Elsk mig ikke

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jun. 2014
  • Opdateret: 22 jun. 2014
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
203Visninger
AA

7. ALTID.

Hver dag smuttede der et brev ind gennem min brevsprække. Altid stod jeg og ventede på det. Jeg stirrede hele morgenen på brevsprækken indtil en hvid konvolut sneg sig ind. Altid rev jeg den i stykker uden at læse brevet. Ugerne gik. Jeg sørgede altid for at styre mig. Ude som hjemme. Jeg var ikke bange for at han igen skulle stå på lur og se mig, for denne gang ville jeg være i kontrol. Jeg ville ikke lade ham tro at jeg var svag. Når jeg følte mig svag, sørgede jeg for at mit blod kom til at flyde. Når blodet forlod min krop, indtog styrkens dets plads.  Jeg opdagede til min forfærdelse at mit hjerte slog hårdt når en hvid konvolut kom gennem brevsprækken. Derefter øvede jeg mig altid i at styre min hjerterytme, hver gang jeg sad og stirrede på brevsprækken. Men en dag, da det næsten var lykkedes mig at gennemføre det, fik jeg et chok. Konvolutten var ikke hvid. Den var rød og overskrevet med søde ord og uddrag fra gamle kærligheds digte. Dagen efter sad jeg på lur lige inden for døren. Jeg hørte ham komme. Jeg hørte ham snøfte inden han puttede brevet ind ad sprækken. Lige så snart brevet landede på dørmåtten, åbnede jeg døren på vid gab. Han vendte sig straks om, uden jeg havde sagt noget. Han gik med stive skridt hen i mod mig, mens jeg bare stod og så lille ud i dørkarmen. Jeg stoppede ham ikke da han lagde sine hænder om mit hoved. Og heller ikke da han lagde hovedet på skrå og førte sine læber imod mine. Den følelse der strømmede igennem min krop, gjorde mig så forfjamsket at jeg glemte at stirre tilbage på ham. I stedet blev jeg blød og lod mig overgive mig i hans arme.

Jeg ved ikke hvad der gik af mig. Hver dag kom han forbi. Hver dag var vi sammen. For det meste sagde jeg ikke noget. Jeg ville helst ikke have ham indenfor, men ellers havde jeg ikke styr på ham. Oftest sad han bare og stirrede på mig. Han ville også hele tiden røre ved mig. For det meste nussede han bare mit lår eller min arm. Nogle gange elskede jeg med ham. Det var fordi jeg hadede mig selv. Jeg forbandede at jeg skulle leve mit liv, som et ynkeligt menneske. Et ynkeligt menneske, som ikke kunne styre sine egne drifter. Han spurgte aldrig til arene på mine ben.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...