Fate is true * One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2014
  • Opdateret: 30 jul. 2014
  • Status: Færdig
Kayla får pludselig et job som One Directions nye stuepige, hun finder hurtigt Louis's bog som hun læser i. Louis finder ud af at hun læser i hans bog så han bliver sur over det og prøver at holde hende fra bogen, men Kayla vil vide mere da hun kan se ud fra det som hun har læst at Louis ikke har en almindelig fortid, men en fortid som er mere mørk end man kan forestille sig. Kayla truer ham med at anmelde ham til politiet, men hvad sker der når Louis for alvor tar magten over Kayla, vil hun nogen sinde anmelde ham og hvad sker der i det helle taget da hun pludselig skal tænke sig godt om, for det kan få konsekvenser for hende. Løgnene starter og en mørk fortid bliver fundet.

9Likes
4Kommentarer
2524Visninger
AA

18. Kapitel 18. Det slutter ikke før jeg får ram på dig.

Kayla's synsvinkel

 

Dagene er gået hurtigere end jeg troede de ville, for siden at jeg sagde til politiet alt om Louis og Ryan så har jeg været lidt bange for at de ville komme tilbage igen. Kan mærke at jeg er meget spændt i helle kroppen, det har jeg været lige siden jeg var nede på politistationen, for det er som om jeg bare ikke kan slappe af lige meget hvad jeg gør. Ser ud af vinduet med et nervøst udtryk i øjnene. 


Da jeg ser at Grace kommer hen mod min dør af slapper jeg en lille smule mere af, men ikke nok til at jeg kan tænke helt klart. Ser hun kommer stille og roligt ind i køkkenet til mig. "Du kan ikke blive ved med at være så bange Kayla" Siger hun hårdt til mig, kan se at hun virkelig gerne vil have mig til at tro på hende. "Jeg kan ikke slappe af Grace, det er som om at hverdag der går jo mere bange bliver jeg", Sender hende et venligt smil for at gøre hende glad men hun ryster bare på hovedet.


"Du har brug for at komme uden for" Siger hun glad og ser på mig med et venligt smil om sine læber. Hun tar min hånd for at ta mig med uden for men da jeg kommer uden for min dør kan jeg hurtigt mærke den friske luft mod mit ansigt. Nyder det et kort øjeblik før vi går ned af trappen for at komme lidt ud af gå. 


"Chloe har ikke svaret på mine beskeder og hun går heller ikke med Tonya mere, det er som om hun er forsvundet over jordens overflade" Siger Grace med en trist stemme. Kan godt forstå hende for Chloe var en af de bedste veninder jeg os havde og hun var os en man kunne stole på, men efter hun gik over til Tonya så har vi ikke snakket med hende. 


Gaden er ikke lige frem øde for der er mange mennesker som går ind og ud af butikker, kan ikke forstå at de gider at gå ind og ud af så mange butikker, men det bestemmer de jo os selv. Jo længere vi kommer ind i byen jo mere slapper jeg af for kan godt lig at Grace to mig med her ud, for jeg slapper mere af at gå rundt i byen så jeg kan se at der ikke er nogen som vil gøre mig noget.


Vi går ind for at få noget at drikke men det første jeg får øje på er Tonya som sidder og drikker en drink. Skal lige til at vende om men hun har åbenbart fået øje på mig. Tar hurtig fat i Grace arm for at trække hende med ud, men hun kan nok ikke forstå hvofor jeg vil så hurtigt væk. "Hvad sker der?" Spørg hun om imens jeg prøver at komme længere ned af gaden. Stopper op da jeg ikke kan se Tonya bag os mere, for hun trænger til en forklaring os selv om hun sikkert vil sige at hun ikke vil gøre mig noget mere.


"Jeg så Tonya der inde og hun ville komme over til mig, men jeg har ikke lyst til at tale med hende" Siger jeg. Hun sender mig et beroligende blik før hun tar fat i min arm. "Hun vil dig sikkert ikke noget, for du er jo ikke sammen med Louis mere" Siger hun imens hun begynder at gå der ned igen. "Det kan godt være men jeg gider ikke der ned igen, så jeg tror bare jeg går den anden vej" Siger jeg bestemt før jeg går videre ned af gaden. 


Ser lige ud for mig imens jeg går lige så stille, kan ikke lade være med at tænke på Tonya for jeg kan ikke lig tanken om at hun måske vil tale med mig. Men efter jeg har gået og tænkt lidt over det kommer hun pludselig gående rundt om et hjørne, ser at hun smiler da hun får øje på mig, men det er ikke lige frem et smil jeg kommer med.


"Det var da hyggeligt at jeg skulle støde ind i dig her" Siger hun alt for venligt. "Hvad vil du?, for jeg er ikke sammen med Louis mere så det kan du ikke sige noget om" Siger jeg en smule irerterret. "Det er jo dejligt du ikke er sammen med ham mere, men jeg er sur på dig fordi du gik til politiet og afslørede Louis og Ryan. Kan slet ikke forstå hvordan du kunne gøre det og slet ikke når de bare flygtede væk begge to" Siger hun hårdt til mig. 


Ser lidt væk for har ikke lyst til at se ind i hendes dræber øjne. "Du kunne jo bare flygte væk sammen med ham" Siger jeg imens jeg ser på hende med et irerterret blik. "Nej det kunne jeg nemelig ikke, for han skulle flygte væk med Ryan. Men Ryan er kommet tilbage igen fordi han fik nok af at flygte", "Hvad er det så du vil?" Siger jeg med en virkelig sur stemme. 


"Jeg skal nok få ram på dig en dag og så er det helt slut" Siger hun vredt til mig. "Nej du får ikke ram på mig, for jeg giver ikke op så let", "Det lyder som en lille kamp" Siger hun venligt imens hun ser på mig med et undrende blik. Jeg ryster på hovedet før jeg skynder mig at gå videre, men da jeg går forbi hende går jeg med vilje ind i hende. Ser koldt på hende før jeg går ned af gaden. 

 

Har aldrig kunne klare Tonya men denne her gang giver jeg ikke op, for jeg vil ikke ha at jeg virker som om jeg er en svag person, for jeg er meget stærk især når jeg siger til mig selv at jeg er det. Mine tanker køre rundt inde i mit hoved for det er som om de bare ikke kan finde ro, men kan ikke gøre noget ved det for kan ikke bare sige til mine tanker at de skal være stille. 


Kommer til at tænke på den dag i restauranten hvor mig og Louis var oppe at skændes, kan virkelig ikke lig at tænke på den dag for det var der det helle gik galt. Får lidt dårlig samvittighed over at jeg blev så sur på ham, men nu kan jeg ikke gøre det om igen for Louis er væk og jeg tror aldrig jeg ser ham igen. Kan mærke at jeg faktisk savner ham, det er først nu at det rigtig går op for mig at han betød noget for mig. 


Tar min mobil frem for at ringe til ham, men da jeg trykker på hans nummer kan jeg ikke lade være med at tænke at jeg enlig ikke har en undskyldning parat. Skynder mig at ligge på for hvis han to den ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal sige eller gøre. "Kayla har du hørt noget til Louis?" Spørg Harry om da han kommer mod mig. Havde enlig ikke set ham før han sagde mit navn, så jeg skynder mig bare at ryste på hovedet.

 

"Nej jeg har ikke hørt fra ham, har du?" Spørg jeg nysegærrigt om for hvis de har snakket med ham så vil jeg vide alt. "Nej vi ved ingenting, men hvis ikke snart han kommer tilbage vil journalisterne tro at vi har smidt ham ud af bandet", Kan høre at han er virkelig bekymret for Louis, men det eneste jeg ved er at Ryan er kommet tilbage for det sagde Tonya til mig. 


"Ved du at Ryan er kommet tilbage igen?" Spørg jeg om og ser på ham med et roligt blik. "Nej det viste jeg ikke, hvor ved du det fra?", "Det fortalte Tonya mig" Siger jeg en lille smule irerterret. Kan se at han ser lige ud med et stift blik som om han over vejer noget. "Jeg forstår ikke hvorfor han er kommet tilbage, for han ved sikkert godt at han vil blive taget så snart politiet finder ud af det" Siger han vredt, det er som om han er sur over at Ryan er kommet tilbage, men det kan jeg enlig godt forstå. 


Vi går videre ned af gaden uden at snakke men stilheden siger enlig os alt syndets jeg. Da vi kommer til et lys kryds stopper vi begge to op fordi der er rødt, men noget får mig til at tænke på om jeg over hovedet kunne have undgået mig og Louis skænder rig for jeg har det virkelig som om at jeg skylder Louis en kæmpe undskyldning, men inden jeg finder ud af hvad jeg skal sige til ham så skal jeg først og fremmest sørge for at Tonya lader mig være en gang for alle.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...