Summer romance

Annabelle Parker skal på ferie hos sine bedsteforældre i Oklahoma i 3 uger. Her møder hun den unger læge på akutmodtagelsen, og de forelsker sig med det samme i hinanden.

7Likes
10Kommentarer
1920Visninger
AA

9. Hente Annabelle, David Williams

Telefonen ringede lige i det øjeblik, jeg satte mig i sofaen. Jeg sukkede irriterede, men jeg rejste mig, og gik hen til telefonen, som lagde ved siden af fjernsynet. Jeg havde været så dum, at lade den ligge, og ikke tage den med hen til sofaen, da jeg gik fordi. Jeg kiggede hurtigt på den inden jeg tog den. Men jeg lagde ikke mærke til hvem der ringede.

"David William." sagde jeg toneløst.
"Annabelle Parker her."

Bare lyden af hendes stemme fjernede al vrede fra mig, og erstattede det med en varm glæde. Jeg blev glad.

"Jeg må sige, at jeg ikke havde forventet, at du ville ringe så hurtigt."
"Det bliver også kun kort. Jeg skal ned og spise nu."
"Hvorfor ringede du så?" jeg blev forundret over mit eget spørgsmål.
"Jeg ville bare lige sige hej, og høre din stemme."
"Ah. Jeg er glad for at du ringede så."
"Jeg må løbe nu, der er nogen på vej op ad trappen. Vi snakkes ved senere."
"Ja, det gør vi."

Hun havde allerede lagt på. Jeg kiggede tomt ned på min telefon, et øjeblik. jeg rystede på hovedet. Telefonen røg hurtigt i lommen, og jeg gik tilbage til sofaen. Jeg zappede lidt rundt, indtil jeg fandt en kanal med en gammel western film, som jeg havde set en del gange før. Filmen var næsten lige startet, og kl. var kun 18:45. 1 time senere ringede det på døren. Jeg gik ud, og åbnede, og til min sultne maves glæde var det min aftensmad der kom. En pizza med dobbelt ost, masser af oksekød, kebab, pølser og hvidløg. Min favorit pizza. Jeg betalte, lukkede døren og gik ud i køkkenet, hvor jeg stadig kunne høre fjernsynet køre. Jeg tog telefonen op ad baglommen, og lagde den ind midt på bordet. Jeg løste den op, og fandt hurtigt det nummer jeg ledte efter.

'Annabelle'

Jeg trykkede på det lille ikon, til beskeder. Mens jeg holdte et stykke pizza i den ene hånd, skrev jeg med den anden.

'Hej søde Annabelle. Jeg sidder nu, og spiser pizza, ALENE! Hvis jeg nu køre ind til dig, vil du så ikke overnatte hos mig? Du har besat mig.'

Jeg kiggede på det en enkel gang, og så slettede jeg det hele igen, og startede forfra.

'Ring til mig, når du er alene (hjerte) Knus mig'

Jeg lod den ligge hvor den lagde, og jeg kiggede konstant på den, bare for at være sikker på, at jeg ikke missede hendes opkald. Der gik nok kun et par minutter, men det føles som timer. Den brummede et par gange, og stoppede så igen. En sms, fra Annabelle.

'Hej dig (Smiley) alle sidder inde i stuen, og ser en eller anden comedy film (sur smiley) jeg er gået op på mit værelse og eftersom det var mig der ringede sidste gang, syntes jeg det er din tur nu (blinke smiley, og hjerte)

Jeg ringede op, og efter to gange blev den taget. 

"Hej søde." sagde hun.
"Hej smukke."
"Vil du ikke komme og hente mig nu? De ligger sikkert ikke mærke til at jeg væk."
"Er du sikker?" jeg var ikke helt sikker på det.
"Ja, jeg har lagt en seddel til dem, når de ligger mærke til det."

Hendes stemme lød overbevisende, og mere skulle der ikke til, før jeg havde rejst mig fra stolen. 

"Jeg køre med det samme." sagde jeg, og lagde på. 

Ti minutter senere stod jeg nede i parkeringskælderen. Min bil blev kørt frem, og glitteret fjernet, så jeg kunne komme ud. Jeg kørte ud på vejen, og satte kurs mod Annabelle. Da jeg var uden for huset, vendte jeg bilen, og slukkede motoren . 2 minutter senere blev døren åbnet, og Annabelle kom til syne i døråbningen. Hun lukkede stille døren efter sig, og løb næsten ned til mig. Jeg startede bilen, og åbnede døren for hende. Hun satte sig ind, og lukkede døren. Hendes blik mødte mit. Jeg lagde mine hænder på hendes ansigt, og hun bøjede sig fremover, og lod mine læber møde hendes. En varme sprede sig stille i min krop, i de få sekunder hun lod mine læber mødes med hendes. Hun trak sig forsigtigt væk, og tog selen på. Jeg satte bilen i gear, og kørte hen ad de stille gader. Der var ingen der sagde noget, de første kilometer, men jeg tog et par gange blikket fra vejen, og kiggede på hendes smukke ansigt, som blev oplyst af solen stråler. Solen havde stadig nogle timer i sig endnu.

"Nu er det din tur til at fortælle noget om dig, så jeg ved hvem det er jeg bruger min tid med."
"Hvad vil du gerne vide?" spurte hun stille.
"Hvem du er, hvad du godt kan lide at lave, når du ikke er i skole. Alt."
"Okay." Hun trak en smule på det.
"Øhm.... jeg blev født på Deaconess Hospital. Kort efter min fødsel fik min far arbejde i Miami, og så flyttede vi derned. De følgende år blev familien større, og nu har jeg 3 søskende. Jeg er den eneste der ligner min mors familie. Alle de andre ligner min fars. Min lillebror Anthony ligner lidt min mor af udseende men mest min far. Vi bor ud til Miami Beach. Jeg elsker at høre musik, og se film."
"Hvorfor ville du holde sommerferie hos dine bedsteforældre?"
"Der er altid mange mennesker i Miami når det er sommer, og jeg havde brug for en pause. Det er lidt indviklet, og svært at forklare."

Jeg havde lidt håbet på, at hun havde bragt ekskæresten  på banen. Jeg var virkelig nysgerrig, efter at vide hvordan han var. Men så begyndte hun at snakke igen. 

"Jeg havde en kæreste, og jeg slog op med ham. Vi havde diskuteret noget en hel del gange, og han ville ikke acceptere, at der var nogle ting jeg ikke var klar til endnu."

Hun sad bare, og stirrede ud på vejen, og hendes stemmede knækkede over. Hun fortalte ikke hvad det var de havde diskuteret, men jeg kunne mærke, at hun ikke var glad for at snakke om det. Der var ikke så mange detaljer om ham, men det virkede til, at hun godt kunne lide ham, kun fordi, alle andre forventede at hun kunne. 

"Min familie, og alle mine venner, ønskede at jeg skulle tilgive ham, og vi skulle blive et par igen, men jeg fandt ud af, at han slet ikke var noget for mig. Vi havde ingenting til fælles, og vi var kun sammen fordi, alle andre forventede det. Min mor ville ikke snakke med mig, da jeg tog af sted. Min far afleverede mig i lufthavnen, og han kunne godt se nu, at det var det bedste for mig."
"Er du glad for at du tog herhen?"
"Ja. Jeg for den pause, og det luft jeg gerne vil have. Mine bedste forældre, forstår hvorfor jeg tog væk fra Miami."
"Hvordan var han?"
"Han var høj, og spinkel, men alligevel muskuløs. Han ligner en helt almindelig 22 årigt mand fra Miami. Selvsikker, og han ved hvad han vil have. Han kommer fra en rig familie, og er så skide egoistisk. Lysebrunt hår og blå øjne. Han var god ved mig, men han ville ikke lade mig få det sidste ord, og han hader, når han ved, at jeg har ret. Det undre mig, at vi var sammen så længe."
"Men du elskede ham."
"Ja, eller ideen om det." sagde hun koldt.

Jeg kørte ind i parkeringskælderen, og parkerede bilen på min plads. Vi steg ud af bilen. Jeg tog hendes ene hånd, og flettede let min i den. Vi gik hen til elevatoren. Med et slog det mig, at hun ikke havde krykkerne med. Og hun humpede kun ganske lidt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...