You are who you are (Michael Clifford fanfiction)

291681
  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2015
  • Status: Færdig
Amnesia er en 16 årig pige der bor i Australien med hendes overbeskyttende bedsteforældre, hun mistede sine forældre i en ulykke hun var den eneste der overlevede, og mener det var hendes skyld. Amnesia er normalt en meget trist person, men en dag møder hun Ashton der introcere hende til den der skulle blive hendes livs kærlighed.

AA
aa

10. Jeg kan godt klare mig

Jeg sov hos Kamilla, da Jeg ærligtalt ikke havde lyst til at se på Michael lige nu.

Jeg sov inde i stuen, og Kamilla startede med at ligge ved siden af mig, men Jeg gav hende lov til gå ind på hendes værelse efter Jeg havde lagt og tudet 2 timer i streg.

Næste morgen kom Kamilla gående ind ”Amnesia, sover du? ” ”Nej” ”Skal Jeg ringe til Michael så i kan få det snakkede igennem? ” ”NEJ, han er den der har knust mit hjerte” ”Skal Jeg ringe til nogen? ” ”Nej, jeg har bare lyst til at være sammen med min bedste veninde” ”Har du noget imod Ashton kommer? Jeg har ligesom lovet ham at vi skulle være sammen i dag” ”Nej, du skal have lov til at nyde jeres 4 månedersdag, Jeg skal alligevel hen og besøge mine forældres gravsted i dag” ”Tak, men du skal bare sige til hvis der er noget” ”Tak søde”

Da Jeg havde lagt i sofaen i ca. 1 time, besluttede Jeg mig for at stå op og tage over til mine forældres gravsted.

Da Jeg var kommet derhen satte Jeg mig foran stenen og begyndte at tale med dem ”Hej mor og far, Jeg savner jer rigtig meget, hvorfor var det ikke mig det kunne have sket for og ikke jer? Mor du havde ret, du sagde Jeg skulle passe på mig selv, og at Jeg aldrig skulle stole på en dreng selvom han sagde han elsker mig, far, du sagde altid til mor at det var noget pjat, men hun havde ret, du sagde også altid til mig at Jeg var den smukkeste i verden, og dem der ikke ville være sammen med mig, måtte der være noget galt med. Men Jeg tror jeg har indset at det bare var noget du sagde for at få mig til at føle mig smuk. Men Jeg er ikke kommet i dag, for at snakke om mig, hvordan har i det? Ja det godt, du sjov som altid far, Jeg kan godt forstå du elsker ham mor”

Lige pludselig begyndte min mobil at brumme, det var en besked fra Michael der sagde ”Amnesia, vi skal snakke ring lige” Jeg læste den og lagde den tilbage i min lomme, men så begyndte den at ringe i stedet, Jeg trykkede på afbryd knappen, men det stoppede ham ikke, han blev bare ved med at ringe.

Da Jeg var færdig på kirkegården gik Jeg tilbage til Kamillas hus, Ashton var allerede kommet ”Hej, Amnesia” ”Hej Ashton” ”Når Jeg går tilbage i min grotte hvis i vil mig noget” sagde Jeg stille til dem.

Ude ved Ashton og Kamilla

Ashton: ”Hvad er der sket med hende? ”

Kamilla:  ”Har Michael ikke fortalt dig det? ”

Ashton: ”Fortalt mig hvad? ”

Kamilla: ” Øh, du ved det var jo deres halvårsdag i går”

Ashton: ”Ja? ”

Kamilla: ”Øh, Amnesia, ville have overrasket ham, med at gøre deres legelighed fin, og hun sagde så at hun var hos mig, så han ikke ville falde mistanke”

Ashton: ”Ja? ”

Kamilla: ”Men så da han kom hjem kunne hun høre en masse larm fra stuen, så hun ville se hvad der skete, men så så hun ham i sofaen, og spurgte selvfølgelig om det var ham, og han løftede sig fra sofaen så hun kunne se han havde bar mave, og så spurgte han om hun ikke skulle være hos mig, og så prøvet hun at fortælle ham hvad hun havde lavet, men hun afbrød sig selv da hun så Emily ved siden af ham, uden trøje eller bh på, og indså hvad de lavede, og han prøvede så at følge efter hende, eller sådan noget, så så hun, han kun havde underbukser på, eller kort fortalt Michael har været hende utro, så hun har været hos mig lige siden”

Ashton: ”Seriøst? Hvor dum er han lige? Han ved jo hvor meget hun elsker ham, ej en tumpe, men hvor er hun lige kommet hjem fra? ”

Kamilla: ”Hendes forældres gravsted, det hjalp hende altid at snakke med dem når hun var ked af det, og hun føler stadig de er en stor hjælp, og så føler hun at de snakker til hende”

Ashton: ”Okay, Jeg tager hen og snakker med ham, ses skat, elsker dig”

Kamilla: ”Elsker også dig, kør forsigtigt”

Inde i stuen igen

Mig: ”Er han gået hjem? ”

Kamilla: ”Ja, er det okay Jeg har fortalt ham det med Michael? ”

Mig: ”Ja, han fik det jo nok af vide på et tidspunkt alligevel”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...