude.

”Virkelig-”

”Giv mig et kvarter til at få noget andet tøj på og mød mig udenfor.”

 

×

 

Kulden var ikke just rar imod mine bare ben, men jeg valgte at ignorere det eftersom jeg vidste, at jeg ville støde på Luke om blot få sekunder. Vi havde aftalt at han skulle gå mig i møde, da jeg ikke vidste hvor Calums hus lå, så lige nu gik jeg alene i håb om, at kunne ane Lukes høje skikkelse snart.

Da han så endelig kom til syne, satte jeg farten op, på trods af at jeg var iført høje hæle, og småløb derfor hen til ham. Efterhånden som jeg kom tættere på, kunne jeg høre hans svage latter og se ham smile.

”Hey,” grinede han, da jeg nåede ham.

Jeg havde også et smil placeret på mine læber. ”Hej.”

Det kom helt bag på mig, da Luke trak mig ind i et kram. Grundet mine høje hæle, passede mit hoved lige ind ved hans hals, men jeg holdte min afstand. Dog lagde jeg mine arme om ham og grinede svagt.

Han trak sig væk efter et stykke tid, med et smil der blottede hans hvide tænder. Lyset fra gadelamperne gjorde, at jeg også kunne se den blå farve i hans øjne, som skinnede lige så meget som de plejede.

”Du ser godt ud.”

Lukes blik kørte ned langs min krop og betragtede mig. Jeg havde en simpel hvid tanktop på, samt et par sorte, lårkorte shorts. Udover min tanktop havde jeg en lang cardigan, der holdte mig varm, mens vi gik herude i kulden.

”I lige måde,” smilede jeg og scannede ham hurtigt.

Han havde en rødternet skjorte på, som ikke var knappet helt op hvilket resulterede i, at man kunne se en anelse af hans bryst. Derudover havde han de sædvanlige sorte skinny jeans på, dog denne gang uden huller på knæene.

Efter et par sekunder vendte Luke sig om og begyndte langsomt at gå. Jeg fulgte automatisk efter og lige så snart vi drejede om det nærmeste hjørne, kunne man høre musikken spille svagt fra – hvad jeg gik ud fra – var Calums hus.

”Er det en kæmpe fest han holder, eller er det bare en lille en?” spurgte jeg undrende.

”Det er ikke en lille fest,” mumlede Luke og rettede blikket hen mod mig. ”Men han har holdt langt større fester end den her.”

Jeg kunne ikke lade være med at føle mig en smule nervøs. Det eneste menneske jeg ville kende til den her fest, var Luke og ham kendte jeg ikke en gang så godt endnu. Godt nok var vi på vej hen mod et venskab, men jeg vidste ikke om jeg kunne stole på, at han ikke ville efterlade mig.

Hver gang jeg havde været til fest havde jeg enten en veninde ved min side hele tiden, eller også gik jeg arm i arm med Ashton. Jeg kunne sagtens tage fat i Luke og gå rundt med ham, men mit problem var bare, at jeg ikke havde lyst til at hænge på ham, som om at mit liv afhæng af ham ved min side.

Jeg havde ret i, at den høje musik kom fra Calums hus. Jeg fulgte efter Luke, der gik direkte hen over indkørslen og åbnede døren til huset, som om det var hans eget hjem. Han lod mig træde ind først, og lukkede derefter døren bag sig. Musikken bragede løs med en lydstyrke jeg ikke kunne gætte mig frem til, og jeg kunne mærke bassen op igennem hele min krop, som små stød.

Men før jeg overhovedet nåede at se mig omkring, lagde Luke en arm om mit liv og trak mig forsigtigt tættere til sig.

 

Et suk forlod mine læber og jeg drejede endnu en gang rundt om mig selv, med et flakkende blik der kørte rundt i rummet, som var fyldt med mennesker.

Luke forlod mig for en halv time siden. Hans årsag til at gå fra mig, var, at hans telefon ringede og lige inden han forsvandt, havde han sagt at han ville være tilbage om højest fem minutter.

Men han var ikke kommet tilbage.

Jeg satte mig tungt ned på den tomme sofa og lagde mit hoved tilbage. Musikken kørte stadig derudaf og folk festede igennem. Luke og jeg havde også haft det enormt sjovt, inden han gik fra mig. Vi havde været en masse steder og var gået rundt omkring i huset. Jeg fik mødt Calum og sagt hej til Lukes anden ven, Michael, hvorefter Luke og jeg havde sat os ned alene og snakket en smule. Jeg drak ikke andet end vand, da jeg som sagt ikke var meget til fester, hvorimod Luke drak nok til, at det kunne være for os begge. Dog var han ikke fuldstændig væk, han kunne stadig gå lige og han snublede ikke over hans ord, men alligevel kunne man mærke, at han ikke var helt ædru.

Jeg kiggede endnu en gang rundt i Calums stue, men kunne stadig ikke få øje på Luke. Jeg tvivlede en anelse, da jeg rejste mig forsigtigt op. Jeg havde ikke lyst til at gå uden at sige det til Luke, men det var ikke sjovt at sidde alene. Måske var jeg ikke decideret genert, men jeg befandt mig trods alt i et andet land, med mennesker som jeg overhovedet ikke havde set før, eller vidste om jeg kunne stole på, så jeg valgte at holde mig til Luke. Jeg regnede med at jeg kunne stole en anelse på Luke.

Jeg maste mig igennem klumpen af mennesker, der bevægede sig fra side til side og forsøgte så godt som muligt, at komme ud herfra uden at brække noget.

Et lettet suk forlod mine læber, da jeg nåede døren og kom udenfor. Den kølige brise, der kun var blevet køligere over de sidste par timer, føltes for en gangs skyld dejlig mod min hud, efter at have været indenfor sammen med alt for mange mennesker. Dog tog jeg fat om ærmerne på min cardigan og trak dem ned over hænderne, da jeg havde et lille stykke vej hjem og helst ikke ville fryse for meget.

Jeg nåede ikke meget længere end et par meter, før en stemme stoppede mig.

”Elena?”

Jeg var ikke i tvivl om, at det var Luke der sagde mit navn for jeg kunne efterhånden genkende hans stemme, og ganske rigtigt, da jeg vendte mig om stod Luke overfor mig, med en forvirret mine trukket ned over ansigtet.

Jeg sagde ikke noget, men løftede blot et øjenbryn.

”Går du?” spurgte han overrasket, mens han trådte et par skridt tættere på mig, og dermed lukkede den lange afstand der var imellem os.

”Jeg kunne ikke finde dig, og jeg gad ikke sidde alene mere,” mumlede jeg, og kørte en hånd igennem spidserne af mit lange hår.

”Undskyld, det tog lidt længere tid end jeg havde regnet med.”

Lukes blik var rettet ned mod hans fødder og han så ikke særligt begejstret ud. Han så faktisk en smule nedtrykt ud og det gav mig en bekymret følelse indeni, men inden jeg kunne nå at spørge ind til det, spurgte han mig om et spørgsmål i stedet.

”Kan jeg sove hos dig?”

Endnu en gang skød jeg mine øjenbryn op, men kiggede denne gang også undrende på Luke. Hans spørgsmål kom bag på mig. Hvorfor kunne han ikke sove hjemme hos sig selv?

”Erm-”

”Det er okay hvis jeg ikke må, men jeg har bare ikke lyst til at sove hos mig selv i aften og hvis jeg kender Calum godt nok, så slutter den her fest ikke før meget tidligt om morgenen.”

Jeg valgte at grine svagt over den sidste del af hans sætning, inden jeg tænkte over den første del.

Jill var ikke hjemme, så jeg behøvede ikke at smugle ham med ind, men jeg havde ikke den fjerneste idé om hvornår hun ville være hjemme.

Dog, hvis han ikke havde lyst til at tage hjem og hellere ville sove hos mig, så følte jeg at jeg godt kunne give ham lov til det. Det er jo det venner gør, og jeg ville meget gerne have en ven.

”Det er okay, du må godt sove hos mig.” sagde jeg, med et smil. ”Det gør ikke noget.”

Hans himmelblå øjne (der var en smule tågede fra alkoholen) lyste op, og hans tænder kom til syne. ”Tusind tak.”

”Men kan vi skynde os hjem? Jeg fryser.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...