Naboen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2014
  • Opdateret: 20 jun. 2014
  • Status: Færdig
Kaja skal overnatte alene i et hus sammen med sin bedste veninde, eller, de har godt nok ikke set hinanden i et år, men de er vel stadig bedste veninder, ikke?
Men har Karoline mon forandret sig? Passer de stadig sammen? Og er der ikke noget lidt creepy ved ham der nabodrengen?

1Likes
0Kommentarer
279Visninger
AA

2. Mødet

Jeg havde pakket alle mine ting, nu ventede jeg bare på hende. Min bedste veninde som jeg ikke havde set i et helt år. Måske havde hun ombestemt sig? Måske ville hun ikke alligevel? Tankerne kørte rundt i mit hoved. Hvad nu hvis hun ikke kom? Så stod jeg bare her og lignede en komplet idiot! Vi havde aftalt at vi skulle overnatte alene i mit gamle hus, eller, vi ejede det faktisk stadigvæk, men vi boede der bare ikke mere. Vi skulle være derude alene hele weekenden. Jeg var slet ikke bekymret for om det ville blive akavet, for vi plejer altid at finde på noget at lave. Hver gang vi var sammen er det som om vi slet ikke havde været væk fra hinanden. Vi var selvfølgelig også vokset op sammen, ligesom søstre, næsten da.

Jeg kiggede rundt efter bilerne, men det så ikke ud som om hun sad i nogen af dem. Jeg hev min mobil op ad lommen, hun skulle have været her for fem minutter siden. Knuden i maven blev større, og mine håndflader blev svedige. Havde hun virkelig ikke tænkt sig at komme? Jeg kigge op og rundt igen, da en bil drejede ind til siden. Jeg undersøgte bilen nøje, og kunne nu genkende hendes mor som sad foran rettet. Jeg haltede i løb hen mod bilen, mens jeg trak madras og en kæmpe taske efter mig. Hendes mor stod ud ad bilen og hilste med et kram. Derefter gik hun om og åbnede bagagerummet, og hjalp mig med at få mine ting ind. Jeg havde altid synes hendes mor var så sød, meget sødere end min egen. Hun var altid så hjælpsom og gavmild. Jeg åbnede døren ind til bagsædet af bilen, og satte mig ind i den modsatte side af min veninde. Jeg gav også hende et lille kram. ”Hej Karoline” Sagde jeg med en glad stemme, ”hej” svarede hun, og tog en lille æske med bolscher op fra sædelommen. Jeg kørte mit blik hen over hendes krop. Hun havde godt nok forandret sig meget… Hun var blevet en del højere, og hun havde klippet sit hår så det gik til skuldrene. Hendes tøjstil havde også ændret sig gevaldigt. Hun lignede slet ikke den Karoline jeg plejede at være sammen med for et år siden. Kunne det være den nye by der havde gjort noget ved hende? Jeg håbede bare på at hende personlighed var den samme, for hvad nu hvis vi slet ikke passede sammen mere? Hun rakte bolcheæsken hen mod mig. ”Vil du ha et?” spurgte hun. Jeg nikkede, og tog et blåt bolsche med grønne striber. Jeg kiggede op fra bøtten, og hen på hendes hånd hendes hånd. Hun havde taget det samme. Jeg smilede for mig selv. Måske havde hun slet ikke forandret sig så meget som jeg troede.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...