Take Me Closer | Harry Styles

Hvad er det vigtigste i et forhold? Tillid, troskab, og at man fortæller hinanden alt. Det fandt nu 18-årige Alexa ud af, da hun valgte ikke at fortælle sin kæreste at hun havde fået en abort. Harry vidste ingenting, han vidste ikke at hun var gravid. Han vidste ikke noget, og det kostede Alexas forhold til ham. Deres forhold sluttede, og de så ikke hinanden igen. De lever hver for sig, Harry har sluttet On The Road Agian-Tour sammen med drengene, og er kommet hjem igen til London. Alexa bor stadig hjemme hos sine forældre, lillesøsteren Emma og tvillingerne Nicole og Noah. Vi er i august 2015, og Alexa er startet i 2G - på den skole hun startede på for præcis et år siden. Hvad sker der når Alexa og Harry, støder ind i hinanden igen? Er de kommet videre, eller? Vil de kunne snakke sammen igen, eller vil de bare gå uden om hinanden? Find ud af det i: Take Me Closer.
3'eren af: Take Me Home & Take Me Back.

480Likes
544Kommentarer
150075Visninger
AA

2. Kapitel 1


Alexas synsvinkel: 

Hvad tænkte jeg dog på? Jeg havde mistet ham, jeg havde mistet den dreng, der har haft den største plads i mit hjerte. Også var det en abort, som skulle skille os ad. Jeg var så dum, at jeg ikke bare sagde til ham at jeg var gravid. Havde jeg sagt det, havde vi jo nok stadig været sammen. Vi havde måske haft barnet, måske havde vi sammen besluttet os for en abort. Men jeg havde været så egoistisk, og bare taget beslutningen selv og ikke fortælle noget. Vi havde været to om at lave det barn, så skulle vi også være to om at tage beslutningen om det skal fjernes eller ej. Jeg var bare en egoist, og tænkte kun på mig selv og at jeg var bange for at han forlade mig – men det gjorde han jo alligevel..

Jeg havde løjet overfor min mor, da hun spurgte om Harry havde været med til at tage beslutningen om en abort. Jeg havde ikke set Harry i et år nu. Jeg havde ikke set ham siden han valgte, at det ikke skulle være os mere. Det havde været et hårdt år. Jeg var startet i 2G, på den samme skole som jeg startede på for et år siden. Mig og Natali, var virkelig blevet tætte – og vi kaldte hinanden for vores bedsteveninde. Hun har virkelig, været der for mig og hjulpet mig.

Simone er begyndt at hænge ud med Miranda. Alle ved at vi ikke er sammen mere, og det ved hun også – og hun fryder sig over det. Vi har ikke sagt hvad grunden til, hvorfor vi ikke var sammen mere. Det synes jeg ikke, kom andre ved. Hele verdenen, skulle ikke vide at vi gik fra hinanden – eller Harry slog op med mig, fordi jeg ikke havde sagt noget om at jeg var gravid eller at jeg havde fået taget en abort.

Jeg sukkede, og kiggede ud af vinduet. Jeg var på vej hjem fra skole. Det havde igen været en virkelig lang dag, som det havde været det sidste års tid. Jeg savnede ham, jeg savnede at jeg ikke kunne mærke hans tryghed, hans kys, kram – ja, bare alt ved ham, savnede jeg.

Jeg trykkede på ’Stop’, og rejste mig op og tog min taske. Bussen stoppede, og jeg gik ud. Jeg tog mine høretelefoner op af min taske, og satte dem i min telefon tog dem på mit hoved. Jeg trykkede på play, og ’More Than This’ startede. Jeg sukkede, og begyndte at gå hjem ad.

’’When he opens his arms and holds you close tonight,0
It just wont feel right,
Cause I can love you more than this, yeah,
When he lays you down,
I might just die inside,
It just don't feel right,
Cause I can love you more than this,
Can love you more than this’’

Hans stemme, fik mine tåre til at presse sig op. Hvorfor hører jeg så deres musik, hvis det får mig til at græde? Fordi jeg ikke kan lade vær, men at høre det og jeg kan heller ikke lade vær med at se interviews hvor han er med. Den eneste som jeg sådan snakket tit med, er Liam. Jeg snakker da også med de andre, men det er ikke så tit det sker. Louis er nok den jeg snakker mindst med. Ligesom Harry, havde jeg heller ikke set ham, Niall og Zayn i et år. Liam så jeg her for 1½ måned siden, da han mente at vi skulle ses.

Harry ville overhovedet ikke have noget med mig at gøre, og det gjorde mig virkelig ondt. Men jeg kunne også godt forstå ham, jeg havde holdt ham for nar, løjet.. ’’Vi to er færdige, Alexa! Du skal ikke kontakte mig mere!’’ Det var det sidste jeg havde hørt forlade hans mund, inden han forlod mit værelse. Jeg havde prøvet at ringe til ham, men han tog den ikke. Jeg havde skrevet til ham, men han svarede mig aldrig.

- Jeg kom til mit hus, og gik op til hoveddøren og gik ind og smækkede den efter mig. Jeg satte min taske på gulvet, og tog mine høretelefoner af og lagde dem ned i tasken. Jeg smed mine sko, og hørte nogle babylyde. Jeg kiggede hen mod åbningen til gulvet, og så Noah komme kravlende. ’’Hej, din lille bandit!’’ sagde jeg, og gik hen og tog ham op til mig. Jeg kyssede ham på kinden, ’’Har du været sød ved far i dag?’’ spurgte jeg, og forventede ikke at han svarede mig.

Jeg gik ind i stuen, og så min far ligge i sofaen med Emma liggende på sig og se fodbold. Nicole sad på gulvet foran sofabordet og legede med noget legetøj. ’’Hej far!’’ sagde jeg, og han kiggede hen på mig. ’’Hej skat, hvordan gik det i skolen?’’ spurgte han, og smilede til mig. ’’Som det plejer..’’ svarede jeg, og sukkede. Jeg satte Noah ned på legetæppet, hvor Nicole også sad. ’’Jeg går op, og laver lektier’’ sagde jeg, og gik ud i gangen.

- Jeg lagde mig i min seng, og sukkede tungt. Jeg tog min mobil op af min lomme, og så at Liam havde skrevet. Jeg gik ind under den, og læste så.

From: Payno <3

’Kommer du til min fødselsdag, på næste lørdag den 29. august? Plssss, jeg vil have dig med! :) <3’

Skulle jeg? Harry ville jo med garanti være der. Jeg ville selvfølgelig gerne se ham, men jeg frygtede bare at han ville være kold – eller det værste der kunne ske, var at han havde fundet en anden og havde taget hende med. Men for Liams skyld, ville jeg gerne komme. Han var trods alt en af mine bedstevenner!

To: Payno <3

’Selvfølgelig, kommer jeg! ;) <3’

**


Harrys synsvinkel:

’’Hvor mange kommer der så?’’ spurgte jeg, og kiggede over på Liam. Han kiggede op fra sin mobil, ’’Jeg har lige fået svar fra den sidste, så jeg vil tro omkring 100 nok mere’’ svarede han, og jeg nikkede. Gad vide om hun også kommer? Hende som jeg ikke havde set i et år, og jeg ville heller ikke se hende. Hun havde pisset mig så meget af, ved at holde det hemmeligt at hun var gravid og at hun havde fået en abort. At jeg først fandt ud af det, fordi hendes mor fortalte mig det en måned efter – gjorde mig så rasende. Jeg skulle jo for helvede hører det fra hende, og ikke hendes mor. Jeg skulle og have det af  vide med det samme, og ikke en måned efter.

Hvordan kunne hun gøre det? Jeg følte mig så dum, at jeg havde hoppet på den, hver gang hun havde sagt at hun var okay, når hun var ked af det eller noget andet. Jeg havde ikke lagt mærke til at hun gik rundt og holdt det hemmeligt, først da hendes mor sagde det. Jeg konfronterede hende med at jeg havde snakket med hendes mor, også sagde jeg at vi var færdige og hun skulle ikke kontakte mig igen – også forlod jeg hende.

’’Liam, kommer Alexa?’’ spurgte jeg, og han kiggede på mig. Han tøvede, men rystede så på hovedet. ’’Nej, jeg har spurgt – men hun skulle noget andet’’ svarede han, og jeg nikkede. Nu vidste jeg da, at hun ikke kom. Jeg var kommet videre, og jeg så faktisk en ny. Hun hedder Jessica Morrison, hun er 19 år og vi har datet i omkring 4 måneder.

Hun er det modsatte af Alexa, når man ser på udseendet. Hun har brune øjne, og mørkt hår – hvor Alexa har blå øjne og lyst hår. Jeg hørte Liam og Niall snakke om hende for en uges tid siden, og de snakkede om hun havde fået farvet det lysere. ’’Tager du Jessica med?’’ spurgte Liam, og jeg nikkede. ’’Ja, det gør jeg’’ svarede jeg, og han nikkede og rejste sig op. ’’Niall kommer du ikke lige med?’’ spurgte han, og Niall nikkede og rejste sig og gik med ham. Havde de hemmeligheder eller hvad?


Liams synsvinkel:

Jeg trak Niall med ud på altanen, og lukkede altandøren. Vi var alle hjemme hos Harry. ’’Hva’ så?’’ spurgte Niall, og kiggede på mig. ’’Kan du holde på en hemmelighed?’’ spurgte jeg, og han nikkede. ’’Ja, det kan jeg godt! Hvad er det?’’ spurgte han, og placerede sine hænder i sine lommer. ’’Alex kommer til min fødselsdag. Men du må ikke sige det til Harry!’’ svarede jeg, og kiggede seriøst på ham.

Niall smilede stort, ’’Kommer hun?!’’ spurgte han, og hoppede lidt på stedet. Jeg grinte, ’’Ja, det var hende jeg sad og skrev med. Men ja, hun kommer og hun ved også godt at Harry er der. Men noget vi to skal finde ud af at håndtere..’’ svarede jeg, og smilede. ’’Hvad er det? Jeg er frisk, bare Alex kommer!’’ sagde han, og vi gik hen og satte os i de stole der var herude. ’’Vi har det lille problem, at Jessica også kommer. Jeg ved at Alex, ikke er kommet videre – og hendes verden vil falde helt sammen hvis hun ser Harry og Jessica sammen’’ svarede jeg, og sukkede.

Jeg ved at Alexa, vil bryde helt sammen med hun så dem sammen. ’’Vi må sørge for at hun ikke ser dem sammen, der er hele tiden en af os to der må gå rundt med hende!’’ svarede Niall, og jeg nikkede. ’’Vi får Sophia til at hjælpe os, også går hun også rundt med hende. En af os tre skal være sammen med Alex, imens de to andre holder øje med Harry og Jessica’’ sagde jeg, og Niall nikkede.

’’Har du enlig også lagt mærke til det?’’ spurgte hun, og kiggede ind på Harry som sad inde i stuen. ’’Lagt mærke til hvad?’’ spurgte jeg, og Niall kiggede på mig. ’’At vi ikke kalder Jessica for Jessi? Vi kalder Alex for Alex, og ikke Alexa’’ svarede han, og der slog det mig. Vi kalder Alexa for Alex, fordi det er hendes kælenavn. Vi kalder ikke Jessica for Jessi, selvom Harry gør det. ’’Nu du siger det, så har jeg tænkt på det’’ svarede jeg.

’’Hvad synes du om hende?’’ spurgte han. ’’Jeg synes hun er sådan lidt for meget se mig, se mig! Jeg kan meget bedre lide Alex, og de passer også meget bedre sammen!’’ svarede jeg, seriøst. ’’Hvad synes du om hende?’’ spurgte jeg, og kiggede på ham. ’’Ærligt, jeg synes hun er belastende! Når hun er sammen med Harry, hænger hun non stop op af ham’’ svarede han, og jeg kiggede ind på Harry som sad og snakkede i telefon – sikkert med Jessica. ’’Tror du de har været sammen?’’ spurgte Niall, og jeg kiggede på ham.

’’Nu du siger det, så tror jeg det ikke.. Jeg tror ikke Harry er helt ovre Alex, selvom han siger han er. Han siger at han hader hende, og ikke vil snakke med hende igen eller se hende. Men jeg tror inderst inde, savner han hende mere end noget andet’’ svarede jeg, og Niall nikkede. ’’Jeg tror præcis det samme’’ sagde han.

Harry siger at han er ovre hende, men jeg er sikker på at han ikke er det. Jeg har set han stadig har alle billederne af hende endnu. Og de billeder de fik taget sammen, er der stadig. Jeg har også set, at han har været inde på hendes Instagram – så den må han længere ud på landet med. Måske han viser han savner hende, hvis han ser hende igen til min fødselsdag? ’’Tror du han ville kunne finde sine gamle følelser frem for hende igen, hvis han ser hende til fødselsdagen?’’ spurgte jeg, og Niall kiggede på mig. ’’Det ved jeg ikke, men vi kan jo prøve! Jeg vil gøre alt for at de finder sammen igen, og hun kommer ind i hans men også vores liv igen!’’ svarede han, og lænede sig tilbage i stolen.

- ’’Lad os gå ind’’ sagde Niall, og vi rejste os op og gik ind i stuen igen. Harry var her ikke, og det var kun Louis og Zayn der sad her. ’’Hvor er Haz?’’ spurgte jeg, og gik hen og satte mig ved siden af Zayn. ’’Hvis du hører godt efter, så kan du høre ham’’ svarede Louis, og vi blev helt stille og jeg lyttede godt efter. Han var ude i gangen…..med Jessica. ’’Hvad laver hun her?’’ spurgte Niall, og vi kiggede på ham. ’’Hun ringede, og ja nu er hun her’’ svarede Zayn, og da han havde sagt det kom Harry og Jessica ind i stuen – hånd i hånd. Jeg var da glad på hans vegne, jeg synes bare at Alexa passer bedre til ham end Jessica gør. ’’Hey’’ sagde Jessica, og smilede til os. ’’Hey!’’ svarede de andre, og jeg lod bare et lille lavt hej forlade mine læber.

Af alle os fire drenge, var det nok mig der havde snakket mindst med hende. Arhh, Niall havde heller ikke snakket så meget med hende. Jeg vidste bare ikke hvad jeg skulle snakke med hende om, og jeg kunne bare ikke lide hendes personlighed. Hun var det stik modsatte af Alex!

Alex havde lyst hår, hun havde brunt hår. Alex havde blå øjne, hun havde brune øjne. Alex var ikke belastende, det var hun. Jeg kunne blive ved, men det skåner jeg jer for!


Alexas synsvinkel:

’’Jeg har stillet dig det her spørgsmål mange gange, men hvad var det, der fik dig til at lade vær med at sige det til ham?’’ spurgte min psykolog – Caroline. Havde jeg fortalt jer, at jeg var begyndt at gå til psykolog efter Harry gik fra mig? Nej. Okay, men det var jeg. Jeg sukkede, ’’Jeg var bange, bange for at miste ham..’’ svarede jeg, og kiggede hen på hende. ’’Hvordan tror du dit liv, ville se ud hvis du havde fortalt ham at du var gravid?’’ spurgte hun, og lagde sit højre ben over det venstre.

’’Jeg ved det ikke.. Vi havde vel stadig været sammen’’ svarede jeg, og kørte en hånd igennem mit hår. ’’Havde i haft barnet?’’ spurgte hun, og skrev noget ned på den blok hun havde i sit skød. Jeg sukkede, ’’Jeg ville ikke have det barn…’’ svarede jeg, kiggede ud af vinduet. ’’Se, der kom noget nyt. Du ville ikke have det, hvorfor ville du ikke have det?’’ spurgte hun, og jeg kiggede på hende. ’’Jeg var kun 17 år, og jeg var ikke parat til at få et barn’’ svarede jeg, og sukkede. ’’Har du snakket med ham?’’ spurgte hun, og jeg rystede på hovedet. ’’Som jeg plejer at svare, nej det har jeg ikke’’ svarede jeg. ’’Hvad med nogen af hans bandvenner?’’ spurgte hun.

Jeg nikkede, ’’Jeg snakker tit med en af dem’’ svarede jeg, og hun nikkede og skrev noget ned. ’’Hvem er det så?’’ spurgte hun, og kiggede på mig. ’’Liam..’’ svarede jeg, og hun skrev noget igen. ’’Hvad snakker i om?’’ spurgte hun, og kiggede igen op på mig. ’’Om hvordan det går, og sådan’’ svarede jeg. ’’Snakker i om Harry?’’ spurgte hun, og min mave frøs da hun nævnte hans navn. Jeg sukkede, ’’Nej.. Jeg vil helst ikke snakke om ham, for jeg bliver ked af det’’ svarede jeg.

''Har du planer om at se dem igen?'' spurgte hun, og jeg kiggede på hende. ''Jeg skal til Liams fødselsdag på lørdag..'' svarede jeg, og sukkede. ''Vil Harry være der?'' spurgte hun, og jeg nikkede. ''Ja, selvfølgelig er han det. Det ved jeg!'' svarrede jeg, og Caroline nikkede.

’’Kan du huske første gang du var her, der spurgte jeg dig hvad det havde gjort ved dig?’’ spurgte Caroline, og jeg nikkede. ’’Ja, det kan jeg godt’’ svarede jeg, og pillede ved mine negle. ’’Du sagde at du havde tabt dig meget, og din mor var bekymret. Du sagde du havde gået psykisk ned, hvordan går det nu?’’ spurgte hun, og kløede sig i panden. ’’Af de 10 kilo jeg har tabt, har jeg taget de 3 af dem på igen – så jeg vejer 47 kilo nu.. Jeg har stadig dage, hvor jeg bare ligger i min seng når jeg kommer hjem fra skole og bare græder. Men jeg har også dage hvor jeg bare er glad, også tænker jeg ikke over det. Men..’’ svarede jeg, og stoppede så. ’’Men hvad, Alexa?’’ spurgte Caroline.

Jeg rystede på hovedet, ’’Men de dage er der bare få af, og det gør mig så ked af det – at se min familie blive kede af det på mine vegne! Jeg ser tit min mor græde, fordi hun er ked af at jeg har det så skidt. Min lillesøster, græder hver dag fordi hun ikke kan kende mig mere.. Min familie kender mig ikke mere..’’ svarede jeg, og mærkede tårerne glide ned af mine kinder.

Caroline rakte mig boksen med kleenex og jeg tog en og tørrede mine øjne. ’’Vi stopper for i dag, også ses vi igen på næste mandag!’’ sagde hun, og rejste sig op. Jeg rejste mig, ’’Pas på dig selv, indtil vi ses dig, Alexa. Og held og lykke, til fødselsdagen!’’ sagde hun, og gav mig et kort kram. Jeg nikkede, ''Tak'' svarede jeg, og vendte mig om og gik ud til min far som sad og ventede på mig. Jeg lukkede døren bag mig, og min far rejste sig. ’’Hvordan gik det, Alex?’’ spurgte han, og lagde en arm om mig og vi gik ud mod udgangen. ’’Det bliver kun hårdere og hårdere..’’ svarede jeg, og sukkede.

Vi kom ud, og der stod to paparazzier længere henne. De ville bare ikke lade mig være, og det var kun blevet værre siden Harry slog op med mig. Vi kom hen til bilen, og jeg satte mig hurtigt ind og tog sele på. Min far satte sig ind bag rattet, tænde bilen og begyndte at køre. ’’Harry Styles og…’’ lød det fra radioen, men jeg skyndte mig at slukke den. Jeg ville ikke høre det, jeg ville ikke høre om hvad de havde at sige. Hans navn, fik min mave til at trække sig sammen. 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...