Criminal Minds

"Don't always trust your mind. 'Cause sometimes It's criminal."

© Copyright 2014 1D_Crazeeh and This is me. All rights reserved.

104Likes
100Kommentarer
10186Visninger
AA

6. 5

Liam's P.O.V

Det var så svært at forstå. Harry havde begået selvmord og vi vidste intet om hvorfor. Han fortalte os alt, men intet om det. Jeg troede aldrig han har så langt nede.

Hans brev.. Det var..

Jeg kan ikke mere.. I har aldrig kunnet forstå mig rigtigt og jeg har altid haft modstand. I har aldrig set mit rigtige jeg, for i bød mig ikke velkommen. I tænkte ikke på hvordan jeg havde det eller hvordan min dag var... I gjorde intet. Jeg kunne ikke klare det længere, så jeg gav op. Jeg er væk når i læser dette, hvis i gør. X Harry Styles.

Sådan lød det. Det gav ingen mening og det var overhovedet ikke sandheden. Vi var bedstevenner og bedstevenner opfylder alle krav! ALLE.

Darcy havde virkelig taget Harry´s død hårdt og jeg forstod hende hundrede procent. Det var slet ikke sundt for sådan en ung pige at opleve det!

Vi havde alle besluttet os for at vi betalte Harry´s hus, så Darcy kunne blive boende og vi bod der også selv nogle gange. Vi kiggede ind til Darcy hver dag for at holde øje med om hun gjorde noget dumt. Nogle gange ville hun slet ikke have os ind på værelset og det bekymrede mig.

”Liam vi skal hente Darcy.” sagde en smal stemme bag mig. Det var Louis, han var blevet så stille siden Harry døde. Vi var alle blevet helt anderledes siden hans død.. Jeg nikkede og tog mine sko på. Det var i dag begravelsen fandt sted.

”De andre er allerede ude i bilen,” informerede han mig og jeg nikkede igen. Vi låste mit hus af og gik ned i bilen, hvor de sad med triste blikke. Jeg kunne lige ane en tåre ned af Niall´s kind, inden jeg satte mig ind på førerpladsen og startede bilen.

 

*

 

”Darcy du skal med,” hviskede jeg i hendes øre. Hun blev  ved med at hulke og ryste på hovedet, mens hun sad krybet sammen på gulvet. Hun havde allerede tøjet på, men resten turde hun ikke. ”Jeg vil ikke,” mumlede hun. ”Harry ville sætte pris på det.” sagde jeg og trak hendes stille op i armene. Jeg tørrede hendes kinder og gav hende et kram.

”Kom søde.” sagde jeg og vi gik ud til bilen. Hun var helt stille og hendes ansigt var bleg. Hendes øjne var der både sørg og had, hvilket jeg godt kunne forstå. Hun var sur på Harry for at have forladt hende bare sådan lige og ked af det over hans død.

”H-hvad skal vi efter begravelsen?” spurgte hun med en lav stemme. Der blev helt stille i bilen, inden Niall svarede. ”Der er der kaffe og kage hjemme hos Zayn,” sagde han og hun nikkede stille. Alt dette kunne jeg se i bakspejlet.

”Jeg savner ham.” snøftede hun.

”Du er ikke den eneste,”

 

*

 

Louis P.O.V

Jeg havde en inderlig vrede indeni mig. Det var skræmmende at tænke på dét! Jeg var så sur på ham, men stadig ked af det over handlingen.  Hvorfor var han død? Jeg kunne næsten ikke bære at være inde i kirken. Jeg kunne ikke forstille mig et dødt menneske inde i den kiste sin senere skulle ned i jorden. Vi havde valgt ikke at brænde ham.

Drengene, Darcy og jeg havde en sidste mulighed for at se ham før kisten blev for altid lukket. Han så havde blå mærker de fleste steder, et rødt mærke på siden af hovedet, hvilket jeg fandt mærkeligt. Han kunne umuligt havde gjort det mod sig selv. Det var nærmest helt uvirkeligt!

”Så er det tid drenge og pige,” sagde præsten som kiggede ned på Harry med en bibel i hånden. Jeg kiggede en ekstra gang ned på ham og lige inden kisten lukkede, fandt jeg ud af hvad den røde plet var. Skudsår.

 

*

 

Gudstjenesten var ovre og vi skulle hjem til Zayn. Hele Harry og Darcy´s familie var kommet op og deres venner. Mange af Darcy´s veninder og venner kom og støttede hende. Darcy var alligevel brudt ud i tåre, selvom hun stod og holdte tale i kirken. Hun var så modig, for selv jeg turde ikke.

Vi sad i bilen i stilhed og Liam kørte. Radioen kørte lavt i baggrunden og små snøft lød her og der. Darcy sad ved siden af mig og havde blikket nede på hendes ben. Hendes sorte kjole gik ned til knæene.

”Det hele skal nok gå og vi vil altid være der for dig.” hviskede jeg og hun nikkede lavt. Jeg tog min hånd op til hendes kind og tørrede nogle tåre væk. Et lille smil bredte sig på hendes læber og jeg kunne selv mærke smilet forme sig på mine læber.

*

 

Vi sad alle fem inde i stuen i Darcy´s hus. Hun var oppe på sit eget værelse og man kunne let høre hun græd. Jeg kunne næsten ikke tage det længere, at høre hende græde var et af mine mareridt.

”Drenge,” sagde jeg og de kiggede hurtigt hen på mig. ”Var jeg den eneste som lagde mærke til Harry´s besynderlige mærker?” spurgte jeg og de rystede alle på hovedet. Jeg lændede mig forvirret tilbage i sofaen og foldede mine hænder.  ”Det var et skudsår,” hviskede jeg. De gispede alle sammen.

”H-hvad mener du?” stammede Zayn. ” Et skudsår, han blev skudt. Jeg vidste han ikke ville begå selvmord!” råbte jeg og de tyssede alle på mig. ”Darcy.” mindede de mig om og jeg undskyldte.

”Hvorfor skulle han være blevet skudt?” spurgte jeg mig selv. Niall eller Liam sagde intet, deres blikke var tomme og jeg forstod dem helt ind til hjertet. Vi skulle lige til at snakke videre, da vi hørte små trin fra trappen.

”Hvad råber i sådan af?” hviskede hun. ” undskyld Darcy, min fejl. Det skal du ikke tage dig af, bare gå op og sov videre.” sagde jeg, men hun blev stående. Der gik ikke mere end fem sekunder, så lød der store hulk fra hende. Vi sprang alle op fra sofaen og hen til hende.

”Jeg savner ham!” græd hun. ”Det gør vi alle Darcy, men vi skal nok klare det.” sagde Zayn. Vi krammede hende i et stort gruppekram i noget tid, før der igen kom lyd fra hende.

”Louis, vil du ikke putte mig. Du minder om Harry når du gør det.” hviskede hun med et svagt smil på læberne. ”selvfølgelig, ” smilte jeg og tog hende med op igen. Vi gik hen til hendes seng og jeg lagde hende ned. Jeg tog forsigtigt dynen op over hende og lagde min pande mod hendes.

 

”Kan du sove godt?” hviskede jeg og kyssede hendes næse. Hun nikkede og hendes øjne lukkede langsomt i. Jeg ventede med at gå indtil hun begyndte at trække vejret dybt. Jeg slukkede hendes natlampe og gik igennem mørket, ud af hendes værelse. Da jeg lukkede hendes dør, gled jeg langsomt ned af den.

 

”Harry, hvad skete der?” hviskede jeg til mig selv

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...