Who shall i love? ( 1D and 5SOS Fanfiction )

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jun. 2014
  • Opdateret: 16 jul. 2014
  • Status: Færdig
Lara er den heldige vinder af at være Luke Hemmings søster! det er der dog ingen der har fortalt hende, hun får det først at vide da hun og hendes "forældre" kører galt.
Så da Luke pludselig står på hospitalet og siger hun er hans søster, flipper hun en smule ud.
Han får hende dog overtalt til at tilbringe sommeren med ham, til hun fylder 18 år, han glemte bare at sige de skulle på Tourne med 1D og at han er med i et band.
Og ingen havde vist regnet med at Michael ville give hende sommerfugle i maven, og at hun giver Harry sommerfugle i maven....

14Likes
5Kommentarer
1582Visninger
AA

2. Kapitel 1

Bilen, hendes fars elskede Porsche, de lige havde købt og var på vej hjem med, dens røde lak, lædersæderne og en aircondition var alt der skulle til at ødelægge mit liv totalt. Oh og en lastbil.

Vinden hylede, det støvregnede som om himlen græd, men jeg hørte ingenting - jeg sad med høretelefoner i ørene.

Mor og far snakkede, far kørte forsigtig rundt om hjørnet.. Alt bliver sort, som et fjernsyn uden forbindelse... Bilen drejer om hjørnet... Far råber, mor skriger, far træder hårdt på bremsen.. Intet af det hjælper da lastbilen glider på den våde vej... Og kører lige ind i os.. Igen røg forbindelsen... Og den rammer, alt står knivskarpt får mig, glasset der splintres, mor der skriger, far der livløst ligger halvt ude af bilen, mors skrig der stopper med et sæt.. Det eneste jeg kan høre nu er blodet der bruser i mine ører og mit hjerte..Tik.. Tik.. T..i...

Jeg vågner med et sæt, og sikkert også et rigtigt tøse hyl - da jeg ser mig omkring på, en hospital stue?, sukker jeg lettet over at ingen har hørt mig skrige, godt at det kun var et mareridt!

Langsomt begynder min krop at ryste, jeg begynder at hyperventilere, og der danser små sorte prikker for øjnene af mig.. Sært.

Mine tanker flyver rundt og det går op for mig.. Det var ikke kun et mareridt.. Med tårer i øjnene beder, nej tigger jeg om at det kun var et mareridt! Døren går op og en mand i hvid kittel kommer ind.

Han smiler og og siger " Hej, mit Navn er Dr, Shane. Jeg er din læge, hvad kan du huske?"

Jeg forklarer ham at jeg sikkert bare er besvimet og er blevet kørt på hospitalet.

Ham rystet svagt på hovedet, tager en dyb indånding og sætter sig på sengekanten - "Hør her, dine forældre.. Og dig kørte galt, du har ligget i koma de sidste 3 uger", jeg smiler og klapper ham på hånden som han har lagt på min skulder. "Godt! Kan jeg snart se dem? Er de skadet?", han ser overrasket på mig og svarer stille, " beklager, Lara, de er afgået med døden".

Jeg slår en falsk latter op, og siger " Selvfølgelig er de ikke det! ", men mit glade smil bliver dog til undren, da en fyr på min alder kommer ind på stuen, han har sandfarvet hår og klare blå øjne. Han ligner faktisk mig lidt, bortset fra at mine øjne er brune og mit hår er lidt mere rødligt.

" Øhm.. er du Lara Cassnof? " siger drengen genert," Jep, det er mig, kender jeg dig? " svarer jeg kækt.

Jeg kiggede op på lægen og sagde, " Hør nu her! selvfølgelig er de ikke døde! du har da totalt fis i kasketten hvis du tror det! ". Lægen kiggede på drengen og sagde " Klarer du den her? hun tror ikke på  mig ", drengen kiggede på mig, og nikkede til lægen.

Lægen smilte til mig og gik ud på gangen hvor han forsvandt, drengen rømmede sig og rakte hånden frem, jeg tog den og sagde automatisk " Lara Cassnof ", " Luke Hemmings " svarede han, og så undersøgende på mig, " Lara, dine forældre overlevede ikke, det er jeg ked af "  jeg skulle lige til at afbryde ham men nåede det ikke, " Og inden du siger noget, jeg har kendt til dig noget tid. faktisk 2 måneder nu. Jeg ved at det er et dumt tidspunkt, men nu hvor de er døde.." Han lavede en vag bevægelse med hånden og fortsatte, " Du er adopteret, dine biologiske forælder har altid troet at du var død. Lægerne på fødegangen lavede en fejl, i stedet for det levende barn de troede de ville få, fik de din adoptivmors dødfødte baby. Jeg er din bror. ".

Med de ord sagde han ikke mere, men kiggede nervøst på mig - jeg hverken kunne eller ville høre mere på hans vrøvl, så jeg sagde, " Du har tydeligvis forbyttet mig med en anden, vær sød at gå. "

Han så frustreret på mig og sagde, " hør nu her! om to måneder er du alligevel atten! tilbring dem sammen med mig! så lover jeg at lade dig være derefter, hvis det er det du vil have! ", det tænkte jeg lidt over, hvis mor og far virkelig var døde, hvem skulle jeg så bo hos? mine forældre havde været enebarn, deres forældre var døde. Jeg ville højst sandsynligt skulle bo hos fars, pap kusine, og hun hader mig! intet ville kunne være, værre en at bo hos hende! så hellere tage med Luke, selvom han sikkert er mentalt forstyrret eller noget.

Luke fik et tilfreds ansigtsudtryk, da jeg nikkede og sagde " Aftale ".

Han glemte bare liiiiige at fortælle vi skulle på tourné med hans band og One Direction.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...