Sally Grace - The tale of one

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2014
  • Opdateret: 4 jul. 2014
  • Status: Igang
Sally Grace er en helt almindelig teenager hvis man ser bort fra at hendes far ejer abc studios. Hun går ikke i skole, men tager med hendes far hen i abc building hver dag. Sallys far håber hun vil gå videre med firmaet når han en dag tager fra verden, men hun har en hemmelig drøm om at blive kunstner og vil egentligt bare tilbage i skole, men alt tager en drastisk drejning da hun møder en af skuespillerne på en af abc's nye serier.

((Michelle F. Sørensen er min anden bruger))

2Likes
2Kommentarer
106Visninger
AA

3. Sally Grace - En ny ven.

Jeg stod klar i køkkenet og ventede på at far ville komme ned. “Er du snart færdig?„ råber jeg op til ham. “Ja ja det er bare lige det her slips.„ svarede han. Åh ham og hans slips. Fyrre år og han vidste stadig ikke hvordan man bandt et slips. Jeg gik op af de hvide marmor trapper og gik med faste skridt mod fars værelse. Der stod han. Jeg betragtede ham lidt stå der foran spejlet og fumle med slipset. Det så egentligt ret komisk ud. Jeg gik hen og tog slipset fra ham “Nej jeg..„ startede han, men jeg afbrød ham “Lad mig nu bare for helvede binde det slips.„ vrissede jeg af ham. Han holdt mund og lod mig binde det. “Tak Sally, hvad skulle jeg gøre uden dig.„ sagde han. Det var et retorisk spørgsmål, men som det flabede barn jeg er måtte jeg svare. “Uden mig ville du have en sædcelle mere„ svarede jeg. Hans blik fortalte mig og jeg skulle stoppe med det pjat og sætte mig ind i bilen. Enten er han god til at give blikke eller også er jeg god til at tolke blikke. Jeg bliver i troen om at jeg var god til noget.

Jeg satte mig ind i bilen og musik strømmede ud fra radioen. Hit me baby one more time. Far skyndte sig at skifte. I feel like I'm the worst so I always act like I'm the best. If you are not very carefull your possesions will posses you. Hmm Britney var bedre.

På vejen hen til 'ABC studios' kørte vi forbi en skov. Jeg kiggede ud af vindyet for at beundre træerne. De havde altid været her. De var her før os. De er vidner til ting vi ikke kan forestille os. Træerne er det tætteste vi kommer på et eventyr.

Endelig fremme. "Ses senere.'' mumlede jeg og gik forbi min far. Vi vidste begge hvor vi skulle hen. Med raske skridt gik jeg hen af stien og passerede mange campingvogne, folk der stressede rundt og en masse mænd med kameraer. Helt sikker også et par kendte. Far havde givet mig min egen vogn så jeg havde et sted for mig selv hvor jeg kunne slappe af. Sally Grace Jefferson. Yep det var mit navn. Jeg trådte ind og smed mig i den velkendte røde læder sofa. Den havde lidt huller hist og her, men den var utrolig blød. Næsten så blød man kunne falde i søvn på den, hvilket var sket for mig et par gange. Ups.

Jeg kendte ikke rigtigt nogen herude, selvom de fleste kendte mig. Jeg kendte dog kantinedamen Ella og Makeupartisten Raia. Ella havde sort hår, kvalmende lilla læbestift og en af de der vorter lige ved munden. Lidt kræftig, men i det hele taget meget sød. Raia derimod var en meget tynd dame. Hun var også meget høj og havde lyst pagehår. De var det tætteste man kom på modsætninger. Når Raia ikke var i fuld gang med at lægge makeup på en stjerne besøgte hun mig tit her i vognen. Hun var venlig og sjov at snakke med. Ud fra hendes accent vil jeg tro hun er fra Rusland.

Min tankestrøm blev afbrudt af en rumlen. Sure løg med mælk på! Jeg havde glemt at spise morgenmad. Jeg måtte ned til 'ABC Food Cafe'. Min far havde bygget den sidste år for at folk kunne få andet mad end de få snack der var ved nogle af bordene på sættende. Da jeg trådte ind sad der få mennesker omkring bordene, mange af dem så bekendte ud. Jeg havde nok set dem i TV. Jeg kom hen til disken ved Ella. ''Hej Sally darling! Skal du havde en Ellas special?'' råbte hun med et smil på læben. Jeg så lidt rundt for at se om folk havde hørt noget, men de var for optaget af deres samtaler. ''Jo tak.'' smilede jeg. Hun tog sin store suppeske og tog alt muligt op på tallerkenen. Hun rakte mig tallerkenen og tog en finger for munden ''shhh.'' hvislede hun. Det lød nærmest som en slange lød. ''Tak Ella.'' sagde jeg taknemligt. ''Alt for dig Sally.''

Jeg satte mig ved et tomt rundt bord. Jeg begyndte stille at nippe til maden da jeg hørte en høj stemme ''Men jeg så at pigen derovre fik det? Så hvorfor er det et problem hvis jeg får det!'' råbte han. Sikke en møgunge. Jeg kiggede op og opdagede at det var selveste Harry Styles. Jeg så hen på Ella og opdagede hun var på nippet til at tude. Jeg for op af min stol og gik med faste skrift hen til dem. ''Hvad bilder du dig egentligt ind?'' sagde jeg til ham. Han så chokeret hen på mig og sagde intet. ''Ja det tænkte jeg nok, gå du bare tilbage til hvor du end kom fra og lad Ella være.'' og med de ord gik jeg ned til mit bord igen, med folks undrende blikke klistrede fast til mig. Well fuck det.

En stol blev rykket ud ved mit bord og af forvirring vaklede mit blik op. Ham. Harry Styles. ''Undskyld, jeg har ikke fået søvn i nat og jeg ved ikke hvad der gik af mig jeg..'' ''Stop lige en halv. Fint nok du var træt, men du skal ikke undskylde over for mig? Undskyld over for Ella.''

Okay det her havde jeg ikke regnet med. På under ti minutter havde jeg allerede råbt af Harry Styles og bagefter fået ham til at undskylde over for Ella. Da han igen var på vej over til mig så jeg min flugtvej. Jeg skyndte mig ud med hurtige skridt og jeg havde ikke tænkt mig at kigge bagud. ''Hey! Hvad er dit navn.'' jeg kunne lige skimte Harrys stemme gennem luften. ''Sally Grace.'' råbte jeg tilbage.

Jeg skyndte mig op i vognen og smækkede døren i. Pyyhaa det var tæt på. Jeg var lige ved at socialisere mig der. Selv da jeg gik i skole havde jeg kun én ven. Mason. Vi havde korte samtaler og hvis jeg havde lavet noget lort tog han skraldet for mig. Hvis ikke min far havde trukket mig ud af skolen kunne det være vi stadig var venner. Måske endda kærester. Min far havde ikke syntes om jeg spildte mit liv med skolen når min fremtid allerede var bestemt. Jeg skulle være chef for 'ABC Studios'. Jeg havde ikke rigtigt noget at sige.

Jeg var begyndt på et maleri af skoven. Dens skønhed dragede mig til at male den. Det eneste problem var at den grønne nuance jeg manglede for at gøre maleriet færdigt var brugt op. Jeg måtte ned til malerforretningen nede af gaden. Jeg tog min brune frakke på og knappede den helt op til halsen. Mine sorte støvler havde jeg allerede på og det eneste jeg manglede nu var min pung.

Jeg gik i et hurtigt tempo for ikke at blive stoppet på vejen. Jeg kiggede bagud for at sikre mig at ingen så mig og ligesom jeg vendte hovedet. BUM. ''Av.'' mumlede jeg. ''Sally?'' spurgte han. Ej vel. Han var da også bare overalt den dreng! Jeg skyndte mig at rejse mig op og løb så ud på gaden. Jeg aner ikke om han fulgte efter mig, men da jeg nåede ind i malerforretingen var han væk. Jeg pustede lettet op og gik ind i butikken.

Jeg åbnede døren til vognen og gik ind. Jeg var heldig for den nuance grøn var den sidste de havde tilbage. Det bankede på og døren gik op. Min far trådte ind ''Vi tager af sted nu.'' jeg nikkede og pakkede maleriet ind. I morgen ville jeg gøre det færdigt og sende det ind til 'London school of arts' og håbe på at blive optaget. En af de ting jeg ikke havde nævnt for min far endnu. Vi gik ud af vognen og lige som vi var trådt hen til udgangen hørte jeg min far råbe ''Harry kom lige herhen.'' shit. Fuck. Lort. Shit. ''Sally der er lige en du skal møde.'' jo tak det har jeg klaret selv far. Harry kom med raske skridt og et smil på læben. ''Det her er min datter Sally. Sally det her er Harry.'' tak kan vi gå nu. ''Så far..Æhm havde vi ikke den der ting vi skulle nå?'' prøvede jeg. ''Åh Sally altid så travl.'' sagde min far. Han fattede ingen hentydninger. Aldrig. ''Nå jamen vi må smutte.'' sagde min far. Så sagde de farvel og gav hinanden et mandekram. Hvad bevidnede jeg. For at undgå flere pinlige situationer skyndte jeg mig ud i bilen. Hvad ville dagen i morgen byde på?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...