(Tertio 2) Englevinger

Det er et halvt år siden, at Maya og Nathan vendte tilbage til Helvede. Mareridt begynder at plage Nathan, og Maya sætter sig for at finde ud af, hvad der egentlig sker med ham. Samtidig er Lucifer blevet syg, men han fortsætter med at oplære sin søn med pisk, smerte og lidelser. Mayas frygt for, at Nathan ikke vil kunne klare presset under Lucifers træning, og de grufulde mareridt. Derfor begynder hun at lede efter en kur, men kan hun nå det, mens Nathan endnu er sig selv? Og vil deres forhold kunne klare det, hvis Nathan går fra forstanden?

22Likes
38Kommentarer
3628Visninger
AA

13. Nathans fdselsdag

To timer senere sidder Lucifer i sin seng, grå i huden og træt. Men i live. Han sidder og snakker med Nathan. Jeg ser kun stjålent ind gennem åbningen mellem de to døre, der fører ind til djævlens sovegemak. Da Nathan kommer ud, smiler han til mig, lettet.

   "Han har det fint. Han driller lidt med, at det bare var 'kærligheden i rummet' der slog ham ud, men..." Nathan sukker. Jeg lægger en hånd på hans arm. Han lægger sin hånd oven på min. "... han er gammel. Nej, undskyld, det er ikke noget, vi skal bekymre os om nu." Nathan smiler til mig. "Det er min fødselsdag i morgen. Og det er sent. Lad os nu bare gå i seng." Jeg nikker. Jeg knuger Nathans arm ind til mig på hele tilbagevejen. Til enhver der ser på ham, sender jeg et uudtalt HAN ER MIN, HOLD DIG VÆK!, selv til drengene. Jeg var så tæt på at miste Nathan, så tæt på! Jeg vil ikke lade det ske igen! Så kommer jeg til at tænke over det. Jeg har stadig ingen idé om, hvad jeg skal give ham i gave. Nå. Lige nu håber jeg, at min kærlighed er nok.

 

"Hvor far i Helvede er vi?!" (Fanden i Helvede) Nathans udråb vækker mig. Jeg sætter mig hurtigt op og ser mig omkring. Jeg kan ikke kende lejligheden. Den er mindst lige så luksuriøs og lækker som den, vi normalt har, men denne er så lys. Nathan står ud af sengen. Strækker sig. Sårene på hans ryg er helt væk. Hans ryg er for lækker. Jeg ryster tanken ud af hovedet, men den prøver i stedet at liste videre til andre dele af hans krop, så jeg lader den hænge ved hans ryg. Han går hen til et par tynde gardiner og trækker dem til side. Han gisper og vakler baglæns, som om nogen slog ham i maven.

   Lys brager ind. Nathan strækker sig og løfter armene over hovedet. Labber det i sig. Sukker og går hen til vinduet. Han vender ansigtet mod mig. Hans kraftmærker er ikke at se.

   "Sig mig, Maya... Hvordan har du det med tapas?" Jeg rynker panden og smiler uforstående. Så går jeg hen til ham. Jeg gisper.

   Høje bygninger, vand, hyggelige gader, kraner... Jeg begynder at le og ser på Nathan.

   "Vi er i Barcelona?" Nathan trækker på skulderne og går lidt rundt i lejligheden. Nej, det er ikke rigtig en lejlighed. Der er et stort sove- og badeværelse. Samt en lille stue. Og en entré. Og en minibar. Og en altan. Okay, måske er det en lejlighed. Nathan tager et stykke papir op fra sengebordet. Hans øjne glider over det og han smiler. "Hvad er det?" Han rækker det til mig.

 

Allerkæreste Nathaniel

 

Stort tillykke med din fødselsdag! Din far og jeg har besværligt aftalt, at du og Maya skal have tre dage på Jorden i byen Barcelona i Spanien, hvor vi mener, at I vil hygge jer i de romantiske og rustikke omgivelser. Ud over det, har vi arrangeret, at jeg kort kan møde dig i den store kirke, Sagrada Familia (den hellige familie). Nede i det nederste kirkerum vil jeg dukke op for en halv time, så snart en af jer ringer med klokken under altertavlen. Min kære dreng, du er blevet så stor. Jeg savner dig. I to må hygge jer. Alt, hvad I har lyst til at lave, vil blive ordnet. I behøver heller ikke stå i den trehundrede meter lange kø rundt om kirken.

 

Knus

Mor og far

 

PS - sig ikke til din far, at jeg fik dig til at tage ind i en af verdens største kirker. Han skulle nødig få den til at brænde den.

 

Jeg ler. Nathan smiler til mig.

   "Hvad? Hvad griner du af?" Jeg trækker på skulderne.

   "Sådan cirka to af mine venner har været i Europa bare én gang - nu har jeg været det to, samt i to helt andre verdener. Det er lidt mærkeligt at tænke på." Nathan trækker på skulderne. "Nå. Hvad har du lyst til at lave først, fødselsdagsdreng?" Nathan tænker sig om. Så rækker han ud efter mig og kysser mig længe.

   "Ah!" sukker han, da han endelig slipper mig. "Det var i hvert fald en start."

 

Vi spiser morgenmad nede i restauranten, hvor en gigantisk morgenmadsbuffet er stillet op. Vi griner og har det vidunderligt. En stor pool strækker sig udenfor helvægsvinduerne. Jeg har taget noget tøj på, som jeg næsten er sikker på er fra Gabrielle. Det lå i skabet. Mit hår er sat op i en høj hestehale, som stikker ud bag en hvis kasket. Jeg har en meget løs, hvid trøje uden over en elastisk, kropsnær, lyserød undertrøje, samt et par ret korte short i cowboystof. Nathan har en stram, sexet trøje på uden ærmer og hals, samt et par jeans der får ham til at se for lækker ud. Det er lige før jeg har mere lyst til at spise ham end min morgenmad.

   Efter maden tager vi til Gaudiparken. Omkring middag tager vi hen på en café, hvor vi deler en bananasplit og en cola. Jeg går på toilettet, og da jeg kommer tilbage, ser jeg to lokale piger stå og flirte med Nathan. Jeg ser rasende på dem alle tre. Jeg gemmer mig bag en væg, for at høre, hvad de siger til hinanden.

   "... du en kæreste?" Pigerne fniser. Nathan sukker.

   "Nej, grunden til de to skeer og sugerør er, at jeg er her sammen med min fantasiven. Det forklarer også dametasken på den stol dér, ikke?" Jeg smiler og træder frem. Smiler venligt til pigerne, og lader som om jeg ikke har hørt noget.

   "Hej, Nathan," siger jeg engleblidt. "Har du mødt to nye venner?" Jeg kysser ham på kinden. Pigerne sender mig dræbende blikke og går deres vej. Jeg sætter mig ned foran Nathan. Vi ser lidt på hinanden. Så bryder vi i latter.

   Resten af dagen går vi rundt i de hyggelige gader. Om aftenen spiser vi på en hyggelig restaurant med lokale delikatesser. Vi er de eneste turister, resten er venlige lokale. Bestyreren for restauranten er rigtig venlig. Vi får et hyggeligt bord i hjørnet, der bliver sat lys på bordet, og vi får en ekstra forret, som bestyreren lader som om han ikke ser. Nathan drikker et par glas rødvin, selv er jeg ikke meget for at drikke noget som helst med alkohol, så jeg får bare en sodavand. Dørene er åbne, og udenfor spiller et lokalt band gratis spansk musik.

   Da vi er færdige med hovedretten kommer bestyreren hen til os, sammen med tjenerne. De synger en spansk fødselsdagssang og kommer med kage. Nathan smiler, griner og ser rødmende ned i bordet. Jeg ler. Da de er gået igen, siger Nathan lykkeligt:

   "Det er derfor jeg elsker Jorden." Vi spiser kagen, betaler og tager metroen tilbage til hotellet - det tager to timer ekstra. Da vi kommer tilbage, er jeg forfærdelig træt. Nathan smiler og lader sig falde bagover ned på sengen. Han strækker sig. Jeg skifter til nattøj og putter mig ned ved siden af ham. Vi ligger og holder om hinanden i et stykke tid. Udenfor blinker stjernerne og lysene fra Barcelona om kap. Nathan stryger mit hår og vender sig om på siden. Han aer min kind. "Kys mig." Jeg smiler til ham.

   "Er du ikke træt?" spørger jeg.

   "Det er min fødselsdag. Hvorfor skulle jeg være træt?" Han kysser mig blidt på munden. Hans fyldige læber hænger lidt ved mine, før han trækker sig væk i to sekunder. Jeg kysser ham. Igen og igen. Han udstøder en tilfreds lyd og ligger armene om mig.

   "Tillykke med fødselsdagen, min elskede."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...