Fyre & flammer; og portobelloprinsesser

"Det er noget af det bedste ved dig," sagde Simon. "Hvad er?" spurgte jeg. "Din indstilling til tingene. Du har bjerge af selvtillid. Det er så fedt." Det var nok bedst, han ikke fik at vide, hvad der foregik inden i mig. Jeg var ikke fuld af selvtillid. Af en eller anden grund fik Timiona hele tiden skovlen under mig. Underligt. For det passede jo, hvad Lucy havde sagt. Jeg gav hende lov til at få mig ned med nakken. Den selvsikre holdning, som Simon var så vild med... Rent skuespil.



Nesta har mødt den perfekte fyr: lækker, sjov, sød. Men der er også problemer. Simon er fra en rig overklassefamilie - med matchende livsstil - og det er svært for Nesta at følge med til. Og så er der Simons ven Timiona. Isdronningen. Portobelloprinsessen. Nesta er ikke den, der giver op: Hun beslutter sig for at imponere den nye klike; men hun kommer snart ud, hvor hun ikke kan bunde. Og så er det, at Lucy og Izzie lige må hjælpe hende med at finde tilbage til det, der VIRKELIG betyder noget for hend

1Likes
0Kommentarer
58Visninger
AA

2. Kærlighed på skinner

"Nesta er det dig?" spurgte Lucy i den anden ende. "Du lyder så underligt. Hvor er du?". "Ude på toilettet. På et tog fra Helvede," stønnede jeg. Jeg kunne høre hende grine. Hvorfor er folk altid ved at tisse i bukserne af grin, når jeg står midt i en total katastrofe?

"Jamen helt ærligt. Det er så fucked up. Vi sidder fast et eller andet sted langt ud på landet. Jeg skulle have været hjemme for flere timer siden." "Du lyder, som om du står i en spand," sagde Lucy. "Telefonen giver vildt ekko. Men hvad laver du egentlig ude på wc'et? Du er ikke spærret inde eller noget, vel?" Så begyndte hun at grine igen.

"Jeg er gået herud" sagde jeg spidst, "for at snakke mobil uden at have hele vognen med på en lytter, og fordi jeg havde forventet lidt medfølelse fra en, som jeg troede var en af mine bedste veninder." "Stakkels, stakkels Nesta. Toet kører sikkert videre snart."

"Hvad laver du?" "Ser fjernsyn. Det er bare en genudsendelse. Bagefter skal jeg over til Izzie." "Øv, hvor er du heldig. Gid jeg var der. Jeg kan ikke klare det her ret meget længere. Jeg keder mig ihjel."

"Har du ikke en bog med?"

"Har læst den."

"Et blad?"

"Har læst det."

"Ring til Izzie."

"Hun tager ikke sin mobil."

"Jamen så få dig en sludder med en af de andre fra toget. Så går tiden meget hurtigere."

"Aldrig i livet. 'Hjælp vi har børn' bliver optaget live lige bag mig. Mind mig om, at jeg aldrig skal have børn."

"Jeg troede du godt kunne lide børn."

"Ja, okay, men kun i små doser. Helt ærligt, det er så provokerende. Den lille unge omme bagved driver mig til vanvid. Han hamre på mit sæde, skændes med sin søster og spiller et eller andet irriterende computerspil, der siger som en politisirene. Og hans forældre sidder bare og smiler, som om han var verdens 7. vidunder. Hvorfor får de ham ikke til at holde kæft"

 

JEG ER IGANG :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...