Better Than Imagining

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2014
  • Opdateret: 31 jan. 2015
  • Status: Igang
Parken d. 16 Juni? Det var allerede nu.... Om lidt var det bare afsted, og forhåbenligt være så tæt på, at kunne se dem.....
Melanie, og hendes bedste veninde ,Ally, tager afsted til One Direction's koncert i Parken d. 16 Juni, i håb om, at se drengene, men det hele tager en meget drastisk drejning da Melanie besvimer, og drengene bemærker Ally og Melanie.

10Likes
3Kommentarer
542Visninger
AA

6. Well, hello...'

Melanies synsvinkel:

Niall. Niall Horan.. Han stod nu ti meter fra mig, helt mundlam. Der var det søde og velkendte smil på hans læber. Resten af drengene (Liam, Harry, Zayn, Louis) kom lidt fjollende ind af døren, og fornemmede ret hurtigt stemningen. Det var som om at tiden stoppede helt.

Niall og jeg forsvandt ind i vores egen lille verden. Jeg mærkede et sug i maven, og det rev mig ud af "momentet". Jeg kunne mærke mine kinder blusse op, og Niall kiggede ned i jorden. 

"Awwhhh, se Niall! Du fik hende til at rødme!" Harry gik over og satte sig i sofaen ved siden af mig. Han rakte hånden frem, og præsenterede sig selv: "Hej! Jeg er Harry, men ja... Mon ikke i ved det, eftersom i er til vores koncert..." Han halvgrinte lidt, og spurgte derefter: "Og du er?" Jeg var helt væk. Jeg var så nervøs. "Æhm.. Jeg... Æhhh.. Melanie." fik jeg fremstammet. Fandme godt gået Melanie, det må jeg sku indrømme. "Melanie... Rart at møde dig! Er du okay? Jeg så du besvimede... Hvad skete der?" Jeg var helt tør i munden, og min hals var fuldstændigt udtørret. Jeg kunne ikke sige noget. Heldigvis kom Ally mig til undsætning. "Jeg er Ally, jeg tror lige Melanie skal have et øjeblik til lige at vågne ordentligt" I mens hun sagde det rakte hun et glas vand ud til mig, som hun havde hentet, men ikke havde nået at aflevere. 

Jeg satte mig op og tog en stor tår af vandet, og i mens snakkede Harry, Zayn, Liam, Louis og Ally sammen. Jeg kiggede rundt for at få øje på Niall, og blev overrasket da han stod næsten lige ved siden af mig. Han stenede virkeligt, og igen blev jeg vildt rød i hovedet. 

Han smilte lidt genert til mig, og tog et skridt hen mod mig. "Hvad skete der?" Han kiggede meget bekymret på mig og sendte mig et forsigtigt smil. "Der stod nogle piger bag os som var ret flabede, og den ene skubbede mig så og jeg faldt og slog hovedet ind i hegnet..." Da jeg sagde det kunne jeg med det samme høre hvor kikset det lød. Han kiggede lidt mærkeligt på mig, han lignede en der ikke rigtigt vidste om han skulle grine, eller være seriøs. Men af en en eller anden åndssvag grund, kom jeg til at grine. Og han grinte med mig...
____________________________

Hej med jer! 
En million gange undskyld fordi at jeg ikke har opdateret i hvad? 7 måneder? -.-
Har ikke haft nogen form for idéer og derfor besluttede jeg at vente med at skrive videre til jeg følte at min inspiration var tilbage. Det er den nu, og vil derfor opdatere så ofte jeg kan.

Tusind tak fordi du læser med! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...