Leonardo

Jeg snublede over en skarp stor sten, og væltede rundt på jorden. Jeg var i panik. Jeg kunne ik finde min mor, og jeg vidste at jægerne var lige rundt om hjørnet.
Min pote gjorde ondt, den var helt følelsesløs og blodig. “Mor!!” Råbte jeg højt, med min lille løve stemme, som man ikke kunne høre hvis man var langt væk, som min mor var.
Det bevægede sig i stråene omkring mig. Jeg snigede mig helt ind til en stor klippe sten, og trak vejret hurtigere end før. De måtte bare ik opdage mig. Hvis de gjorde blev jeg nok til løvebøf, og solgt til en skør dame. Sådan vil jeg bare helst ik ha min begravelse ender.

3Likes
1Kommentarer
226Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Flere og flere blev dræbt på savannen, af de grumme jægere. Dyrene dør af tørke, og menneskene begynder at overtage vores savanne. “Leonardo løb!” Jeg løb hurtigere og hurtigere, men jægerne var for hurtige for en løveunge som mig. Min mor var lige foran mig, hun måtte ik forlade mig.

Jeg snublede over en skarp stor sten, og væltede rundt på jorden. Jeg var i panik. Jeg kunne ik finde min mor, og jeg vidste at jægerne var lige rundt om hjørnet.

Min pote gjorde ondt, den var helt følelsesløs og blodig. “Mor!!” Råbte jeg højt, med min lille løve stemme, som man ikke kunne høre hvis man var langt væk, som min mor var.

Det bevægede sig i stråene omkring mig. Jeg snigede mig helt ind til en stor klippe sten, og trak vejret hurtigere end før. De måtte bare ik opdage mig. Hvis de gjorde blev jeg nok til løvebøf, og solgt til en skør dame. Sådan vil jeg bare helst ik ha min begravelse ender.

Jeg stikkede mit hovede ud mod jægerne, for at se hvor tæt de var på mig. Men lige da jeg stak hovedet ud, fik jeg stukket et net over mit hovede “Vi har den!” hørte jeg en af jægerne sige. Jeg kradsede ud efter den ene, med mine klør. Jeg blev proppet helt ned i nettet, så min ømme pote var helt viklet ind. Det gjorde ondt, og hvis jeg kunne græde, så gjorde jeg det. Men jeg var for panisk til at kunne det.

Jeg blev båret hen til en stor firehjulstrækker, hvor alle de andre grimme jægere stod.

Mine øjne blev store af forvirring. Skal jeg dø nu?

De smed mig op på en stor trailer, hvor andre dyreunger fra savannen var. Nogle var i bokse, andre lå bare indviklet ind i nettet. Flere af dyrene var tæt på døden, de havde jo hverken fået mad eller vand. Desuden var det varmt.

Jeg havde stadig smerter i min fod, men det lod mig ikke fohindre i at flå i nettet.

Jægerne startede bilen, og kørte væk fra savannen. Det bumlede på den lille grusvej, på grund af alle stenene på vejen. Sommetider blev vi kastet op i luften hvis vi køre over en stor sten, og så gjorde det altså ondt at lande.

På den ene side af grusvejen var der jungle, og den anden side var der savanne. Jeg kiggede ud over savannen i håbet om at jeg så min mor. Men det gjorde jeg ik, vi blev kørt væk fra savannen, og ud på en stor vej. Jeg var stadig bange, og de andre dyr så også ud til det. Hvis der kom en bil og kørte ind i os, ja så var det slut. Så var vi alle døde, og jeg ville ik nå at vokse op og blive til en stor flot løve, ligesom min far var.

Min far var konge over savannen, han var den alle elskede. Men han døde desværre. Jægerne tog ham, og kastede ham ud over en klippe. Jeg ved stadig ik hvorfor de gjorde det, og nu har savannen ingen konge. Ingen til at holde vagt.

Vi kørte stadig i den her skod bil. Jeg lå ned, og så mod himlen. Den var helt blå, og der var mange flyvemaskiner. Jeg kunne høre jægerne snakke i baggrunden, men hvad de sagde, det vidste jeg ikke. Jo, jeg hørte noget om et fly, og en lufthavn. Skulle vi der hen?

Jeg havde aldrig været i et fly før, og det skulle jeg da heller ik! Jeg er bare en lille løveunge, så hvorfor kaste mig på et fly? Skal jeg ud og bongeejumpe, eller hvad.

De kan lige tro nej. Jeg rejste mig op, og brølede. Eller, jeg prøvede da på det, men det blev bare til en pive lyd, da jeg trådte ned på min pote. Vi drejede i et skarpt sving, og jeg blev kylet hen i siden af traileren. Så jeg pev endnu mere. Nu gjorde mine ribben også ondt. “Hold kæft der omme!” Hørte jeg en af jægerne sagde. Jeg blev meget trist, og lagde min godt til rette i nettet. Der kom en lille løvetåre ud af mit øje, jeg var meget ked af det. Jeg var tæt knyttet til den savanne, og specielt min mor, som jeg har nævnt meget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...