Ways of Grace ✎ Niall Horan

De sværeste drømme at fuldføre er dem, som alle drømmer om. Dette budskabs konsekvenser og udfordringer kender Grace Beckett alt til, da hun siden hun var lille har drømt om at blive journalist. Hun har mødt mange afslag på vejen, så da hun pludselig i sin nye lejlighed finder den verdenskendte sanger Niall Horan's hemmelige dagbog, kan hun ikke dy sig for at videregive dens hemmeligheder. Grace havde dog aldrig troet, at hendes ivrighed efter at opnå succes ville ende ud i, at hun forelskede sig i sit offer. Pludselig virker journalistdrømmen ikke så fantastisk, som hun før havde troet.

231Likes
168Kommentarer
51149Visninger
AA

5. Ⓝ - I get lost


Kapitel 4 ✎ Laura - IKKE RETTEt

Solen skinnede over centrum af London, da jeg bevægede mig hen mod managementets bygning. Det var endelig blevet forår i England, og selv om det stadig var for koldt til is og læderjakker, nød jeg solens stråler fra den blå himmel. Jeg gik op ad gaden i det travle morgenmylder iført solbriller og kasket. One Directions succes var taget til gennem de sidste par måneder, men jeg nægtede at opgive mine gåture til trods for den opmærksomhed vi nu fik. Heldigvis var det endnu ikke gået så galt, at jeg ville blive frataget muligheden for det.

Det var endelig dagen, drengene og jeg havde ventet på. Om et kvarters tid ville vi få den store nyhed at vide, og drengene og jeg havde aldrig været så spændte, som vi var i disse dage. Vores management havde været stille omkring det, og havde absolut intet afsløret, hvilket drev os alle til vanvid. Bandet betød meget for os alle, og vi fandt det hele så interessant, at vi havde svært ved at sidde stille. Jeg havde drømt om det her længe, og nu levede jeg midt i min fantasi - en fantasi der nu var virkelighed. Drengene og jeg havde gættet frem og tilbage i løbet af ugen, men vi kunne ikke komme på noget, vi tænkte lød som det rette. Havde det været en musikvideo, ville vi have vidst det med det samme, og havde såmænd skulle brainstorme. Vi var også klar over, at det nye album ville komme sidst i året, så det kunne heller ikke være det.

Jeg mødte Harry uden foran bygningerne, der husede vores kontor. Hans mundviger hang mod asfalten, og hans blik var blankt. Jeg gættede hurtigt, at den var helt gal, da han ikke bar sine elskede, slidte lædersko, men i stedet var iført sneakers. Han hilste ikke.

“Problemer med Olivia igen?” spurgte jeg ham, da vi trådte ind lobbyen og gik hen mod elevatoren.

Harry rullede med øjnene og følte ikke rigtigt for snakke, da han sagde: “Ikke i dag, Niall.” Vi begyndte at køre op ad, og jeg besluttede mig for, at jeg hellere burde lade min fornuft overvinde min nysgerrighed. I dag skulle være en god dag, og at gøre Harry mere sur, end hvad han i forvejen var, ville jeg ikke være skyld i. Ham og Olivia havde tydeligvis en meget svær periode, og selv om vi drenge godt vidste, at Harry måske så hende som mere end sin bedste veninde, havde ingen af os drøftet tanken med ham.

“Harry, Niall, I kom!” Vores chefers blik kiggede kort på uret, da vi trådte ind og mødte de andre drenge. Den var præcis et. Jeg smilede til dem, og så, at Harry pludselig gemte sig bag sin skal, da læberne smilte og øjnene strålede. I det sekund viste han ikke, at han havde problemer med Olivia og stadig ikke var helt ovre bruddet med Julia. Hvis bare de vidste, hvordan jeg lige havde set ham …

Vores chefer kiggede ned på en stak papirer, der lå på skrivebordet. “Som I ved drenge, så har vi ventet spændt på denne dag,” startede de og gav os spændte blikke. “Vi har gået med denne tanke i en del tid nu, og endelig har nogen ville arbejde med os!” Det værste ved at høre nyheder var, når den part der skulle fortælle det, allerede vidste hvad nyheden og hemmelighederne omhandlede.

“I skal lave en film!” udbrød de på samme tid med stor begejstring. Jeg stirrede på dem, og kunne ikke forstå, hvad de lige havde sagt. En film? Skulle vi spille med i en film, eller? Jeg ville ikke skjule, at jeg var meget forvirret, men da jeg kiggede over på de andre drenge, sad de heldigvis med det samme ansigtsudtryk som mig. Ingen af os forstod rigtigt, hvad denne film gik ud på.

“Jeg tror ikke rigtigt, jeg forstår,” begyndt Liam og talte på vores vegne. “Skal vi spille med i en film, eller?”

Cheferne grinte kort, og rystede på hovederne. “Nej, det er en film om jer. Kameraer vil følge jeres hverdag de næste par uger og så vil det blive til en slags dokumentar om, hvem I er,” forklarede de. Jeg blev mere og mere chokeret. Skulle vi filmes døgnet rundt for at lave en film om os? Det lød absurd, men samtidig interessant.

“I skal også hjem til jer selv for at blive filmet, så man kan lærer jeres familier bedre at kende. Det bliver så spændende,” udbrød de.

Jeg kiggede rundt på de andre drenge, og jeg kunne genkende deres ansigtsudtryk. Vi var alle chokerede over, at vi var nået så langt. En film var en stor ting, og når den så handlede om os, var det ikke rigtigt til at fatte. “Vi starter optagelserne om to uger, og det meste af tiden skal I være i London. Når I skal på tour i efteråret, sørger vi for, at få filmet nogle af jeres optrædener der, så de også kan komme med,” forklarede vores chefer med et stort smil og udleverede papirer til os. En kontrakt. Jeg var efterhånden vant til at skrive under på kontrakter, det var en del af jobbet. “Der er ikke lang tid til, så nyd jeres frihed indtil kameraerne vil være rundt om jer mange timer om dagen,” advarede de og smilede til os. Det skulle nok blive interessant. Cheferne forlod os, så vi kunne snakke, og straks sukkede Zayn.

“Nu vil alle være helt sikre på, at Perrie og jeg ikke er sammen mere,” mumlede han og rystede på hovedet. Zayn havde tidligere været kærester med Perrie, men han havde endnu ikke offentliggjort, at han var single, så der var stadig fans, der var usikre.

Louis deltog i klagerunden. “Og alle vil vide, jeg er sammen med Ella. Hun har sagt før, hun ikke vil være så glad for, hvis hendes butik får opmærksomhed på grund af mig,” forklarede han og sukkede sagte.

“I skal ikke klage! Hvis kameraerne får et glimt af Olivia og jeg lige nu går det helt galt,” brokkede Harry sig og viste sin dårlige side. Det var begyndt at blive virkelig irriterende, når han åbnede munden og kritiserede os andre.

Liam rejste sig og var den første, der ikke brokkede sig over vores film.  “Come on, drenge! Vi har fået muligheden for at få lavet en film om os, og så sidder I og brokker jer?!” Han rystede forvirret på hovedet, og kunne slet ikke forstå, hvorfor de andre drenge var så negative. “I stedet for at sidde og nævne alle de dårlige ting, der kommer ud af det, så se dog på det positive ved det,” foreslog han og pegede på de tre. Jeg indså, at Liam og jeg, der havde været kortere i den her business, var de to, der så muligheden ved filmen. De andre, derimod, havde været kendte i længere tid og var nærmest opgivende fra start.

Harry rejste sig og rystede irriteret på hovedet. “Du har ikke været kendt lige så længe som vi har. Hvis du havde prøvet de negative ting ved den her branche, ville du have samme holdning som os,” snerrede han og stirrede direkte på Liam. “Du ved grunden til mit brud med Julia var på grund af det her!”

Jeg rejste mig, og før jeg havde tænkt mig om, skældte jeg ham ud. “Harry forhelved, vær nu sød for en gangs skyld.”

Harrys blik stirrede nu på mig i stedet, og han var langt fra tilfreds med mit opråb. “Bare fordi du aldrig har haft en pige, der betyder noget for dig,” mumlede han, inden han opgivende forlod rummet, og lod os fire drenge sidde tilbage. Vi måtte virkelig hjælpe ham, for han var ved at ændre sig til den Harry, han var i slutningen af Another Rejection - en nar.

“Jeg tror, vi skal have fat i Olivia,” foreslog Louis efter stilheden havde bredt sig i rummet. “Eller Julia, for den sags skyld. Han er jo helt ude af den lige nu.”

Zayn nikkede til forslaget. “Forhåbentlig opfører han sig ikke sådan her hjemme hos ham og Olivia,” håbede han og refererede til, at de boede i samme lejlighed, hvilket de havde gjort i en del tid efterhånden.

“Det lyder som en god idé. Han må ikke ende i den onde cirkel igen,” fastslog jeg og fik en masse nik fra mine venner.

***

Jeg var endelig kommet hjem fra mødet, men da jeg trådte ind ad døren, følte jeg slet ikke, at jeg stod i en entré. Der var flyttekasser over det hele, og kun et spisebord og en seng var blevet samlet indtil videre. Ellers havde jeg min sofa og tv, som drengene havde slæbt op ad trapperne. Jeg måtte nok hellere komme videre, men der var så mange ting, jeg skulle tage mig af.

Jeg valgte at starte med køkkenudstyret, der selvfølgelig var pakket i flere forskellige kasser. Knive, gafler, tallerkner og hvad der ellers hørte til i et køkkent blev placeret, hvor jeg følte det var mest ideelt. Da jeg tjekkede uret, kunne jeg se, at jeg havde brugt tre timer på at pakke ud. Tiden fløj af sted. Før jeg vidste af det var det aften og tid til at gå i seng. Jeg havde fået ordnet køkkenet og badeværelset og havde nu lyst til at skrive i min dagbog. Af en eller anden grund var det at skrive dagbog for mig en perfekt afslutning på en dag, når jeg havde travlt. Jeg kunne dele mine tanker om livet som en kendis, og især i de mest stressede dage, følte jeg, at jeg kunne slappe helt af. Der stod alt i den bog, og den var en af mine mest personlige og hemmelige ejendomme. Drengene var ikke engang klar over, at jeg skrev dagbog, og når jeg tænkte over det, var der faktisk ingen, der vidste det. Jeg havde altid sørget for at gemme den, så ingen ville det finde det.

Jeg gik hen til flyttekassen med personlige ejendele, og var sikker på, at dagbogen befandt sig deri. Forsigtigt fik jeg åbnet boksen, der var fyldt med billedrammer og priser fra awardshows. Jeg tog fat i den øverste ramme og lagde den på gulvet ved siden af kassen. Sådan fortsatte jeg til alt var ude af kassen - der var bare ét problem.

Dagbogen var ikke til at se, og jeg vidste, at jeg ikke havde pakket den ned andre steder. Den var væk, forsvundet, og jeg havde ingen tænkelig idé om, hvor jeg kunne have gjort af den. Det eneste, jeg vidste, var at det ikke tegnede godt. Fik nogen fat i den bog, kunne jeg ende som Harry, sur og irriteret på berømmelsen.

 

***

Vi nærmer os ligeså stille, at det går i gang - hvad synes I indtil videre? :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...