Explosion | One Direction

20621121139
  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2014
  • Opdateret: 15 okt. 2014
  • Status: Færdig
Harry Styles og hans kusine Piper Cox, har lige så langt tilbage de kan huske, ikke kunne enes. Det ene skældsord efter det andet bliver sagt og de sårer hinanden ved deres handlinger. Derfor beslutter deres mødre i fællesskab, at Piper skal med på One Directions WWA tour, for at skabe et bedre bånd imellem kusine og fætter. Der er bare det ved det, at et problem sjældent kommer alene og snart er det hele et stort spil Domino.

AA
aa

13. Fødselsdag i legeland pt. 2

 

"Come on," bad jeg igen og lagde hovedet let på skrå, imens jeg så på dem med et sødt smil. "Det er min fødselsdag," pointerede jeg og hørte langt om længe et opgivende suk fra dem. 

"Jeg skal nok gå med," sagde Liam med et sødt smil. De valgte allesammen at gå med, bortset fra Zayn og Harry, der vendte om for at prøve noget andet. Well, det måtte de jo så også selv om. Det var jeg da ligeglad med, jeg ville bare gerne prøve karrusellen. Det var da ærligtalt det mindste de kunne gøre, efter jeg næsten pissede i bukserne af skræk over det forfærdelige spøgelseshus, der hundrede ville give mig mareridt i nat 

"Vent, hvad så med min candyfloss?" spurgte jeg en smule forvirret og så rundt. 

"Lad mig tage den, så kan i tre prøve den sammen," sagde Louis med et lille smil og tog imod min candyfloss. Om det var fordi han ville være hjælpsom eller fordi han ikke ville ydmyge sig selv i en børne karrusel, vidste jeg dog ikke. 

"Du må gerne smage," sagde jeg med et kækt glimt i øjet, inden jeg stillede mig i kø sammen med Liam og Niall. Louis tog i hvert fald ikke ordene to gange og proppede hurtigt noget candyfloss i munden, som jeg bare endte med at ryste lidt på hovedet af. 

Vi var klart de ældste i køen, de næst ældste var nok omkring ti år. Til vores store held idag, var der kun nogle få stykker, der havde bemærket drengene. Nok fordi det var hverdag og folk var i skole på dette tidspunkt, hvilket jeg kun kunne være lykkelig over. 

Det var rart at have drengene lidt for sig selv, uden skrigende fans mængede sig omkring dem i store flokke. 

Vi kom overraskende, eller ikke, hurtigt igennem køen. "Helle for enhjørningen," hvinede jeg, da jeg småløb op imod karrusellen og hurtigt sprang på enhjørningen. Liam og Niall tog de almindelige heste ved siden af mig, imens de smilede svagt. 

"Du er lidt sød," kommenterede Liam ned et skævt smil. 

"Jamen tak for det," svarede jeg tilbage med et smil, inden jeg hurtigt fugtede mine læber og så ned på Louis, der vinkede til os. Vi vinkede kort tilbage, inden jeg så hen på Niall og Liam, der vidst havde en samtale kørende. Om Zayn, sjovt nok. Jeg burde måske ikke lytte med, men jeg tog mig selv i at gøre det. 

"Han har været så stille her de sidste par dage," hørte jeg Niall hviske. 

"Det har jeg også bemærket," fangede jeg mig selv i at sige, hvilket jeg efterfølgende gav mig en mental lussing for. Liam og Niall kiggede derved hurtigt hen på mig. "Er der noget galt med ham?" spurgte jeg lidt efterfølgende for ligesom at glatte situationen lidt ud. 

"Han har vidst lidt problemer med Perrie," sagde Liam med et kort skuldertræk. Vidste de til det om ham og Perrie? Det gjorde de nok, han havde nok fortalt dem det. De var trods alt som brødre. 

"Der er bare noget andet over ham, noget lidt mere mystisk," mumlede Niall. Jeg valgte ikke at svare, dels fordi jeg ikke ville komme til at sige noget forkert og dels fordi vores tur var færdig. Jeg hoppede hurtigt ned af enhjørningen og ud til Louis, der hurtigt rakte mig min candyfloss tilbage. Lige da jeg skulle til at proppe noget nyt candyfloss i munden, hørte jeg min mave give en høj og knurrende lyd fra sig, hvilket fik mig til at udgive et irriteret suk. 

"Er du sulten?" spurgte Louis betænktsom og så sig kort omkring, som vi gik ned langs tivoliet, der lidt mere var som et legeland. 

"Jeg er ege..." Jeg stoppede mig selv med at snakke, da jeg fik øje på en konkurrencebod, hvor det gjaldt om at spise så mange cheeseburgerer på to minutter, som man overhovedet kunne. "Niiiiall," sagde jeg og trak med vilje i'et godt og grundigt ud. Han svarede ikke, da han tydeligvis havde fået øje på det samme som mig. 

"Lad os gøre det," sagde han hurtigt og gav mig en high five, inden jeg rakte Louis min candyfloss igen og småløb hen til boden sammen med Niall. Vi meldte os hurtigt ind og fandt vores pladser. Til min store overraskelse, så jeg ikke så lang tid efter Harry og Zayn komme spankulerende hen til os. Harry bøjede sig let forover imod mig og rakte mig hånden. 

"Vis mig så hvad du dur til kusine. Taberen må ikke hakke ned på den anden i en hel dag og giver aftensmad," foreslog han. "Og det gælder os allesammen," tilføjede han og så kort rundt.

"Top," sagde jeg hurtigt, da jeg så det som en glimrende mulighed for at lukke kæften på ham. Harry nikkede tilfreds, inden han sammen med Zayn tog pladserne foran os og derved var begge pladser udfyldt. 

Foran os blev der stillet to store glasskåle fyldt med cheeseburgerer. Jeg lænede mig lidt ind imod Niall for at hviske noget til ham. 

"Vi tæsker dem," hviskede jeg med et stort smil og gav ham et knokys. 

"Så meget," svarede han og satte sig klar til at begynde at spise af cheeseburgerne, da sekundviseren begyndte at tælle ned. 

5...4...3...2...1  

Jeg greb hurtigt ud efter den første sammen med Niall, der røg ned hurtigere end jeg havde regnet med og før jeg kunne se mig om, var jeg allerede igang med min fjerde. Det handlede vidst mest af alt om at tæske Harry synder og sammen, det var det vigtigste her og det var vel også det, der udgjorde, at jeg lige nu tog den første bid af nummer fem og ellers lod mine tænder køre på højtryk for at sluge så mange cheeseburgerer som overhovedet muligt. 

10...9...8...7...6...5...4...3...2...1

Jeg hørte tiden rende ud og var langt fra sikker på, hvor mange jeg havde fået spist. Jeg sad egentlig bare tilbage med kvalme og kunne næsten ikke overskue at skulle give Niall en high five, som jeg dog alligevel endte med at få gjort. 

Jeg sad og krydsede fingre med halvt åbne øjne, da vores skåle blev vejet. 

"Tillykke, hold et vandt," sagde kvinden og pegede over imod mig og Niall. Jeg skreg næsten op af glæde, inden jeg slyngede mine arme om Niall i et tæt kram og han gjorde det samme. 

"Vi vandt Niall, vi vandt!" udbrød jeg og hoppede og dansede af glæde, inden jeg slap ham og så over på Harry med et triumferende smil, der sammen med Zayn, nok var lidt irriteret over, at de tabte til en pige. 

"Du ved, hvad du skylder mig pretty boy"

 

 

 

Dagen var gået overraskende stærkt og så var alt gået positivt hen. Jeg havde, sammen med Niall, vundet over Harry og Zayn i en spisekonkurrence og siden taberen skulle give aftensmad, sad vi netop nu på en restaurant nær tivoliet og spiste. 

Da jeg havde fået alt for meget usundt mad idag og jeg bestemt ikke kunne tvinge endnu en eneste burger ned, valgte jeg en pastasalat med kylling og bacon og en stor cola. 

Og som altid, så ventede folk kun på, at jeg havde fået spist færdigt. 

"Hvordan har din fødselsdag så været?" spurgte Niall med et stort smil. 

"Nok en af de bedste til dato," svarede jeg med et stort smil og drak det sidste af min cola, så vi var klare til at gå. For ja, drengene var jo blevet færdige for længst og Harry havde allerede betalt. 

"Er vi klar til at gå?" spurgte Harry, mest henvendt til mig kunne jeg regne ud. Jeg nikkede og rejste mig op, inden jeg greb ud efter min jakke. Vi ville ha' spist i tivoliet, da jeg havde udset mig den sødeste lille cafe, men folk var begyndt at få nys om, at One Direction opholdt sig der. Der var derfor kommet betydelig mange flere mennesker og vi valgte derfor at spise et andet sted. 

Jeg fik taget min jakke over armene, inden jeg fulgte med dem ud af restauranten. Zayn havde fået fat i en taxa, men siden der kun kunne sidde fire af os i en, blev vi nød til at dele os op. Harry, Liam og Louis satte sig ind i den ene og mig, Zayn og Niall satte sig ind i en anden. 

Yay. 

Og jeg skulle selvfølgelig også sidde i midten, fordi jeg var den, der var smallest af os alle sammen, så kunne det jo glædeligt gå hen og blive lidt ekstra akavet. Turen foregik i stilhed, da vi nok allesammen var trætte, og vel også fordi at mig og Zayn havde den her akavede stemning imellem os, som ingen af os vel rigtig havde lyst til at bryde ved at tage det første ord.  

Så da vi kom tilbage på hotellet få minutter efter de andre var ankommet, gik vi direkte hen til elevatoren og kørte op til den etage, hvor vi allesammen havde et værelse. 

"Tak for idag," sagde jeg med et forsigtigt smil, da vi nåede min dør. Niall gav mig et hurtigt kram og sagde godnat, inden han fortsatte videre ned til sit værelse, imens Zayn blot blev stående. 

"Det har været hyggeligt," sagde han stille og bed sig en smule nervøst i underlæben. Jeg nikkede en smule akavet og fandt mit nøglekort frem fra min taske, inden jeg låste døren op og forsigtigt åbnede den. 

"Når, jeg må hellere..." Sagde jeg stille og pegede en smule akavet ind af døren til mit værelse. Zayn nikkede og lod kort hans blik falde, inden han med et lille vink bakkede et skridt bag ud, vendte sig om og nåede kun at gå to skridt, før han vendte om igen og så hen på mig. Det var først nu, det gik op for mig, at jeg stod og stirrede på ham. 

"Må jeg godt komme med ind, bare i to sekunder? " spurgte han roligt og jeg vidste ikke hvorfor jeg nikkede og lod ham gå ind på mit værelse, hvor jeg efterfølgende lukkede døren i og hang min jakke op på knagen og trådte ud af mine sko. "Vi bliver nød til at snakke om det her," sagde han efter lidt stilhed og satte sig ned i min seng. 

"Selvfølgelig," svarede jeg rimlig kortfattet, inden jeg fandt mit nattøj frem og stillede mig et sted, hvor Zayn ikke kunne se mig. Jeg ville ikke gøre det mere akavet, end det allerede var. 

Da jeg havde fået mit nattøj på, gik jeg ud til Zayn og lænede mig op af væggen foran ham med korslagte arme. 

"Det var... Jeg vil ikke sige, at jeg ikke nød det, for det gjorde jeg, det var bare det ved det at... Jeg er forlovet og du er Harrys kusine, det... Det var en fejl" Zayn rejste sig op fra min seng og gik hen imod mig, inden han stod en meter fra mig og så mig dybt i øjnene. 

"Hvorfor er det altid det, at jeg er Harrys kusine, der gør ting som dette helt forkert?" spurgte jeg en smule irriteret, da jeg var træt af, at det altid var det fact, der gjorde, at de holdt sig væk fra mig. 

"Du må ikke misforstå det, for du er en fantastisk pige, men det er bare..." Zayn tøvede en smule og droppede tydeligvis at færdiggøre sætningen, da han ikke sagde noget yderligere. Istedet gjorde han noget, der kom mere end bag på mig, da han pludselig trådte et skridt tættere på mig og lagde sin hånd ved min nakke for at lade hans læber møde mine. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...