Samtaler i mørket

Vi fik en stiloplæg for her for en måneds tid siden, og jeg valgte at skrive om opgave 3 ("Samtaler i mørket"). Jeg fik et 12-tal for det, hvilket jeg er meget glad for, da jeg havde ret svært ved at komme ordentligt i gang med at skrive. Den eneste grund til at jeg overhovedet kunne komme i gang, var at jeg fandt nogle essays på internettet (nogle af dem endda her fra movellas), som inspirerede mig stærkt.
Nå, men under alle omstændigheder har jeg valgt at uploade det i håb om, at det kunne hjælpe andre med at komme i gang..

2Likes
2Kommentarer
391Visninger
AA

3. ...

Jeg prøver at forestille mig en verden uden mørke, en verden, hvor der ikke sker noget dårligt, men efter et par mislykkede forsøg giver jeg op. Selve tanken om sådan en perfekt verden er beroligende, men der er alligevel noget, der nager mig, og ikke engang vil lade mig tænke over muligheden af at sådan en verden kunne eksistere. For hvis der slet ikke er noget mørke, hvordan kan man så genkende lyset? Hvis alt var blændende hvidt, kunne ens øjne mon overhovedet vænne sig til det, eller ville man begynde at se gråt i stedet for?

                      Alting og alle kaster en skygge, nogle større end andre. Hvis verden udelukkende var lavet af lys, ville der stadig være skygger? Skygger er mørke, så der er jo ikke plads til dem i Lyset. Men lyset kaster jo skygger, af alting, af alle personer. Skygger er mørke. Lige meget hvordan jeg vender det, kan jeg ikke få det til at gå op. Uden mørket til at stå i kontrast til det, kunne lyset så overhovedet eksistere?

                      Jeg prøver at vende det hele, og forestiller mig en verden bestående af mørke. Eftersom mørket er det, der omfavner mig og lader mine tanker vandre, går det en hel del nemmere.

I en verden af mørke er man nødt til at udelukke én af sine fem sanser, men dermed forstærker man pludselig de andre. I en verden af mørke er der ensomt, men alligevel fuld af liv; alle ens inderste tanker vrimler rundt i uorden sammen med minderne fra fortiden, samt alt det der kunne være sket eller kunne komme til at ske. I mørket er man som lammet, men alligevel er man mere levende, end man nogensinde har været. I mørket er man både ingenting og en del af alting.

Når mørket bliver for meget, begynder man at længes efter lyset. Længslen er så stærk og bitter, at man slet ikke kan tænke på andet, og alle de ensrettede tanker bliver til inspiration. Inspirationen gnaver i en, den slipper ingen fra dens greb før de har udrettet noget. Tankerne vrimler og skaber noget grotesk og smukt, noget vildt, som ikke kan holdes fanget i mørket. Man prøver at gribe fat i det, men den smutter igennem ens fingre. Man føler sig tom, og den eneste trøst er det kommende lys. For i lyset glemmer man alt det væsentlige ved mørket, og resten mister stille og roligt sin betydning. Men hvad så hvis lyset aldrig kommer? Hvad hvis mørket en dag for alvor får overtaget?

Pludselig føler jeg mig uendelig lille og ensom. Jeg bliver endnu engang opmærksom på mørket der omringer mig, men denne gang fyldes jeg med angst i stedet for undren. Mørket strammer sit greb om mig; i starten var det forsigtigt, som en moders blide hånd, men nu føles det kvælende. Hvis jeg kunne bevæge mig, ville jeg rulle mig sammen til en lille kugle og begynde at klynke som et lille barn. Er det her døden? Er mørket døden?

Jo længere jeg grubler over det, jo mere mening giver det. Måske dør alle mens de sover, og bliver genfødt når solen står op. Det sker hver nat, indtil lyset på et tidspunkt ikke længere er stærkt nok til at bryde det evige mørke, og man stiller træskoene.  Men hvis man kan dø og blive født igen hver dag, er det så ikke ligeså sandsynligt, at lyset vil samle sine kræfter og komme igen, så der venter én et helt nyt liv?

Tanken beroliger mig en smule, men mørket, som nu også er inde i mig, hvisker, at det er ren og skær ønsketænkning. Forestillingen af det evige mørke, der venter efter et meningsløst liv, er så stærkt nedtrykkende, at de fleste mennesker med det samme udelukker det; de vil hellere tro på Biblens himmel og helvede eller buddhismens nirvana– hvad som helst, der giver deres betydningsløse liv en mening.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...