English Love Affair | Luke Hemmings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 feb. 2015
  • Opdateret: 13 jun. 2016
  • Status: Igang
England. Drømmedestinationen for mange unge. Heriblandt finder du Elena Rhodes, en syttenårig pige med meget håb og mange drømme. Da hun beslutter sig for at tage til England i tre måneder, har hun sine forældres fulde opbakning. Uskyldig som hun er, regner hun ikke med at der sker det helt store og at alt går efter planen. Hun er den type der altid følger reglerne, men når hun lige pludselig skal til at spille et spil, som hun ikke kender, så går det galt. Regler bliver brudt, forbudte følelser opstår og Elena finder sig selv udenfor sin comfort zone.

98Likes
195Kommentarer
61566Visninger
AA

19. 18

 

18

"Did you miss me?"

 

Elenas synsvinkel

 

Tiden gik alt for hurtigt. Siden jeg havde slået øjnene op og stået ud ad sengen i morges, var der allerede gået to timer, og det eneste jeg havde formået at lave på de to timer var, at spise morgenmad og tage et bad.

Det var ikke meningen at jeg skulle føle mig stresset – tværtimod. Det var heller ikke meningen, at jeg skulle føle mig nervøs, for den eneste person jeg skulle se i dag, var Luke. Men det var lige præcis det der gjorde, at jeg stressede rundt og følte mig ualmindeligt meget nervøs.

Siden i går, hvor Luke og jeg kyssede flere gange, havde tanken om at være sammen med ham igen, gjort mig til et rent nervevrag. Det var ikke fordi at jeg var ikke bange for, at være sammen med ham og jeg var ikke bange for at han ville kysse mig igen, men der var et eller andet indeni mig, der slog klik ved tanken om ham.

Jeg rystede kort på hovedet af mig selv og gik med hurtige skridt fra badeværelset og hen til mit eget værelse, hvor jeg fik smidt håndklædet omkring mig. Derefter hoppede jeg i mine yndlings jeans og en helt almindelig sort t-shirt.

Jeg ville gerne gøre mit bedste for at se godt ud, når jeg skulle hen til Luke, men jeg ville heller ikke ligne en, der prøvede alt for hårdt. Derfor var mit outfit en smule simpelt, men stadig pænt nok til, hvis vi skulle lave noget andet end bare at sidde hjemme hos Luke.

Der gik ikke mere end et kvarter før mit hår og min make-up var ordnet og jeg var klar til at gå. Jeg låste hoveddøren bag mig og begyndte langsomt at gå derudaf, mod Lukes hus. Min nervøsitet – som jeg nær havde glemt alt om, mens jeg havde gjort mig klar – kom tilbage i små doser, men jeg havde også fundet en positiv side frem. Jeg glædede mig rent faktisk til at bruge dagen sammen med Luke. Efter al dramaet på hans fødselsdag, da han kyssede mig første gang og efter episoden i går, havde gjort at jeg følte mig tættere knyttet til ham. Jeg følte at det her bragte os tættere sammen.

Jeg vidste ikke hvad jeg ville gøre hvis han forsøgte at kysse mig igen. Det eneste jeg havde lyst til med Lukes og mit forhold, var et venskab. Jeg havde Ashton derhjemme og burde ikke gentage hvad der skete i går. Men jeg vidste ikke om jeg ville kunne sige nej til Luke.

Jeg sukkede tungt i takt med at drejede ind fra fortovet og gik ind over Lukes tomme indkørsel. Da jeg nåede døren bankede jeg på tre hurtige gange, hvorefter jeg bed mig i indersiden af kinden.

Lige så snart jeg kunne høre skridt på trappen indenfor, begyndte mit hjerte at banke en smule hurtigere. Dog blev jeg mere eller mindre lettet, da Luke stak hovedet udenfor.

”Hey, Elena.” smilede han og åbnede døren helt, så jeg kunne træde ind.

”Hey,”

Allerede nu kunne jeg mærke, at jeg havde absolut ingen grund til at være nervøs over, at være sammen med Luke. Det hele var noget jeg havde bildt mig selv ind.

Jeg skulle til at smide mine sko, da Luke lige så stille trådte tættere på mig.

”Får jeg ikke noget kram eller?” spurgte han og skød sin underlæbe frem, i et forsøg på at se trist ud.

Et grin forlod mine læber, inden jeg sparkede mine sko af, hvorefter jeg lagde armene om Luke. Hans grin lød også i rummet og han var hurtigt til at trække mig ind til ham.

Efter hvad der virkede som en evighed – på en rar måde – gav jeg slip på Luke, som stille og roligt også gav slip på mig.

”Hvad skal vi så lave?” spurgte Luke og lænede sig op ad væggen, med armene over kors.

Jeg trak svagt på skuldrene og lod mit blik hvile på Luke. I dag havde han, som altid, sine sorte, tætsiddende jeans på, og på overkroppen havde han en hvid langærmet på. Præcis ligesom mit tøj, var det simpelt, men pænt.

”Vil du være herhjemme eller vil du ud og lave noget?” spurgte Luke igen og rev min opmærksomhed tilbage på hans ord.

”Altså,” startede jeg ud. ”Vi kan sagtens være her og lave noget. Men vi kan også tage ud – dog vil jeg gerne lige høre, hvad du helt præcist mener med at tage ud og lave noget.”

Den sidste del af min sætning blev sagt med et lille smil på mine læber. Lukes ansigt lyste også kort op ved synet af mit smil, men det varede kun få sekunder, hvorefter han kørte en hånd igennem håret.

”Det jeg mente var, at vi måske kunne tage ind til byen og finde på et eller andet interessant at lave derinde.”

Jeg lagde hovedet på skrå og overvejede de muligheder Luke gav mig. Sidste gang vi var inde i byen sammen, var det virkelig hyggeligt. Det var lidt akavet af og til, men når vi holdte samtalen kørende i længere tid, var det faktisk rigtig fedt. Det var også en af de to gange, hvor jeg havde været væk fra det her lille kvarter, så det kunne være rart at komme lidt ud igen.

Men på den anden side, så var det også rart at være hjemme hos Luke. Det var kun tredje gang jeg var hjemme hos ham – den første gang var jeg kun oppe på hans værelse og anden gang var på hans fødselsdag, hvor jeg ikke en gang fik set halvdelen af huset, før vi gik igen, så det ville også være godt at blive her.

Trods mit indre dilemma, fik jeg formuleret en løs beslutning. ”Jeg synes, at vi skal være her i et lille stykke tid, og hvis vi gerne vil lave noget lidt mere interessant, så kan vi tage ind til byen og finde på noget der.”

Luke nikkede svagt til mine ord, hvorefter han rettede sig op fra væggen og gik hen til mig. ”Det lyder som en plan.”

Jeg smilede kort til Luke, som smilede tilbage. Det næste han gjorde kom en anelse bag på mig, men jeg accepterede det.

”Kom, lad mig vise dig huset og så ser vi en film eller to.” sagde han og tog min hånd, hvorefter han førte mig ovenpå.

 

×

 

Efter at have vist mig hele huset og efter vi havde set to film, tog vi ind til centrum. Ingen af os havde nogen idé om, hvad vi havde tænkt os at lave, men det stoppede os ikke.

”Er du sulten?” spurgte Luke, lige da vi trådte ind ad indgangen til storcenteret.

Jeg begyndte med det samme at grine let over hans ord. Luke kiggede undrende på mig og forstod tydeligvis ikke hvorfor jeg grinede ad ham.

”Hvad?” spurgte han seriøst.

”Du spurgte mig om det samme sidste gang vi var her.”

Lukes ansigtsudtryk ændrede sig fra forvirret, til eftertænksomt. ”Hvordan kan du huske det?”

”Det ved jeg ikke.” mumlede jeg og trak på skuldrene. ”Jeg kom bare i tanke om det.”

”Du svarede mig aldrig.”

Jeg kiggede over på Luke, som havde et lille, flabet smil placeret på læberne.

”Jeg er vel en smule sulten, hvis du skal vide det, Hemmings.” sagde jeg og slog ham blidt på skulderen, med et mindst lige så flabet smil, som han lige havde sendt mig.

Luke sagde ikke noget, men tog blot min hånd igen, hvorefter han viste vej hen til de forskellige restauranter, der lå på etagen over os. Vi bestemte os for, at spise på et lille pizzasted, da ingen af os havde voldsomt mange penge med. Vi diskuterede kort omkring hvilken pizza vi skulle have, og da vi blev enige, sagde Luke at jeg bare skulle sætte mig ved et bord og så ville han ordne resten.

Indtil videre havde jeg haft en rigtig god dag sammen med Luke. Det havde været rart endelig, at have set hele hans hus og det havde været mindst lige så rart, at sidde sammen med ham på hans seng under dynen, med en skål popcorn på skødet og en film foran os.

Der var ingen akavet tavshed mellem os og der var næsten heller ikke noget almindelig tavshed mellem os. Generelt, så var Luke og jeg begyndt at tale rigtig godt sammen og jeg følte mig tryg sammen med ham. Han var en rigtig god ven og jeg var glad for at have ham.

Ingen af os havde nævnt eller hentydet til de gange hvor vi havde kysset. Jeg havde på fornemmelsen at jeg tænkte meget mere over det, end Luke gjorde, men det gjorde mig ikke meget. Jeg havde ikke det største behov for at tale om det og jeg gik ud fra, at det samme gjaldt for ham.

”Så er der pizza.” sagde Luke i det sekund han satte en stor tallerken på midten af bordet.

Jeg grinede over hans fjollede humør, mens han satte sig ned overfor mig.

”Har du savnet mig?” spurgte han med et stort, fjollet smil på læberne, i takt med at han tog et stykke pizza op til munden.

Jeg vidste ikke hvad der gik af ham, men han virkede ekstremt glad lige nu. Jeg var glad for, at jeg ikke så så meget til hans grove side, for glade, fjollede Luke var helt klart den jeg foretrak.

”Ja da.”

Jeg løftede også selv et stykke pizza fra tallerkenen, og resten af maden blev spist med små samtaler indimellem og en øjenkontakt der sjældent blev brudt.

 

”Skal du hjem til dig selv nu, eller?” spurgte Luke, da vi havde slået os ned i toget, på vej hjem.

”Det ved jeg ikke, jeg tror ikke Jill er hjemme før senere på aftenen.” mumlede jeg og trak på skuldrene.

Luke lagde armen om mine skuldre og trak mig lidt tættere på ham. Jeg lagde mit hoved på hans skulder og lukke øjnene kort i. Selvom vi ikke havde lavet det helt store i dag, var jeg alligevel en smule udkørt.

”Jeg har haft en virkelig hyggelig dag, Luke.”

Jeg kunne mærke, at Luke smilede og da jeg åbnede øjnene og løftede hovedet fra hans skulder, fik jeg det bekræftet. Det var ikke et smil med tænder, men det var alligevel stort nok til at vise hans dybe smilehuller. Han kørte lynhurtigt sin tunge over sine læber og legede en anelse med sin læbepiercing.

”Det har jeg også,” sagde han med en lav, hæs stemme.

En hel flok sommerfugle blev sat fri i min mave, da jeg kunne se Lukes øjne lande på mine læber. Mit hjerte begyndte også at banke hurtigere og jeg kunne mærke adrenalinen suse igennem mine årer.

Jeg havde virkelig meget lyst til at presse mine læber mod hans. Der var intet jeg hellere ville i dette øjeblik, end at kysse Luke. Det var lige før at jeg næsten længdes efter den følelse, som jeg fik i går, da vi kyssede.

Det jeg følte var forkert, for jeg burde slet ikke have lyst til at kysse Luke. Den eneste form for kropslig kontakt jeg burde have med Luke, var et kram. Jeg burde hverken presse mine læber mod hans eller presse min krop op ad hans, som jeg gjorde for under 24 timer siden.

Lysten endte dog med at overtage mig og jeg lænede mig langsomt frem. Det samme gjorde Luke og vores læber mødtes i et afdæmpet, kort kys, som alligevel dannede en indre eksplosion i min mave.

Luke løsrev sine læber fra mine og hvilede sin pande mod min.

”Kan jeg overtale dig til at sove hos mig?” spurgte Luke i en lav hvisken.

Jeg grinede kort, hvorefter jeg nikkede ivrigt.

Luke smilede triumferende, inden han hurtigt pressede sine læber mod mine igen. Selvom dette også var et kort kys, så havde jeg intet imod det.

”Jeg ville sige, at jeg nok skulle stoppe med at kysse dig, men du ligner ikke en der har lyst til det.”

Jeg bed mig i læben ved lyden af hans ord. Han havde ret. Jeg ville ikke have, at han skulle stoppe med at kysse mig. Jeg ville have, at han skulle benytte hver en eneste chance han fik.

 

× × ×

hey guys,

undskyld jeg er så langsom til at updatere. jeg er virkelig doven og det er svært for mig at tage mig sammen, men jeg har også arbejdet en smule på en fremtidig calum historie, som jeg fik idéen til den anden dag. MEN HALLO HAR NU OVER 100 KOMMENTARER!! (bliv endelig ved med, at fortælle mig hvad I synes om ela)

og hurra for 17 000+ visninger, det er så vildt.

hvis ikke du allerede har gjort det, så smid endelig et like og favoriser historien.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...