Lejrskole - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2014
  • Opdateret: 29 sep. 2014
  • Status: Igang
Savanna (16 år) skal på lejrskole med sin klasse. Lejrskole er ikke lige noget for hende. Det er altid drama, had, kærlighed og meget mere. Sidste gang hun var på lejrskole gik det helt galt, men denne gang kan det være at den nye dreng (Justin Bieber 17 år) i hendes klasse kan forandre alt? Han er da pæn, venlig, flink, hjælpsom og en rigtig gentleman. Men der kommer jo til at være en masse drama mellem piger og drenge. I en hel uge skal de være sammen 24/7 under samme tag. Hvem kan klare det?
(Justin er ikke kendt!) Det bliver skrevet med Jeg person.

90Likes
102Kommentarer
7005Visninger
AA

16. Sidste kapitel!

Savannas synsvinkel:

 

Jeg vågner stille op.

I går fandt Laura og Sebastian sammen igen. Ja jeg ved det! Jeg er god til det med at hjælpe folk sammen! Ej med Laura omfavnede Sebastian, da han sagde undskyld Laura og noget med at de skulle finde sammen igen.

Jeg sætter mig op og gaber. Jeg strækker mig. Nårh jo! I dag er det den sidste dag og så skal vi hjem i morgen. Ej det havde jeg helt glemt! Så er der jo også fest i dag. Melanies alarm ringer. De andre vågner og gaber. ”Godmorgen.” Siger jeg og smiler til dem. Altså nu kan jeg kun se Melanie og Laura, da Julia ligger oven over mig. ”Godmorgen.” Svarer de. I går aftalte vi om at være venner i stedet for fjender. Melanie gad ikke i starten, men til sidst sagde hun: ”hvorfor ikke? Det kunne jo være fedt at være venner i stedet!”

Jeg rejser mig op og strækker mig endnu en gang. Sjovt nok føler jeg mig helt frisk. Jeg ved virkelig ikke, hvorfor, men det er lige meget! Jeg finder noget tøj, som jeg tager på. Jeg børster mine tænder og reder mit hår.

Jeg sætter mit hår op i en rodet knold. De andre tre er også klar. Vi går sammen ned til spise salen. Jeg øser lidt havregryn op med mælk. Jeg sætter mig ned på min plads og begynder at spise. ”I dag er der jo fest og dem der gerne vil lave noget til det der talent skal skrive sig på denne liste, så vi ved, hvor mange der skal lave noget. Skriv jer på efter i har spist!” Siger Inge og viser et stykke papir frem. Hun lægger det på et bord og sætter sig ned. Julia giver mig en albue i siden. ”Hvad?” Spørger jeg. ”Du skal da synge!” Hvisker hun til mig. ”Ej glem det!” Hvisker jeg lidt højt. Okay ja jeg kan synge, men jeg tør ikke at synge foran nogle! Jeg har sceneskræk og den eneste jeg har sunget foran er Julia. Hun mener åbenbart jeg er et naturtalent. Hun sagde engang at jeg burde synge foran min mor, så hun kan blive min maneger og bla bla bla, men jeg har aldrig sunget foran andre! Alle bliver færdig med, at spise og stille sin tallerken op på bakken. ”Skal vi gå hen til bakken, som I altid plejer at side ved?” Kommer det fra Melanie og Laura, som lige er kommet hen til os. Julia og jeg nikker og sammen går vi der hen. ”Skal I lave noget til det der talent noget?” Spørger jeg, Melanie og Laura. De ryster på hovedet. ”Hvad med jer?” Spørger Laura. Jeg skal til at svarer, men Julia kommer mig i forkøbet. Tror jeg det hedder? ”Øh... Jeg skal ikke, men... Savanna skal! Hun skal synge!” ”HVAD?” Udbryder jeg. Vi sætter os ned. ”Sejt! Kan du synge?” Spørger Melanie. Jeg ryster, som en sindssyg på hovedet. Jeg ser bag mig, hvor jeg kan se Justin, Lucas, Sebastian og Mathias spille fodbold. ”Må vi hører?” Spørger Laura. ”Nej glem det! Sorry, men jeg kan ikke synge!” ”Jo hun kan! Engang sang hun for mig og hun lyder, som en engel!” Siger Julia. Jeg giver hende en albue i siden, så hun ømmer sig.

”Ej syng lige noget!” Siger Melanie. ”Neeej det pinligt!” Siger jeg og trækker på e'et. ”Jo kom nu Savanna! Hvis dem dit talent!” ”Fint!” Siger jeg. Oh God altså! Jeg kan jo ikke synge!

'Cause it's too cold
For you here and now
So let me hold
Both your hands in the holes of my sweater
Synger jeg. ”O M G.” Siger Laura med åben mund. ”Ej du bliver nød til at skrive dig på!” Udbryder Melanie. Julia hiver mig op fra græsset og nærmest slæber mig hen af græsset. Melanie og Laura løber lige bag i. ”Hvad skal vi?” Spørger jeg forvirret. ”Vi skal skrive dig på!” Siger Julia. Vi kommer ind i spise salen. Sedlen ligger på bordet. Jeg går der hen, da Julia har givet slip. Jeg skriver Savanna på og går så med pigerne ind på værelset for at finde en sang jeg skal synge og øve mig på.

 

Justins synsvinkel:

 

Hvad skulle pigerne i den fart? ”Justin?” Jeg vender mig om mod Sebastian. ”Skal du egentlig ikke skrive dig på før det er for sent?” Jeg nikker og går mod det store hus. Jeg går ind i spise stuen og ser papiret ligge på et bord. Jeg skriver hurtigt Justin. ”Hvem skal være med til det der?” Spørger Mathias bag mig. ”Øh... Mig og... Savanna?” What skal Savanna være med? ”Hvad? Skal Savanna være med? Er der ikke andre?” ”Nope kun os to, men der kommer måske nogen.” Gad vide, hvad Savanna skal lave? ”Skal du ikke op og øve på sangen, så du bliver ekstra god?” Spørger Lucas. Jeg nikker og går op på værelset med drengene i hælende.

 

Savannas synsvinkel:

 

”Hvorfor lige den sang?” Spørger jeg. ”Fordi den er god! Og da du sang den foran mig lød det mega godt!” Svarer Julia overbevisende. Jeg nikker.

”Nåh, men så er sangen vel øvet nok ik?” Spørger jeg. De nikker alle tre. ”Jeg synes du er, så god til at synge! Bedre en Taylor Swift og Selena Gomez! Bare generelt alle kvindelige sangere!” Siger Laura. Jeg nikker en gang, som tak. ”Men jeg vil ikke være kendt eller noget, for jeg vil for eksempel ikke blive forfulgt af paparazzi'er eller alt det der. Jeg vil bare gerne have at min mor og Scooter Braun bliver Justins manager og gør ham til den mest berømte person i verden og udlever sin dejlige drøm!” ”Måske vil han ha' at du skal opvarme til hans koncerter og vi vil være der hver eneste gang!” Siger Julia. ”Tak!... Vent Melanie, hvorfor siger du ikke så meget?” Spørger jeg. ”Ej undskyld, men jeg skal lige vende mig til, at vi nu er veninder!” Smiler hun til mig. Endelig ser jeg hendes dejlige ægte smil i stedet, for det falske! Det rart at vi har sluttet fred!

Jeg nikker til hende. ”Men, hvad med dig og Justin?” Spørger hun. ”Altså efter du sagde det med dig og Justin havde været i seng blev jeg jo sur på ham. Han blev så trist over, at jeg ikke kunne tilgive ham, at han spurgte om vi skulle komme sammen og jeg sagde, så ja. To dage efter eller sådan noget var Julia og jeg vågnet tidligt og gik ud på toilettet og uden vi vidste det var Lucas og Justin åbenbart også vågnet. Julia og jeg talte om, hvordan vi syntes Mads er. Jeg sagde så at han er sød og pæn, men kun som en ven. Han blev virkelig sur, så Julia talte med ham. Han undskyldte over for mig, altså at han ikke troet på mig, men jeg sagde et jeg ikke kunne tage i mod den undskyldning, fordi at det er jo svært når ens kæreste ikke tror på en...” Siger jeg i en lang køre. ”Man kan jo nærmest se på den måde han kigger på dig at han er forelsket og vil have dig tilbage lige med det samme!” Svarer Melanie fnisende. Jeg fniser lavt og tænker på Justin. Måske skal jeg bare tilgive ham? Vi alle ved jo, at jeg ikke kan leve uden lækre, søde, kærlige Justin! Nej, han skal lære, at det såre mig når han ikke kan stole på mig! Okay jeg kunne jo ikke stole på ham dengang med Melanie, men det noget andet... Ik? Ej bare glem alt det der!

”Skal vi ikke gå ned og spille fodbold?” Spørger Laura. Vi nikker og går sammen ned til fodbold banen. Laura starter med at have bolden. Hun spiller den videre til Julia, som spiller den til mig og så videre til Melanie.

 

Vi går indenfor, da vi skal spise aftensmad. Nårh jo efter aftensmad er der jo det der talent noget og så er der fest. Ej, hvor jeg dog glæder mig, men bortset fra, at synge! Hvorfor sagde jeg dog også ja til det her? Hvor er jeg dog dum! Hvad så hvis jeg synger, som en kvalt gris? ”Julia jeg kan ikke optræde til det der talent noget!” Hvisker jeg, men alligevel højt nok til at Justin kan hører mig. ”Hvad skal du optræde med?” Spørger han og smiler hans charmerende smil. Skal jeg bare ignorer ham? Hmm... nej. ”Øm... jeg skal synge, men jeg ved ikke om jeg tør...” Svarer jeg ham. ”Kan du synge?” Spørger han overrasket. Jeg nikker og kigger ned på min tallerken, hvor der er en halv spist burger. ”Sejt!” Siger han og blinker til mig. Er det bare mig eller er jeg rød i hovedet? Shit jeg rødmer! ”Han skal bare hører dig synge! Og tilgiv ham snart! Du rødmer og man kan se på dine blikke til ham, at du ikke kan leve uden ham, Savanna!” Hvisker Julia til mig. Måske har hun ret? Måske skal jeg bare tilgive ham... For at han ikke kan stole på mig? Når jeg siger det på den måde så... Så lyder det bare forkert! Synes du ikke også?

Jeg spiser resten af min burger og stiller min tallerken over på en bakke når alle er færdige med at spise.

Julia og jeg går ud til bakken. Melanie og Laura skulle noget med Sebastian og Mathias. Jeg savner Justin. Jeg savner hans øjne, hans smil, hans varme, hans kys, hans kram, men udover det savner jeg bare ham!

Julia og Lucas har lovet, at være sammen her om 5 minutter, så skal jeg vel bare være alene... Altså ja jeg kunne jo være sammen med de andre piger fra klassen, men jeg har ikke lyst, for Julia er den eneste jeg vil være sammen med, da hun forstår mig og det hele. Jeg kunne også være sammen med Justin? Nah jeg tilgiver ham senere. Ej jeg behøves jo ikke at tilgive ham før vi kun skal være sammen? Altså ikke sammen, sammen. Argh du ved, hvad jeg mener! Okay jeg tilgiver ikke Justin, men hænger bare ud med ham. God ide! ”Julia i mens du er sammen med Lucas tror jeg, jeg vil være sammen med Justin.” Siger jeg og smiler til hende. ”Så du tilgiver ham?” Jeg ryster på hovedet. ”Jamen, så kan jeg jo bare gå op til Lucas og sende Justin ned?” Jeg nikker og smiler.

Hun rejser sig op og går. Jeg glæder mig egentlig til at synge, men alligevel ikke. Tør jeg? Ja hvorfor ikke?

”Hey.” Jeg vender mig hovedet om og ser Justin komme gående. ”Hej” svarer jeg og smiler. Han sætter sig ved siden af mig. ”Har du så tilgivet mig siden du vil være sammen?” ”Det sagde jeg ikke. Jeg vil bare gerne hænge ud.” Smiler jeg og kigger ud over vandet. ”Men tro mig du kommer til at tilgive mig!” Siger han skubber blidt til mig. ”Jaer sikker!” Siger jeg og skubber til ham igen. Han griner lavt og skubber igen. ”Hey!” Siger jeg og skubber til ham, men han undviger, så jeg falder ned på hans skød. Altså vi sidder jo ned. Jeg ser op i hans flotte, lækre, brune øjne. Han smiler skævt. Åh gud, hvor kan jeg dog bare kysse det fantastiske læber!

Han læner sig ned mod mig og lægger hans læber på mine. Hvor har jeg dog savnet det. Jeg lukker øjne og nyder det imens jeg kysser med. Han slikker blidt min underlæbe. Vi alle ved, hvad han vil med det. Udvikle det. Jeg accepterer og åbner min mund en smule. Ej, hvor er det en dejlig følelse! Jeg har savnet, at have dette øjeblik med ham! Han slipper mine læber. Jeg åbner langsomt øjne og stirre direkte i hans øjne. ”Hvor har jeg savnet det her!” Siger han og kysser mine læber kort. Jeg nikker kort og sætter mig så op. Jeg kysser ham på kinden og smiler kærligt til ham. Han smiler og spørger, ”så det vil sige du tilgiver mig?” ”Hvem ved?” Siger jeg og rejser mig op og løber over mod huset. ”HEY DU VED JEG FANGER DIG!” Råber han efter mig. Jeg løber alt, hvad jeg kan, men uden jeg ved af det ligger jeg pludselig på jorden, med Justin oven på mig. ”jeg sagde det jo.” Siger han med et skævt smil. Jeg ruller øjne af ham og siger, ”jeg løb kun langsomt, så du kunne fange mig. Tro mig jeg er hurtigere, det var kun så du kunne blive glad over, at du kunne fange mig.” Siger jeg og spiller smart. ”Sikkert. Det kun så jeg kunne få fat på dig, for du kan ikke leve uden mig!” Der har han jo helt ret. ”Skal vi væde?” Spørger jeg og vælter ham af mig og går mod huset. ”Savanna vent.” Siger han og går hen til mig.

”Hey der var i jo! Vi har ledt efter jer. Kom nu med ind! Talent showet starter nu!” Siger Lenette, som lige er kommet ud fra en dør. Vi går med hende indenfor. Jeg sætter mig ved siden af Julia. Der er en masse stole rundt omkring. Alle har sat sig ned. Lenette og Inge går op foran os alle. ”Så er det i aften, vores sidste aften her, så i aften er der nogle der vil noget forskelligt. Okay så vi tager rækkefølgen, som i er skrevet på papiret.” Siger Inge. Oh no jeg var den første der skrev sig på... ”Så den første er... Savanna.” Siger Lenette. ”Julia... jeg kan ikke” Hvisker jeg. ”Jo! Hvis dit talent!” Hvisker hun tilbage. Hun skubber mig op fra stolen. Jeg går med langsomme skridt det op. Er det bare mig eller er alt bare i slowmotion? Jeg tager en af stolene som er fri og sætter den i midten. Jeg tager den guitar, som Justin brugte tidligere. Altså det er den der ejer dette store lejrskole hus, vil jeg tro det hedder. Jeg sætter mig ned og siger, ”jeg skal sy-ynge en sang der hedder, Impossible af Shontelle.” Jeg stryger hen over strengene. ”Øhm... øh.” Siger jeg og kigger på Julia. ”Du kan godt!” Hvisker hun sødt og smiler. Jeg nikker og begynder at synge...

I remember years ago
Someone told me I should take
Caution when it comes to love
I did I did

And you were strong and I was not
My illusion, my mistake
I was careless, I forgot
I did I did

And now when all is done and
There is nothing to say
You have gone and so effortlessly
You have won
You can go ahead tell them

Tell them all I know now
Shout it from the roof tops
Write it on the skyline
all we had is gone now
Tell them I was happy
And my heart is broken
All my scars are open
Tell them what I hoped would be
Impossible, impossible
Impossible, impossible

Falling out of love is hard
Falling for betrayal is worse
Broken trust and broken hearts
I know, I know

Thinking all you need is there
Building faith on love and words
Empty promises will wear
I know, I know

And now when all is gone
There is nothing to say
And if you're done with embarrassing me
On your own you can go ahead tell them

Tell them all I know now
Shout it from the roof tops
Write it on the skyline
All we had is gone now
Tell them I was happy
And my heart is broken
All my scars are open
Tell them what I hoped would be
Impossible, impossible
Impossible, impossible
Impossible, impossible
Impossible, impossible!

Ooh impossible

I remember years ago
Someone told me I should take
Caution when it comes to love
I did

Tell them all I know now
Shout it from the roof tops
Write it on the skyline
All we had is gone now
Tell them I was happy
And my heart is broken
All my scars are open
Tell them what I hoped would be
impossible, impossible
impossible, impossible
impossible, impossible
impossible, impossible

I remember years ago
Someone told me I should take
Caution when it comes to love
I did

Jeg synger færdigt. Jeg ser over på Justin og Lucas, som ser helt overrasket ud. Alle begynder, at klappe. Endelig er det overstået!

”Super flot Savanna, men hvorfor har du valgt denne sang?” Spørger Inge smilende. ”Fordi, at jeg sang den for første gang overfor Julia og hun syntes, at jeg skulle synge den.” Hun nikker og jeg sætter mig ned igen. ”Det var super flot Savanna!” Siger Julia til mig og krammer mig kort. ”Og den næste der skal optræde er Justin.” Siger Lenette. Justin går op foran os alle og sætter sig på stolen og har guitaren i hånden.

Han skal vel synge? Ej det havde jeg allerede gættet mig til. ”Øhm... jeg skal synge to sange. En af mine egne og et cover. Den første jeg vil synge er min egen som hedder, I Would og den er skrevet til en helt speciel person! Hun ved selv, hvem hun er!” Siger han og blinker til mig. Jeg rødmer og kigger ned på mine sko. Hvorfor har jeg det, som om alle kigger på mig? Jeg ser rundt og sandt nok så ser alle på mig. Akavet. Han begynder at synge og som sædvanlig lyder han, som en engel.

If I could take away the pain and put a smile on your face
Baby I would, baby I would
If I could make a better way, so you could see a better day
Baby I would, baby I would, I would

Build a doorway to the sky and hand you the keys,
Let you know that you're always welcome so that you never leave
Buy you all those fancy things that you only see on tv, yeah
Run away to a hide away, we be living the American dream
And i, know it's never gonna be that easy
But I know that it won't hurt us to try.

Er det en tåre jeg kan mærke der glider ned af min kind? Ej men det er jo så sødt altså!

If I could take away the pain and put a smile on your face
Baby I would, baby I would
If I could make a better way, so you could see a better day
Baby I would, baby I would, I would

Wo-oh, wo-oh, wo-oh baby I would


 

Hvor har jeg dog bare lyst til, at løbe op og kysse ham, men jeg vil vente til han har sunget begge sange færdige.

I would build the love of a river wide, so that it never runs dry
Anytime you ask me why i'm smiling, say that i'm satisfied
You got your flaws and so do i, past lovers that made you cry
And though I wanna make it right
I just cant read your mind

And i, know it's never gonna be that easy
But I know that it won't hurt us to try

If I could take away the pain and put a smile on your face
Baby I would, baby I would
If I could make a better way, so you could see a better day
Baby I would, baby I would, I would

Wo-oh, wo-oh, wo-oh baby I would

Yeah it's not about what I want
It's all about what you need
I know that he hurt you, but that wasnt me
And I know, and I know sometimes it's hard to see
That all we need to be

If I could take away the pain and put a smile on your face
Baby I would, baby I would
If I could make a better way, so you could see a better day
Baby I would, baby I would, I would

Wo-oh, wo-oh, wo-oh...... Baby I would


Må jeg løbe op og kysse ham nu?

Alle begynder, at klappe. Justin ser over på mig. Selvfølgelig smiler jeg, som en idiot, hvem ville ikke det? ”Jeg har løst til at løbe op til ham og overfalde ham med et tilgivelses kys!” Siger jeg til Julia. ”Så gør det!” ”Men hvad med hans sidste sang?” Spørger jeg. ”Så vent til han har sunget den færdig og så går eller løb op og kys ham!” Smiler hun stort. Jeg nikker og smiler til Justin igen.

Den næste sang hedder: Every little thing af Ryan Beatty.”

Han synger lidt af sangen og nu er han endelig noget til mit ynglings sted i sangen!

Oh you're my sunlight
You're my everything's going to be alright
The only thing I need is my life
From day to night my troubles disappear when you hold me tight
And I know I'll never find another like you
So I promise that I'll never let you go
You're all I need, 'cause baby without you I'm just not me

If this is somehow just all a dream
Then please just let me stay
Oh I just want to stay asleep.

Nu er han færdig med at synge og nu skal jeg endelig op til min prins og kysse ham. Det, som om jeg har ventet på dette øjeblik i 100 år! Jeg farer op fra stolen og hen til Justin, som har rejst sig op og lagt guitaren fra sig. Jeg springer op på ham og kysser ham. Nogle få tåre kommer frem, men jeg tror ikke nogen lægger mærke til det. Justin holder fast i mig og jeg låser mine ben fast rundt om ham. Vores kys vare i lang tid. Jeg har lukket øjne og nyder det. Meget! Han slipper mine læber langsomt. ”Betyder det du tilgiver mig?” Hvisker han. Jeg nikker og bider mig smilende i læben. Han begynder at smile,som en idiot og presser sine læber mod mine.

De fleste der sidder her klapper. Jeg ved, at Julia, Lucas, Melanie, Sebastian, Laura og Mathias gør! Men hvad kan man sige? Jeg har vel fundet manden i mit liv. Altså det jo ikke, fordi vi skal giftes eller noget, men han er i hvert fald den bedste kæreste nogensinde!


 


 

Ved I hvad? Dette var det sidste kapitel! Og endelig kom det ud! Skal der være en 2'er? Det tænker jeg der skal! Skriv gerne jeres mening! Jeg har længe ikke haft nogen ide, men så kom det til mig! Jubiiii! <3

- CatalinaG <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...