Bad meets good 3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2014
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
The final season.
Fortsættelse på serien "Bad Meets Good"

Der sker en stor drejning i denne sæson, som vil ændre Chloe og Justins liv for altid.

133Likes
356Kommentarer
21926Visninger
AA

20. LAST CHAPTER 18.

Jeg vågnede til fuglene som sang deres små fugle sange. Jeg havde ikke lyst til at åbne mine øjne. Jeg lå stadig i Justins arme, hvilket jeg var godt tilfreds med. Jeg var så bange for, at det ville være sidste morgen jeg havde med ham, kald mig paranoid jeg er ligeglad.  Jeg åbnede stille mine øjne, og vendte mig om mod min sovende forlovet. Jeg lå og betragtede hans ansigt, det smukke væsen kunne umuligt forlade mig, han må ikke forlade mig, jeg bære hans barn forhelvede. Jeg sank en klump, hvad hvis der skete mig noget? Så ville det ikke kun være mig som søde, men jeg ville også dræbe vores barn. Jeg var så bange, det kunne også være at Damien endelig døde, og vi kunne komme videre med vores liv. Mig og Justin kunne flytte sammen, jeg vil nok begynde at studere, og vores lille barn ville vokse op en en glad familie. Men der var bare noget inden i mig der sagde, at det ikke kom til at ske. 

"Ik kig så meget på mig smukke" mumlede Justin pludselig, stadig med lukkede øjne. Hvordan vidste han?

"Hvordan vidste du at jeg..?"Spurgte jeg, hvilket fik ham til at åbne øjnene. åh gud de øjne. 

"Jeg havde det bare på fornemmelse" Sagde han og smilte. Jeg mærkede pludselig hans hænder mod mine hofter, han træk mig ind til sig og kyssede mig blidt. 

"Hmm..." Mumlede han i kysset, hvilket fik mig til at smile gennem kysset. Han træk mig ud og kiggede på mig. 

"Jeg har ikke lyst til at stå op" suremulede jeg. 

"Det har jeg hellere ikke" Svaret han, og fjernede et hår som var foran min øjne, bag øret. 

"Jeg elsker dig" Hviskede jeg, og kiggede på ham. 

"Jeg elsker dig højere" Hviskede han tilbage. Pludselig bevægede hans hænder væk fra min hofter og op på min mave. Han aede den blidt, lige der hvor babyen lå. 
Pludselig følte jeg et lille spark, lige der hvor Justin havde sin hånd. Wow.
 
"Wow" Hviskede Justin go story smile plantede sig pludseligt på hans mund. jeg fjernede hurtigt dynen væk fra os, så min mave kom til syne. Han bevægede sit hoved ned til min mave mens han aede den. 

"Hej smukke, det far der snakker" Sagde han pludselig til min mave. Det var nok nåede af det sødeste. 

"Justin jeg tror ikke den kan høre di..." Men jeg blev afbrudt af endu et spark. Justin grinte og kyssede min mave. Han var fuldt fokuseret, go glemte helt at det rent faktisk var min mave han sad os snakkede til. 

"Glæder du dig til at komme ud til mor og jeg?" Spurgte han, hvilket fik mig til at smile. 

"Jeg glæder mig meget til at dig, jeg er sikkker på at du er mindst ligeså smuk som din mor" Hviskede han og smilte. 

"Jeg hedder Justin, men du kan bare kalde mig far" Snakkede han videre. Han kyssede til sidst min mave en sidste gang og hviskede. 

"Jeg elsker også dig" Nurgh, var det bare lige det sødeste han nogensinde havde gjort. Jeg kunne umuligt midste ham. Aldrig, hvordan skal jeg kunne overleve uden ham? Han tog dynen over mig igen og satte sig op ved min side. 

"Vi må hellere stå op" Sagde han og kyssede mig en sidste gang. Han rejste sig pludselig op, og efterlod mig i sengen.

"Kom så, vi skal ned til de andre og gøre os klar" Sagde han og tog sine sorte bukser og sin originale hvide t-shirt over. Jeg tvang mig ud af sengen, og fandt mine sorte jeans og blå trøje frem, fra skabet. Jeg tog det op i min hånd og skulle lige til at gå ind på toilettet, da jeg blev holdt tilbage af to hænder. Han træk mig helt ind til ham og med en hånd vendte han mit hoved til den ene side, så min hals var strukket ud til ham. Jeg kunne ikke se ham, da det  jeg stod med min ryg ind mod hans bryst. Jeg følte pludselig blide kys ned af min hals, hals suttede og bed lidt, det føltes så godt, pludselig fandt han midt svage punkt, hvilket fik mig til at stønne. Jeg kunne pludselig føle hans rejsning røre min røv gennem hans bukser. oh shit. Han tog derefter hans hoved op mod mit øre.

"Jeg bliver nød til at gå ned til de andre, en mand har sine grænser" Hviskede han. Og jeg vidste med det samme hvad han mente, hvilket fik mig til at smile. Jeg gav slip på mit tøj, og vendte mig om mod ham, mens jeg bed i min læbe. 

"Hmm-mm hvilke grænser?" Spurgte jeg og gav ham det mest sexede blik jeg kunne. Han svaret ikke men stramte istedet sin kæbe. 

"Bare sig til når jeg går over grænsen" Hviskede jeg og bevægede mine hænder op til hans bryst. Han sagde intet, og gjorde intet, han stod bare helt stille og prøvede at holde sig tilbage. Det her var sjovt. Jeg nussede ham ned af maven over hans six-pack. Jeg gik op på tærende så jeg kunne nå hans hals, og begynde at kysse og bide ham lidt. Et lille støn undslap hans læber, hvilket fik mig til at smile. Jeg valgte derefter at bevæge min ene hånd mod hans skidt, jeg kunne føle en bule i hans bukser, hvilket tydeligt beviste hans boner. Frækt. Jeg begyndte stille at tegne små cirkler på den med min finger. Hvilket fik hans hoved til at gå tilbage. 

"Hmm-mm du holder til meget" Hviskede jeg. Jeg fik en ny ide, som jeg var sikker på han ikke kunne holde sig tilbage fra. Jeg svang derfor mine arme omkring hans nakke og klemte mig helt ind til ham. Vi kunne virkelig ikke komme tættere på hinanden, end vi var nu. Jeg er sikker på at man ikke engang kunne lade et papir komme imellem os. Derfor var min skidt også klemt helt op af hans og da jeg pressede mine hofter ind mod ham, gik der ikke mere end et split sekund før Justin i et hårdt tag, tog fat om mine hofter og skubede mig hen mod sengen. 

"Overgrænsen" Sagde han gennem hans sammenbidte tænder. Han skubede mig ned i senge og lagde sig med det samme oven på mig. 

"Jeg vil have dig. nu!" vrissede han og i et hurtigt tag, rev han min sorte g-streng i stykker. Mit underliv kom til syne, hvilket fik ham til at slikke hans læber. oh god. Han åbnede hans bukser hurtigt og tog hans underbukser ned. Han stive pik fløj op i vejret, og der gik ikke lang tid før han lagde sig oven på mig. Jeg kiggede ham dybt ind i øjnene. 

"Klar?" Spurgte han, hvilket kom bag på mig. jeg nikkede kort, hvilket fik ham til at tage fat i mine hofter og uden at tøve, komme ind i mig. ah. 

"urgh" prustede han og træk sig ud igen. 

"Det kommer til at gå hurtigt" Hviskede han. Også begyndte han ellers bare at kneppe mig, kneppe mig hårdt. 

"J-justin" Stønnede jeg. Jeg tog hårdt fat i hans hår og rev lidt i det. 

"Fuck!" Stønnede han. Jeg var så tæt på, jeg kunne mærke det. 

"J-jeg ko..." Men han afbrød mig.
"Kom for mig smukke" Hviskede han, hvilket fik mig til at nå mit klimaks. Jeg kom, og skreg ud i nydelse. Han kom lige bag efter mig, hvilket fik ham til at kolapse oven på mig. 
Vi træk begge vejret højlydt. Det var godt, nej scratch that, det var fantastisk.

"Jeg elsker dig" Hviskede han.

"Jeg elsker også dig" Svaret jeg. han rullede af mig og rejste sig op fra sengen. Han tog lynede hans bukser og rettede hans bolle hår. Han kiggede på hans ur og spæret øjnene op. 

"Vi kommer et kvarter forsent, vi skulle mødes med dem i stuen" Sagde han og gik hen til mit tøj på gulvet. Han kastede det hen til mig og smilte. 

"Jeg ved godt det var fantastisk, og lige meget hvor meget jeg har lyst til at gøre det igen, bliver vi nød til at få det her ordnet" Sagde han og satte sig ned og lænte sig op af skabet. Jeg surmulede og rejste mig op fra sengen. 

"takket være dig skal jeg bruge nogle nye trusser" Sagde jeg og pegede på skuffen ved siden af ham. Han åbnede den og kiggede godt og grundigt i den. 

"Okay wow, bare giv mig et par" Grinede jeg. Han skulle selvfølgelig lige se dem alle, og finde det mest sexede par. Og jeg må sige det gjorde han godt. Han fandt det par som jeg fik af Alli, for lang tid siden. vi købte den for sjov, og regnede aldrig med at bruge dem. Han smed dem over til mig og smilte slesk. Jeg rystede bare på hoved og tog dem på. De var g-streng med sortblonde, så man kunne se igennem. typisk. Jeg tog derefter mine bukser på. 

"Skal du absolut side go kigge på mig skifte" Spurgte jeg. Han sad bare der og gloede på mig skifte. Forhelvede... 

"ja" Svaret han bare kort og smilte. Jeg tog derefter min trøje på og rettede mit hår. Jeg gik derefter hen til ham og rakte min hånd ud mod ham. 

"Kom" sagde jeg og kiggede ned på ham. Han tog fat i min hånd og rejste sig op. Vi gik hånd i hånd ud af værelset og ned i stuen. 
De sad alle i sofaerne med morgenbrød på sofaborderne. 

"I kommer forsent var. Gad vide hvorfor" Sagde Carter og blinkede. Jeg rødmede med det samme, gad vide om de har hørt os. Vi gik hen mod sofaerne. jeg satte mig ned ved siden af Cameron, og Justin ved siden af Liam, som sad ved siden af Alli. 
De første 10 min. gik ved at spise og hygge snakke. Men så blev alt pludselig alvorligt. 

"Okay, skal vi lige tage planen igen?" Spurgte Liam og kiggede på os alle. 

"yes" Sukkede jeg. Det skulle jo gøres. 

"Okay så, Damien siger at vi ALLE skal komme, hvis vi ikke gør, vil dette ikke være sidste aften, og han vil jagte os til det sidste. Det vil sige at Chloe og Alli også skal med" Sagde Justin og sukkede. 
"Men vi er alle enige om at Chloe, skal holde sig i baggrunden, fordi hun er gravid" Sagde Alli hvilket fik alle til at nikke. 

"Okay så, vi skal mødes med dem ved de der ødelagte varehuse, hvor de vil starte med at snakke. jeg og Liam træder derfor frem med Damien, og begynder at snakke. høre om vi ikke kan, afslutte det her uden nogle kommer til skade. Men hvis han ikke finder interesse i det,  tager Carter og Alli pistolerne frem og skyder alle de kan. Det samme gør mig og Liam. Imens alt dette sker, løber Cameron med Chloe om bag bilerne og finder vores bombe frem. Når i så råber 'sort' træder vi alle væk fra Damien og dem også kaster i bomben mod dem. Også burde der ikke være særligt mange flere tilbage. vi bør forberede os på, at de er mange da jeg før har set hvor mange ansatte Damien har" Sagde Justin og gjorde en ende på planen. Jeg var slevføgelig ikke særlig glad for det, men jeg vidste at når det var sådan, var der intet jeg kunne gøre. Vi nikkede alle. Men jeg kunne sagtens se at alle var nervøse. Selvom de ikke virkede sådan. Liam tog derefter en pose frem under sofaen, og tog nogle sorte veste frem. 

"her er jeres skud sikre veste" Sagde han og kastede en til os alle. 

"Tag en stor sweater over når det er, så de ikke kan se i har dem på" Sagde han. Okay, chloe se, der kan ikke ske noget, i har vestende på. Prøvede jeg at overbevise mig selv om. 

"Okay, men hvad tid var det vi skulle være der?" Spurgte jeg, og kiggede på Liam.
 
"kl. 19:00" svaret han og lagde en arm om Alli. Pis, så var det blevet mørkt på det tidspunkt. Det var vinter og det blev alt for hurtigt mørkt. 

"Okay..." Tøvede jeg. Kl. var nu 14:42, mig og Justin havde fandme sovet længe.



Resten af dagen gik på, at se lidt tv, snakke om hvad der skulle til at ske osv. Nu var kl. 18:45, vi havde lige spist. Vi havde også pakket bilen, og bomben ned. I tænker sikkert, hvordan fanden har de fået fat i en bombe. Well, Justin kender åbenbart en mand som handler sort, han sælger alle mulige forskellige pistoler osv. hvilket faktisk gør mig nervøs. At folk bare kan gå rundt og købe alle mulige dræbe våben. Vi to alle vestende på og trøjer over, og forlod nu huset. Jeg gik hånd i hånd med Justin indtil vi trådte ind i bil. Alle var helt stille, klar over hvad der skulle til at ske. Mit hjerte begyndte, at banke så hårdt at jeg næsten ikke kunne trække vejret. 

"slap af, det skal nok gå fint" Sagde Justin og krammede mig ind til ham. 

"Jeg er bange" Hviskede jeg og kiggede ud af vinduet, ud til den mørke himmel. Jeg havde en dårlig fornemmelse med det her, det var ikke ligesom den gang Damien havde mig og Justin spændt fat i stolenede. Jeg fortalte Justin at jeg havde en god fornemmelse, jeg vidste det her ikke ville være det sidste. Men den fornemmelse havde jeg ikke nu, og det gjorde mig rædselslagen. 
"Jeg vil aldrig forlade dig Chloe" Hviskede han og kyssede mig i håret. 

"Lover?" Hviskede jeg. 

"Lover" Svaret han. Okay, han har lovet, jeg bliver nød til at stole på ham så. Pludselig stoppet bilen, hvilket gav mig et mindre hjertenafald. 

"Vi er her" Hørte jeg Carter sige oppe fra føresædet. 

"Er i klar?" Spurgte han og vendte sig om mod os alle. Alle nikkede og folk begyndte at stige ud.  Jeg steg ud, og foran mig så jeg et stort falmet, gammelt ødelagt varehus, det lignede faktisk lidt en stal. Vi bevægede os gik rundt om huset, jeg i hånd med Justin. Jeg var så bange! men det har jeg vidst allerede sagt. Der vi kom over på den anden side, fik jeg et chok. Der stod en masse mennesker i jakkesæt, og så rigtig fine ud. Og foran dem alle stod Damien! Også i fint jakkesæt, hvad fanden? De stod helt nede i den anden ende, som om det var 'deres side' hvis du forstår hvad jeg mener. Jeg vidste at det var nu jeg skulle give slip på Justin, det var nu vi skulle finde vores pladser. Men jeg var bange. Jeg vendte mig om mod Justin og kiggede ham dybt i øjnene. 

"Find din plads, og bliv med Cameron hele tiden!" Fortalte han mig, hvilket var stort, fordi han hader Cameron. Men han vidste også at han var den som ville passe allerbedst på mig efter ham. 
Jeg begyndte at føle tårende presse på, jeg vidste ikke hvorfor, eller jo, jeg var pisse ræd. 

"Okay" hviskede jeg. Han tog fat om mine kinder blidt og kyssede mig længe og hårdt. 
Jeg afbrød hurtigt kysset. 

"Stop det" sagde jeg da en tåre gled ned af min kind. Han rynkede brynene, og forstod ikke hvad jeg mente. 

"Stop med at kysse mig som om det er vores sidste" Forklaret jeg, mens endu en tåre gled ned af mine kolde kinder. Jeg krammede ham derefter hårdt og hviskede; 

"Pas nu på okay" han tog mig ud af krammet og smilte.

"Altid" også gav han slip på mig i vendte sig om. Jeg gik med det samme hen til Cameron som tog mig ind til et kram.

"Det skal nok gå fint Chloe" hviskede han. Jeg stille ud af krammet og smilte til ham. Vi gik der efter bag ud og tog vores pladser, som de bagerste. Foran os stod Alli og Carter og allerforest, stod Justin og Liam. Damien og alle hans mænd stod faktisk okay langt væk fra os, hvilket gjorde det endu mere uhyggeligt. Det hele mindede mig lidt om en eller anden plat aktion film.

Alle stod helt stille og sagde ikke noget indtil Damien råbte.

"I kom" og smilte som om det hele var en leg.

"Vi vil gerne snakke med dig" råbte Liam. Hvilket fik nogle af mændene i jakkesæt til at grine.

"Super, kom her hen og snak" sagde Damien alt for glad.

Justin og Liam begyndte at gå der ned, men blev stoppet af Damien.

"Nej stop! Jeg ville ikke snakke med jer, jeg vil da snakke med min smukke søster, som står bagved og gemmer sig" sagde han, og lagde armene over kors. Pis! Nu går vores plan jo fuldstændig i stå?!

Cameron tog hårdt fat om min arm, som tegn på at han ikke ville tillade at jeg gik der hen.

"Under ingen omstændigheder!"råbte Justin vredt.

"Se Justin, det er derfor jeg altid vinder. Jeg er ALTID et skidt foran. Jeg ved sku da godt at i har en eller anden plan, og den skal jeg da ødelægge" sagde han og smilte.

"Lad mig gør det simpelt" sagde Damien. Han tog pludselig en hånd op i luften og viftede med den som om, nogle skulle komme hen til ham. Mængden af mand gik til siden og ud kom... Fuck.

"Enten kommer Chloe op, alene og snakker for jer. Ellers dræber vi ham" sagde han og holdte en kniv op til min fars hals. Nej, det her kunne ikke ske! Jeg kunne ikke også miste min far! No Way! Jeg prøvede at rive mig fri fra Cameron, jeg skulle der op, og det skulle jeg nu!

"Chloe, det lige meget om du går der op eller ej, han dræber din far alligevel" sagde Cameron, og prøvede at overbevise mig. Men jeg var ligeglad, min far havde brug for mig. Hans greb strammede sig omkring mig. Tænk.

"Cameron giv slip på mig nu!" Sagde jeg truende.

"Chloe je..." Men jeg afbrød ham.

"Nu!" Råbte jeg. Hvilket kom meget bag på ham, han gav slip på mig og jeg begyndte at gå med hurtige skridt op mod Damien og min far, og alle de forfærdelige mænd.

Alles blikke var hvilet på mig.

Da jeg gik forbi Alli og Carter gav de mig begge et nik, som tegn på at de styttede mig og at de havde min ryg hvis der skulle ske noget. Jeg gik videre op til at jeg endelig gik forbi Justin og Liam. Jeg skulle have set den komme... Justin ville selvfølgelig ikke lade mig gå, og tog derfor hårdt fat i min arm.

"Nej!" Sagde han hårdt.

"Justin giv slip" sagde jeg og vendte mig om mod ham.

"Aldrig" sagde han bestemt og kiggede på mig som om han var sur.

"Justin giv slip på mig, please" græd jeg. Pludselig hørte jeg et højt skud bag mig, hvilket fik mig til at flyve op i luften i chok. Jeg vendte mig om og så min far ligge med blod ud af hovedt på jorden.

"Nu gider jeg fandme ikke mere pis! Glem vores snak, nu vil jeg have det her overstået!" Sagde han. Jeg var dybt chokeret, bange, sorget, ked af det. ALT!

"NEJ!" Råbte jeg i gråd. Pludselig tog alle mændende pistoler frem og pegede dem mod os. Fuck.

"Chloe" hviskede Justin. Alle stod helt stille og var helt stille.

"Løb op til Cameron" hviskede han. Men jeg kunne ikke tænke klart, alt var bare for meget.

"Nu!" Råbte han, hvilket fik en masse sku i gang. Jeg begyndte at løbe, jeg løbe alt hvad jeg kunne ned mod Cameron som stod med en pistol.

Han tog en hånd ud til mig da jeg var tæt nok på, og tog fat i den.

"Kom Chloe, løb om bag bilen" sagde han. Men jeg kunne i fokusere, mit blik var fast hvilet på min fars livløse krop. Der gik ikke mange sekunder før jeg blev hevet godt og grundigt i hånden, hvilket fik mig til at løbe. Vi løb om bag bilen, begge forpustet. Jeg var mundlam, det var vi begge. Det var nu det skete. Jeg prøvede at kigge igennem ruderne bag bilen for at se, om Justin og de andre var okay. Imens sad Cameron og fumlede med bomben.

Først så jeg Alli, som stod bag et træ og skød alle, hun så. Hun var faktisk rigtig god! Hun ramte næsten lært hver gang. Liam stod og slås med en mand bag en bænk, de havde begge tabt deres våben. Fuck, kom nu liam. Pludselig fik manden sat sig oven på Liam og tog en kniv frem. Nej! Vi er nød til at hjælpe ham! Jeg tog min pistol hurtigt frem fra lommen, og rejste mig op fra hug.

"Nej chloe! Hvad laver du"

Men jeg ignorererede ham. Jeg kunne ikke gå der hen, så jeg stod bag bilen og prøvede at sigte. Jeg sigtede mod hans ryg, da det virkede som det nemmeste. Jeg trygede på afpresseren, men ramte forbi, pis! Jeg tog sigte igen, og denne gang, ramte jeg perfekt. Manden faldt af Liam i smerte, hvilket fik Liam, til hurtigt at sætte sig på ham, tage fat i kniven og... Dræbe ham.

Derefter fandt jeg Carter stå og se lidt forvirret ud, han prøvede at skyde men hans øjne flakkede og han kunne ikke stå ordenligt. Hvad sker der? Er han okay? Det var da det gik op for mig at han var skudt i benet. Nej! Jeg skulle lige til at løbe hen til ham, men jeg blev holdt tilbage af Cameron, som stadig sad med den fucking bombe. Men som jeg skulle til at, kæmpe mig fri, fra hans greb, så jeg Carter blive skudt. Lige hovedt.

"Nej!" Råbte jeg. Jeg vente mig bange og forvirret mod Cameron.

"Det Ca, Carter, ha..han blev skudt!" Græd jeg.

"Omg" hviskede han. Og lagde bomben fra sig.

"Jeg bliver nød til at løbe ud og hjælpe dem! Men du bliver her!" Sagde han og rejste sig op.

"Nej jeg går med!" Sagde jeg bestemt.

"Chloe stop det der pis! Og pas på dig selv for en gang skyld!! Du bliver her!!" Råbte han. Hvilket kom meget bag på mig. Han løb hurtigt væk, og efterlod mig, totalt lost. Jeg havde aldrig set den side af Cam. Han havde ret, jeg havde jo også en baby jeg skulle beskytte. Nu galt det ikke kun mig. Jeg blev stående bag bilen. Jeg burde endelig gøre den fucking bombe klar, men jeg turde ikke. Jeg var bange for at jeg ikke kunne finde ud af det.

Jeg stod derfor og prøvede at finde mit liv kærlighed. Hvor fanden var han? Jeg kunne overhoved ikke se ham nogle steder. Jeg kunne heller ikke se Damien! Nu blev jeg først rigtig nervøs. Jeg tog et hurtigt blik rundt omkring for at se hvordan det hele stod til.

Der var faktisk næsten ingen tilbage af de der mænd. Tænk at vi havde fået dræbt så mange! De lå alle bevist løse på jorden. Der var kun en mand som kæmpede mod Liam, en mand som... Okay nej, han blev lige skudt. Der var kun den ene mand som kæmpede mod liam, men han var så godt som død. For nu kom Alli og Cameron løbende hen mod dem og hjalp liam. Men hvor fanden var Justin og Damien? Pludselig hørte jeg nogle små udråb ikke særlig langt ved siden af mig.

"Dit fucking svin!" Hørte jeg Justin råbe. Jeg blev pludselig bange og uden at tænke mig om løb jeg hen mod lydende. Jeg fik et kæmpe chok for hvad jeg så. Justin lå under Damien, med blod i hele ansigtet.

Nej! Jeg løb hurtigt der hen, og kastede mig oven på Damien.

"Slip ham!" Råbte jeg. Men pludselig følte jeg en hive mig tilbage i håret. Jeg vidste med det samme at det måtte være en af Damiens mænd, så jeg sparkede ham hårdt tilbage i kuglerne, tog min pistol frem, og skød ham. Jeg vendte mig om og så ham, falde ned til jorden med blod ud af maven. Jeg vendte mig bagefter om og sigtede mig Damiens fod. Jeg trykkede på aftrækkeren, og Damien faldt ned ved siden af Justin.

Justin lå nærmest livløs på jorden, me jeg måtte koncentrere mig om at gøre det forbi med Damien først. Jeg satte mig derefter oven på Damien, og kiggede ham dybt i øjnene. Jeg havde slet ikke lagt mærke til før nu at Jeg græd som en i helvede.

"De...det her er for min mor" sagde jeg og sigtede mod hans hjerte.

"Og far" sagde jeg til sidst. Jeg klemte øjnene sammen og skød ham. Nu var det gjort! Han var død! Jeg kunne ikke forstå det, men havde hellere ikke tid til at forstå det, jeg vendte mig straks om mod Justin. Som lå med øjnene en smule åbent, han kiggede på mig, og et lille smil tittede frem.

"Det min pige" hviskede han. Jeg kunne ikke lade hver med at smile men græde på

Samme tid. Jeg smilte til ham. Alt skulle nok blive godt nu! Jeg lændte mig ned mod ham, og kyssede ham blidt. Men jeg fløj hurtigt væk fra kysset da jeg hørte et skud, lige ved siden af mig. Jeg kiggede forvirret bag, mig og så at det var ham som jeg havde skudt lige før. Han lå på jorden mod pistolen rettede mod os. Jeg var sikker på at det var de sidste krafter han havde.

Jeg vendte mig nervøst om mod Justin for at se om han var blevet ramt. Fuck. Han var blevet ramt lige i halsen. Nej! Nej! Nej! Det her kunne ikke ske! 
"Nej Justin?!" Græd jeg, da jeg så hans øjne var lukkede. 
"Justin nej, please" græd jeg. Jeg kunne høre Alli og de andre komme løbende hen mod os. Da de så Justin ligge bevistløst, stoppede de brat op og kiggede chokeret. 
"Nej" Hørte jeg Liam hviskede. Men jeg var ligeglad. 
"Justin, du lovede" græd jeg. Tårende trillede ned af mig. Han kunne ikke forlade mig. Han var det eneste jeg havde. Mit hoved faldt ned i hans bryst, imens jeg græd. 
"Du lovede du ikke ville forlade mig!" Råbte jeg i gråd. Pludselig følte jeg en hånd snitte mig kort i håret. Jeg kiggede hurtigt op og så Justin have øjnene svagt åbne. 
"justin?" Hviskede jeg. Han tvang et lille smil frem. Men jeg vidste godt det var slut. 
"Du lovede, du lovede du ikke ville forlade mig" Hviskede jeg mens tårende blev ved med at trille. 
"j-eg forlader dig ikke, jeg vil aldrig forlade dig" Hviskede han lavt, hans stemme var helt hæs. omg. 
"Jeg vil altid passe på dig, jeg bliver hos dig foraltid" hviskede han. Omg nej! Han var i gang med at tage afsked. Det her kunne ikke ske, det kunne det bare ikke! 
"du bliver den bedste mor i verden, glem ikke at fortæl at jeg elsker hende eller han. Og at jeg altid vil tænke på jer" Hviskede han endu svagere. 
"Please..." græd jeg. Justins ansigt blev blegere og blegere. 
"Jeg elsker dig Chloe, bliv sammen med Cameron, han er god for dig" Hviskede han til sidst. 
"jeg elsker også dig! Det gør jeg virkelig! Ik forlad mig please!" Råbte jeg, men hans øjne var allerede lukkede. Hvad skulle jeg gøre. Jeg gik fulstændigt i panik. Jeg kiggede derefter op i himlen og råbte høre end jeg nogensind har råbt. 
"PLEASE IK TAG HAM FRA MIG!! HAN ALT JEG HAR!" Jeg råbte om i himlen. Jeg var desperat. Den aften forlod, mit livs kærlighed mig. 



"Og det var så historien om mig og din rigtige far. Og om hvordan han døde" Smilede jeg til min smukke datter Windy. 
"Wow mor,  så du elsker altså ikke far?" Spurgte hun og smilte. Hun havde Justin øjne, de var smukke. 
"Jo selvfølgelig elsker jeg far Cameron. Men det vil aldrig blive det samme som din rigtig far" Sagde jeg og smilte. Hun smilte tilbage. Jeg tror ikke rigtig hun kunne forstå det. Men altså hun er jo også kun 6. 
"Jeg savner min rigtige far" Hviskede hun. Hvilket fik mig til at smile. 
"det gør jeg også, rigtig meget enda" Svaret jeg. 

______________________________________
OMG :'( :'( SIDSTE KAPITEL AF BAD MEETS GOOD!! HVOR ER DET BARE FUCKING TRIST VIRKELIG!!! Skriv gerne en kommentar om hvad i syntes. Det er blevet meget længere end normalt, da jeg syntes det skulel være specielt <3
Nårh ja. Mange TUSIND tak, for alt! For alt jeres støtte, fordi i gider at læse hvad jeg skriver. det betyde så utrolig meget :) 
Elsker jer :*

Btw. så kommer min nye fanfiction jo op. Det ville betyde alt hvis i ville tjekker den ud. Den heder  "What lies beneath" Og jeg har rigtig mange planer og ideer til den :) I kan læse resumet for den her:::

Charlie og Katherine er enæggede tvillinger der lever to vildt forskellige liv. En dag bliver de to tvillinger enige om at bytte liv i en kort periode. Søde uskyldige Charlie skal nu overtage Katherines vilde high school liv. Hvad hun ikke vidste var, at hun aldrig ville vende tilbage til sit gamle liv. Som Katherine møder Charlie Justin - Katherine's super uimodståelige friends with benefits. Justin har dog ingen følelser for Katherine, og blot bruger hende for hvad han mener hun er bedst til; sex. Men så snart Charlie overtager Katherine's ubekymrede og vilde liv, bliver store følelser pludselig indblandet - fra begge sider af. Charlie begynder så småt at falde ind i sit søsters fabelagtige liv - Men der går ikke så lang tid før Charlie så småt samler brikkerne sammen og finder ud af hvorfor hendes søster var så desperat efter at bytte liv. En hemmelighed var blevet holdt for Charlie. En hemmelighed som nu kommer til at gå udover hende. Had bliver til kærlighed, kærlighed bliver til had & drama bliver noget Charlie ikke kan løbe udenom.

gå ind og tjek den ud :) Kapitel 1 er allerede ude :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...