Summer camp

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jun. 2014
  • Opdateret: 21 mar. 2015
  • Status: Igang
Denne movella er inspireret af Camp rock, som er en af mine mange ynglings disney teenmovie film.
18-årige Elena skal på sommer camp for unge drenge og piger. Hun er overlykkelig, da det kun er meget få der kommer ind hvert år. Hendes dansetrin er fantastiske og hendes stemme er... guddommelig. Som undervisere på campen er der nogle forskellige kendte, blandt andet One Direction. Elena som er en helt almindelig high school pige drager ud på sit livs største eventyr. Men hvilket eventyr er det? Og vigtigst af alt: Ender Elenas eventyr med at hun lever lykkeligt til hendes dages ende? Mød Elena McLovin og de 5 verdens kendte One Direction drenge i denne movella, som handler om venskaber, om drømme og ikke mindst om kærlighed mellem 2 unge, talentfulde og vidt forskellige mennesker.
BTW, så er de sange Elena skriver, altså ikke nogle jeg selv har lavet, hvilket i nok også godt kan se på teksten.

19Likes
12Kommentarer
4290Visninger
AA

12. En våd fornøjelse

Jeg røg i søen. Jeg må åbenbart have været så meget i min egen verden, at istedet for at gå op til basen, var jeg gået ned mod badebroen. Jeg hørte nogle løbende skridt komme nærmere. "Elena er du okay?" spurgte han; det var en dreng. Jeg tog fat i badebroen, men jeg kunne ikke komme op. Han rakte mig sin hånd, og jeg tog glædeligt imod den. Det var Louis. Louis Tomlinson! Han havde et kæmpe smil om munden, han var lige ved at grine. Jeg kunne selvfølgelig også godt se det sjove i det, men alligevel... 

"Er du okay?" spurgte han igen. Jeg nikkede, men ligeså snart jeg kom op af vandet, og vinden ramte mit våde tøj, begyndte jeg virkelig at fryse. "Hvad skete der?" spurgte han, nu med et alvorligt udtryk i ansigtet. "Jeg ved det ikke" min stemme knækkede, da jeg sagde den sætning. Det skyldtes nok både at jeg frøs, men også fordi jeg var frustreret. Frustreret over Alex´s grove opførsel, og i det hele taget bare folks attitude overfor mig, sådan havde det jo ikke været de andre dage? Louis tog hans cardigan af og puttede den rundt om mig, total gentleman! Han rystede på hovedet, han var vist også lidt i chokeret, over at jeg bare sådan pludselig faldt i søen! "Så du slet ikke at du var på vej ned mod en kæmpe sø?" spurgte han, jeg kunne ikke lade vær med at grine, og det kunne han vist heller ikke. "Jeg har altid været lidt diskret" svarede jeg bare, som om det var en undskyldning! "Lidt?". Det fik mig til at grine endnu mere. I de minutter vi stod der på badebroen, glemte jeg alt om at Louis var et kæmpe teenage idol. Jeg fik helt sommerfugle i maven, men så kom jeg til at tænke på Alex og pigerne som Philip havde siddet sammen med nede ved bålet, det fik mig i dårligt humør igen.  "Du sang virkelig godt nede ved bålet" sagde han, nok for at muntre mig op, mon han mente det. "Tak" jeg rødmede. "Hvad er det der går dig sådan på?" spurgte han igen, han kunne nok godt se på mit ansigt at der altså var et eller andet der trykkede mig. "Jeg forstår det bare ikke" lød det fra min mund, ordene flød bare ud, uden at jeg havde nogen chance for at stoppe dem. "Hvad for noget?" spurgte han forvirret. "Det lige meget" jeg rystede på hovedet, jeg forbandede mig selv for at have indrømmet at der var noget galt. Jeg gik uden om ham, og op mod den anden ende af badebroen. "Hey" råbte han efter mig. Det gav et sus i min mave. Hey. Det hey lød bekendt, som om jeg havde hørt det før. Jeg vendte mig om mod ham. "Det var dig" sagde jeg, og pegede på ham med min iskolde pegefinger. Han kiggede spørgende på mig, han måtte tro jeg var gak! "Det var dig jeg stødte ind i forleden nat" sagde jeg så. Nu så hans ansigt helt anderledes ud igen, og en bølge af forståelse gled ind over det istedet. "Var det dig den første nat?" spurgte han med en meget glad stemme, nu smilede han i hele hovedet. Jeg nikkede, og begyndte at fnise. Fnise, jeg havde aldrig fniset før, hvad skete der lige for det? "Jeg har tænkt meget på dig" sagde han så, han var vidst lige så forundret over den sætning som jeg selv var. "Eller altså jeg vidste jo ikke det var dig før nu, men jeg har tænkt meget på hvem det var jeg stødte ind i" forklarede han hurtigt, i et panisk forsøg på at rede den. "Klart" grinede jeg. Han fik mig til at grine, den dreng. "Ved du hvad?" spurgte jeg ham så, og trådte et skridt tættere på ham, nu kom den gamle jeg frem i mig igen. Han rystede svagt på hovedet, og så på mig med et ivrigt blik. "Jeg har også tænkt meget på dig". Jeg lænede mig ind mod ham, som om jeg ville kysse ham, selvom at det hele tiden var min plan ikke at gøre det. "Godnat" hviskede jeg da min mund var helt tæt mod hans, også gik jeg væk fra ham, og op mod hytterne, uden at kigge tilbage. Jeg kunne mærke hans øjne i nakken, og jeg nød den følelse. Følelsen af sommerfugle i maven, overskyggede helt klart følelsen af vrede!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...