Secrets

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2014
  • Opdateret: 26 jun. 2014
  • Status: Igang
Denne historie handler om en vampyr ved navn Rose La Grave. Hun redder en aften, en fyr, ved navn Josh Dreis, som ændre hendes liv. De er forenet af et umuligt bånd, som hverken hørte en vampyr eller menneske til. Sammen må de klare en række udfordringer, for at forblive sammen for evigt.

1Likes
1Kommentarer
386Visninger
AA

7. Episode 7

Jeg ventede stadig, men blev godt træt af det efter noget tid. Jeg løb hen til døren, men åbnede den ikke, for jeg valgte at lade den person, som stod der ude, selv skulle åbne døren. Jeg lagde min hånd mod glas døren ( man ville sikkert tro at man ville kunne se i gennem glasset, men den var tyk og ikke til at se igennem) og lagde min pande mod det kølige glas. Jeg kunne mærke varme fra den anden side af døren. Varmen trængte gennem min hud og kærtegnede mig på vej op af mine arme. Jeg kendte den varme og uden at tænke mere om at det var personen selv der skulle åbne døren, rev jeg den op og kastede mig i favnen på en person jeg var glad for og elskede ( det sagde jeg selvfølgelig ikke højt). Josh knugede mig tøvende ind til sig,  sikkert chokkeret over at jeg havde kastet mig om halsen på ham. Lidt efter trak jeg mig lidt væk fra ham  og kiggede forlegent ned. Det var en smule pinligt at jeg havde kastet mig så desperat om halsen på ham. Jeg kiggede op og mødte hans dejlige midnats blå øjne. Hans blik søgte ned af mig og jeg lagde mærke til at han rødmede. Jeg fulgte hans blik og kom så i tanke om at jeg kun stod i bh. Fuck, hvor er jeg dum. Jeg løb hurtigt over mod  boksepuden for at hente min bluse. Jeg skyndte mig at trække den over hovedet og vendte mig om mod Josh igen. Han havde stadig en rødlig farve i kinderne. Han så så nuttet ud som han stod der med lyserrøde kinder og lignede en lille dreng. Jeg var så glad for at han var her, at jeg helt havde glemt at spørge ham om grunden til at han var her.  Men før jeg nåede at spørge ham ændrede hans ansigts udtryk sig og jeg mærkede at vrede var begyndt at skylle ind over ham. Hans øjne var blevet hårde, men også triste. Det var som om han havde læst mine tanker for han kiggede mig dybt i øjnene og talte med en vred stemme der matchede hans øjne.
''Hvad var det med at i var forlovet og hvorfor har du ikke sagt noget om det til mig'' hans stemme skiftede fra vred til såret, '' betyder jeg virkelig så lidt for dig .''
Det han sagde kom som chok for mig, for selvfølgelig betød han noget for mig og det var præcis det der fik mig til at tie om alt dette der foregik, men hvis jeg ikke ville miste ham, ville det være en god ide at begynde at åbne munden. 
''Du betyder meget for mig og jeg har ikke sagt noget om det, fordi da jeg ville fortælle dig det, turde jeg ikke fordi jeg kunne gætte mig til hvordan din reaktion ville være'', og fordi jeg ikke ville have du skulle blive sur på mig og hade mig. Men disse tanker holdt jeg for mig selv, for han skulle ikke tro at jeg ikke kunne undvære ham, hvilket jeg selvfølgelig ikke kunne.
'' Hvordan troede du min reaktion ville være når jeg fandt ud af det. Troede du det ville være en dans på roser'', hans stemme skælvede let,'' Troede du ikke jeg ville kunne forstå noget af det. Ham, David, er vampyr og din eks. Han havde fanget mig og sagde inden du kom at jeg var en gave til hans forlovede, som jeg nu har fundet ud af var dig  og du sagde bare det var en lang historie'', hans stemme gik fra let skælvende til råbende,''Du fortalte mig intet og jeg måtte selv finde ud af tingene''. Jeg kunne ikke se ham i øjnende, for de var så prægede af vrede og sorg. Mine tårer begyndte at presse på, men jeg holdte dem tilbage. Jeg kunne mærke en strøm af følelser komme fra Josh. Det var en blanding mellem sorg, vrede og brændende længsel, lidt hen af de følelser jeg selv havde, men mine var sorg, skyldfølelse og brændende længsel. Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage længere, så jeg lod dem strømme ned over mine kinder, da jeg kiggede ham i øjenene, " Hvad ville du have jeg skulle sige, at jeg bare skulle sige at jeg var blevet tvangs forlovet med en eller anden syg playboy, og så bagefter finde mig i at du bliver stik fornærmet. Jeg sagde intet fordi....fordi jeg ikke ville have, du skulle hade mig." Da han så jeg græd kunne jeg se, han prøvede at gøre alt for ikke at tage mig i sine arme og trøste mig, for i stedet holdt han bare fast i sin vrede. Han kiggede væk, " Hvis du ikke ville have at jeg skulle hade dig, burde du nok havde sagt det noget før", han holdte en lille pause og tog en dyb indånding og genoptog derefter resten af det han ville sige," Jeg ved godt jeg ikke har kendt dig særlig længe og alt det andet der følger med dig, men jeg troede virkelig vi havde et eller andet sammen, som gav dig lidt mere tillid til mig, men jeg tog fejl.'' Han vendte sig om og gik ud af døren, inden jeg kunne nå at sige noget. Jeg sank  ned på knæ, stadig med tårerne trillende ned af kinderne. Jeg følte mig fuldkommen fortabt og svigtet. 
Det jeg ikke ville have skulle ske, skete alt for hurtigt og det jeg havde gjort havde den modsatte effekt, end den jeg havde regnet med. Den person mit hjerte tilhørte var lige skredet og havde knust det i tusind stykker og jeg kunne mærke at jeg havde gjort det samme ved Josh. 
Underligt, vores bånd burde ikke stadig være intakt, eftersom begge vores hjerter var blevet knust, af hinandens dumheder. Jeg tænkte tilbage til da jeg havde læst om blodbåndet og så vidt jeg kunne huske stod der:

''Når blodbåndet først var opstået kan kun en Psykisk smerte, som for eksempel et knust hjerte ødelægge det, eller at man former et nyt bånd med en anden person. Når først det er sket vil intet kunne oprette det bånd der engang var, men hvis og kun hvis, blodbåndet stadig kan mærkes, selv efter den psykiske smerte, vil det betyde at det er din anden halvdel , altså sjælens perfekte match, er fundet og blodbåndet vil stadig være intakt og kun døden vil kunne ødelægge blodbåndet.''

Jeg gispede. Kan det være at Josh var min anden del, for jeg vidste at begge vores hjerter var blevet knust og alligevel var vores bånd stadig intakt. Jeg var overlykkelig, men alligevel så trist, for selv over denne glædelige opdagelse, kunne jeg ikke lade være med at tænke på at Josh stadig kun var et menneske og havde en begrænset levetid, hvorved jeg, som vampyr, stoppede med at ældes, på min 18 års fødselsdag. 
jeg kunne mærke et sæt fra Josh's sind, som om han havde opfattet det samme som mig , at vi hørte sammen som en. Jeg mærkede en svag tanke komme fra Josh.
''min perfekte match''.
Efter vi begge havde accepteret denne kensdsgerning var det som om der åbnedes en helt ny verden for mig, for alle hans følelser og tanker strømmede inden i mig og kærtegnede hver en centimeter af min krop.
Hans vrede var overvældende, men den dybe sorg over at opført sig som et fjols, var mere rørende end noget andet. Men hans kærlighed, var så meget stærkere end nogen af de andre følelser. Det var som om en flamme af begær og længsel som brændte for at komme ud. jeg ønskede brændende at se ham og jeg sendte en tanke til ham fuld af længsel.
''hvor er du?''
Og som om det var noget af det mest naturlige, svarede han mig tilbage, med så stor en intensitet at det næsten var overvældende.
''omme bag ved skolen det sted, hvor jeg for anden gang kyssede din arm.''
Jeg rødmede bare ved tanken.
'' vent, jeg kommer over til dig.''
Og der skete noget helt fantastisk, da jeg rejste mig fra gulvet begyndte en sølvtråd at gløde rundt om mit håndled. Det var så smukt. Ud fra den glødende tråd udfoldede sig en lang tråd, som jeg vidste førte over til Josh. jo længere jeg gik jo mere viklede tråden sig om mit håndled. Jeg gik ud af gymnastiksalen og fulgte tråden indtil jeg stødte ind i noget hårdt. Jeg tog mig til næsen og ømmede mig. jeg kiggede op og fik øje på den person jeg mindst ville se lige nu.
David smilede til mig. 
''Hvor skal du hen i sådan en fart, smukke.''
Jeg skulede til ham.
'' Det vedrører ikke dig, så hvis du gider flytte dig, ville det være dejligt.''
Jeg skubbede til ham, så jeg kunne komme forbi ham. Han greb fat i mit håndled, det uden sølvtråden og hev mig ind mod sig, inden jeg nåede helt forbi ham. Jeg prøvede at komme fri, men han havde et godt greb i mig. Han viskede med en honning sød stemme, som nok ville have gjort alle piger blød i knæene, men mig gav den kvalme.
'' fortæl mig hvor du skal hen, ellers finder jeg selv ud af det  ''
 jeg gøs, ikke på den gode måde, men på den der, der sker noget slemt måden.
Han kyssede mit øre, som han altid havde gjort  da vi var kærester. Det gjorde mig så vred, at han stadig troede at han kunne få mig blød i knæene, som han kunne dengang jeg elskede ham, dengang jeg var naiv og dengang jeg troede han elskede mig. Jeg langede ud efter ham og ramte hans kind så hårdt, at jeg samtidig fik lavet 4 blodige rifter i hans, jeg citere 'åh, så flotte ansigt', som han altid selv sagde. Han slap min hånd og tog sig til ansigtet, lige der jeg havde ramt ham. Da han så blodet på sine fingre, trak hans undvige op i et ondt smil. Jeg bakkede lidt væk, for jeg kendte det udtryk. Det var et udtryk der viste at legen kun lige var startet. Han lod sin vampyr bryde frem og hans sår helede så hurtigt, at man kunne se huden regenerere sig selv. Lige da han skulle til at sige noget, ringede klokken og folk strømmede ud fra klasslokalerne og ned til kantinen. Han nåede at trække sin vampyr til sig, inden nogen så det. De kiggede lidt nysgerrigt på os eftersom vi stod mindre end en halv meter fra hinanden. Jeg vendte om på hælen og fulgte den tråd som stadig fortsatte hen mod Josh. Jeg kunne mærke David's skarpe og sultne blik i nakken, lige indtil jeg var ude i skolegården.

Jeg skyndte mig om bag ved skolen og fandt Josh sidde og kigge ud i luften, med et yderst tankefuldt udtryk, som jeg simpelthen ikke kunne stå for. Jeg gik helt over til ham og rømmede mig, da jeg stod ved siden af ham. Han røg ud af sin stirre konkurrence med luften og kiggede på freds forstyreren, men da han så det var mig, brød han ud i et stort og charmerende smil, der gjorde mig blød i knæene. Han skulle til at rejse sig, men jeg rystede på hovedet og satte mig ned ved siden af ham istedet for. Jeg var en smule nervøs over at skulle sidde og snakke med ham om det og jeg kunne mærke  at han var ligeså nervøs som mig. Stilheden lagde sig om os, som en pinlig tavshed. Da stilheden blev for meget, sank jeg den klump som sad i min hals og skulle lige til at begynde, da Josh kom mig i forekøbet. 
'' Altså, ja... jeg lagde mærke til.... til at jeg har en sølvtråd, armbånds agtig ting om håndledet og tænkte på om du mon også havde en om dit håndled.'' 
Ikke rigtig det spørgsmål jeg havde ventet på, men alligevel rakte jeg hånden med tråden frem. 
Han blinkede noget, da han så jeg også havde den præcis samme tråd om håndleddet. Han kørte langsomt sine fingre over den sarte tråd og den dirrede ganske stille, under de små lette strøg. Han tog det håndled hvor han havde en tråd og lagde den ved siden af mit håndled. Som ved magnetisk kraft, blev de to tråde draget mod hinanden og begyndte at gnistre, da de endelig ramte. De begyndte at sende varme impulser gennem vores håndled, for så til sidst at smelte sammen. Vi kiggede fascineret, da de to tråde endelig smeltede sammen og dannede to identiske glødende armbånd. Der stod nogle ord på latin ' Unos Vestro ' som betyder din eneste ene. Jeg elskede den måde bogstaverne svang på. Jeg kørte prøvende fingrene over armbåndet, for at se om det stadig var varmt. Der kom små stød gennem mine fingre da det ramte teksten. Små utroligt dejlige stød. Jeg kiggede op på Josh og fangede hans blik. Han kiggede meget intenst på mig og åh hvor jeg elskede det. Langsomt, næsten for langsomt hvis jeg selv skulle sige det, bevægede jeg mit ansigt tættere på hans og da vores læber endelig ramte hinanden, eksploderede noget i kroppen på mig. En varme jeg aldrig nogensinde havde mærket spredte sig igennem min krop med lynets hast. Jeg ville have mere, jeg krævede mere af denne fantastiske lidenskab. Jeg lagde mine arme rundt om hans nakke og trak ham længere ned mod mig og han fulgte villigt med.  Han begravede sine fingre ind i mit hår og hev drillende i det, mens vores kys kun blev dybere. Hans tunge gled ind i min mund og undersøgte det nye territorie og han understregede pointen ved at bide mig blidt i tungen.

Da vores læber endelig skiltes, var det ikke fordi vi faktisk havde lyst til det, men fordi vi begge havde brug for at få noget luft. Vi hev begge to synkronisk efter vejret, på en lidenskabelig måde. Det var ikke mit første kys, men det var det første, der havde følt så rigtigt, men samtidig så forkert, på den der gode måde. Jeg tog langsomt mine fingre op til læberne og kørte fingrene over dem, de var stadig varme efter det hede kys. Josh kiggede på mig med et varmt og sexet smil plantet på sine, bløde, smukke og helt fantastiske læber.
" Wow, det var helt...... Fantastisk! "
Jeg kunne ikke andet end at svarer, " Mmmmh." For jeg kunne simpelthen ikke finde de rigtige ord, for det havde været et fuldkommen ubeskriveligt kys. Klokken ringede og trak mig og Josh ud af vores lille trance. Jeg vidste med det samme at eleverne, snart ville strømme ud af bygningen, for at tage hjem, eller ud for at shoppe i Moon Lake indkøbs center. Jeg rejste mig op fra jorden og gik hen til Josh for at trække ham op, så vi kunne gå ind og hente vores ting. Jeg rakte Josh min hånd og trak ham op, han gav ikke slip, da han kom op og stå, tværtimod holdte han bare hårdere fast, som for at sikre sig, at jeg ikke løb fra ham igen. Vi gik sammen ind og folk gloede noget, da de så vores to hænder flettet sammen. Først gik vi ind i klasse lokalet, for at hente vores tasker, men før nogen af os overhovedet nåede at tage vores tasker, blev vi stoppet af vores lærer. 
"Godt i kunne komme tilbage, så i kunne få de lektier, som i jo ikke nåede at lave første time, eftersom i begge to bare forlod timen og pjækkede fra de andre. "
Han kiggede ned på vores sammen flettede fingre og rynkede på næsen.
" og i har vist brugt tiden sammen."
Man kunne høre snerten af irritation i hans stemme, som om han stadig havde den opfattelse, at jeg stadig var på listen af piger, han endnu ikke havde været sammen med.
Det irriterede mig lidt for meget, så jeg sendte ham dræber blikket og han krympede sig.
" hvad jeg laver, med hvem jeg laver det med, vedrører ikke dig, så bland dig udenom og opfør dig mere som en voksen, end et forurettet barn." 
Josh begyndte at ryste af grin, mens han holdte det tilbage,  for han havde også opfattet, den irriterede tone i Hr. Night's stemme. Josh lagde besiddende sin hånd om min talje og trykkede mig ind til sig. Det fik mig til at små fnise. 
" hvis du vil have os undskyldt, så skal vi hen og hente vores tasker og hjem, ligesom alle andre elever." 
Han skubbede sig forbi læreren og tog vores tasker, efter det spankulerede vi begge ud af lokalet og efterlod 'Hr. Night' mundlam. Gangen var endnu ikke tom, så folk lagde hurtigt mærke til hvor Josh's hånd befandt sig. Man kunne se at pigerne var jaloux over at den nye lækre fyr allerede var blevet hapset, men man kunne stadig se en hvis respekt i øjnene på dem, eftersom de ikke kunne hamle op med mit udseende. Jeg havde nu alligevel lidt ondt af dem, da vampyrer er født med de ekstra perfekte detaljer, som alle menneske piger hungrer efter. Vi kom ud på parkerings pladsen og jeg spottede Alice og Silvia længere nede på pladsen. Jeg tog Josh's hånd væk fra min talje og tog den i min egen hånd og trak ham ned til mine veninder. 
" Alice, Silvia jeg skal lige sige noget til jer." 
De kiggede over på mig, med et smil, som kun blev større, da de så Josh. 
Alice sendte mig et finger kys.
" Nå da da, hvem har vi her, den nuttede nye fyr og vores labre veninde hånd i hånd." Alice sendte mig nogle nysgerrige øjne. Silvia begyndte at fnise over Alice's kommentar. Jeg kunne mærke en rødme blusse op. Jeg kiggede diskret op på Josh og så at hans kinder havde taget en let rosa farve. Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg så at det også påvirkede ham. 
Silvia skævede op mod Josh og sendte mig blikket. Jeg nikkede og hun begyndte at hvine. 
" Alice, de er kærester". 
Alice sukkede og lagde hånden på hendes skulder.
" Det havde jeg godt regnet ud, eftersom de står hånd i hånd og ligner tomater i fjæset".
Hun sagde det ikke på en ond måde og det vidste Silvia også. Jeg havde fået af vide, at de har været venner siden børnehaven. Jeg var først blevet lukket ind i deres gruppe, da vi gik i første klasse og siden der havde vi været uadskillige. 
Og en ting vidste jeg efter så mange, både Silvia og Alice var nysgerrige.
Alice viste det første tegn på den nysgerrighed.
" Nå, så hvordan gik det så til at i blev kærester, i mødte jo først hinanden igår ". 
Silvia kom lige efter.
" Ja, det gad jeg egentlig også godt at vide ". 
Jeg tøvede og kiggede op på Josh, han kiggede på mig og blinkede med øjnene på den der ' åh det var da jeg så dig'. Og jeg vidste hvad jeg skulle sige.
" kærlighed ved første blik ". 
Jeg kunne se at de købte den, eftersom de begge begyndte kigge drømmene ud i luften. 
" Men, Nåeh, vi skal også videre, vi har en masse lektier for".
De kiggede indgående på mig og smilte lusket. 
" Ja i har en hel masse lektier for. Når så tag og smut med jer, vi ses imorgen Rose".
Vi begyndte at gå over til Josh's bil og jeg kiggede mig flere gange over skulderen og så at Silvia og Alice, stadig vinkede med et smil over hele fem- øren. Vi satte os ind i bilen og kørte. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...