En Fredag Midt I Juni

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2014
  • Opdateret: 28 jun. 2014
  • Status: Færdig
En kort række begivenheder på en fredag midt i juni beskriver hvordan én persons handling kan komme til at ændre livet radikalt for en hel gruppe andre mennesker.

7Likes
2Kommentarer
265Visninger
AA

6. En fredag midt i juni. Marie

 

”Hej piger! Er I okay?”

Marie vidste godt, at det ikke nyttede noget at stille sådan et spørgsmål. Her stod hun og proppede kameraer, og kæmpe mikrofoner ind i hovedet på to piger på 18-19 år der lige havde været vidne til en bilulykke, hvor en familiefar var død på stedet. Selvfølgelig var de ikke okay. Men efter 6år som reporter hang sådan nogle spørgsmål bare ved.

”Ja, ja, det var ret… Chokerende. Vi kender føreren af bilen en smule, og havde han ikke vinket…”

Den ene af de to piger brød sammen i grød, og kameramanden sørgede for at zoome tæt ind på hende.

Per automatik nikkede Marie forstående, og kom med et par kommentarer om, at det i hvert fald ikke var dem der bar skylden.

Den anden af pigerne, Cecilie hed hun vist, sagde ikke et ord. Hun stod der bare lidt som et accessories til den anden.

”Jeg ved altså ikke om vi kan bruge det interview med de piger til noget. Altså, det er øjenvidner, som tilfældigvis kendte bilisten eller sådan noget. Ham der døde, havde han ikke to døtre?”

Marie drak kaffe og snakkede med en anden journalist og en betjent over taget på en bil. Kaffen var bitter, og selvom hun havde bedt om begge dele var der hverken sukker eller mælk i. Hun forbandede sit job langt væk indvendigt.

”Jo, en på 11 og en på 7 vistnok.”

”Ja, de er for unge… har de ikke en mor? Havde han ikke en kone eller noget?”

”Han blev skilt fra pigernes mor for tre år siden.”

”Bare skaf mig et ordentligt interview!”

Hun forbandede sig selv langt væk indvendigt. En far til to var lige død på stedet, og alt hun tænkte på var mælk og seertal.

Forbandede fredag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...