Unpredictable

54497196135
Maggie Irwin, også kendt som Ashton Irwin's lillesøster, får pludselig en dag konstateret spise forstyrrelse ergo anoreksi. Maggie vil ikke tage imod de råd og den helbredelse, som lægen anbefaler hende. Det hele bliver heller ikke nemmere, når deres forældre aldrig er hjemme og på samme tid er skilt. Men når Ashton og resten af hans band 5 Seconds Of Summer skal på tour, beslutter Ashton at Maggie skal med, da han ikke vil efterlade hende derhjemme i så lang tid. Maggie nægter dog ikke, men forventer ikke det helt store. Men men.. Et stop under en lang køretur, kan ændre en hel del. Alle drengene er gået på toilettet på en tankstation, og lidt efter beslutter Maggie også at gå på toilettet, men støder ind i en på vej ud af bussen. En, som hun knap nok har snakket med. Luke Hemmings, en af band medlemmerne. Hvad sker der efter dette? Læs med i 'Unpredictable' og find alle svarene.

AA
aa

3. So here we go

Den næste onsdag morgen kørte Ash og jeg på højtryk. Vi skulle have alt vores bagage med, låst huset og det hele. Klokken var nu 08:53 og vi skulle være der klokken 09:00.. Så vi havde rimelig travlt. 

''Mags! Ud i bilen, jeg mangler bare lige at låse, og hente min mobil, så kommer jeg'' Råbte han gennem huset. Jeg tog min jakke ned fra knagerækken, snuppede min høretelefoner fra køkken bordet og gik derefter ud i bilen. Jeg var vist nogenlunde klar nu. Jeg havde ikke taget andet end noget eyeliner på idag, da jeg alligevel nok bare skulle sove. Jeg satte mig ind på forsædet og spændte selen, for derefter at tjekke jeg havde det hele med. Jeg rodede i mine lommer, og bekræftede, at det hele var der. Altså til busturen. Vi skulle køre helt fra Australien til en lufthavn laaaangt væk, hvorefter vi skulle flyve til England. Her skulle Turneen starte sammen med One Diretion. Hvis jeg kunne slippe for at snakke med dem, så gjorde jeg det. Ashton's band var allerede nok for mig. Faktisk så var jeg ret nervøs for at møde dem. Tænk hvis de ikke kunne lide mig? De skulle jo trods alt leve sammen med mig i 9 måneder. Det ville blive rimelig akavet, hvis vi bare sad og var uvenner every day. Akavethed.

''Så kører vi, Mags'' Ashton kom flyvende ind i bilen, skyndte sig at starte den, og så var vi ellers kørt. Jeg grinte lavt af Ashton. Jeg havde aldrig set ham så stresset, så det var lidt komisk. Ashton kiggede forvirret på mig, og jeg grinte bare endnu mere. Ashton rækkede fuck af mig, og jeg rystede bare på hovedet. 

Få minutter senere var vi nået frem til studiet, hvor bussen holdte og Ashton var næsten hoppet ud af bilen, før han overhovedet fik den stoppet. Han havde virkelig travlt, det måtte man sige. Jeg tog min jakke i min favn og hoppede selv ud af bilen. Solen skinnede idag. Vi var midt i April, så det var snart sommer. Der fandtes intet bedre. Det er virkelig røvsygt, når der er for koldt til at lave noget. Eller, man kunne jo have sex, men det ville være urealistisk. Ashton åbnede bagagerummet og tog det hele ud og ned på jorden, hvorefter han låste det igen og forklarede mig, at jeg bare skulle tage mine ting med op i bussen. Og så gik han. Tak Ashton, efterlad mig da bare her. Jeg havde taget én stor kuffert proppet med tøj og diverse med. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde den var let. Tværtimod. Den vejede et ton! Jeg kunne virkelig godt bruge hjælp, men måtte indse, at jeg selv måtte bære den derhen. 

Jeg fik båret den derhen med en lille smule besvær, men ja, den kom derhen. Jeg kunne på lang afstand høre Ashton's grin, så det måtte vel være den rigtige bus. Og wow. Den var satme stor. Jeg ville vædde med, at den også var mega smart indeni. 

Jeg trådte ind i bussen, og så 4 drenge. Ashton rejste sig hurtigt op og gik hen mod mig.
"Hey Maggieee!" Sagde Ashton, og gik hen til mig og lagde en arm om mig. Han smilte og kiggede hen mod de 3 andre drenge, som bare sad og stirrede på mig, samtidig med de smilte. 
"Drenge det her er Maggie" Sagde Ashton. Han gav mig et kort klap på skulderen. 
"Hej!" Svarede de næsten i kor. Jeg rystede på hovedet. Jeg kiggede rundt. Det var egentlig mega stort, af en bus og være. Ashton viste mig hvor jeg skulle sove. En lille bitte kabine i ni måneder. Det tror jeg ikke jeg overlever. Jeg stilte min kuffert op af væggen. Ashton var gået på toilet. Jeg puttede mine høretelefoner i, og gik ind mod det rum hvor de andre drenge var i. Jeg kiggede kort på dem. Men mit blik gled hurtigt hen mod sofaen. Jeg satte mig ned, og smed fødderne på på det lille bord der var, skruede op for musikken. Mine øjne var blevet meget tunge, og jeg var egentlig virkelig træt. 



******



''S,P eller K , Luke!'' Jeg vågnede op til en masse larm fra drengene, og jeg undrede mig over, hvordan jeg overhovedet kunne sove i den larm. Nok fordi jeg havde mine høretelefoner i, i guess. Hmm.. Jeg var vågen, men jeg havde stadig mine øjne lukket, og sad helt stille. Jeg lod som om jeg sov, da jeg ikke gad snakke med dem. Jeg kunne ligesom fornemme, at de ville bombardere mig med spørgsmål, såå. I Stayed asleep. Jeg vidste nu godt, at stemmen tilhørte bandmedlemmet Calum. Det var alt jeg vidste om dem. Deres navne og rolle i bandet. 

''Jeg tager... K'' Svarede den såkaldte Luke, efter lidt tid. Jeg havde ikke andet at tage mig til, så jeg kunne jo ligeså godt ligge og lytte til dem. ''Uh, det kommer du til og fortryde'' Svarede Calum og lavede en ond latter, så de andre grinte højt. ''Okay så, Luke.. Enten så skal du gå over og snave med Michael, ellers skal du kysse Ashton på balden'' WAT? Jeg spærrede øjnene op og.. Eller nej, det gjorde jeg jo ikke, for så vidste de at jeg ikke sov. Men altså.. Jeg spærrede øjnen op. Sådan indvendigt, du ved. Ja, godt så..

''Fy for helvede'' Udbrød Luke og de andre grinte af ham. ''Ellers så skal du.. Ellers så skal du gå hen og kysse Maggie'' Afsluttede Calum sin sætning. No way. Han skulle bare ikke kysse mig. 
"Luuke? Hvad vælger du?" Spurgte Ashton. 
"Jeg vælger..... at kysse Ashton's røv!" Svarede Luke, samtidig med han grinte. Jeg kunne kun høre, at bæltet blev spændt op, og at bukserne blev trukket ned. Lidt efter hørte jeg den velkendte kysselyd. Alle brød ud i grin, og jeg kunne ikke holde masken mere, og begyndte at rykke på mig, men kunne ikke selv lade vær med at grine. De kiggede alle sammen forbavset for mig, hvor efter vi alle grinte igen. Luke grinte ikke så meget, men stirrede bare på mig. Lidt akavet.
"Der er vidst en der ikke sover" Grinte Ashton. Jeg smilte bare, samtidig med jeg grinte. Luke kiggede stadig på mig. Underlige dreng mand. 
"Vil du ikke være med Maggie?" Spurgte Calum, og smilte. Jeg kiggede ned i jorden, og jeg vidste egentlig ikke helt hvad jeg skulle svare. 
"Hmm, måske senere" Svarede jeg stille, og gik ud for at lede efter køkkenet. Jeg gik hen til det der lignede et skab og ledte efter et glas. Da jeg havde ledt et par skabe igennem fandt jeg et glas. Bare ved at kigge på det fik jeg kvalme. Jeg satte glasset fra mig igen. Hvad havde jeg gang i? Jeg ville sgu selv bestemme hvad jeg så spiste. Jeg gik ud fra køkkenet igen, og ind til der hvor drengene sad. 
"Hey Ash, hvor er toilettet henne?" Spurgte jeg, og kiggede på ham. Han rejste sig og gik hen til mig. Vi gik hen til der hvor kabinerne var. 
"Her Mags." Svarede han, og smilte. Jeg gik der ud og låste. Jeg stod og kiggede på mig i spejlet. Kvalmen var nu på vej tilbage, og jeg smed mig ned på det lille gulv der var. Jeg overvejede det ikke i et spilt sekundt før jeg havde stukket 2 fingre i halsen på mig selv. Jeg lod det hele komme op, mens tårene begyndte at danne sig i min øjenkrog. Det gjorde så fandens ondt. Men jeg blev nødt til det. Ingen skulle vinde over mig.

''Mags! Hvad har du gang i?!'' Råbte Ashton inde fra stuen af, og jeg kunne høre han kom nærmere. ''I-ikke noget'' Svarede jeg blot, og kæmpede for at man ikke skulle kunne høre min gråd. Jeg skyllede ud i toilettet, og gik op til håndvasken. Jeg så ikke for godt ud. Poser under øjnene, samt totalt morgenhår. Thumbs up. Jeg tørrede hurtigt tårene væk, og låste døren op, for at gå ind i min kabine. Jeg nærmest løb derind, siden Ashton ikke skulle se mig. Her smed jeg mig i min køje, og rullede det lille gardin for, og lod tårene slippe ud af min øjenkrog. Hvorfor skulle det her gå så vidt? Det var slet ikke meningen, at jeg aldrig ville kunne spise igen. Jeg ville jo bare tabe mig lidt, ikke udsulte mig selv! Jeg snøftede et par gange og prøvede ihærdigt at tørre tårene væk, men der kom altid nogle nye. Jeg var sådan et tudefjæs. Helt uden at kontrollere det, slap et hulk ud af min mund, efterfulgt af et mere og så videre. De var meget dæmpede, men alligevel ikke til at undgå at høre. Jeg snøftede og lukkede øjnene. Pludselig kunne jeg føle lys mod mine øjenlåg, og var klar over at der var en, som havde trukket gardinet væk.

''Maggie, er du okay?'' Sagde stemmen, og jeg var tydeligvis klar over, at det slet ikke var Ashton. Nej, stemmen tilhørte Luke. Desværre. Det er ham jeg håber mindst på at få opmærksomhed af. ''Jeg har det fint'' Svarede jeg og vendte mig om. Han skulle ikke se mig sådan her. Han svarede ikke, men rullede blot gardinet for igen og gik ind til de andre. 

Jeg havde allermest lyst til bare og slå mig selv i hovedet. Jeg var vred. Vred på mig selv, fordi jeg ikke kunne spise overhovedet, og den vrede gik ud over Luke. Flot, Maggie. Lidt efter kom Ashton susende ind til mig, hev gardinet væk og spurgte om jeg var okay. Jeg nikkede og sendte ham et smil. Her var 8 små kabiner. 4 i hver side, og 2 etager. Jeg sov i den øverste,  Luke overfor mig på den anden side, og Ashton nedenunder, derefter Calum og som lå på køjen neden under Luke. Michael lå for 'sig selv lige nederst en plads ved siden af Calum.

''Mags, hør.. Jeg ved godt det er svært, men prøv nu bare. Virkelig, lad som om det er din værste fjende der bare skal kvases helt sammen. En du virkelig hader'' Sagde Ashton med en sjov stemme, så jeg ikke kunne lade være med og grine. Godt jeg havde ham. Ellers ville jeg være en sur kælling every minute. Han smilte og kiggede ned på hans mobil. ''Klokken er halv syv. Du kan bare sove hvis du vil, men så please lov mig, at du drikker et glas vand og spiser noget frugt, når du står op igen, okay?'' Sagde han og så seriøst på mig. Jeg sukkede, men endte så med at nikke. Han smilte og rodede i mit hår. Jeg sendte ham dræber øjne, men lukkede dem så. ''Godnat Mags'' Sagde han og slukkede lyset.

**************

 

Da jeg vågnede hoppede jeg straks ud af sengen, og gik ind i stuen til drengene. Jeg lavede store øjne, for det syn jeg så, var næppe noget man var vant til. De lå alle sammen og sov, helt fredfyldt. Dog ville de nok ikke være så fredfyldte imorgen, kunne jeg regne ud frem for deres ligge positioner. Av min ryg, siger jeg da bare. Jeg rystede på hovedet og gik ud i køkkenet. Jeg åbnede igen det skab som der var glas i, og tog det og fyldte med vand. Da jeg var meget træt, tog jeg det bare og drak det, helt uden bræk fornemmelser. Jeg satte det ned igen, og fik faktisk lyst til mere? Hvad skete der lige? Jeg fyldte glasset op endnu engang og drak det, som var det ingenting. Nu var det bare næste step. Frugt. Jeg vidste ikke engang hvor det var henne, så jeg gik i gang med at lede efter det med det samme. Lige idet jeg skulle til og åbne det næste skab, lød en stemme bag mig.

''Leder du efter noget?'' Spurgte en helt ny stemme. Jeg vendte mig forskrækket om og kiggede på personen, som så viste sig at være Michael. Jeg åndede lettet ud, og tog mig til  brystet. ''Du gav mig et chok'' Sagde jeg og han grinte lavt. ''Men ja, jeg leder efter noget frugt. Hvor er det henne?'' Spurgte jeg og sendte ham et træt smil. Han nikkede mod en skål lidt længere henne på bordet, og gik hen til den.

''Jeg er nu ikke meget for at dele mine bananer ud, men fordi du er ny, så er det en velkomst frugt.'' grinede han og rakte mig en banan. Jeg grinte lavt og han sendte mig et smil.''Tak Michael'' Svarede jeg og gik igen ind i min kabine. Der var lige plads til, at jeg kunne sidde op i den, så jeg begyndte og pille den gule skrald af bananen. Jeg husker tydeligt, at inden alt det her, elskede jeg bananer. Det kunne jeg komme til igen, tænkte jeg. Jeg tog den modbevist op til min mund og tog den første bid. Faktisk, bare for at være helt ærlig, så smagte det virkelig godt. Jeg var virkelig positivt overrasket, jeg jeg spiste hele bananen, indtil der kun var skralden tilbage. Jeg hoppede ud af køjen igen, ud i køkkenet, hen til skraldespanden hvor jeg smed den ud. Jeg ville gå i seng igen. Klokken var snart 22:00, så det var lidt sent. Inden jeg gik i seng, gik jeg lige en ekstra gang ind til drengene og de sov stadigvæk. Michael som jeg snakkede med lige før, havde lagt sig over til Luke, og hvis jeg ikke tog helt fejl, så sov han. Jeg kom til at udstøde et lille grin, så Michael åbnede øjnene og så på mig. Jeg stivnede og var bange for, at han ville blive sur, men han sendte mig bare et smil og blinkede til mig. Jeg blinkede kort igen, og gik så ind og lagde mig i min kabine igen.

Måske var de slet ikke så slemme alligevel? Hvertfald ikke Michael. Jeg smilte for mig selv og faldte hurtigt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...