Fate is true * One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2014
  • Opdateret: 30 jul. 2014
  • Status: Færdig
Kayla får pludselig et job som One Directions nye stuepige, hun finder hurtigt Louis's bog som hun læser i. Louis finder ud af at hun læser i hans bog så han bliver sur over det og prøver at holde hende fra bogen, men Kayla vil vide mere da hun kan se ud fra det som hun har læst at Louis ikke har en almindelig fortid, men en fortid som er mere mørk end man kan forestille sig. Kayla truer ham med at anmelde ham til politiet, men hvad sker der når Louis for alvor tar magten over Kayla, vil hun nogen sinde anmelde ham og hvad sker der i det helle taget da hun pludselig skal tænke sig godt om, for det kan få konsekvenser for hende. Løgnene starter og en mørk fortid bliver fundet.

9Likes
4Kommentarer
2549Visninger
AA

20. Kapitel 20. Jeg er her for at afgøre det engang for alle

Kayla's synsvinkel

 

Timerne er gået hurtigere end jeg havde troet for pludselig slog klokken 19:00 og her i kirketårnet står jeg så. Kan se ud af det lille bitte vindue at der er meget langt ned men kan ikke lade være med at tænke på hvordan jeg nogensinde kan få det af gjort mellem os, for det helle startede jo den dag hvor jeg blev One Direction's nye stuepige, men efter alt det drama som jeg har oplevet kan jeg godt mærke at jeg ikke kan klare mere.

Ser en sidste gang på klokken før jeg ser rundt for hvis hun ville komme så var hun her sikkert allerede. Høre at der pludselig kommer trin op af trapperne, men da jeg vender mig mod trappen kan jeg se at hun kommer lige så stille op af den. Krydser mine arme for er godt sur over alt det som hun har gjort mig os selv om jeg ved at jeg bare kunne holde mig fra Louis, men sandheden er at jeg bare ikke kan holde mig fra Louis for jeg kan godt lig ham.

"Det var dejligt du ville komme så vi kan få af gjort det her" Siger jeg koldt til hende da hun er kommer helt op af trappen. Hun sender mig et venligt blik som er så koldt at jeg kunne få det dårligt over det. "Ja jeg kom for jeg syndets os det er på tide at vi af gøre det" Siger hun så koldt at jeg kunne ta noget og slå hende med. 

Ser ud af vinduet igen før jeg ser rundt efter ting som jeg muligvis kan bruge til noget. Ser at hun har taget en rive af en slags med, men da hun pludselig og uventet slår ud efter mig med den er jeg ikke parat så jeg bliver slået lige i siden med riven. Kan mærke at helle min side gær ondt, men jeg prøver at ignorere det for hun skal ikke vinde den her gang. Jeg tar fat i hendes rive samtidig med at jeg sparker ud efter hende.

Ser jeg rammer hende i maven, men hun gør ikke andet end at gå baglæns. Trækker riven til mig for hun skal ikke ha den fornøjelse at hun bare kan slå mig med den. Slår hende en gang med en knyttet næve lige på siden af kinden, ser hendes blik bliver mere vredt men hun giver ikke op så let. Det er som der er gået en evighed før vi bare står og betragter hinanden, jeg smider hurtigt riven fra mig da jeg syndets det er bedst uden. 

"Du skal få igen for alt det som su har gjort mig!" Råber jeg så højt jeg over hovedet kan. Løber frem mod hende for gider ikke at give op selv om jeg har ondt forskellige steder. Hun får slået mig lige i ansigtet med en knyttet næve før hun skubber mig hårdt ind i kirketårnets væg. Kan mærke jeg har ondt over alt i ryggen og næsten over alt i min krop, men hun skal ikke nyde det her på nogen måde. 

Skynder mig hen mod den lille trappe som føre helt op i kirkens tårn, men jeg når ikke langt før hun får fat i mit ben, hun prøver at hive mig ned til hende igen men jeg sparker bare efter hende indtil hun giver slip. Åbner en lem som jeg går ind af inden jeg skynder mig hen mod et vindue. Ser hun løber efter mig med en rigtig hurtig fart, men da jeg åbner vinduet kan jeg godt se det er for risikabelt, for det er ikke sikkert nogen af os over lever hvis vi hopper ud her fra. 

"Du har ikke tænkt dig at smide mig der ud?" Siger hun hårdt til mig imens hun langsomt kommer over mod mig. Nikker for hvis jeg kan komme af med hende på den måde så vil jeg i det mindste slippe for hende for altid. "Jeg vil næsten gøre alt mod dig, for du har sørget for at mit liv var et helvede hver eneste dag i skolen" Siger jeg vredt til hende, sender hende et virkelig koldt blik som er så koldt at hun ikke kan løbe uden om. 

"Undskyld okay, jeg er ked af det" Siger hun med en trist stemme, men kan se i hendes øjne at hun ikke mener det. "Du mener ikke de ord du lige har sagt" Siger jeg vredt. Ser mod vinduet får jeg skynder mig hen mod hende af, hun prøver at gøre alt for ikke at komme hen mod vinduet af. Jeg giver hende en knyttet næve før jeg prøver at trække hende hen mod vinduet, men uden jeg når at tænke mig om har hun sparket mig så hårdt i ryggen at jeg et øjeblik falder sammen på gulvet.

Rejser mig lige så stille igen men hun er hurtigere, så hun når at få taget fat i min arm imens hun trækker mig hen mod vinduet. Jeg skynder mig at ringe op til Chloe, men taber min mobil da Tonya skubber mig hårdt mod vinduet af. "Er det sådan du vil af gøre det Tonya, at dræbe mig!" Råber jeg vredt til hende. "Ja jeg vil, jeg vil ha at du skal opleve dine sidste minutter på vej ned af kirketårnet!" Råber hun tilbage til mig, 

Jeg kan ikke se om Chloe har taget den, men hvis hun har ved hun ihvertfald hvor vi er og kan måske komme med politiet når det her er overstået. Alt går langsomt som i en film, for det er som om minutterne bliver sat på pause og at Tonya kommer løbene langsomt mod mig. Kan mærke hun skubber mig så hårdt ud gennem vinduet at jeg ikke kan nå at gøre andet end at ta fat i hendes arm og trække hende med mig. 

Det er som om vi falder i en evighed før jeg endelig rammer jorden, men det sidste jeg ser er lige et glimt af Tonya's ondskabsfuldt ansigt før jeg går ud som et lys. Det kan godt være at alt omkring mig er stoppet som om tiden ikke længere går, men jeg tror ikke på at tiden går i stå, jeg tror på at den går videre lige meget hvad der sker. 

 

 


Chloe's synsvinkel

 

Mig og Grace løber som sindssyge hen mod kirketårnet, men da vi ser alle mulige biler som holder omkring tårnet kan vi ikke forstå hvad der er sket. Ser der er nogen ambulance folk som diskutere et eller andet, men da jeg ser at Kayla's far er her kan jeg forstå der er noget galt. Vi skynder os over mod ham af for at se nærmere hvad der er sket. Men da jeg får øje på Tonya's skikkelse som ligger på jorden ved kirketårnet kan jeg ikke lade være med at skrige. 

"Slap af Chloe, det helle skal nok ordne sig" Høre jeg Grace sige med en rystende stemme, men er for rystet til at høre efter hvad hun siger. Ser bare over på Kayla's far med et forvirret blik. "Hvad er der sket?" Spørg jeg rystende om. Prøver virkelig at holde sammen på mig selv, men det er som om at det her ikke er noget som jeg kan få svar på med det samme. 

"Kayla og Tonya faldt ud af det vindue der oppe og der er ingen der ved hvordan det skete" Siger Kayla's far med en trist stemme. Kan se på ham at han ikke kan klare det, men det her er heller ikke noget mig og Grace kan klare for vi vil vide om vores veninde er død eller om hun overlever. 

Ser at ambulance folkene lukker deres døre til bilen inden de skynder sig at køre væk. "Er det Kayla som lige er blevet kørt væk?" Spørg Grace om med en meget rystende stemme. Kayla's far nikker kort på hovedet før han tørre en tåre af sin kind, kan se på ham at han ikke kan ta at hans datter er blevet kørt væk med en ambulance og slet ikke når de ikke ved om hun er i live.

Giver Grace et klem med min ene hånd, men har ikke selv lyst til at græde for kan stadig ikke forstå at Kayla ringede mig op i sidste øjeblik, kan stadig høre det som de sagde til hinanden inden de sikkert hoppede ud af vinduet. Kan ikke forstå hvorfor jeg ikke bare skyndte mig her over, men jeg kunne ikke lige forstå hvad det var som jeg hørte før det var forsent.


Timerne går langsommere end jeg kunne forstille mig de ville gøre for vi har overhovedet ikke hørt noget nyt om Kayla's tilstand, for det sidste vi fik af vide var at hun måske ikke overlevede. Kan ikke klare bare at sidde her hjemme og håbe på det bedste, men det eneste vi kan gøre er sådan set at håbe at hun klare den, men der er en meget lille risiko for at hun vil klare den for hvis hun klare den bliver vi alle glade, men jeg tør ikke at håbe på noget.

Ser over på Grace som ikke har sagt noget lige siden hun kom her over, men hun må stadig være i chok over at hendes veninde to sådan et stort fald. Kan mærke at jeg må sige noget i det mindste for jeg vil ikke ha at mig og Grace glider fra hinanden bare fordi at Kayla ikke klare den. Ser hun sender mig et lille smil før hun ser lige ud i luften.

"Hun skal nok klare den Grace" Siger jeg med et håb i min stemme. "Hvordan kan du vide det, for det var et rigtig langt fald og det kan man jo godt dø af" Siger hun en lille smule hårdt, men der går ikke langtid før hun bryder sammen. Giver hende et kram for at få hende til at holde op med at være så ked af det.

"Jeg kan ikke klare det Chloe, for vi ved ikke om hun klare den og hvis ikke hun gør så ved jeg ikke hvad jeg gør" Siger hun hulkende mens hun prøver at stoppe med at græde, men der går lige et stykke tid før hun stopper. Hun ser væk fra mig af med et blik som jeg ikke helt kan forstå, men da min mobil pludselig ringer tar jeg den med det samme.

"Hallo" Siger jeg hurtigt før jeg ser over på Grace med et overrasket udtryk i mine øjne. "Hvad siger du Ryan?" Spørg jeg om for kan ikke lige høre hvad han siger. "Jeg siger at Louis er på vej tilbage, for han fik en besked om at Kayla var hoppet ud af vinduet ved kirketårnet også vendte han om" Siger Ryan med en hård tone. Ligger hurtigt på imens jeg ser over mod Grace af.

"Louis er på vej tilbage" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...