Ubalance

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jun. 2014
  • Opdateret: 30 jun. 2014
  • Status: Færdig
At skrive kan på mange måder virke terapeutisk, specielt hvis livet er på vej ned i en dyb afgrund, hvilket dette lille digt måske kan inspirere til.

1Likes
0Kommentarer
169Visninger

1. Ubalance

Når døren er lukket i til mit sind.

Jeg bliver som forvandlet til en anden.

Intet kender koden, ikke engang fornuften.

Rummet jeg sidder i, lukker mig inde og ude fra den verden, hvor jeg forandres.

Når jeg presser djævlehornene ned i panden på mig selv,

og finder en rosenkrans med spidse tjørne,

sætter den på hovedet,

og prøver desperat på at pudse den til en glorie.

Som regel hjælper et lykkeligt

falskt smil med at tømme mit hoved for alle de beskidte ting

der måtte være derinde.

I fjerne hjørner råber englene på mig

og mit hjerte.

Prøver at hive det ud,

så de kan vaske det i flydende sæbe.

Men sæben ætser det

til det helt forsvinder.

Udenfor græder englene,

men jeg er ikke til at stoppe, de har selv ødelagt alt hvad der flød rundt i mit blod,

alt ærligheden og kærligheden,

den ses umulig at finde frem lige nu. Og dog længes jeg efter dig, selvom jeg dog ikke kender dig, du er min kilde til kærlighed og holder min krop i live, det eneste jeg har.

Det er netop dette der får mine horn til at rejse sig gang på gang,

for når kærlighed og ærlighed ikke kan mødes frastøder kroppen sig selv og alt føles dødt og indelukket bag min låste dør.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...