Explosion | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2014
  • Opdateret: 15 okt. 2014
  • Status: Færdig
Harry Styles og hans kusine Piper Cox, har lige så langt tilbage de kan huske, ikke kunne enes. Det ene skældsord efter det andet bliver sagt og de sårer hinanden ved deres handlinger. Derfor beslutter deres mødre i fællesskab, at Piper skal med på One Directions WWA tour, for at skabe et bedre bånd imellem kusine og fætter. Der er bare det ved det, at et problem sjældent kommer alene og snart er det hele et stort spil Domino.

121Likes
139Kommentarer
19659Visninger
AA

5. Gå hjem og tud

 

Og et højlydt gab forlod mine læber, da jeg slog øjnene op efter en vidunderlig nattesøvn, som jeg personligt selv syntes, jeg havde fortjent. Altså med det tidspunkt jeg skulle op på i går, så var denne søvn fuldt fortjent, ja. 

Et grønt forlod mine læber, noget så charmerende, da jeg slog dynen til side og fik kæmpet mig op af sengen. Det gav et mindre stød i mine fødder, da jeg lod dem remme det noget så komfortable tæppe, der lå under sengen. Jeg fortrød dog straks, at jeg ikke havde taget mine sutsko med hen til sengen, da jeg følte det kolde trægulv under mine fødder få sekunder efter. 

Jeg trippede hurtigt over gulvet og hen til min kuffert, hvor jeg trippede endnu mere, da jeg stod stille og fumlede efter mine sutsko i min store kuffert. Jeg fandt dem endelig frem og trådte ned i dem. 

Gulvet var altså ikke direkte koldt, jeg frøs bare altid som en i helvede om morgnen, så det var ikke noget at klage over, da jeg udmærket godt vidste, at det bare var mig. 

Uanset om jeg så gik på lava om morgnen, ville jeg nok stadigvæk fryse. 

Sådan cirka. 

Jeg gned mig i øjnene og fandt noget tøj frem, inden jeg småløb ud på badeværelset, hvor jeg med det samme fik øje på det store badekar, som jeg slet ikke havde lagt mærke til før nu. 

For at være helt ærlig, så sov jeg det meste af dagen væk igår. 

Med et tilfreds smil på mine læber, gik jeg hurtigt hen og tændte for vandet, inden jeg lagde mit tøj på den lille komode lignende ting, fandt et håndklæde og min toilettaske frem, hvor jeg sørgede for at sprøjte godt med min passionsfrugtduftende shampoo ned i vandet. Jeg kunne ikke lade hver med at smile af mig selv, da jeg glædede mig mere end noget andet til at stige ned i det badekar. 

Da badekaret var fyldt op, lod jeg mit tøj glide af min krop, inden jeg først hurtigt følte med tærene. Det sendte et sus igennem min krop, inden jeg steg ned i vandet og boblerne med begge ben og efterfølgende satte mig ned og sørgede for at sidde komfortabelt. 

Hvis det var sådan her på alle hotellerne, så var det nok ikke så slemt igen. Hvis jeg bare holdt mig væk fra Harry, så skulle det nok gå. De andre var jo egentligt søde nok, så der var ikke noget der. 

Jeg sad bare og legede med boblerne, da døren til badeværelset pludselig gik op og Harry trådte ind. 

"Gå ud!," sagde jeg højt og følte mig pludselig helt nedtrykt, da jeg fuldstændig havde glemt, at jeg havde delt værelse med ham. Harry var dog hurtig til at brokke sig til Paul over, at han skulle dele værelse med mig, så Paul havde hurtigt lovet, at han skulle se, hvad han kunne gøre. 

Men siden vi var lige antal, drengene og mig, havde de givet os værelser to og to og jeg skulle selvfølgelig være sammen med min elskede fætter. 

Haha, great. 

"Forlegen?," spurgte Harry kækt, inden han gik hen til håndvasken og fandt hans tandbørste frem. Han var kun iført boxers og hans krøllede hår sad hulter til bulter oven på hans velskabte ansigt, som jeg flere gange havde haft lyst til at ødelægge, imens han sov. 

Og klippe hans krøller af. 

HAHAHAHAHA. 

Det var ikke sjovt, nej. 

Men jeg måtte da indrømme, at tanken havde strejfet mig adskillige gange. 

"Gå nu ud, jeg er i bad!," råbte jeg af ham, imens han bare stod lænet op af håndvasken og så på mig, imens han børstede hans tænder, hvilket jeg vidste, var noget af det første han gjorde om morgnen, for ja, den dreng havde utrolig dårlig morgenånde. 

Tro det eller ej. 

"Helt ærligt pip, tror du ikke jeg har set en nøgen kvinde, pige - sådan en som dig før?," spurgte han med et skævt smil, efter han havde spyttet tandpastaen ud i vasken. Pip, jeg hadede det øgenavn. Nej, det slet ikke et kælenavn, nej, det var et øgenavn var det og jeg hadede det som pesten. Til mit held dækkede boblerne dog min krop, men det var stadigvæk utrolig upassende og jeg skulle fandme lære at låse døren fremover. 

"Jeg er altså ikke en kvinde og jeg er ikke en lille pige, jeg er seksten," forsvarede jeg mig selv og så tomt hen på ham. Der var ikke en antydning af et smil på mine læber. 

"Uha ja, det gør dig meget voksen," sagde Harry ironisk og lavede nogle fakter med armene, imens han rullede med øjnene. 

"Det har jeg aldrig sagt og skrid så lige ud af badeværelset, så jeg kan være i bad i fred," sagde jeg mopset.

"Så husk at låse efter dig en anden gang," sagde han kækt, inden han hurtigt blinkede til mig og forlod badeværelset kort tid efter. Var det virkelig det? 

Ingen nedgørelse? 

Ingen hån? 

Ingenting?

Jo, flabede kommentarer var der nok af, men alligevel. 

Hvad har han taget?

Jeg roder hans kuffert igennem senere og finder ud af det. Nej, det kunne jeg aldrig finde på, jeg snager ikke i folks ting. 

Jo engang i imellem, men det kun hvis jeg ved, de har noget at skjule for mig, som de ikke vil fortælle mig. Lidt ligesom, hvis man mistænker ens kæreste for at være utro og man kigger hans ting igennem. 

Ja. 

Men hvornår har jeg nogensinde haft en kæreste?

Svaret er aldrig. 

Og hvis jeg ikke har haft en kæreste, kan jeg heller ikke ha' haft en utro kæreste aka. jeg har aldrig rodet et andet menneskes ting igennem. 

Jeg er en respektabel kvinde overfor andre, så længe Harry var en undtagelse. 

Men han var også selv uden om det!

 

Da vandet var begyndt at blive koldt, rejste jeg mig op og greb ud efter mit håndklæde, inden jeg hev proppen op og vandet forsigtigt begyndte at fosse ned i kloakken. 

Jeg tog rent tøj på, hvilket bestod af et par jeans og en hvid og sort ternet skjorte i noget utrolig behageligt stof. Jeg tror man kaldet det en skovmandskjorte.

Bare i pigeudgave, ing'? 

Jeg børstede mine tænder og lagde en let sminke, da det bankede på døren. "Er du snart færdig?," råbte Harry irriteret af mig. Jeg så mig en sidste gang i spejlet og gik hen til døren, åbnede den og sendte Harry et stort og delvist falsk smil, inden jeg trådte ud af badeværelset, så han kunne komme til. 

Min mave rumlede, så derfor fandt jeg mig selv nede i hotellets restaurant få minutter efter. Jeg kunne med det samme dufte pandekager, hvilket også resulterede i, at jeg gik lidt hurtigere. Jeg fandt en tallerken frem og fordi min næse aldrig bedrager, fandt jeg hurtigt frem til pandekagerne. Jeg nøjedes med en enkelt, da jeg også tog lidt yoghurt og noget frugt inkl. et glas appelsinjuice. 

Drengene skulle ikke spille nogle koncerter idag, men øv for mig, så kunne jeg ikke nå ud og se byen, da vi skulle videre til Lima. 

Det ville jeg ellers gerne ha' været.

Jeg blev revet helt ud af mine egne tanker, da jeg hørte nogen kalde mit navn. Jeg så mig forvirret omkring og fik øje på Niall og Liam, der sad henne ved et rundt bord i hjørnet, med nogle næsten tomme tallerkener og glas foran sig. De gjorde tegn til, at jeg skulle gå derhen, hvilket jeg ikke anede, hvorfor jeg gjorde, men det gjorde jeg altså. 

"Jeg tror ikke Harry bliver ret glad, hvis han finder ud af, at i har tilbudt mig at sidde sammen med jer," sagde jeg og hævede mine øjenbryn, inden jeg satte tallerken og glas på bordet og kort tid efter satte mig ned på stolen. 

"Godmorgen til dig også," sagde Liam med et skævt smil og lagde hans mobil fra sig. Jeg kunne ikke lade hver med at smile svagt af hans ord. 

"Undskyld... Godmorgen," hilste jeg og modtog et svagt grin fra både Liam og Niall, inden jeg tog fat i skeen, jeg havde medbragt mig og begyndte a spise af min yoghurt. 

"Hvorfor har dig og Harry så meget imod hinanden?," spurgte Liam og så hen på mig, Jeg trak på skuldrene og sørgede for, at jeg ikke havde noget mad i munden, da jeg svarede ham. 

"Medfødt had," sagde jeg blot og trak endnu engang på skuldrene, inden jeg førte nogle af mine vildfarende krøller om i bag mit øre.  

"Jeg tror i har rekorden i at hakke ned på hinanden på under tyve minutter," sagde Niall med et lille smil og hentydede helt klar til køreturen fra lufthavnen og hen til hotellet igår. 

"I har de samme ustyrlige krøller," tilføjede han kort tid efter med et grin. 

"Du har ingen anelse om, hvor irriterende de er," sagde jeg med blikket ned i min yoghurt, som jeg hurtigt var stoppet med at spise, da jeg havde fundet ud af, det var blåbæryoghurt. 

Og ja, grin bare nu, men jeg kunne ikke fordrage blåbær. 

Og ketchup. 

Og ost. 

Og valnødder. 

Og stikkende sokker. 

Der var faktisk mange ting, jeg ikke kunne fordrage. 

Ja, så istedet for at spise mere yoghurt, begyndte jeg med min pandekage, der til gengæld smagte hiiiiiiimmelsk. 

"Det er ærgerligt, vi ikke har hilst på dig noget før," sagde Niall og så på mig med et skævt smil, da jeg så op på ham med munden fuld af pandekage. 

"Hvorfor det?," spurgte jeg og kunne ikke undgå at lyde meget overrasket. 

"Du er... Speciel. Og nu ikke misforstå det, speciel på den gode måde," sagde han med et lille grin, hvilket kun smittede af på mig. 

"Jeg tror -" Jeg nåede ikke at sige mere, før Harry pludselig stod ved morgenbordet og stirrede ned på os alle tre. 

"Hvad tror du?," spurgte han med en sarkastisk undertone, da der garanteret lå en del mere bag ordene, end hvad man lige umiddelbart kunne fornemme. Desværre kendte jeg Harry bedre end jeg ville, så jeg vidste, at der lå mere i bag. Endnu en lille, gemt hentydning til, at jeg er et nul. 

"At jeg går nu," sagde jeg hurtigt og rejste mig op, for ellers at efterlade den himmelske morgenmad, jeg ikke havde fået indtaget meget af. Jeg kunne høre Harry fnyse af mig, hvilket fik mig til at bide mig selv hårdt i underlæben, inden jeg skubbede stolen tilbage og rejste mig op imens jeg så ham direkte ind i hans grønne øjne, der sikkert var mange piger, der var faldet pladask for igennem tiden. "Hvad er egentlig dit problem? Kan du virkelig ikke klare, at jeg snakker med dine venner?," spurgte jeg og lagde hovedet let på skrå. 

"Stop nu bare dig selv lille pip og skrid hjem i din seng og tud som en lille tudeprinsesse, nøjagtig som du plejer" Harry spyttede nærmest ordene ud og jeg burde ikke tage det så personligt, som jeg egentlig gjorde. Jeg burde ikke lade ham ramme mig, men det gjorde jeg - gang på gang. Jeg lod hans ord krybe ind under huden på mig, jeg lod dem gentage sig i mit indre og jeg lod dem presse på mine tårekanaler. "Når, intet smart come back?," spurgte Harry med et provokerende, skævt smil. Jeg adskilte mine læber, men der kom ingen lyd ud. Istedet truede tårerne med at trille ned af mine kinder om få sekunder. 

"Hvad sker der her?," hørte jeg en stemme sige, der hverken tilhørte Niall eller Liam, der begge to havde forsøgt at få Harry til at stoppe. Stemmen tilhørte heller ikke Harry, istedet tilhørte den Louis, der stod få meter fra os sammen med Zayn. Jeg rystede forsigtigt på hovedet og gik forbi Harry imens jeg med vilje stødte ind i hans skulder på vejen. 

Jeg vidste ikke, hvorfor jeg pludselig var blevet så sårbar overfor Harry, hvorfor jeg ikke kunne svare ham igen. 

Han fik mig gang på gang og jeg lod ham vinde. Men det, der gjorde mest ondt var, at han brugte de allermest personlige midler imod mig hver evig eneste gang.

Han kendte mine svagheder, han havde set, hvordan jeg var blevet ydmyget i skolen. Han havde set det hele, hørt det hele og han brugte det imod mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...