Change Your Life - A Harry Styles fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2014
  • Opdateret: 19 feb. 2015
  • Status: Igang
Nana, en høj brunette med blå øjne, livs glæde og fyldt med viljestyrke.
Caroline, en smuk blondine med blå øjne, super sød og fyldt med energi, men stadig lidt genert.
Et umagen par, men de kan bare ikke undvære hinanden. Derfor flytter de to piger til London, da de fylder 18. Et ønske der har stået øverst på ønskelisten længe. Efter måneder med plagen, sparen op og planlægning, er de endelig på vej. Én flyvetur fra sandheden, overraskelser, kærlighed og venskab.

29Likes
11Kommentarer
6441Visninger
AA

12. Skal, skal ikke?

Nanas synsvinkel:
”Skal jeg ikke hjælpe dig med håret?” Spørger Caroline, og kommer ind af døren. Jeg kigger på hende med et lidt akavet smil, og min mave trækker sig sammen. Jeg skal være sammen med Liam i dag, og jeg føler ikke rigtig, at jeg glæder mig. Jeg er meget nervøs. Jeg føler, jeg skal kaste op.
”Ja tak, søde. Men det behøver ikke være noget specielt,” siger jeg, mens jeg kigger på mig selv i spejlet, og hun kommer hen bag ved mig. Hun tager fat om mit hår og begynder at sætte det i en flot knold. Hun kan bare det der.
Jeg går ind i mit walk in closed og finder nogle lyseblå jeans, en hvid tank top med teksten ’Simple, is how we roll’ og en rød og blå skjorte.

Jeg tager det på, men skjorten binder jeg om livet. Så har jeg den, hvis det bliver en smule køligt.

Kl er 17 og Liam kommer om en halv times tid. Caroline og jeg sætter os ind i stuen, og ser lidt tv.
”Hvad skal du lave i aften?” Spørger jeg hende og smiler. Jeg vender mig rundt i sofaen, så jeg sidder lidt mere med front mod hende.
”Jeg skal ud med Harry. Ved ikke hvor?” Siger hun og smiler genert.
”Awww hemmeligheder, hva?” Griner jeg og kilder hende i siden. Hun skriger og vrider sig i sofaen.
”Ja” siger hun hurtigt. Jeg holder op, ellers får vi bare klager. Jeg elsker, at de er så meget sammen, de er bare så søde.

Pludselig ringer det på døren, og jeg går ud til døren. Jeg åbner stille døren op, og der står han. Mit hjerte går i stå i nogle få sec, men så smiler han. Pludselig føler jeg mg ikke så nervøs mere.
”Hey,” siger han og fugter sine læber blidt med tungen. Han smiler og ser meget selvsikker ud, kom nu ikke for godt i gang, Payne. Han lukker sine store stærke arme op og lukker mig ind i dem. Jeg bliver et kort øjeblik varm inden i og ligger mit hoved på hans skulder. Men det forsvinder hurtigt igen.
”Hej,” siger jeg stille. Jeg tror det kom ud som en hvisken, men han hørte det.
”Jeg har savnet dig,” siger han og krammer mig lidt hårdere. Jeg ved ikke, hvad jeg skal svarer. Han begynder at slippe mig, og jeg kigger op på ham.
”Hvordan kom du egentlig ind?” Spørger jeg ham. Jeg snakker uden om. Han kigger lidt mærkeligt på mig i nogle få sekunder. Jeg ved udmærket godt, at han håbede på, at jeg også havde savnet ham. Han kigger ud i gangen.
”Der kom en pige ud, da jeg skulle til at ringe på. Så hun lukkede mig ind,” siger han og kommer med et lille smil. Jeg nikker.
”Men er du klar?” Spørger han og smiler charmerende. Jeg trækker hurtigt mine højhælede støvler på og nikker til ham.
”Vi ses, Lyne. Jeg ved ikke, hvornår jeg er hjemme?” Råber jeg ind til Caroline.
”Ja, vi gør. Ses,” og med de ord, lukker jeg døren helt i. Liam lader mig gå ned først, og jeg kan mærke ham lige bag ved mig. På gaden ved jeg ikke, hvor vi skal hen, så jeg står lidt og kigger. Han kommer bagfra og tager min hånd.
”Jeg holder her henne,” smiler han sødt og begynder at gå. Han bliver ved med at holde min hånd, men jeg vikler den stille ud af hans. Gider ikke lige nogle rygter nu, og jeg føler ikke rigtig for ”holde i hånd facen”, som vi til en orientering ikke er i. 

”Hvor er her flot,” siger jeg og kigger mig omkring. Jeg vender mig rundt og kigger op på Liam. Et smil breder sig på hans læber, og han krammer mig igen. Jeg bliver lidt chokkeret. Jeg gav bare hans lejlighed en kompliment.
”Tak,” siger han med et smil.
”Jeg har købt ind. Vil du hjælpe mig med at lave mad?” Spørger han, og jeg kigger op på ham. Jeg prøver ikke at give ham et akavet smil. Vi tager vores sko af. Liam er hurtig færdig og bliver og venter på mig. Jeg sætter mine sko ind til siden og kigger op på ham. Jeg løfter øjenbrynet, og han smiler til mig. Hvad sker der for ham. Han virker helt kulret og anderledes.
”Du ser godt ud,” kommer det varmt fra ham, og jeg får gåsehud. Nana, rolig nu. Ik lad dig rive med. Nu slapper du lige af en gang, okay? Jeg kigger ned i gulvet, en kompliment kan ikke skade.
”Tak, Liam,” siger jeg og smiler til ham. Vi går sammen ud i køkkenet.
Liam begynder at finde tingene frem, og vi begynder at lave maden.
Pludselig er det som om, at Liam bliver den gode gamle Liam, som ikke hele tiden pusler om en, giver komplimenter og vil være charmerende, han fjoller, griner og fortæller jokes. Det er, som da vi mødes og hang ud sammen. Før vi flirtede. Det her kan jeg godt li, og jeg kan ikke holde op med at grine af ham.

Mens jeg er ved at skære grønsager, kommer Liam bagfra og holder om min mave. Helt tæt. Jeg synker en klump.
”Skulle du ikke ordne noget andet?” Spørger jeg ham og kigger op på ham. Han lægger sit hoved på min skulder, og vores ansigter er meget tætte. Jeg kigger hurtigt ned på grønsagerne igen, mens mit hjerte banker hurtigere. Hvad gør jeg? Vi kigger hinanden i øjnene, og hans læber kommer tættere på mine. Nej, jeg kan ikke få mig selv til det. Jeg vender mit hoved igen og koncentrer mig om grønsagerne. Jeg kan ikke have moments med alle drengene i One Direction. Det bliver nødt til at stoppe det her. Jeg mærker Liam sukke let mod mit øre. Niall tog det meget pænere end Liam. Jeg ved, han er træt af, at jeg er så svær er komme ind til, men sådan er det. Han aer mig let i siden og går over til det andet køkkenbord og begynder på det, han skulle lave. Den pinlige tavshed lægger sig over køkkenet, og det irriterer mig faktisk. Vi plejer altid at have noget at snakke om. Og jeg ville ønske, han aldrig var kommet hen og ødelagde den sjove stemning, som lige var der.  
Da vi har sat alt over, går vi ind i stuen og sætter os i sofaen.
”Hvorfor flyttede I egentlig til London?” Spørger han, og jeg kigger på ham. Jeg synker en klump.
”Det er en ret lang historie,” siger jeg og kigger ned i sofaen.
”Jeg har masser af tid,” smiler han sødt, og jeg kan ikke holde et lille grine tilbage. Jeg holder en lille pause og begynder så at fortælle.
”Siden Caroline og jeg var 14 år gamle, har vi altid drømt om at flytte til London sammen. Jeg aner ikke hvorfor, det var bare noget, vi altid snakkede om. Da vi begge var 17, bestemte vi os for, at nu skulle vi gøre det. Jeg ville gerne tilbage til mine rødder men nu også fordi, Caroline og jeg gerne vil være modeller. Det er vi så også blevet,” griner jeg og kigger Liam i øjnene. Jeg fortsætter.
”Jeg gjorde det også for Caroline skyld. Hun var jo en kæmpe Directioner. På det tidspunkt vidste hun intet om jer og mig. Men hun tog med, fordi hun ville gøre min drøm til virkelighed,” siger jeg, mens Liam kigger interesseret på mig. Han smiler, og jeg kigger ned igen.
”Hun er da en rigtig veninde. Jeg kan godt forstå, at du elsker hende så højt,” siger han og rykker lidt tættere på mig.
”Men hvorfor vidste hun intet om os?” Spørger han med et forvirret ansigtsudtryk.
”Jeg fortalte ingen om Zayn, da jeg flyttede til Danmark. Jeg mødt så jer alle sammen, og nogle af pigerne i min klasse blev fans. Så jeg fortalte det ikke til nogen. Jeg var bange for at blive behandlet anderledes,” jeg kigger stadig ned men kan stadig mærke Liams blik på mig. Han sniger forsigtigt sin hånd hen til mit knæ og aer det blidt. Jeg lægger min hånd på hans og fjerner den stille.
”Jeg prøvede på en måde at glemme det der skete,” mumler jeg trist og kan mærke tårerne.
”Må jeg godt fortælle dig noget, Babe” Ordet ramme mig hårdt. Liam, kaldte mig altid, Babe, da vi var sammen. Jeg kigger op på ham.
”Det ændre måske ingenting, men jeg er nødt til at fortælle dig det. Jeg ved godt, du var knust den gang. Jeg kan mærke og se på dig, at du stadig er det, men du skal vide, at jeg er gået igennem nøjagtig den samme smerte som dig. Jeg savnede dig hvert evig eneste minut, efter du tog hjem igen. Jeg prøvede virkelig ikke at glemme det, vi havde, jeg skulle bare videre. Derfor kom jeg sammen med Danielle. Jeg havde følelser for Danielle, men endnu stører for dig. Du var i mine tanker hver dag, og jeg bad hver dag, for at du skulle komme tilbage til mig. og nu er du her. Jeg troede aldrig, det ville ske. Jeg kunne ikke være lykkeligere, og jeg vil gør alt, hvad jeg kan, for at vinde dit hjerte tilbage. Du bliver nødt til at vide, at jeg er forelsket i dig, og det har jeg været siden den dag, Zayn præsenterede dig for os,” fortæller han, og jeg kigger ned.
”Det hele er op til dig, men du skal vide, jeg altid vil være klar, hvis du vælger at starte noget nyt op med mig igen. Jeg ved, jeg har været en kæmpe idiot, og jeg vil gerne gøre det godt igen. Jeg vil kæmpe for dig, til den dag jeg dør. Om du så får en kæreste og er lykkelig med ham, eller om jeg får en kæreste, så vil jeg altid elske dig og håbe, at du vil blive min igen,” siger han, og jeg kigger op på ham. Jeg er helt lammet. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige eller gør af mig selv. Pludselig kommer tårrene, og jeg hulker mod mine hænder. Liam sætter sig hen til mig, og jeg lægger mit hoved ind til hans bryst. Han holder mig tæt ind til sig, og for første gang føler jeg mig tryk i hans arme.
”så så, søde. Tag det helt med ro,” hvisker han mod mit øre med en dyb stemme. Jeg løfter mit hoved og kigger på ham. Han smiler varmt til mig, og jeg smiler tilbage.
”Vil du virkelig det? Jeg er slet ikke det værd,” siger jeg og snøfter. Han smiler til mig og tørrer en tåre væk fra min kind med sin tommelfinger.
”Selvfølgelig, vil jeg det. Også selvom du ikke vil være min, så vil jeg stadig være her for dig, som din ven. Bare jeg kan få lov til det, er nok for mig. Jeg vil bare gerne have dig i mit liv lige meget, hvad du er for mig,” siger han og smiler til mig. Jeg snøfter igen og tørrer selv mine øjne.
”Tusind tak, Liam,” siger jeg med et smil, og jeg sætter mig lidt op igen.
”Jeg tror snart maden er færdig, skal vi kigge på det?” Spørger han og rejser sig op. Jeg nikker, og han hjælper mig op og stå.

Da vi sidder og spiser, snakker vi som altid om alt mellem himmel og jord. Det er som om, vi har lagt, det vi snakkede om tidligere bag os. Jeg føler lige nu, at jeg kan være åben over for Liam. Jeg føler, at han er der for mig som en ven. Og ikke en som prøver at vinde mit hjerte tilbage.
Jeg fortæller ham, om vores nye job, om Carolines og mit venskab eller rettere sagt søskendekærlighed. Han lytter, giver komplimenter og spørger løs om alt muligt. Han vil vide alt. Der er også meget, vi skal ha’ indhentet.

”Det er sådan, at jeg har fødselsdag på torsdag, og jeg holder noget fødselsdags et eller andet fest. Jeg ville høre, om du vil følges med mig som min ledsager? Jeg siger til Harry, at han kan invitere Caroline,” spørger han og smiler. Jeg tænker kort over det.
”Jeg vil ikke som en date eller nye kæreste” siger jeg og tager noget at spise. Jeg kigger en smule seriøst på ham.
”Men ellers vil jeg meget gerne,” smiler jeg til ham, efter jeg har tygget af munden. Han nikker og smiler til mig.
”Som du vil, Søde,” siger han og nikker med hovedet. Vi griner begge to.
Det har været en super hyggelig aften med Liam, vi har virkelig fået snakket ud om tingene, og vi har det begge to meget bedre. Det endte alligevel med at blive en god dag.

Carolines synsvinkel:
I mellemtiden:

”Værsgo, smukke,” smiler Harry charmerende og åbner bildøren for mig. Jeg træder ud af bilen og kysser hans kind. Han tager min hånd, og vi går ned af gaden.
”Hvor skal vi egentlig hen?” Spørger jeg og kigger på ham med et smil. Han smiler skummelt, og jeg bliver nervøs (På den gode måde).
”Nu har vi jo været ude og spise, så nu synes jeg, vi skal lave noget andet,” siger han bare uden at tilføje, hvad vi egentlig skal. Jeg sukker irriteret, jeg vil bare gerne vide, hvad vi skal.
”Og det skal da også fejres, at vi nu er et officielt par,” siger han og kigger på mig. Igen snakker han uden om.
Vi går ned af en lidt skummel gade, og jeg holder lidt strammere fat i Harrys hånd. Jeg er ret så mørkered, og en skummel gade er absolut ikke meget bedre. Harry giver min hånd et klem, og jeg holder mit tæt ind til ham. Vi kommer til en dør, som Harry åbner, og vi går ind. Der er ret mørkt, men Harry tænder noget lys. Vi står på en lang gang, og Harry tager min hånd igen og begynder at gå.
Pludselig står der en mand. Harry giver ham hånden, og jeg siger også pænt goddag.
”Hazza, fortæl mig nu, hvad vi skal,” siger jeg utålmodigt og smiler til ham. Han laver tegn til manden om et minut. Han skubber mig op af væggen på en sexet måde, og jeg begynder at grine.
”Jeg har fået lavet en speciel aftale med biografejeren. Så vi har hele biografen for os selv,” siger han mod mit øre, og jeg kan ikke holde op med at smile.
”Seriøst?” Spørger jeg, og han kigger på mig. Han nikker og smiler skævt. Han er helt fantastisk.
”Du er bare for dejlig, Haz,” siger jeg og smiler. Han holder om mine hofter, og skubber mig helt op af væggen. Jeg kan mærke hans skridt mod mit.
”Harry, jeg ved godt, at vi aftalte at være sammen igen, men det skal ikke være lige nu,” hvisker jeg til ham, men han presser sig bare endnu tættere på mig. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke blev en smule tændt af det. Han lægger sine læber blidt mod mine, og jeg kysser med. Harry prøver at udvikle kysset, men jeg stopper ham. Han kigger en smule skuffet på mig, men jeg giver ham bare et hurtigt kys. Harry flytter sin krop fra min og tager min hånd. Vi går sammen ind i den store biograf.
Under hele filmen holder Harry min hånd, og han kysser mig også flere gang. Det sjovest var, da han spurgte, om vi ikke skulle tage hjem til ham eller min lejlighed. Jeg kiggede bare på ham, gav ham et kys og svarede koldt men sødt nej. Han skal ikke tro, at han kan slæbe mig med hjem, når han bliver en lille smule tændt. Jeg kunne også godt være sammen med ham lige nu, men vi må lige tage det lidt med ro.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...