you don't know me!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2014
  • Opdateret: 8 jul. 2014
  • Status: Igang
''Jeg ved ikke noget bedre end bare at side i min stor vindueskarm og læse en god bog. Lige nu sidder jeg og læser The fault in our stars. Jeg tror aldrig jeg har grædt så meget som jeg gør igennem den her bog. Eller jo det har jeg faktisk, da jeg meget let kommer til at græde, man kan godt sige jeg er lidt af en følsom person. Det er der bare ikke mange der ved, alle folk tror jeg er den ligeglad person som folk respekter, men det er bare min facade. Der er faktisk kun to personer der kender den anden mig, Ashton min ex-bedste ven og Anastacia min bedste veninde. ''


der kommer ordenlig resume på et tidspunkt længere inde i historien.

4Likes
1Kommentarer
490Visninger

2. clary

Næste morgen stod jeg som normalt op og gjord mig klar til skole. For jeg kunne ikke få Ashton ud af mit hoved, jeg ved ikke hvad der gik af mig så jeg slog ham ud af hoved og gik som jeg plejede i skole. Jeg mødtes med de andre som normalt men igen var mit hoved et helt andet sted. Hvad fuck ville Ashton med mig, han var blevet verdens kendt han kunne vel være ligeglad med mig. Hele dagen havde Jace sendt mig blikke som om at han vidste at der var noget galt. Efter skole da jeg var på vej hjem kunne jeg høre nogen kaldte på mig men jeg gik bare videre med mit musik i ørene. Lidt efter kom en bil kørende op ved siden af mig, jeg kiggede til siden og så en sort BMW kom kørende i samme tempo som jeg gik. Vinduet rullede ned og der var ingen andre end selve Ashton Irwin ’’fuck af Ashton!’’ sagde jeg og kiggede op igen. ’’høre nu på mig brownie...’’ ’’ det skal du ikke kalde mig, navnet er Clary’’ han sukkede ’’ Clary høre nu på mig, kan vi ikke tage hjem til mig og snakke om det please?’’ jeg stoppede op og kiggede på ham, han kiggede på mig med et løftet øjenbryn. Jeg nikkede kort i sat mig så ind i bilen og han kørte mod hvad jeg håber er hans hus. Da vi ankom til hans hus gik vi ind og satte os i den samme gamle stue som han altid har haft. Hans lillebror kom ind af døren, Harry det var godt nok længe siden jeg havde set ham. Jeg havde undgået hele hans familie efter at han rejste. ’’what up stump?” sagde jeg, jeg tror jeg gav ham et chok for han hoppede lidt. ”Clary?” ”se Ashton han kan mit navn hvad med du også lære det?” efter jeg havde sagt det kunne jeg se Harry komme løbende over til mig, jeg rakte armende ud og gav ham et kram. Vi havde altid haft et søster bror forhold da jeg har kendt ham siden han var lille. Ashton hostede falsk og kiggede på sin lillebror ’’ehm bror gider du lade os være lidt’’ Harry nikkede og gik så op på sit værelse. ’’høre Clary jeg ved godt det var dumt af mig at rejse, uden at sige noget. Men..’’ ’’det må du nok sige’’ afbrød jeg ham. ’’lad mig nu tale færdig’’ sagde han lidt strengt. ’’men jeg kunne bare ikke sige farvel til dig, det knuste mig så hårdt at skulle afsted. Væk fra dig’’ ’’så du synes det var bedre at såre mig ved ikke og sige noget eller kontakte mig’’ vrissede jeg ’’DU KNUSTE MIG TOTALT ASHTON’’ råbte jeg med tårer ned af kinderne. ’’DU FORLOD MIG OG KNUSTE TOTAL. JEG VAR IKKE UDE AF MIT VÆRELSE I EN MÅNED. SÅ SPAR MIG IRWIN’’ råbte jeg og gik ud af døren, jeg kunne høre ham kalde efter mig, men jeg gik bare jeg skulle bare væk. Væk fra ham væk fra det hele lige nu skulle jeg bare være alene. ☠ Jeg er ikke tilfreds med dette kapitel indholdet var ikke godt nok og kapitlet var ikke langt nok, men jeg har bare ingen inspiration lige nu. Jeg er på ferie så det tog mig faktisk to dage om at skrive det her kapitel da midt i det hele det bare lukkede ned. Fra nu af vil jeg lægge billeder ud til sidst i alle kapitler med hvordan hendes tøj og hår ser ud. -semi
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...