Bad meets good 3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2014
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
The final season.
Fortsættelse på serien "Bad Meets Good"

Der sker en stor drejning i denne sæson, som vil ændre Chloe og Justins liv for altid.

133Likes
356Kommentarer
21926Visninger
AA

6. Kapitel 5

Jeg var nede under vandet, alt var helt forvirrende. Jeg vidste ikke om jeg skulle åbne øjnene eller lade hver. Jeg havde dog stadig fat i Justin hånd, og der gik ikke lang tid før han trak mig ind til sig, og klemte mig godt ind mod ham. Åh ja, det føltes godt. Men to sec. Efter lød der er et kæmpe brav, og vi blev suset tilbage i vandet. Strømmen svang og rundt og rundt, og til sidst holdte Justin min kun i få fingre. Han må ikke give slip, kom nu. Men strømmen var for stærk og vi bliver revet fra hinanden. Jeg gåe i panik og åbner øjnene. Der er ild over alt i vandet, og andre mennesker som spræller. Jeg kunne mærke jeg ikke kun holde vejret længere, så jeg var tvunget til at gå op. Det var lidt jeg oppe, meget koldt. Jeg kiggede om mod restauranten, og jeg fik med det samme et chok. Alt var ødelagt, alt var i flammer og røgen der fra var overalt i luften.
"JUSTIN?!" Råbte jeg, så højt jeg overhoved kunne. Der kom hele tiden flere og flere mennesker op af vandet for at trække vejret.
"Justin?!" Råbte jeg igen, stadig Intet svar. Jeg kiggede forvirret rundt, og fandt enden af søen i den anden ende hvor der ikke var ild. Hvis jeg gik op der, kunne jeg måske få øje på han oppe fra? Jeg begyndte at, svømme men med det samme jeg gjorde det, kunne jeg mærke jeg var ramt i benet. Og det var først nu det gik op for mig at jeg var omringet af blod. Jeg begyndte at panikke, og kæmpede mig frem mod enden af søen. Jeg var endelig fremme, og prøvede at klatre op med mit skadet ben. Men det var umuligt, da var simpelthen for langt op til græsset fra søen af. Inden jeg gav slip, tog en hånd overraskende fat i mig og hev mig op.
"Ej tusind tusind ta..." Men jeg nåede ikke at afslutte min sætning, da jeg så hvem det var. Jeg kunne tydeligt genkende ham, jeg vidste ikke hvad han hed, men han var en fra Damiens Crew.
"Hvad så? Kan du huske mig?" Spurgte han hånende og grinede.
"Giv slip" hviskede jeg stadig i chok. Men han strammede bare grebet om mig. Han kiggede med over mig, og smilte. Føj.
"Slået dig miss?" Spurgte han igen meget hånende. Mit ben! Jeg kiggede ned af mig, og så at mit ben var fyldt med blod. Panikken steg igen inden i mig.
"JUSTIN!!!" Råbte jeg men han tog med det samme hånden op foran min mund.
"Giv slip på hende nu!" Hørte jeg en meget bekendt stemme bag os. Damiens "ven" tog fat om mig og vendte mig hårdt om. En lettelse gled hen over mig, da jeg så Justin stå foran os med en pistol i hånden. Nu skulle alt nok blive godt. Eller ik. For på under et sekund træk damiens gut, en pistol op af lommen og pegede den ind mod mig.
"Skyd mig Justin, skyd mig, men din pige kommer med i faldet" sagde han bestemt. Og for hvad tredje gang? Steg panikken inden i mig igen.
"Giv slip på hende, eller jeg fucking flår dig i små stykker, og dræber alle du elsker!" Sagde Justin, men indegående øjne. Hans kæpe var spændt og hans øjne begyndte at blive mørkere.
"jamen hvad er det du har der loverboy?" Spurgte manden som holdte mig. Jeg vidste med det samme hvad han hentydet til, da justin tog sin ene hånd frem, åbnede den og kiggede ned i den. 
"Årh, har du friet? Nurgh lille bieber, skal giftes. Nu har hun vel sagt ja ik?" Spurgte han hånende. Justin begyndte nu at se såret ud. Hvad? Han tror vel ikke jeg ville sige nej, det var jo pågrund af det med bomben at jeg ikke nåede at sige ja?? 
"Måske elsker hun dig slet ikke" hviskede han, og jeg kunne med det samme regne ud hvad det var han var ude på. Justin begyndte at se mere og mere såret ud og havde kun blikket ned i ringen. Han sænkede langsomt sin pistol som om han ikke havde kræfter nok. 
"Justin je..." Men jeg nåede ikke at afslutte min sætning, før manden tog en hånd foran mig, og glemte mig helt til, ham så jeg ikke kunne rykke mig. Justin hørte mig tydeligvis, for han kiggede med det samme op på. Det gav et kæmpe stik i hjertet, justin havde tårer i øjnene. Nej, nej, nej han tror for alvor at jeg har sagt nej. 
"Hvornår forstår du det Bieber, der ingen som elsker dig. Ingen, måske din mor, men hun er tvunget til det" Sagde han, og hvert eneste ord så ud til at gå lige i hjertet på Justin. Men han sagde ikke noget, eller gjorde noget, han stod bare og kiggede mig fortabt ind i øjnene. 
"Skal vi ikke spørge den smukke princesse huh?" Spurgte han Justin, men justin var stadig helt frosen. Han tog sit hoved hådt ned til min hals og hviskede til mig. 
"Hvis du ikke siger at, du ville sige nej, skyder jeg både dig og Justin lige på stedet" Hviskede han truende. åhh nej, det kan han da ikke gøre? Hvorfor vil han gøre det her mod Justin? Hvorfor. 
"Når Chloe? Ville du så have sagt ja?" Justin kiggede stadig direkte ind i mine øjne med tårer i øjnene. Jeg kunne umuligt kigge ham i øjnene mens jeg sagde det, jeg bevægede langsomt mit hoved mod jorden, men manden rettede det med det samme op, og fik mig til at kigge Justin direkte i øjnene. 
"Fortæl ham hvad du føler" Sagde han truende. Og jeg vidste jeg ikke havde noget valg. 
"Nej, jeg ville ikke have sagt ja" Sagde jeg såret og sank med det samme en klump. For lige så snart ordene fløj ud af min mund, fløj Justins første tåre ned af hans kind. Nej, nej, nej, det må ikke ske det her. Jeg elsker dig jo! Blev jeg ved med at råbe inden i mig selv. Men da tårende var faldet, skete noget jeg ikke havde regnet med. Han blik ændret sig fuldstændigt til, hård, ondt og koldt. 
"Jamen så er det afgjort, hun elsker dig ikke" Sagde manden og grinede. 
"Hold din fucking kæft!" Råbte Justin pludselig i vrede og tog hurtigt pistolen op igen. 
"Giv slip på hende NU!" Råbte justin, hans hoved begyndte at blive rødt. Shit. Men da manden ikke gav slip, fik jeg et kæmpe chok, da Justin skød ham i foden. 
"ARGH!" Råbte manden ud i smerte, og gav med det samme slip på mig. Jeg løb ind mod Justins arme og han tog mig hårdt indtil sig. Det eneste rigtige. 
"Bliv her Chloe!" Sagde han hårdt og koldt. Var han sur på mig? Selvfølgelig var han det. Hvad regner du med Chloe Jones, sagde jeg til mig selv. Han gav slip på mig igen og gik hen mod manden som lå i smerte på jorden. 
"Du skal ALDRIG! Røre min pige igen, fatter du det?!" Råbte han og sparkede ham lige i maven. Manden kom ud med endu et støn af smerte. 
"Huh? Fatter du det?!" Råbte Justin igen og sparkede ham. Men manden kunne ikke svare han var i for meget smerte. Justin satte sig derefter ned på ham, og begyndte at slå ham i hoved om og om igen. 
"Dit fucking svin" Råbte Justin og slog ham igen. Jeg kunne ikke holde det ud mere. 
"Justin..lad det nu ligge" Sukkede jeg og tog kærligt fat i hans overarm. 
"Hold kæft Chloe, og lad vær med at rør mig!" Råbte han, men jeg lyttede ikke. Han var tydeligvis meget såret. 
"Chloe jeg siger det ikke en gang til!" Råbte han. Jeg gav langsomt slip og vendte mig om for ikke at se, Justin torturere manden. Pludselig hørte jeg et skud, og jeg vendte mig om i skræk for om det var Justin som blev skudt. Men nej, manden lå på jorden med et hul lige der hvor hjertet er. Jeg var chokeret og begyndte at ryste. 
"Vi skrider Chloe" Sagde justin og hårdt fat i mig. Han gik meget hurtigere end jeg kunne og snublede hele tiden, mit ben var stadig i stor smerte. Tårerende væltede ned af mine kinder, da han slæbede mig over stien og hen til parkerings pladsen, som nu var omringet af ambulancer. 
"Justin du gør mig ondt" Hulkede jeg, men han ignoreret mig. 
"Justin jeg har skadet mit ben!" Hulkede jeg igen. Men han var bare iskold. Han gav endelig slip på mig, da vi var ved hans bil. Jeg hinkede hen til døren og satte mig ind. Justin satte sig hurtigt ind og startede bilen uden at sige en lyd. 
"Justin je..." Men jeg blev afbrudt, fordi at han tændte højt for musikken da jeg begyndte at snakke. Rock kom ind over højtalerne, og justin havde skruet helt op. Det gjorde mega ondt i mine øre, og jeg fik hurtigt hovedpine. 
"Justin skrug ned!" Råbte jeg gennem musikken, men han kørte bare videre. 
"Det gør ondt!" Råbte jeg med tåre ned af kinderne. Han bankede pludselig hårdt sin knytnæve ind i radioen, så den gik i stykker og musikken forsvandt. 
"Ved du hvad der gør ondt Chloe?!" råbte han. 
"Det gør ondt, at få af vide, at du sikkert aldrig rigtig har elsket mig. At du var alt for mig, men jeg ikke var for dig, selvom du gav udtryk for det!" Råbte han så højt at, jeg fik tinitus. Jeg begyndte, at hulke i gråd. 
"Hvad fanden græder du for huh? Det ikke dig som lige har fået stukket end kniv igennem sit hjerte! Du var den eneste jeg nogensinde har elsket!" Råber han. Alt blev bare for meget, det hele, hele aften var for overvældende, og pludselig blev alt sort. 


___________________
Hey alle, var jeg den eneste som fik VIRKELIG ondt af Justin? Det gjorde virkelig ondt at skrive det her kapitel :'( 
Men i hvert fald. Jeg skal ud og rejse idag, og er væk i 2 uger, så jeg kan ikke opdatere kapitler. Men jeg lover at når jeg kommer hjem. Vil jeg opdatere hver dag! Og nogengange flere gange om dagen! :) 
Glæder mig til at komme tilbage fra min ferie og starte helt op igen :) 
Love ya. 
- Maja 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...