English Love Affair | Luke Hemmings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 feb. 2015
  • Opdateret: 13 jun. 2016
  • Status: Igang
England. Drømmedestinationen for mange unge. Heriblandt finder du Elena Rhodes, en syttenårig pige med meget håb og mange drømme. Da hun beslutter sig for at tage til England i tre måneder, har hun sine forældres fulde opbakning. Uskyldig som hun er, regner hun ikke med at der sker det helt store og at alt går efter planen. Hun er den type der altid følger reglerne, men når hun lige pludselig skal til at spille et spil, som hun ikke kender, så går det galt. Regler bliver brudt, forbudte følelser opstår og Elena finder sig selv udenfor sin comfort zone.

98Likes
195Kommentarer
61568Visninger
AA

16. 15

 

15

"It's hard to explain,"

 

Elenas synsvinkel

 

Lige så snart jeg var trådt indenfor og ind på mit værelse, som jeg hurtigt låste døren til, begyndte jeg igen at græde.

Mest af alt, så græd jeg fordi jeg var forvirret, men jeg græd også over den forfærdelige følelse jeg havde i maven, ved tanken om at jeg havde været Ashton utro.

Godt nok havde jeg ikke gjort andet med Luke, end blot at kysse i et par sekunder – så det kunne nemt havde været meget værre, men jeg kyssede stadig tilbage og i mit hoved var det, at være utro.

Jeg smed mig med det samme på min seng, med hovedet direkte ned i mine hovedpuder. Jeg vidste ikke hvor Jill var, for der havde ikke været nogen reaktion, da jeg trådte ind ad døren, så om hun enten ikke havde hørt mig eller var gået et andet sted hen, vidste jeg ikke. Jeg var egentlig også ligeglad i dette øjeblik. Jeg ville bare gerne være alene.

Normalt var jeg ikke typen, der græd specielt meget, for jeg havde som regel aldrig noget at græde over. Jeg havde det altid godt og var altid glad, fordi alle omkring mig var glade og alt omkring mig var godt. Men lige nu var det som om, at hele min verden og min lykke ramlede sammen og væltede ned over mig, med en vægt, som ikke var helt til at bære. Intet i dette øjeblik var godt og jeg havde det frygteligt med mig selv indeni.

Ashton fortjener overhovedet ikke det, som jeg har gjort mod ham. Og han fortjener endnu mindre at det bliver en hemmelighed, eller i hvert fald noget han aldrig kommer til at høre om.

Jeg ved dog inderst inde, at jeg nok aldrig ville kunne få mig selv til at fortælle ham, at jeg har kysset en anden end ham. Hvis der er nogen der kender Ashton bedre, end han kender sig selv, så er det mig og jeg ved, at hvad jeg har gjort vil knuse ham. Han vil aldrig tilgive mig, for han stoler mere på mig en på nogen anden person.

Det gjorde kun det hele meget værre for mig.

Et hulk forlod mine læber og flere tårer faldt fra mine øjne og ned på den hovedpude, som mit hoved borrede sig ned i.

Hvis ikke jeg fortalte Ashton, at jeg havde kysset med Luke, ville jeg gå og holde på det i hvem ved hvor mange måneder eller år. Men hvis jeg fortalte det til ham, ville jeg ikke alene knuse Ashton, men jeg ville også knuse mig selv. Ashton betyder en del mere for mig, en de fleste skulle tro.

Jeg elsker Ashton og at miste ham var det sidste jeg ville have, at der skulle ske for mig.

Jeg sukkede dybt og vendte mig om, så jeg nu lå på ryggen og kiggede op i loftet. Min hjerne kørte derudaf og spillede forskellige senarier for mig, hvis jeg fortalte Ashton, hvad jeg havde gjort. Jeg forestille mig også, at møde ham i lufthavnen, når jeg en gang kommer hjem og jeg kunne ikke holde forestillingen af den skræklige følelse som jeg ville have i min mave, ude af billedet.

Lige som jeg skulle til at køre hånden over mit ansigt, bankede det på døren.

”Elena?”

Jills bløde stemme lød ude bag min dør og jeg fandt mig selv i færd med at ånde lettet op. Tænk hvis det havde været Luke, som var kommet ind i huset og stod og bankede på min værelsesdør, for at komme til at tale med mig.

Jeg rejste mig op fra sengen og gik stille og roligt hen til døren, hvorefter jeg låste den op og åbnede den. Ude foran døren blev jeg mødt af en meget glad Jill, hvis smil dog falmede da hun så mit triste ansigt og sikkert røde, hævede øjne.

”Åh Elena, hvad er der sket?” nærmest udbrød hun og trak mig straks ind i et trøstende kram.

Jeg tøvede ikke et eneste sekund og lagde hurtigt armene omkring hende. Jeg begravede mit hoved i hendes skulder, som var det puden jeg havde ligget på tidligere, og forsøgte ikke at græde voldsomt meget.

Dog kunne jeg ikke styre de få tårer, der alligevel forlod mine øjne og et lille hulk lød fra mig.

”Hvad er der sket, Elena?” spurgte Jill endnu en gang, og hev mig hen mod sengen.

Hun satte sig ned på kanten og klappede ved siden af hende, der hvor jeg skulle sætte mig.

”Det er svært at forklare,” prøvede jeg mig frem og sukkede tungt ved tanken om at fortælle Jill, hvad der rent faktisk var sket og grunden til at jeg nu sad og græd.

Jeg havde ikke lyst til at fortælle Jill hvad jeg havde gjort. Eller hvad Luke havde gjort, for den sags skyld. Hun vidste jo trods alt om Ashton, hvilket blot ville skabe et kæmpe problem for mig. Selvom Jill er en del af min familie, så var jeg stadig bange for, hvad hun ville tænke om mig, hvis jeg fortalte hende at jeg havde været min kæreste utro. Derfor valgte jeg at holde min mund lukket indtil videre.

”Så, du vil helst ikke snakke om det?”

Jeg rystede på hovedet ved hendes ord, hvorefter jeg tog en dyb indånding. ”Nej. Ikke endnu i hvert fald.”

Jill smilede et forstående smil og nikkede godkendende til mine ord, inden hun trak mig hen til sig igen, for at give mig et lille kram.

”Du kan sige alt til mig, Elena. Lige meget hvad, så vil jeg være her for dig, okay?”

Denne gang blev det min tur til at give Jill et lille smil. Det betød voldsomt meget for mig, at hun var her for mig og at hun sagde det til mig. Specielt når jeg befandt mig i en situation som den her, langt væk hjemmefra, uden venner eller noget andet.

Jeg endte med blot at nikke til hendes ord hvorefter jeg trak mig ud af krammet. Jill rejste sig fra min seng og gik stille og roligt hen mod døren.

”Sig til hvis du vil snakke eller har brug for noget andet.” sagde Jill, inden hun forsvandt ud af værelsesdøren.

Lige så snart hun var ude af syne lagde jeg mig ned igen. Træthed skyllede pludselig ind over mig og resulterede i, at jeg lukkede mine øjne i og til sidst døsede hen.

 

×

 

Jeg vågnede omkring halvanden time senere, ved duften af mad, der kom nede fra køkkenet. Da jeg var temmelig forvirret – grundet min lille lur – kiggede jeg hurtigt hen på uret på mit natbord og så, at klokken var halv syv om aftenen.

Jeg rystede hurtigt på hovedet af mig selv og kom langsomt op fra min seng. Jeg skiftede hurtigt om til noget mere afslappet tøj, hvorefter jeg begyndte at gå hen mod trappen og nedenunder.

I køkkenet fandt jeg Jill, der lige havde sat den sidste gryde på spisebordet. Jeg mumlede kort et ’hej’ og sendte hende et lille smil for at signalere, at jeg var okay (selvom jeg ikke vidste om det egentlig var det jeg var). Derefter satte jeg mig ned på min plads og ventede med at starte, til Jill også sad ved bordet.

 

Små ti minutter senere sad vi og var godt i gang med maden. Jeg surmulede ikke så meget længere og Jill og jeg snakkede og hyggede som vi plejede.

”Hvordan havde Luke det så i dag? Var han glad?” spurgte Jill interesseret og tog en bid af hendes mad.

Lige idet hun nævnte Luke, fik jeg en kæmpe knude i maven og en ubehagelig følelse kørte igennem mine årer.

”Ehm, det var han vel.” kom det fra mig, mens jeg prøvede på ikke at få min mad galt i halsen. ”Så glad som Luke nu end kan blive.”

Jill løftede øjenbrynene ved mine ord, men grinede let over dem to sekunder senere.

”I er da blevet ret gode venner, er I ikke?”

Jo, lidt for gode venner hvis du spørger mig.

Jeg trak på skuldrene og stoppede resten af min mad i munden. Jeg havde mest af alt lyst til at undgå al snak om Luke, da jeg fik det fysisk dårligt af at snakke om ham. Lige så snart hans navn blev nævnt, kunne jeg ikke se andet for mig end det der skete tidligere.

”Er det ham der har gjort dig ked af det?” spurgte Jill pludselig ud af det blå, hvilket ikke blot gav mig noget i nærheden af et hjerteanfald, men også gjorde at jeg fik min mad galt i halsen. Det endte med at jeg hostede indtil jeg kunne få vejret ordenligt igen, hvorefter jeg kiggede hen på Jill, der så helt forskrækket ud. Som svar på hendes spørgsmål rystede jeg ivrigt på hovedet, da det var en snak jeg ikke ville rode mig selv ud i lige nu. Det var sikkert ikke den mest overbevisende reaktion på et spørgsmål, men jeg tikkede og bad til, at Jill ikke ville køre mere rundt i det.

Hun mumlede blot et ’okay’, og begyndte at tage af bordet. Jeg rejste mig også og tog min tallerken med mig, hvorefter jeg stillede tingene i opvaskemaskinen.

Jeg fortalte kort til Jill, at jeg var træt og at jeg gerne ville tidligt i seng så vi sagde godnat og jeg bevægede mig ovenpå igen.

Jeg smed mig igen i min seng og fiskede min mobil frem. Mine øjne gled hen over skærmen og med det samme begyndte mit hjerte at banke hurtigere.

 

Ashton: Hey babe, hvordan har du det? Jeg savner dig vandvittigt meget. xx

 

Ashtons besked fik mig ikke kun til at føle mig som jordens værste kæreste, men den skar mig også helt ind i hjertet. Alene ved det få ord skrevet i hans besked, var jeg allerede ved at bryde sammen endnu en gang.

Jeg hadede hvad jeg havde gjort. Jeg havde lyst til og ville ønske, at jeg kunne give hele skylden til Luke og sige, at det alt sammen var hans fejl, men det var det langt fra. Det faktum at noget af fejlen også lå på mine skuldre, var nok til at hele min krop blev fyldt med absolut ubehag og jeg havde lyst til at grave mig selv ned i et hul.

 

Elena: hej Ash, jeg har det godt. Jeg savner også dig ekstremt meget. xx

 

Mine kinder var helt våde idet jeg havde trykket send. Hele min mave havde vendt sig 180 grader og skyldfølelsen voksede.

Hele min besked var en stor, fed løgn. Jeg havde det ikke godt. Og jeg var ikke sikker på, om jeg savnede Ashton eller ej.

Det eneste der kørte rundt inde i mit hoved og det eneste jeg kunne tænke på, var de blå øjne, de brede skuldre og det flotte smil.

Alt det var Luke. Det var ikke Ashton og jeg havde det forfærdeligt med det.

Min mobil vibrerede, men jeg havde ikke lyst til at svare. Det eneste jeg havde lyst til, var, at undgå at være vågen. For hvis jeg var vågen, ville jeg tænke og alt det jeg tænkte på, var forkert.

Jeg besluttede mig for at trække mine gardiner for, slukke lyset og gå i seng. Alt andet virkede ikke som et reelt forslag.

Hvis bare jeg kunne gøre ting om. Hvis jeg kunne ændre på at Luke og jeg havde kysset tidligere, så ville alt være perfekt. Jeg ville ikke skulle lyve for Ashton over en besked og jeg ville ikke skulle undgå at svare på Jills spørgsmål. Skyldfølelsen ville være langt væk og ikke eksisterende og jeg ville have det helt igennem godt. Det hele ville være fuldkommen modsat af, hvad det var lige i dette øjeblik.

Men jeg var ikke sikker på, at det var det jeg ville have.

Mit eget hoved drev mig til vanvid, mens jeg lå i mørket med lukkede øjne. Jeg prøvede så godt jeg kunne på, at blive træt, men intet virkede til at hjælpe.

Jeg havde absolut ingen idé om, hvad jeg skulle stille op med noget som helst.

 

× × ×

YAY 10.000 VISNINGER SAMME DAG SOM JEG FÅR 10 I FYSIK/KEMI, KAN DET BLIVE BEDRE

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...