Den farlige side af kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2014
  • Opdateret: 5 okt. 2015
  • Status: Igang
Det handler om en 15-årig pige ved navn Cora Clark.
Cora møder en mystisk dreng ved navn Michael i skoven.
Michael tager det han vil ha, men hans gode ven Paul ved hvad der er det ret at gøre. Cora møder begge disse drenge. De opdager at hun ikke er et helt almindeligt menneske, som de havde regnet med.
Michael og Paul kan begge lide Cora.
De konkurrere om hvem der er bedst for hende.
Cora ved hvem hun bedst kan lide. Men hun prøver ikke at udtrykke sine følelser, så det hele ikke ender i slåskamp.
En lidt ældre mand ved navn Brian, som er en slags Alpha i den lille 3 mandsgruppe med overnaturlige.
Vil slet ikke have noget at gøre med dette anderledes menneske.

2Likes
1Kommentarer
454Visninger
AA

4. Bortført

"ohh come on Cora. Du ved da hvad jeg mener. Ikke også babe?" Sagde han spørgende og gik langsomt nærmere på hende. "nej" sagde Cora stædigt og tog et skridt tilbage.

Hvis blikke kunne dræbe havde hun allerede dræbt ham. 

Han tog en tåt hår om bag hendes øre og smilede.

"Jeg får altid det jeg vil have. Og ved du hvad Cora lige nu er det dig jeg vil have"

Hans frække smil gav Cora kvalme. 

Gid jeg kastede op på ham. Tænkte hun vredt.

Ingen skulle komme og sige at de ville 'have hende' og kalde hende 'babe'

Han kunne bare rende hende. Angsten skyllede sin op i Cora. Hun var bare så vred.

Hun rakte armen op og slog ud hå?nden ud efter hans kind. 

Michael greb hårdt om hendes håndledet inden hånden nåede at slå ham.

"Hvad vil du gøre Cora? Slå mig? Skrige? Du ved da godt at ingen kan høre dig herude"

Han stod så tæt at hun kunne mærke hans varme ånde på hendes kind.

"Gi slip din psykopat!" Hun hev for at få sin hånd tilbage men uden held.

"Nej Cora jeg vil aldrig give slip" Han talte så tæt på Cora's kind at han kunne have kysset hende.

Det begyndte at svimle for Cora. Hendes knæ gav under efter sig. 

Michael greb hende og bar hende væk. "Bare slap af Cora. Jeg er her" 

Derefter blegnede hun bort og faldt i søvn......

 

 

Cora vågnede ved lyden af stemmer.

Hun havde forfærdeligt ondt i hovedet og lå bundet til et metal bord. 

hundredvis spørgsmål flød rundt i hovedet på hende. Som hun ikke kunne bevare.

Hvad laver hun her?

Har Michael bortført hende?

Hvad vil han med hende?

Hun syntes hun hørte stemmer et sted bag ved væggen.

Hun lænede sig frem og lyttede.

"tag dig nu sammen og opfør dig et ordenligt menneske"

Det var en fremmed stemme, Cora ikke kunne sætte ansigt på. 

"Problemet her Paul er at jeg ikke er et meningsløst menneske, og jeg kan gøre lige hvad der passer mig" Det var Michael's stemme. Han lød irriteret.

Cora gættede på at de var igang med at skændes.

"aårhhh for guds skyld Ta' dog lige og se hvad du har gjort.

Hvad har du tænkt dig at gøre når hun vågner!? Hva!!"

Det var ham Michael kaldte Paul der snakkede. 

 "Ja se det har jeg ikke lige helt tænkt på endnu" 

 "Du er simpel hen for meget Michael" Det var Paul. Han lød oprøret over hvad Michael havde gjort. 

Hun var bange og rystede over hele kroppen. Hvorfor skændes de om hende?

Hundredvis af spørgsmål strømmede igennem Cora.

Hvorfor var hun båndet fast? 

Var hun blevet bortført?

Hvem var Paul?

Hvad ville de hende? Hvorfor?

Hvor var hun?

"Helt ærligt Michael! Hun er jo bare en uskyldig pige. Jeg tillader ikke at du gør hende fortræd!

Er du med" Paul lød overhidset, som om han skulle til at eksplodere om lidt. 

"ik' his dig for meget op mand! Tag nu og slap af. Jeg har da ikke tænkt mig at gøre hende noget!"

Michael lød som et uskyldigt barn men Cora stolede ikke på ham.

"Godt så... Så får vi hende tilbage til der hvor hun kom fra. Okay?" 

"Men Paul der er noget anderledes ved hende. Tror du hun er ligesom os"

Kvalmen meldte sig igen. Hun ville hellere dø end at være ligesom dem.

"Jeg ved det ikke..." Der lød et dybt suk "Vi må hellere se at få slettet noget af hendes hukommelse, men hvis det ikke virker på hende må hun da være ligesom os" 

Hun hørte en klirrede lyd henne fra døren. Døren blev skubbet op med en knirkende lyd.

Hun hørte fødder på gulvet og frygtede det værste. 

Nu skal jeg dø Tænkte hun stille. Men de skulle ikke få hende uden kamp.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...