English Love Affair | Luke Hemmings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 feb. 2015
  • Opdateret: 13 jun. 2016
  • Status: Igang
England. Drømmedestinationen for mange unge. Heriblandt finder du Elena Rhodes, en syttenårig pige med meget håb og mange drømme. Da hun beslutter sig for at tage til England i tre måneder, har hun sine forældres fulde opbakning. Uskyldig som hun er, regner hun ikke med at der sker det helt store og at alt går efter planen. Hun er den type der altid følger reglerne, men når hun lige pludselig skal til at spille et spil, som hun ikke kender, så går det galt. Regler bliver brudt, forbudte følelser opstår og Elena finder sig selv udenfor sin comfort zone.

97Likes
195Kommentarer
61077Visninger
AA

20. 19

 

19

"What do you think we should do?"

 

Elenas synsvinkel

 

Det var næsten lige før at jeg var lykkelig, da Luke og jeg omsider trådte ind ad døren til hans hus. Godt nok var den engelske sommer overhovedet ikke dårlig, men når solen forsvandt fra himlen, forsvandt varmen også. Luke havde dog – da vi var halvvejs hjemme fra togstationen – givet mig sin jakke, så jeg kunne klare mig til vi var helt hjemme.

”Værsgo,” smilede jeg, da jeg tog Lukes jakke af og rakte den hen mod ham.

Han mumlede et tak, hvorefter han hurtigt hang den på plads og gik hen til mig igen. ”Skal vi gå ovenpå?”

Jeg nikkede blot og kunne mærke endnu et smil forme sig på mine læber, da Luke tog min hånd. På hele hjemvejen fra stationen, havde vi gået tæt, hånd i hånd. Lige siden vi havde kysset i toget, havde vi haft nærkontakt, uden så meget som at bryde den i mere end et par sekunder, og jeg kunne lide det.

Det var som om, at hver gang Luke rørte ved mig, glemte jeg tid og sted. Det var som om, at han var det eneste jeg kunne fokusere på og alt andet omkring os virkede til at forsvinde. Det skræmte mig en smule, hvis jeg skulle være ærlig, men det var også en følelse som jeg aldrig nogensinde havde haft før. Det var en ukendt følelse, som jeg fandt mig selv i at nyde. Dog lige så snart han havde givet slip på mig, faldt jeg igen tilbage til virkeligheden og kunne tænke klart igen.

Luke åbnede stille og roligt døren ind til hans værelse, stadig med sin ene hånd i min. Jeg fulgte simpelt med og jeg var kun lige nået ind i rummet, da Luke vendte sig om og lukkede, samt låste døren.

”Lad som om du er hjemme.” sagde han, med et skævt smil, inden han gav slip på min hånd og smed sig på sin seng.

Jeg grinede let over Lukes handlinger og endte med at sætte mig ved siden af ham på sengen, da jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle lave. Klokken nærmede sig halv tolv om aftenen og jeg vidste at Luke var mindst lige så udkørt som jeg selv var.

”Skal vi finde på et eller andet at lave, eller skal vi bare gå i seng?” spurgte Luke, som om han havde læst mine tanker.

I takt med at spørgsmålet forlod hans mund, satte han sig op og rykkede op ved siden af mig, med sin ene arm bag mig.

”Jeg tror du er mindst lige så træt som jeg er, så skal vi ikke bare gå i seng?”

Luke erklærede sig hurtigt enig i mine ord, hvorefter han rejste sig op fra sengen. Jeg blev siddende, mens mine øjne fulgte Luke, der stille og roligt gik igennem rummet. Han vandrede hen til en reol, hvor han åbnede den øverste skuffe og hev en grå t-shirt ud, som han hurtigt kastede hen til mig.

”Den kan du sove i, hvis du vil.” smilede han blidt, inden hans opmærksomhed røg tilbage til reolen, hvor han skubbede skuffen ind.

”Tak.” fik jeg mumlet tilbage, inden jeg lige så stille begyndte at folde t-shirten ud.

Da jeg kiggede over på Luke, havde han allerede hevet sin langærmede trøje over hovedet og smidt den på gulvet, og var i gang med at løsne bæltet i hans bukser. Jeg bed mig svagt i underlæben, hvorefter jeg hurtigt fjernede mit blik fra ham og forsigtigt hev min egen t-shirt af, som lidt efter blev erstattet med Lukes. Hans t-shirt gik til forskel fra min egen, helt ned til lidt over midten af mine lår.

Jeg fik hurtigt taget mine bukser af, foldet dem sammen og lagt dem på Lukes skrivebord, sammen med min t-shirt. ”Er det okay at jeg ligger mit tøj her?” spurgte jeg Luke og pegede på, hvor jeg allerede havde lagt det.

”Ja ja,” svarede Luke og viftede med hånden. ”Du skulle jo bare lade som om, at du var hjemme.”

Jeg grinede ved det sidste han sagde, hvorefter jeg gik hen til hans seng igen og satte mig. Mine øjne endte igen på Luke, som nu også havde taget sine bukser af og nu stod og kæmpede med, at få bæltet skilt fra dem. Der gik ikke lang tid før det lykkedes ham, og han endte med at smide både bæltet og bukserne på gulvet, hvor det dannede en lille, rodet bunke, sammen med hans trøje.

”Har du noget imod at jeg sover sådan her, eller skal jeg tage en t-shirt på?”

Hans stemme fangede min opmærksomhed og hans ord gjorde, at mine øjne gled ned langs hans krop.

Han havde intet andet på end et par underbukser, så hele hans brystkasse og mave var blottet. Selvom det eneste lys der var herinde, kom fra nattehimlen udenfor, der lyste ind igennem vinduet, kunne jeg stadig ane Lukes tatoveringer, der som altid tog pusten fra mig.

Jeg rømmede mig kort, da jeg indså at jeg bare sad og stirrede. ”Det der er fint.” mumlede jeg hurtigt, og kunne mærke varmen i mine kinder stige.

Luke tog det dog ikke så tungt, han grinede blot og rystede kort på hovedet af mig, hvorefter han langsomt gik hen til mig. Hans blå øjne mødte mine brune og han lagde hovedet svagt på skrå, inden han sendte mig et lille smil, der smittede med det samme.

Han kørte en tot af mit hår bag mit øre, inden han placerede sin hånd ved min hals, med sin tommelfinger på min kind, som han blidt kærtegnede. Jeg kunne mærke at min vejrtrækning blev hurtigere og hurtigere for hvert sekund, men jeg prøvede mit bedste for at skjule det. Jeg havde ikke lyst til at virke urolig foran Luke.

Til mit held virkede han ikke til at lægge mærke til det og jeg glemte det også selv for en kort stund, da han lænede sig frem og placerede sine læber på mine.

Jeg kyssede tilbage med det samme og billeder af Luke og jeg fra tidligere i dag kørte igennem mit hoved, mens jeg lagde mine arme bag hans nakke og pressede ham tættere på mig. Han lod sin ene hånd køre fra min kind og ned til mine hofter, hvor den anden hånd allerede befandt sig, og han begyndte at føre mig baglens.

Der gik ikke mere end et par sekunder, før vi begge faldt tilbage, ned i Lukes seng. Et grin forlod os begge og vi lagde os kort til rette, inden hans læber var mod mine igen.

Ligesom sidste gang vi lå sammen hjemme hos mig, lå Luke ovenpå mig igen. Den eneste forskel der var fra sidste gang, var, at den her gang havde vi begge langt mindre tøj på.

Jeg løsrev mine læber fra Lukes og tog en dyb indånding. Der var ikke noget mere dejligt, end følelsen af Lukes læber mod mine. Det var en følelse som jeg hadede at jeg elskede, for det var en ting, som var forbudt. Men nogen gange, så var det de mest forbudte ting, som føltes bedst. Sådan var det med Luke. Men jeg kunne ikke gå længere end det her.

Jeg sukkede tungt over den retning, som mine tanker gik og det faktum, at det ødelagde hele øjeblikket med Luke for mig.

”Hvad så?” kom det fra ham, næsten i en hvisken, som om at han var bange for at tale for højt.

Han lagde sig ned ved siden af mig, med hovedet rettet hen mod mit og øjnene rettet mod mine.

”Jeg tænker alt for meget.”

Min tone var opgivende og jeg placerede begge mine hænder på mit ansigt. Det var utroligt hvordan hver evig eneste gang Luke og jeg var sammen, skulle jeg blive afbrudt af mine egne tanker. Jeg burde være taknemmelig for det, og det var jeg også dybt inderst inde, men lige i dette øjeblik, frustrerede det mig utroligt meget.

Luke endte med at sukke ligesom mig, men det var ikke et irriteret suk som det der havde forladt mine læber. Det mindede mere som et helt almindeligt et, der ikke rigtigt havde nogen betydning.

Efter det var der ingen af os der sagde noget, hvilket resulterede i, at stilheden tog over. Jeg fik lagt mig om på siden med fronten mod Luke og ubevidst viklede jeg mine ben sammen med hans.

”Hvad synes du vi skal gøre?” lød Lukes stemme i mørket, og brød dermed den kortvarige stilhed.

Jeg rynkede mine øjenbryn ved lyden af hans spørgsmål. ”Hvad mener du?”

Af ren refleks rykkede jeg mig en smule tættere på Luke, da det var det jeg fandt mest rart, hvis vi skulle ligge og snakke sammen. Ligesom tidligere, kunne jeg svagt ane ham, på trods af at det var blevet en smule mørkere udenfor.

”Du tænker tydeligvis meget over dit forhold med Ashton hver gang vi er sammen.” mumlede han. ”Synes du ikke, at vi burde gøre noget ved det?”

Lyden af Lukes ord gjorde mig blot endnu mere forvirret end jeg var i forvejen, og jeg lå med den samme mine som før. ”Jeg forstår ikke hvad du mener, hvad vil du have at vi skal gøre ved det? For jeg tror ikke at jeg kan ændre på det…”

Jeg ville aldrig nogensinde komme til at kunne skubbe Ashton fuldt ud af mit hoved, når jeg var sammen med Luke. Selvfølgelig var han ikke det, jeg tænkte mest over, men når Luke og jeg lå tæt sammen, eller kyssede, så ville jeg tænke på Ashton og lige pludselig få det dårligt over det jeg lavede, på trods af hvad Lukes læber fik mig til at føle.

”Jeg siger ikke at du skal ændre noget, men at vi burde ændre noget.”

Luke lød ikke som om, at han var helt glad for det han sagde og jeg måtte ærligt indrømme at jeg havde det på samme måde. Men jeg vidste også, at det ville være det bedste for os. For mig.

”Så, hvad er det du siger?” spurgte jeg lavt, næsten bange for svaret.

Luke sukkede lydløst, hvorefter han lagde sig en smule tættere på mig. Han lagde sin hånd på min kind og jeg kunne svagt se, at han kiggede mig i øjnene.

”Måske burde vi stoppede med hvad end vi har gang i, og så bare forblive venner på den normale måde.”

Hans ord gjorde ikke ondt på mig, men alligevel fandt de en måde at gøre mig en smule trist på. Det var det eneste rigtige at gøre, siden jeg havde en kæreste derhjemme, som jeg holdte vanvittig meget af, men jeg vidste med det samme, at jeg ville komme til at savne nærkontakten med Luke. Jeg ville komme til at savne den måde han altid fik mit hjerte til at banke hurtigere på, og den måde hans berøringer fik hele min krop til at gå amok.

”Det er nok det bedste vi kan gøre.” hviskede jeg.

Selvom vi lige var blevet enige om, at vi skulle opføre os som helt normale venner, lænede Luke sig alligevel frem og pressede sine læber imod mine for forhåbentlig sidste gang, og jeg tvivlede ikke et eneste splitsekund på, at kysse ham tilbage og nyde det så længe det varede.

Luke lagde sit hoved på skrå og gjorde kysset dybere, og jeg lod begge mine hænder finde vej til hans hår, som jeg med det samme begyndte at rode i.

Min plan lige fra starten af havde aldrig været, at Lukes og mit venskab skulle ende ud i et seriøst forhold. Tanken havde overhovedet ikke rørt mig, før vi kyssede anden gang. Selv nu, hvor vi havde kysset flere gange, havde jeg stadig ikke planer om, at lade det her føre til noget. Men at udelukke det fuldstændigt var heller ikke noget jeg var stor fan af.

Jeg rystede tankerne af mig og erstattede dem med Luke. Det eneste jeg ville tænke på, mens vi lå her, under Lukes dyne i mørket, var ham. Jeg ville have, at jeg ville kunne huske hver en eneste detalje og hver en eneste følelse, som jeg fik. For når jeg tager hjem fra Luke næste morgen, velvidende om at det her ikke kommer til at ske igen, vil jeg kunne huske det krystalklart, så jeg aldrig ville kunne glemme det igen.

 

× × ×

hey guys,

tak for de søde, motiverende kommentarer, som altid gør mig så vanvittig glad.

jeg tager i sommerhus med en bunke veninder i dag, og er ikke hjemme før den sjette august, men jeg tager min computer med derop og kan måske få skrevet en lille smule.

glem ikke at give historien et like og favoriser den endelig, hvis ikke du allerede har gjort det. xx

ELA KOMMER LANGSOMMERE OG LANGSOMMERE TÆT PÅ 20 000 VISNINGER, HVOR SYGT ER DET LIGE??

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...