My dream life (One direction)

Resume:

Jeg hedder Jennifer Hansen, og dette er en fanfiction om mit drømme liv i london. Jeg bor der sammen min veninde som hedder Cecilie Petersen. Sammen lejer vi en penthouse lejlighed i london. Vi får et job, og lever livet der.
Senere hen møder vi vores livskærlighed, også må i selv finde ud hvad der sker senere hen i vore liv.

3Likes
0Kommentarer
914Visninger
AA

4. Kapitel 3

 

Jennifer's synsvinkel

 

Vi havde fået bestilt vores mad, efter en lang diskusion mellem Cecilie og vore tjener, fordi hun forlangte at få et vide hvad Niall Horan fik, når han var her, hvilket han nok var tit.

Selvfølgelig håbede jeg på at vi ville møde dem, men jeg er også realistisk, det vil sige at vore chance er lig så små som alle andres.

Okay måske er de bleven større fordi vi er flyttet til London, men vi flyttet jo ikke til London, kun fordi at hun ville møde Niall Horan, og jeg godt ville møde Louis Tomlinson.

"Det er altså ikke retfærdigt at jeg ikke må få samme mad som min Nialler får når han er her" Hørte jeg Cecilie klynke fra min side af. Altså hun græd ikke men, det lød fanme såen.

"Forstør dig godt. Men ærligt, hvad kan vi gøre ved det" Sagde jeg, og prøvede at lyde opmuntrende, hvilket jeg nok ikke lød i hendes øre, men whatever.

"Det ved jeg ikkkee" Sagde hun. 

Vi hørte døren gå op, og nærmest alle i butikken blev stille, hvilket fik mig og cecilie til at kigge hen mod døren. Jeg tror mit hjerte, stoppede med at slå.

Der stod one direction i døren. Folk fortsatte hvad de var i gang med, som om ingenting var sket. WHAT. THE. FUCK!

FOKENS DET ER ONE DIRECTION!!!!

"J-J-Jennifer d-det dem" Stammede Cecilie fra min side af.

"Det ved jeg" sagde jeg og var mindst ligeså målløse som hun var. 

Cecilie og jeg, havde taget den sidste bås der var der, så jeg undrede mig over hvor de havde tænkt sig at sætte sig. 

"Cecilie, hvor tror du de har tænkt sig at sætte sig" hviskede jeg til Cecilie. Og prøvet og være så lav som mulig, så der var ingen der hørte mig. Men nu hvor jeg tænkte over det fattede de jo ikke en meter hvad jeg sagde.

"OMG, prøv tænkt hvis de sætte sig hos os" Råbte/hviskede cecilie til mig. 

Jeg kigget hen på drengene som var i gang med at bestille, hvilket ikke tog så lang tid, da det bare deres sædvanlig. De vendte sig om for at kigge rundt efter et sted at sidde, deres blik faldt på vore bord, og fjernede straks mine øjne fra dem.

Cecilie sad og spiste af sin mad så hun lagde ikke mærke til at de var på vej hen til vores bor. Jeg lod som ingenting, og ventede på de kom her hen.

"Excuse me ladies, you mind if we join you here" Hørte jeg Harry stemme sige, hvilket fik mig til at kløjs i min mad, så jeg fik et hoste anfald.

Fuck hvor pinligt

"Of course" Sagde Cecilie, da jeg var helt mundlam og dårlig nok kunne snak på grund af mit hoste anfald, jeg lige havde.

"You guys new here, we havent seen you here before" Sagde Louis, hvilket fik mig til at kigge, på hans alt for dejlige ansigt.

"Yea, we just moved here" sagde jeg, og prøvet at lade vær med at lyde som  en død kat, eller noget andet.

"Ohhh. You guys know who we are or?" Spurgte Niall, og stirret på Cecilie. OMG, sker det her virkeligt, eller er det en drøm, og hvis det så lad vær med vække mig.

"Yeeaa" Sagde Cecilie, uden at stamme ligefrem. Der kom 2 tjener med deres mad,og de begyndte at spise så snart det var sat på bordet.

"Soo, you girls got a name or" spurgte Louis, hvilket fik mig til at igen kigge på ham.

"Im Jennifer, and this is Cecilie" sagde jeg, og prøvet, at lade vær med at rødme. 

"Beautiful names, for some beautiful" Sagde Niall, og blinket, hvilket fik cecilie til at smelte fuldkommen. Jeg tror det tog alt i hende for ikke at rødme og fnise som en sindsyg.

Men som svar grinte vi lidt, som tøser nu engang gør når det får en kompliment.

"Soo, where do you guys come from" Spurgte Liam, og kigget op.

"Denmark" svaret jeg, da cecilie havde alt for travlt med at glo på Niall. 

"Cool" Svaret Liam.

"Sooo, we gotta go home, with our bags and stuff" Sagde jeg, og gave cecilie et skulder skub, der indikeret at vi skulle se at komme hjem ad.

"Hvad nej, vi skal blive" sagde Cecilie, og lyd som en der kunne begynd at klynke hvert sekond.

"Nej, vi skal hjem. Han er jo ikk engng single så hvorfor skulle jeg så være interesseret i at blive" Spurgte jeg. Måske var det lidt hårdt, men whatever.

"Nej, men min er" Svaret Cecilie lige så hårdt tilbage.

"Fint, så må du blive. Jeg går hjem ad" Sagde jeg. 

"Guys, i gotta go home, but Cecilie is staying" sagde jeg til dem, og gav dem et smil.

"Awww"  Sagde de, hvilket fik mig til at grine. Jeg tog mine poser, og gav Cecilie et kram, for at vise at jeg ikke var sur eller noget, også begav jeg mig hjem ad, til vores nye lejlighed.

 

**Vi gør det såen at vi skriver vore egne synsvinkler, og vi skal nok poste et så tit som muligt. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...