English Love Affair | Luke Hemmings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 feb. 2015
  • Opdateret: 13 jun. 2016
  • Status: Igang
England. Drømmedestinationen for mange unge. Heriblandt finder du Elena Rhodes, en syttenårig pige med meget håb og mange drømme. Da hun beslutter sig for at tage til England i tre måneder, har hun sine forældres fulde opbakning. Uskyldig som hun er, regner hun ikke med at der sker det helt store og at alt går efter planen. Hun er den type der altid følger reglerne, men når hun lige pludselig skal til at spille et spil, som hun ikke kender, så går det galt. Regler bliver brudt, forbudte følelser opstår og Elena finder sig selv udenfor sin comfort zone.

97Likes
195Kommentarer
61180Visninger
AA

14. 13

 

13

"You make everything so much easier."

 

Elenas synsvinkel

 

Et smil formede sig på mine læber, da jeg trak gardinerne fra. Solen stod højt på den skyfrie himmel og ikke et enkelt tegn på vind var til at spotte. Man kunne godt fornemme, at vi var midt i juli måned – det begyndte i hvert fald at vise tegn på det nu.

Jeg bevægede mig hurtigt ud fra mit værelse og ned ad trappen, i retningen mod køkkenet, hvor man lige akkurat kunne høre radioen spille. Jill stod med et brev i den ene hånd, et stykke franskbrød i den anden og med en kop kaffe ved siden af hende på bordet. Hun løftede hurtigt blikket fra brevet, fik øje på mig og smilede.

”Godmorgen, Elena.”

”Godmorgen.”

Jeg vandrede hen til skålen med æbler, lagde et på bordet og gik i gang med at finde en kop. Siden i dag var en så smuk dag, havde jeg allerede lavet et par løse planer om at jeg i hvert fald skulle gå udenfor i et par timer. Jeg kunne jo altid gå mere rundt i nabolaget, der var mindst tyve gange større end det jeg allerede havde set.

Idet jeg rakte ud efter den halvtome elkedel, tikkede en besked ind på min telefon. Jeg fyldte den derfor hurtigt med vand, hvorefter jeg satte den i gang og fiskede min mobil op ad lommen.

 

Luke: kommer du ikke hjem til mig?

 

Idet jeg så hans navn, lavede jeg store øjne. Det var den sekstende juli – bedre kendt som Lukes fødselsdag, hvilket jeg fuldstændigt havde slået ud af hovedet.

”Hvem skriver?”

”Luke,” mumlede jeg, med blikket fokuseret på mobilskærmen.

”Hvorfor ser du så så forskrækket ud?” grinede Jill stille. ”Du er da vant til at han skriver, er du ikke?”

”Det er hans fødselsdag i dag, og jeg havde helt glemt det.” sukkede jeg tungt, som om jeg havde begået en af de syv dødssynder ved at glemme hans fødselsdag.

Endnu en gang grinede Jill ad mig og hun rystede blot på hovedet af mig.

 

Elena: er du sikker på at det er en god idé? det er trods alt din fødselsdag og jeg er sikker på at din far helst vil undgå gæster der ikke er inviteret.

 

Jeg havde efterhånden lært, at når enten Luke eller hans far havde fødselsdag, kom hele familien på besøg og derfor undrede det mig meget, at han ville have mig over. Specielt hvis hans familie (og hans far) var der.

Der gik ikke en gang et halvt minut før han havde svaret.

 

Luke: det gør ikke noget, han har det helt fint med gæster. jeg vil bare rigtig gerne have dig herover.

 

”Jeg smutter over til Luke,” mumlede jeg, da jeg havde låst min telefon og havde fundet Jills blik.

Hun nikkede hurtigt og bekræftende, hvorefter hun smilede til mig.

”Hyg dig. Og hils Luke fra mig og sig tillykke.”

Jeg svarede hende kort med et ’det skal jeg nok’ og informerede hende lige kort om hvornår jeg cirka ville være hjemme, hvorefter jeg forlod køkkenet og gik ovenpå, for at tage noget mere præsentabelt tøj på.

 

Femogtyve minutter senere var jeg ude ad døren og få meter fra Lukes hus. Allerede nu kunne jeg høre mennesker ude i haven og jeg kunne ikke lade være med, at blive en smule nervøs. Ikke alene skulle jeg møde Lukes far for første gang, men jeg skulle også møde resten af hans familie.

Så nervøs som jeg nu end var, bankede jeg stille på døren i håb om, at nogen hørte det – og den nogen var Luke.

Til mit held var det Luke der åbnede døren og jeg åndede lettet ud ved synet af ham.

”Hej,”

”Hey,” Luke åndede mindst lige så lettet ud, ved synet af mig og det var lige før at han trak mig ind i et kram.

Jeg grinede svagt over hans reaktion, men da jeg skulle til at træde indenfor, trådte Luke udenfor og lukkede hoveddøren.

”Jeg er glad for at du er her,” sukkede han, inden et smil formede sig på hans læber. ”Faktisk ekstremt lettet.”

Endnu en gang lukkede jeg et grin ud, men kunne ikke lade være med at undre mig lidt over hans ord. ”Hvorfor dog det?”

”Det er et rent helvede derinde.” fastlog Luke og satte sig ned på trappen. Jeg gjorde det samme og ventede spændt på at han skulle uddybe det.

”Der er så mange mennesker. Det er dog kun min fars side af familien der er her, men han har også fire søskende og de har alle sammen børn. Det bliver meget i længden.”

”Hvor længe har de været her?” spurgte jeg nysgerrigt.

Klokken var ikke meget mere end halv et om eftermiddagen og hvis han allerede var ved at få nok, måtte de have været her et stykke tid.

”Siden omkring klokken ti.” Han lød dybt ulykkelig, da ordene forlod hans mund.

Jeg smilede dog blidt til ham, før et drillende grin overtog mig. ”Derfor vil du have mig over? Så der er et menneske mere?”

Til min overraskelse grinede Luke over mine ord.

”Dig kan jeg lige klare,” smilede han. ”Du gør det hele meget nemmere.”

Jeg svarede ikke på det han sagde, da jeg ikke rigtigt kunne finde de rette ord, men jeg gav ham et smil. Stilheden tog over os og jeg benyttede lejligheden til at betragte Luke. Ligesom på hans fars fødselsdag, havde han pænt tøj på. Sidst havde han en skjorte på – denne gang var den ikke hvid, men rød og det så endnu bedre ud på ham. Og for en gangs skyld havde han ikke hullede bukser på.

”Jeg tror det er første gang jeg ser dig uden hullede bukser.” kom det fra mig, med en tone fuld af overraskelse.

”Det passer nok meget godt,” grinede Luke. ”Det er sikkert også det eneste par jeg har uden huller – jeg har kun taget dem på, så min far ikke bliver sur på mig.”

Lige som jeg skulle til at svare på hans ord, blev hoveddøren bag os åbnet. En kvinde, der umiddelbart lignede en i midten af 20’erne, stak hovedet ud. Hun fik hurtigt øje på Luke og jeg, og hun smilede stort.

”Nåh, der er du Luke.”

Hun grinede igen og hendes øjne gik fra Luke over til mig. ”Hvem er det her?”

”Det er Elena, min, eh, veninde.”

Jeg mumlede et lille ’hej’ efterfulgt med et akavet smil. Som den høflige person jeg var, rejste jeg mig op og gav den fremmede kvinde hånden – jeg gik ud fra var Lukes moster, eller noget i den dur, så helt fremmed var hun vel ikke.

”Du er da meget høflig i forhold til andre teenagere,” erklærede hun. ”Det er et godt førstehåndsindtryk.”

Bag mig kunne jeg høre Luke sukke højt og ude i øjenkrogen kunne jeg se ham rejse sig op. Han stillede sig bag mig og overraskede mig ved at ligge en arm bag mig. Han lagde hans hånd på min overarm og førte mig stille længere hen mod ham.

”Vi går indenfor nu.”

Jeg kunne fornemme at Luke ikke var glad for, at en af hans familiemedlemmer begyndte, at føre en samtale med mig. Jeg kunne egentlig godt forstå ham, da jeg også altid synes det var akavet at have Ashton med til familiebegivenheder.

Tanken om Ashton gav mig et ubehageligt sug i maven, men jeg rystede det hurtigt af mig igen. Jeg havde efterhånden accepteret, at jeg godt måtte have venner og at jeg ikke var Ashton utro eller holdte noget bag hans ryg med mit og Lukes venskab.

Luke førte mig lige så stille indenfor, hvor jeg tydeligt kunne høre alle menneskerne snakke og børnene lege. Jeg vidste ikke om vi skulle ovenpå eller om vi skulle rundt i huset, så det resulterede i, at jeg lænede mig op ad væggen ude i gangen.

”Vil du ovenpå på mit værelse eller vil du være hernede?” spurgte Luke, som om han havde læst mine tanker.

”Jeg har ikke set andet af dit hus end gangen, trappen og dit værelse,” grinede jeg. ”Så jeg vil gerne være hernede.”

Luke grinede med mig og nikkede derefter bekræftende. ”Okay, så bliver vi hernede.”

Han begyndte at bevæge sig hen mod den åbne dør ind til stuen og jeg fulgte lige så stille efter. Stuen var stor, lidt større end den stue der var i Jills hus, og som jeg kunne høre før, var der både små børn og voksne til stede. Tre børn befandt sig på gulvet i fuld gang med at lege og ovre i det ene hjørne af stuen, var der en stor sofa, hvor der sad syv voksne, nogle der holdte øje med børnene og andre der var opslugt af den samtale de havde kørende.

Luke standsede i midten af stuen og vendte sig om mod mig.

”Det her er så noget af min familie,” sagde han og kløede sig i nakken. ”Og det her er min stue.”

Jeg nikkede som et svar på Lukes ord og lod mit blik vandre rundt i stuen, fra person til person. Det var ikke alle der lagde mærke til Luke og jeg, men de få der gjorde gav mig et stort smil og sagde et venligt hej.

Efter at have været blevet stående i et par minutter, gik Luke og jeg udenfor i hans have. Der var op til dobbelt så mange mennesker herude, som der var indenfor og jeg begyndte at forstå hvorfor Luke havde svært ved at håndtere alle de mennesker på en gang.

”Du sagde det her kun var din fars side af familien?” måbede jeg, og kiggede med store øjne hen på den flok af mennesker, der sad under et stort, fint telt i Lukes baghave.

”Jep.”

Det var væsentligt flere mennesker i Lukes familie end i min og det påvirkede helt sikkert min reaktion. Min familie var bare lille, selv i forhold til mine venners familier, så det var sikkert ikke så ekstremt med Lukes familie, når det egentligt kom til stykket, men jeg kunne i hvert fald godt forstå, hvorfor han kunne blive træt af selvskabet i længden.

”Hey Elena,” kom det pludselig fra Luke, hvilket afbrød mine tanker.

”Ja?” Jeg vendte hovedet fra hans familie og kiggede hen mod ham.

”Skal vi ikke smutte? Inden min akavede familie opdager, at jeg har en pige på besøg.”

Jeg grinede let over Lukes ord, hvorefter jeg nikkede bekræftende på hans spørgsmål. Luke gik straks indenfor og var langt hurtigere igennem stuen end jeg var. Da jeg så nåede hen i nærheden af døren ind til gangen, kunne jeg høre Luke og en anden føre en samtale.

”Er det okay hvis jeg går en tur?”

”Ikke nu, Luke.”

”Hvorfor?”

Jeg sprang til en hurtig konklusion og gik ud fra at det var hans far, som han stod og snakkede med. Det resulterede i, at jeg blev en smule nervøs, da jeg skulle til at træde ud i gangen.

”Du kan ikke bare-” Lukes far – eller ham jeg gik ud fra var Lukes far – stoppede midt i sin sætning til Luke, lige så snart jeg lydløst trådte ind i gangen.

Luke vendte sig selvfølgelig om for at se, hvad der havde gjort at hans far stoppede med at snakke, og lige så snart han så mig, lukkede han kort øjnene i.

”Hvem er det her, Luke?”

”Det er Elena,” sagde han, og tog fat i min arm og trak mig stille og roligt fremad.

Allerede nu vidste jeg, at det her ikke var et specielt godt første møde med Lukes far.

Jeg smilede svagt til ham og mumlede et ’hej’. Det jeg fik tilbage var et forvirret blik og et løftet øjenbryn.

”Din veninde, kæreste?” spurgte Lukes far Luke, stadig med det forvirrede blik i hans øjne.

”Veninde.” svarede Luke hurtigt.

Han stod kort og kiggede på Luke og jeg, inden han sukkede tungt.

”Rart at møde dig Elena,” sagde Lukes far og rakte hånden frem. ”Selvfølgelig ville jeg have foretrukket at Luke havde fortalt mig, at du ville være her, så jeg ikke selv skulle finde ud af det, men det er jo ikke din fejl.”

Jeg smilede blot og nikkede til hans ord. Luke, som havde ført mig op ved sin side, sukkede også. Selvom vi ikke havde kendt hinanden i særlig lang tid, vidste jeg at hans fars ord gik ham på.

”Kan vi få lov til at gå?” spurgte Luke, med en irriteret tone.

”Ja, smut I bare. Men kom hjem igen, Luke, og helst i tide til at du kan sige farvel til din familie.”

Lige så snart det var blevet sagt, åbnede Luke hoveddøren og trak mig med udenfor, mens Lukes far gik i den anden retning, ind mod stuen.

Jeg anede ikke hvor Luke havde tænkt sig, at vi skulle hen, men jeg fulgte blot efter ham, hvilket jeg havde gjort det meste af dagen. Jeg havde dog ikke noget imod det og det virkede Luke heller ikke til at han havde. Han virkede som om, at han nød mit selvskab og det faktum at jeg var med ham. Han havde i hvert fald ikke gjort tegn til det modsatte.

”Det er rart at komme udenfor og væk.” åndede Luke ud, da vi havde gået et par meter.

Jeg var enig med Luke, det var enormt rart at være udenfor og lidt væk fra de mange mennesker, selvom jeg kun havde været hos ham i højest et kvarter. Men han havde nok mere brug for det, end jeg havde.

Efterhånden som vi kom længere og længere væk fra Lukes hus, kunne jeg ikke længere genkende hvor vi var. Da Luke så drejede af og begyndte at gå ned ad en lille sti, der førte ind i en skov jeg ikke havde set før, begyndte jeg at undre mig over, hvor vi overhovedet skulle hen.

”Har du en plan over hvor vi skal hen, eller fører du mig bare rent tilfældigt ud i en skov, som jeg aldrig har været i før?”

Mit spørgsmål fik et sødt grin til at forlade Lukes læber og han rystede på hovedet af mig.

”Jeg har et sted jeg gerne vil tage dig hen, ja, så helt tilfældigt er det ikke.”

Han drejede hovedet og jeg fik øjenkontakt med ham. I et kort øjeblik kunne jeg sværge på, at der var et glimt i hans blå øjne, som jeg ikke havde set før, men han havde også et smil placeret på hans læber – hvilket fik hele hans ansigt til at lyse op.

Jeg rystede tanken af mig og vendte tilbage til, at kigge fremad og ind i den skov, som vi var på vej ind i. Lukes blik hvilede stadig på mig og der gik ikke lang tid før, at jeg kiggede på ham igen. Han smilede stadig let og overraskede mig, da han rakte ud og tog fat i min hånd. Hvad der overraskede mig endnu mere, var følelsen jeg fik i maven ved Lukes berøring.

 

× × ×

okaaay, så der gik ikke to uger før jeg opdaterede, men oh well.

næste uge er den uge, hvor jeg skal op i mundtlig dansk, så måske kan det være at der så går to uger, før jeg opdaterer igen, da jeg skal bruge masser af tid på at øve.

tak tak tak (og tak igen) for kommentarerne, det betyder så meget og det motiverer mig en hel del til at fortsætte, så mange tak. (oG 6500+ VISNINGER ER JO PISSE DEJLIGT.)

btw har ændret lidt på coveret, håber I kan lide det. giv endelig historien et lille 'like', hvis ikke I allerede har gjort det. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...