Explosion | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2014
  • Opdateret: 15 okt. 2014
  • Status: Færdig
Harry Styles og hans kusine Piper Cox, har lige så langt tilbage de kan huske, ikke kunne enes. Det ene skældsord efter det andet bliver sagt og de sårer hinanden ved deres handlinger. Derfor beslutter deres mødre i fællesskab, at Piper skal med på One Directions WWA tour, for at skabe et bedre bånd imellem kusine og fætter. Der er bare det ved det, at et problem sjældent kommer alene og snart er det hele et stort spil Domino.

121Likes
139Kommentarer
19660Visninger
AA

2. Fætter, familietid og fights

 

Jeg førte udmattet en hånd igennem mit allerede uglede hår, fordi jeg ganske enkelt havde ført mine fingrespidser igennem det for meget. Det var også delvist fordi, at mine spidser var spaltede og jeg trængte til at gå til frisøren.

Men det var kun en mindre detalje. 

Nej... 

Jeg gad bare ikke gå til frisøren, okay? 

Jeg havde endelig fået langt hår og jeg ville ikke gå til frisøren, for så mistede jeg sikkert bare halvdelen af mit lange, brune, krøllede hår. 

Jep, jeg havde fået krøllerne. 

De var også en stor skyld i knuderne, der hærgede mit hår - jeg gav krøllerne skylden, ja. Problemet lige nu var bare, at jeg havde glattet mit hår. Så i bund og grund kunne jeg vil ikke give krøllerne skylden lige nu.

Pfff, bare lad som om du ikke lige hørte det. 

Med et dybt suk, lod jeg kniven gennembore Harrys hjerte, som jeg efterfølgende trak ud og betragtede ham falde til jorden. Død. 

Ej, just kidding. 

Så syg i hovedet var jeg altså heller ikke....

Kun lidt.....

Nej, jeg ville aldrig myrde nogen, ikke engang Harry. Selvom han var noget af en pestilens. Jeg var dog sikker på, at han havde fuldstændig samme tanker som mig. 

Nej, istedet lod jeg kniven glide igennem det røde æble, fordi røde æbler bare var bedre. Og fordi jeg er sådan en stor kunstner, lavede jeg også æblebåde. 

Ikke fordi, at alle normale mennesker plejer at skære æbler ud i æblebåde, når de skar dem ud.

Tsk. 

"Er du ikke klar endnu?" vrissede min mor af mig, da hun gjorde sin entre i det lille køkken, hvor skuffer og skabe var lavet ud af lyst træ, håndtagene var i råstfrit stål. Kun vores nye vaskemaskine skilte sig ud i dens hvide farve. Dog havde min mor planer om bytte den igen, da hun var en kæmpe perfektionist og alt skulle passe sammen. 

Da hun havde fået den ind af døren, lavede hun ikke andet end at brokke sig over den de næste to dage, ganske enkelt fordi den hvide farve slet ikke passede ind i vores køkken - mente hun. 

"Jeg var sulten," mumlede jeg og proppede en æblebåd i munden, for efterfølgende at trække på skuldrene og undgå at få øjenkontakt med min mor, da det bare ville gøre hende endnu mere stresset. Personligt havde jeg slet ikke travlt, det var ikke ligefrem fordi jeg var ved at eksplodere over at skulle se min fætter igen. Det var forhelvede kun en uge siden, jeg havde set ham sidst - i et blad. 

HAHAHAHA. 

Det var ikke sjovt. 

Nej, forstå mig nu ret. Jeg var da glad på hans vegne, både for hvad han havde fået og opnået, men også den person han var blevet efter X Factor. Jeg var stolt af ham, selvom jeg aldrig havde indrømmet det overfor ham. Der var bare det ved det, at mig og Harry aldrig var kommet skide godt ud af det med hinanden personlighedsmæssigt.  Vi var bare alt for forskellige og kom altid op og slås. 

Han søster derimod, min kusine Gemma, var virkelig flink. Hvorfor kunne de ikke bare minde lidt mere om hinanden? 

"Gå nu op og gør dig klar, vi skal køre om ti minutter og du har stadig nattøj på," sagde min mor stresset, for efterfølgende af forlade mig tilbage i køkkenet. Hvad havde hun lige imod mit nattøj? 

Blå og ænder havde da aldrig gjort hende noget? 

Jeg valgte dog til sidst at gøre, som jeg havde fået besked på og traskede op på mit værelse med et tungt suk. 

Jeg havde allerede lagt et sæt tøj frem, der bestod af nogle nylon strømpebukser i sort, højtaljede shorts, knæstrømer, kroptop og en uldcardigan, der gik ned til midten af lårene. 

Jeg lod mit nattøj glide af min krop, for efterfølgende at iføre mig tøjet og lade en børste glide igennem mit hår, så det var knap så knudret, selvom jeg udmærket godt vidste, at det om ti minutter ville være ligeså knudret som før jeg havde redt det. 

Det var midt i april måned, og vejret var derfor ikke andet end overskyet og køligt. Utrolig kedeligt vejr, efter min mening. Jeg havde også en mening om alt, men hvem ville ikke hellere ha' sol og varme istedet for kulde og regn?

Jeg ville i hvert fald, det var jeg ikke et split sekund i tvivl om. 

 

Jeg hoppede ud af døren, eller nej, det lød bare mere dramatisk. 

Jeg ved ikke, om man kunne kalde det hop, balletspring eller om jeg faktisk bare gik ud af døren, som et andet almindeligt menneske, men ud af døren kom jeg i hvert fald, for lige nu sad jeg i min mors sorte Suzuki, imens hun forvirret mumlede alt muligt. 

Personligt syntes jeg det var spild at tage bilen over til det hus, hvor min moster boede, for så stor var Holmes Chapel alligevel ikke. 

Men min mor havde iført sig nogle høje stiletter, imens jeg bare var hoppet i mine slidte, lyserøde Converse. Derfor, regnede jeg med, at det var grunden til at vi skulle bruge bilen. Og hvis hun kørte, så kunne jeg ligeså godt også køre med. Det ville være mindre miljøsvineri, og jeg var ikke den person i verden med den bedste kondi. Jeg ville hellere ligge i min seng, æde kage og se Gossip Girl, som jeg allerede havde færdiggjort fem gange. 

Men jeg elskede at se Gossip Girl (OG HVIS DU IKKE HAR SET DEN FÆRDIG, SÅ LÆS IKKE DETTE HER!!!!) Men jeg var altså ligeglad med, at jeg vidste, at Dan var GG. Første gang måtte jeg dog indrømme, at jeg blev noget så chokeret, men ligesom for Serena, Blair og alle de andre, så gav det også mening for mig til sidst. Men det var stadigvæk sindsygt. 

"Glæder du dig ikke til at se Harry igen? Det er da længe siden," sagde min mor med et stort smil, imens hun kørte imod Annes hus og overholdt den utrolig lave fartgrænse, der var her. 

Det var også derfor, at byens unge fik en del fartbøder, når der altså var politi ude. Men seriøst, kør to 2 km/t for hurtigt, og du får en bøde. 

-.-

"Hvorfor skulle jeg?" mumlede jeg og begyndte at sidde og risse min lyserøde neglelak væk, hvilket også bare var en dårlig vane, for man fik grimme negle af det, og når ens negle har let ved at knække i forvejen, så var det ikke skide smart. 

"Hør skat, jeg ved godt, i har lidt svært ved at enes, men kan du ikke bare forsøge at være lidt sød her til aften? Det ville være så skønt hvi -"

"- Mor, det er ikke kun mig, okay? Jeg kan sgu da ikke gøre for, at Harry har så skide travlt med at nedgøre mig hele tiden," sagde jeg uretfærdigt og svang mit ene ben over det andet, imens jeg mopset så ud af forruden. 

"Sproget," rettede hun mig, hvilket blot fik mig til at rulle med øjnene i smug. "Vil du ikke nok forsøge at holde dig på et rimeligt plan i aften?" spurgte hun, da hun kørte ind til siden, da vi omsider var fremme. 

Efter hele to minutters kørsel. 

Jeg undlod at svare, inden jeg med et stort suk, som jeg for øvrigt ikke gjorde noget for at skjule, trådte ud af bilen og gik op til hoveddøren, der allerede stod åbent. Derfor trådte jeg bare ind med min mor i hælene og lod duften af nylavet mad borde sig ind i mine næsebor.

Fordi jeg efterhånden var så vant i det her hus, vidste jeg lige, hvor jeg skulle lede efter moster Cox og Styles søskende - stuen. 

Som jeg bevægede mig længere og længere ind imod stuen, kunne jeg også høre stemmerne blive højere. Da jeg efterhånden befandt i den modsatte ende af, hvor køkkenet var, var det mere den normale duft, der mindede mig om vaskemiddel og mynte, der hang i luften. 

"Piper!" Jeg nåede knapt nok at træde ind i stuen, før Gemma allerede var sprunget mig i favnen. Jeg lod en hæs latter forlade mine lipgloss belagte læber, inden jeg krammede Gemma tilbage og lidt tid efter trak mig. Vi boede virkelig ikke mere end 1,5 km fra hinanden, så så svært var det heller ikke at se hinanden, hvilket vi udnyttede en del og derfor var sammen næsten 24/7. 

Det var så også en mindre detalje, at jeg næsten ingen veninder havde udover Gemma. 

"Gemma," sagde jeg og efterlignede hendes stemme så meget som overhovedet muligt, og efter som, næsten, det samme blod løb i vores åre, var det ikke så svært. Gemma hilste videre på min mor, Anne hilste på mig og faldt kort tid efter i snak med hendes søster, hvilket sjovt nok, var min mor. 

"Piper" Jeg kunne ikke andet end at bide mig nervøst i underlæben, da en alt for velkendt, hæs stemme fyldte mine øregange og fik mig til at lave en grimasse i smug. Mest fordi jeg havde, inddirekte, lovet min mor at være sød idag. 

"Harry," sagde jeg langtrukkent og prøvede at lyde så begejstret som overhovedet muligt, men det failede rimlig meget og endte istedet med at lyde utrolig falsk. 

"Hils på Louis" Jeg kunne ikke andet end at rynke kraftigt på panden, da jeg også fik øje på den brunhårede fyr, der stod ved Harrys side og smilede til mig. Oh nej, Harry 2. Hvad lavede han overhovedet her? Det var en familiemiddag, så vidt jeg havde forstået.

"Hej," sagde jeg, og i modsætning til når jeg sagde Harrys navn, så kom dette hej utrolig hurtigt ud og lød en del forhastet. 

Nu skulle det ikke blive pinligt vel, men jeg havde faktisk aldrig mødt Louis eller nogle af de andre drenge før, sådan personligt.

Jeg måtte nok være ærlig og indrømme, at jeg var stukket af, inden jeg overhovedet havde fået chancen. Louis stak sin hånd frem, som jeg blidt tog imod og forsigtigt rystede, inden jeg trak hånden til mig igen. 

"Du må være Harrys kusine," sagde han med et stort smil.

"Ja, for så heldig er jeg jo," sagde jeg med et sarkastisk smil og lavede nogle halv akavede bevægelse med armene, der fik Louis til at grine svagt. Derfor ydmygede jeg bare mig selv endnu mere, da jeg lavede nogle underlige bevægelser med hænderne hen imod Gemma, som jeg hurtigt gik hen til og hev hende med hen til nærmeste ubefolkede hjørne. 

"Hvad laver han her?" spurgte jeg i en råbehvisken og hentydede til Louis. For selvom Harry og Louis ikke var i familie (forhåbentlig)

haha,

grønt, 

snøft,

ikke sjovt. 

For så ville jeg jo også være i familie med Louis og så ville... Niks, nana, ikke muligt. 

Gemma skulle lige til at svare mig, da lyden af metal mod glas kunne høres og jeg vendte opmærksomheden imod Anne, der informerede os om, at der var mad. Straks glemte jeg alt om min besvarelse til det spørgsmål, jeg lige havde stillet Gemma, og var istedet henne ved spisebordet, hvor jeg hurtigt satte mig ned for enden og derved sørgede for, at Gemma sad ved siden af mig, så jeg ikke på en eller anden underlig hullabadullah måde, kom til at side ved siden af en fyr med grønne øjne og brune krøller også kaldet Harry også kaldet min fætter.

Min elskede, dejlige fætter. 

*HOST*

Mærk ironien. 

 

 

Vi havde efterhånden spist os igennem forret og hovedret, og så elskværdig som Anne nu var, så havde hun også lavet dessert og gæt, hvad det var?

KAGE!

Og i har måske allerede gættet, at jeg elsker kage. 

Jeg elsker det ikke bare, jeg forguder det. Ham der har opfundet kage, ville jeg gerne miste min uskyldighed til.

Ej, det var liiiiidt overdrevet. 

Jeg var ikke en cakewhore. 

"Når Piper," startede Harry ud, hvilket var første gang han henvendte sig til mig under middagen. Og for at være ærlig, så havde jeg nydt stilheden der var, når han ikke snakkede til mig. "Har du stadigvæk et crush på din lærer?" spurgte Harry med et flabet smil, hvilket resulterede i, at jeg kunne høre min mor få noget vin galt i halsen og hele bordet blev stille. Hvorfor skulle han lige bringe det på banen? Hvordan vidste han overhovedet, at jeg havde et crush på min lærer? 

Og nu ikke for at være gusten, men så var han altså 26 og fucking lækker. Han lignede lidt Channing Tatum uden overdrivelse.  

"Har du stadigvæk en affære med en gift kvinde?" gav jeg igen og kunne høre min mor sukke af os. 

Det var Harrys skyld, han startede!

Og jeg ville ikke lade ham vinde over mig. 

"Idet mindste kan jeg få noget istedet for kun at drømme om at få det," fnøs Harry og lænede sig selvtilfreds tilbage i stolen. 

"I to," hørte jeg Anne sukke, der sad for bordenden i modsatte side af mig og Harry, for ja, smart som Harry nu var (man kunne godt mærke, at han gik ud af skolen tidligt) havde han jo sat sig overfor mig. 

"Idet mindste knalder jeg ikke en ny hver aften," sagde jeg igen og lagde mine arme over kors, mest for at beherske mine armbevægelser, da jeg var bange for, at min underbevidsthed ville gribe fat i kniven og stikke Harry ned. 

Selvom tanken lød fristende, så ville jeg ikke i fængsel. 

Mit liv var for kort til det pjat. 

"Det er måske fordi der ikke er nogen, der gider ha' sex med dig. Der er jo en grund til, at du er jomfru," sagde Harry. Hans ord burde ikke ramme mig så hårdt som de gjorde, men de ramte mig hårdt og lige i brystet. 

Istedet for at sige noget, rejste jeg mig hurtigt op for at forlade huset. Der var ikke langt hjem herfra, og hvis jeg ikke kom hjem nu, var jeg sikker på denne aften ikke kunne ende med andet end et slagsmål. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...